Mkr Store - Kvægreproduktion

Front 1

Hvornår produceres der kalve nok til besætningen?

Back 1

1 - men gerne 1,2 per årsko

Front 2

Hvad er en årsko?

Back 2

Ko der har været i besætningen i 365 dage

Front 3

Hvordan udregnes repro-effektiviteten?

Back 3

Inseminerings% x Drægtigheds%

Front 4

Hvilke faktorer har størst indflydelse på reproduktionen?

Back 4

Management faktorer som fx

- Sædhåndtering og opbevaring

- Fodring

- Klima og opstaldning

Inddeles i

Kvie-management

Goldko-mangement

Nykælvertjek

Repro-kontrol

Front 5

Hvilke 4 punkter opgøres årligt i forbindelse med reproduktions management?

Og hvad sammenlignes de med?

Back 5

Inseminerings%

Drægtigheds%

Reproduktionseffektivitet(Ins% x Drægt%)

Dagefra kælvning til 1. inseminering (VWP*)

Ringeste25% fraktil og bedste 25% fraktil på landsbasis

Front 6

Hvad står VWP for?

Back 6

Voluntary Waiting Period

Den tid hvor koen får lov til at blive klar i puerperiet og rense sig førend den bliver insemineret

– VWP er en del af antal tomdage.

Fra kælvning til 1. inseminering ventes 40-50 dage på, at koen renser sig selv og kommer ind i en stabil cyklus og dermed er klar til inseminering.

Front 7

Hvordan opgøres inseminerings%?

Back 7

Ved 1. inseminering er målet en ins% på 50% af de køer der viser brunst for første gang efter VWP er overstået (på baggrund af en teoretisk udregning af hvor mange køer der viser brunst)

Front 8

Hvad angiver drægtigheds%? Og hvad er det ønskede mål for denne?

Back 8

Angiver hvor mange af de inseminerede køer der er blevet drægtige.

Ønsket mål for drægtigheds% er 40%.

Front 9

Hvad har man fokus på ved kælvningsstyring af malkekvæg?

Back 9

Nedbringe antal dødfødte og mindske forekomsten af børbetændelse

Front 10

Hvilke parametre skal man være opmærksom på i forbindelse med kælvningsstyring for at opnå færre dødfødte og børbetændelser?

Back 10

- Størrelsenpå kalve ved fødsel og fødselsforløb - Koensoverordnede status/konstitution ved kælvning: er den sund og i optimalt huldetc.? - Nykælvertjekmed huldvurdering, renhed (skedescore, børscore)

- Opstaldningi:

Fælles/enkeltboksved kælvning?

Strøelse/underlagved kælvning?

- Pasningog pleje i forbindelse med kælvning:

Fodring

Flytninger,stress

Overvågning,tidlig indgriben, fødselshjælp

Hygiejnei stald og ved evt. fødselshjælp

Forebyggelseaf kælvningsfeber

Forebyggelseaf fordøjelses og stof skiftelidelser

OBS! Generelt sesflere dødfødte hos 1. kalvs køer, færre hos de ældre.

Front 11

Hvordan defineres et kælvningsinterval?

Back 11

Fra koen kælver til den kælver igen (i mellemliggende periode: inseminering,laktation og goldning)

Front 12

Hvad er Tomdage og Risikodyr?

Back 12

De dage hvor koen ikke er drægtig (VWP) + eventuelle dage frem til opnåetdrægtighed

Nykælvere

Køer der skal goldes

Nyfødte kalve

Front 13

Hvorfor er holdbarhed så vigtigt økonomisk set?

Back 13

Indtil1. kælvning giver den underskud.

Efter første kælvning begynder koen, at giveen indtjening, men der er stadig underskud.

Efter 2. kælvning begynder koen at give overskud.

Front 14

I forhold til tilvækst, hvad skal man være opmærksom på ved kviemanagement?

Back 14

Kvierne må ikke være fede!

Fodring/tilvækst– vigtigt at pointere, at kvierne må gerne vokse og udvikle muskelvæv, de måbare ikke blive fede!

Afgræsning,er ikke effektivt i dag. Man risikerer, at de taber sig sidst på sæsonen og ikke får den bedst mulige tilvækst. I dag går kvierne oftest i løsdriftstald, hvor fodringen er meget mere kontrolleret.

