Mkr Store - Kardiologi

Front 1

De 3 hovedgrupper af hjertelidelser

Back 1

- Mislyde

- Arrytmier

- Endo- og pericarditis

Front 2

Hvad skal man huske når man mistænker hjertelidelse?

Back 2

Anamnesen er vigtig!

Klinisk undersøgelse skal foretages såvel i hvile som under arbejde da tingene ændrer sig!

Hjertesygdomme er relativt sjældne, så det er vigtigt at huske vores fulde kliniske undersøgelse af hele hesten, så vi er sikre på at der ikke er andet galt i stedet!

Front 3

Hvad er karakteristisk for heste med hjertesygdom?

Back 3

Motionsintolerance

Det perifere system er sjældent påvirket hos hestene!

Front 4

Hvilke 4 ting lytter vi efter ved auskulation af hjerter?

Back 4

Puls

Hjertetoner

Mislyde

Hjerterytme forstyrrelser

Front 5

Hvis mislyden er lang, er det en....

Back 5

... diastolisk mislyd!

Front 6

Hvis mislyden er kort, er det en...

Back 6

... systolisk mislyd!

Front 7

Hvornår høres 3. og 4. hjertetone?

Back 7

I diastolen umiddelbart efter 2. og lige inden 1. hjertetone

Front 8

Lubb, 1. hjertetone

Back 8

Lukning af AV-klapper, start af systole

Front 9

Dupp, 2. hjertetone

Back 9

Lukning af pulmonal og aortaklapper

Front 10

Hvad markerer 3. hjertetone, efter lubb dubb?

Hvad markerer 4. hjertetone(sværest at høre)?

Back 10

At atrierne tømmer sig ned i ventrikler, 3. hjertetone.

Det sidste squeezes ned i ventrikler blod ned i ventrikler, 4. hjertetone.

Front 11

Hvilken blodparameter er forhøjet ved iskæmi(blodmangel) i hjertet?

Back 11

Cardiac troponin I (cTnI)

ved thromber i coronar kar

Front 12

Hvad er max pulsen for en hest?

Back 12

200-250 slag/min. i arbejde

Ældre heste omkring 200 da den falder lidt

Front 13

Funktionel mislyd, hvad er det?

Back 13

Turbulent flow i aorta/pulmonal samlinger

Høres ofte over hjertebasis hos væddeløbsheste, de er tynde og man kan høre meget mere

Front 14

Fysiologisk mislyd, årsager

Back 14

Ændret viskositet eller øget cardiac output kan føre til turbulent flow

Kan ofte høres hos heste med kolik, dehydrering, hæmorrhagi eller høj feber => mislyden betyder altså ingenting, man skal i stedet finde og få rettet årsagen til mislyden!

Front 15

Patologisk mislyd

Back 15

Erhvervede eller medfødte misdannelser der resulterer i turbulent blodflow

Skyldes ofte valvulær regurgitation

Især mitral-klap regurgitation

Hypertrofi af myokardie, pericarditis

Front 16

Hvad ser vi ALDRIG hos de store husdyr?

Back 16

Valvulære stenoser!

Men utætte klapper ses ofte = mislyde

Front 17

Mest almindelige systoliske mislyde på venstre side

Back 17

Funktionelle mislyde (væddeløbere)

Mitral regurgitation (MR)

Fysiologisk mislyd (kolik, dehydrering)

Front 18

Mest almindelig mislyde på højre side

Systoliske mislyde

Back 18

Tricuspidal regurgitation (TR)

Ventrikelseptum defekt (VSD)(kan oftest også høres på venstre)

Front 19

Sekundære konsekvenser af mitralregurgitation

Back 19

Forstørrelse af venstre atrie => øger risiko for supraventrikulære arytmier (SVPC eller AF)

Volumenoverload i venstre atrie => øget pulmonært tryk => højresidig hjertesvigt

Eccentrisk hypertrofi af venstre ventrikel => øget risiko for hjertesvigt da blodet vil løbe op gennem smutvejen til venstre atrie hvor trykket er lavere => den skal pumpe meget hårdere for at overkomme det høje tryk i både