NEB

Front 15

I forhold til vægt, krydshøjde og huld, hvad skal man være opmærksom på ved kviemanagement?

Back 15

SDM= 600 kg, 140-145 cm

Jersey= 400 kg, 125-130 cm

Begge skal have huld på 3,25-3,75

Front 16

I forhold til alder ved inseminering, hvad skal man være opmærksom på ved kviemanagement?

Back 16

Manstarter med at inseminere når kvierne har en bestemt højde

SDM:15-17 mdr, 130-135 cm

Jersey:13-15 mdr, 110-115 cm

Front 17

I forhold til alder ved 1. kælvning, hvad skal man være opmærksom på ved kviemanagement?

Back 17

SDM= 24-26 mdr

Jersey= 22-24 mdr.

Front 18

I forhold til sundhed, hvad skal man være opmærksom på ved kviemanagement?

Back 18

Hvis kvierne har fejlet noget af nedenstående som kalve kan dette have betydning for, hvornår man kan inseminere idet de kan være blevet forsinket i deres tilvækst/udvikling:

- Kalvediarre

- Kalvelungebetændelse

- Parasitter

Front 19

Hvor lang er goldperioden og hvad er vigtigt at være OBS på i denne periode?

Back 19

Goldperioden er 7-8 uger ved kort kælvningsinterval (= den minimale restitutionsperiode)

Koen må IKKE tabe huld i goldperioden = så får de fedtlever og andre stofskifte-sequelae.

Front 20

Hvornår er en ko en nykælver?

Back 20

Har kælvet for 5-19 dage siden

Front 21

Hvad skal man være opmærksom på ved nykælvertjek?

Back 21

Erkende huld, tilbageholdt efterbyrd, skedebetændelse, børbetændelse, ketose,yverbetændelse, VSL (venstresidig løbedislokation)

Vær desuden opmærksom på kælvningsfeber, mælkeydelse og optimal drøvtygning, samt auskultation af hungergrube.

Front 22

Huldvurdering ved nykælvertjek

Back 22

Vigtigt, at vurderingen foretages af den samme person for atundgå store udsving i vurderingen!

Foretages gerne ved goldning og ved kælvning – for atvurdere om de taber sig.

Skalaen går fra 1-5.Dette kaldes HFS systemet (Huldvurdering ved Fysisk kontakt som grundlag for en skønsmæssig vurdering). Huldvurderingen palperes hovedsageligt på de fremhævede områder

Optimalt huld ved kælvning er 3,25-3,75

Kvier må ikke gå i NEB (negativ energibalance) sidst i drægtigheden

Front 23

Skedescore ved nykælvertjek

Back 23

Scoren 1-9 angiver graden af skedebetændelse/læsioner af skedevæggen

Mange høje værdier = tegn på fødselsproblemer

Hvis høje værdier: Spørg til hvordan fødsler forløber? Hvor mange køer skal assisteres ved kælvning? Dødfødte kalve?Kælvningsmanagement?

Tænk desuden over, om kælvekvier er for små eller om kvier/køer er for fede eller for magre. Vær obs på at skedebetændelse kan føre til børbetændelse

Behandling: Bredspektret antibiotika 3-5 dageMetode: Der foretages en vaginal eksploration med henblik på vurdering af skedenskondition. Sulfa TMP eller oxytetracyklin

Front 24

Børscore ved nykælvertjek

Back 24

Der foretages en vaginal eksploration med henblik på vurdering af børflåd.

0-9 angiver graden af børbetændelse, hvor 0 = ingen børbetændelse.

Ved abnorm lugt bør gives minimum 5.

Køer er nogen af de eneste dyr naturligt får en infektion i børen, som oftest renser sig i puerperiet

Der er stor uklarhed omkring børbetændelse eftersom floraen der findes i den raske ko er den samme, som den der findes i den syge ko.

Front 25

Hvis man har mange børscore over 5 bør det give anledning til at finde årsagen ”udenfor” koen:

Back 25

- Goldko management?

- Kælvningsmanagement?

- Negativenergi balance(NEB)

… Det er en stor misforståelse, at årsagen til børbetændelse er relateret til dårlig hygiejne i kælvningsarealet.

Årsagen skal i overvejende grad findes i relation til de 3 ovenstående punkter.

Front 26

Hvornår behandles der for børbetændelse?

Back 26

Vurdering ud fra klinik:

Feber, forstyrret almenbefindende, samt børscore > 5 (minus slim!).

Terapi: Bredspektret antibiotika 3-5 dage (tetracyklin, sulfa TMP, cefalosporiner, men sidstnævnte ikke som 1. valg)

Front 27

Ketose score ved nykælvertjek

Back 27

Kan anvendes i urin (Ketostix)T eller i mælk (Ketolac) – oftest anvendes urin

Ved vaginal undersøgelse presses noget urin ud fra urinrøret

- Ved 1-2:Normale

- Ved 3:Begyndende ketose – Giv 200 g propylenglycol dagligt i 3-5 dage for at boostekoen energimæssigt.

- Ved 4-6:Ketose – Giv 200 g propylenglycol dagligt i 3-5 dage + binyrebarkhormoninjektion (langtidsvirkende glukokortikoid) + Becoplex (B-vitamin til injektion –modvirker fedtlever)

Front 28

CMT score, California Mastitis test

Back 28

Landmanden må selv foretage og vurdere denne test

CMT = California Mastitis Test

Der vil være geldannelse ved forøget antal celler (Epithelceller, makrofager, lymfocytter, granulocytter) i mælken.

Lige store mængder mælk og CMT-reagens blandes og der aflæses indenfor 15 sekunder. Der skal angives en værdi fra hver mælkekirtel.

Front 29

Hvordan brunstovervåges kvier?

Back 29

- Kvier opstaldes oftest i separate staldafsnit med fodring 1-2 gange dagligt

- Optimalt at kunne observere fast (= mere end 2 gange dagligt) og uden for fodringstiden,da kvier ikke er interesseret i at vise brunsttegn ved fodringstid

- Aktivitetsmåler: Måler hvor mange skridt kvien tager, ved øget aktivitet nærmer kvien sig brunst og hjælper landmanden til at udpege de kvier der er i brunst.

- Reproduktionskontrol af kvier der ikke har vist brunst efter 16 måneder

- Tyr til opsamling af de kvier der er undsluppet brunstobservation og insemination

Front 30

Hvordan brunstovervåges køer?

Back 30

- Aktivitetsmåler

- Visuel brunst observation: Første brunst efter kælvning observeres ofte på 24. dagen

- Progesteronmålinger– måles i mælken på enkeltdyr.

- Tyr til opsamling

Front 31

Hvornår inseminerer man hhv. kvier og køer?

Back 31

Kvierved 14,5 mdrs. alder

Køer 40-50 dage efter kælvning

Front 32

Hvordan behandles tilbageholdt efterbyrd?

Og børbetændelse med tidlig/syg ko?

Og børbetændelse med sen/kronisk ko?

Back 32

Afløsning + børstav/Universel AB i 3-5 dage

AB i 3-5 dage

Skylning af uterus + brunstinduktion v/ gult legeme

Sulfa TMP

Front 33

Hvordan behandles follikelcyster?

Luteincyster?

Gult legeme?

Back 33

Receptal(releaser FSH og LH) + progesteronspiral og evt.

PG dagen før den tages ud på 6.-8.- dagen

Prostaglandin

Prostaglandin

Front 34

Hvor ofte udføres reprokontrol?

Back 34

Køres bedst hver 14. dag idet de køer som ikke responderede på PG sidste gang samt cystebehandlinger måske kan behandles igen med prostaglandin

Front 35

Er brunstinduktion på enkelt dyr tilladt?

Back 35

Ja

Front 36

Hvordan "diagnosticeres" follikler og CL?

Back 36

Undersøgelse af uterus og ovarier digitalt(man kan med 75 % sikkerhed skelne mellem follikler og CL)

Ultralyd for præcis skelnen

Front 37

Hvilke 3 faser inddeles fødsel i og hvad indebærer de?

Back 37

1. Opblokningsfasen - til benene er synlige.12-24 timer før kælvningen, begynder de første symptomer på at fødslen er nært forestående. Bækkenbåndet løsnes, koen bliver urolig, rejser og lægger sig hyppigt, løfter halen og har hyppigere urinering og gødningsafgang. Når koen herefter begynder at piske med halen og skifte vægten på benene hyppigt er der sædvanligvis få timer til fødslen. Undgå at flytte dyr i opblokningsfasen, da denne kan gå i stå. Vent hellere til uddrivelsesfasen.Dog er det værd at pointere at 10-20% af især kvierne næsten ingen tegn viser forud for fødslen.

2. Uddrivningsfasen - Når amnionsblæren (vandkalven) og benene er kommet til syne begynder denne fase, som er den fase hvor koen føder kalven

3. Kvittering af efterbyrd

Front 38

Hvilke anbefalinger findes for indretning af kælvningsområde?

Back 38

- Separat kælvningsområde - man indretter typisk et højdrægtighedsområde, hvor de drægtige køer går sammen og flyttes i separat kælvningsboks op til kælvning.

- Der skal være gode observationsmuligheder

- Mulighed for indgriben = der skal være fanggitter i boksen

- Blødt,samt hygiejnisk leje (halm, sand, madras)- Det skal være let at få koen ud og ind af området

- Let at rengøre, hvilket er vigtigt for den interne smittebeskyttelse.

- Minimalt stress – i forhold til omkringværende miljø

- Enkelt kælvningsboks anbefales frem for fælles kælvningsareal

Front 39

Hvorfor anbefales fælles kælvningsareal IKKE?

Back 39

- Det udgør en større smitterisiko

Kalven: Diarré, Para-TB og Salmonella

Koen: Børbetændelse

- Der er risiko for en mere stressende kælvning (især kvier!):

Resulterer i flere dødfødte kalve

- Efter kælvningen ses:

Nedsat foderoptagelse, samt flerefordøjelses- og stofskiftesygdomme

Front 40

Hvilke 2 muligheder findes til flytning af drægtige dyr til kælvningsboks?

Back 40

1. Traditionel - I små/mellemstore besætninger. Stort set alle i DK. På baggrund af adfærdsobservation isoleres koen ca. 36t før kælvning – men vigtigt, at de kan se andre køer! Flytning24t før kælvning tilstræbes (i praksis ofte 2 dg før) Undgå mere end 3 dg i enkeltboks (isolation)

2. Alternativ - Meget store besætninger. Har man 24t overvågning kan man vente med at flytte koen. Koen flyttes først i uddrivningsfasen ( = kalvens ben skal være synlige) Kort (=få timer) ophold i kælvningsboks

Front 41

Hvad er vigtigt at observere ved kælvnings-supervision?

Back 41

- Erkend/observer opblokningsfasen

- Erkend fødselsproblemer i tide (fx for stor kalv, lejefejl, vesvækkelse)

- Benyt diskret overvågning for at undgå forstyrrelser fx webcam.

- Stress i forbindelse medkælvning kan resultere i manglende opblokning (især hos kvier), samt et svækket immunforsvar

Front 42

Hvilke risikofaktorer findes for fødselsproblemer?

Back 42

Avl: Fader, race (men man ser ikke så meget disse avlsproblemer i dag)

Moderens størrelse og huld

Tidligere kælvninger

Bækkenstørrelse og foster

Front 43

Hvornår begynder bækkenbåndet at løsnes?

Back 43

12-24 timer inden fødsel

Her skal koen flyttes til kælvningsboksen

Fremdriften skal monitoreres hver 3.-6. time

Front 44

Hvad er næste trin i opblokningsfasen?

Back 44

Langsom fremdrift. Foregår 6-12 timer inden fødsel

Her skal foretages en fødselsundersøgelse!

Normal: Monitorer fremdrift hver time

Unormal: Monitorer fremdrift og behandl/korriger og tilkald dyrlæge

Front 45

Hvornår brister fosterhinder/kommer til syne?

Back 45

1 time før fødsel

Monitorer fremdrift hver 30.-60 min

Front 46

Hvad er sidste trin i opblokningsfasen?

Back 46

Amnion(vandkalven) eller kalvens klove kommer til syne

Lav fødselsundersøgelse:

Amnion, hinder og indhold

Kalvens str, position og livstegn

Graden af opblokning i fødselsvej

Skedeåbning, tørhed af ben/hoved

Temp. på amnion og kalvens ben

Front 47

Hvad er første trin i uddrivelsesfasen?

Back 47

Amnion(vandkalven) eller kalvens klove kommer til syne

Ved fødselsundersøgelse vurderes:

Normal position?

Monitorer fremdrift hver 30. min eller kontinuerligt

Unormal position? Tvillinger? Baglæns? Korriger position og tilkald dyrlæge (fremtrækningsforsøg og forløs begge tvillinger)

Front 48

Normal indgriben med fødselshjælp

Back 48

- Måling af fremskridt” er vigtigere end tidsmåling

- Vednormal fremskridt – først undersøgelse når uddrivningsfasen begynder

- Hvis ingen fremskridt i mere end 30 min. i uddrivningsfasen, eller hvis der er svage livstegn ved kalven. Lægger man kæder på, så må dette først ske når kodeleddende på kalven er synlige!

Front 49

Tidlig indgriben anbefales ved:

Back 49

- Ve-svækkelse i opblokningsfasen

- Tvillingefødsel og lejefejl i forbindelse med uddrivningsfasen

Front 50

Sen indgriben anbefales ved:

Back 50

Stor

kalv og manglende opblokning før uddrivningsfasen

Front 51

Generelle principper for fødselshjælp

Back 51

- Understøtte naturlig fødsel – træk når koen presser og slap af imellem

- Lejefejl rettes lettere på stående ko

- Liggende ko under kælvning giver større bækkenåbning og bedre bugpresse

- Opblokning af skeden med hånd/arm og eksplorationsgel

- Reb/kæder skal påsættes over kodeleddet

Front 52

Hvor meget trækkraft ved fødselshjælp?

Back 52

- Koen kan normalt pressesvarende til en kraft på 75 kg (30% mindre, hvis den står op)

- Anbefalet max træk er 70kg/2 personer

- Efter dyreværnslovens§3, nr. 5, er det forbudt ved forløsning af dyr, at anvende kraftmaskiner og hestetræk til udtrækning af fostret.

Fødselshjælper må anvendes, hvis de ikke trækker mere end 165 kg (Det Veterinære Sundhedsråd1987)

Taljetrækker forbudt (Det Veterinære Sundhedsråd 1995)

Front 53

Fødselshjælp ved baglæns fødsel?

Back 53

- Gælder ca. 3% af alle fødsler

- 5 gange højere risiko for fødselsproblemer og dødfødsel

- Vær tålmodig i opblokningsfasen!

- Vent ikke for længe… da der kan være risiko for iltmangel til kalven pga.navlestrengsklemning

- Trækretninger lige bagud, indtil knæled er ude, derefter skråt nedad

Front 54

Fødselshjælp ved tvillinge-fødsel?

Back 54

- 1% ved1. kalvs køer og 4% ved 2+ køer

- 20-30%mindre kalve ved tvillingefødsel

- 4xstørre sandsynlighed for baglæns fødsel

- Antallet af dødfødte er dobbelt så højt, som ved enkeltfødsel

- Fejllejring og fosterkollision ses ofte fx når ben fra begge tvillinger kommer ud samtidigt

- Tvillingefødsel erkendes ved fødselsundersøgelse i begyndelsen af fase 2

- Nr. 2 tvilling skal ud hurtigt – tjek altid for om der er én mere!

Front 55

Fødselshjælp - hvornår tilkaldes dyrlægen?

Back 55

- Afhænger af erfaring/rutine hos personalet

- Ved vanskelig lejefejl,børslyngning, abnorm/misdannet foster eller ved foster kollision (tvilling)

- Når man ikke har kunnet rette en lejefejl efter 15 til 30 min. forsøg

- Når man efter 10-15 min. træk ikke kan få en normal positioneret kalv længere end til synlige øjne

Front 56

Hvad er vigtigt i kalvens første timer?

Back 56

- God kælvningsmanagement, som beskrevet tidligere

- Skab frie luftveje, slim fjernes med sug

- Stimuler vejrtrækning (næserefleks, koldt vand, kunstig ventilation, ilt)

- Placer kalven i brystleje

- Holdøje med reflekser, vejrtrækning og hjerterytme

- Forebyg afkøling

- Navledesinfektion

- Råmælks tildeling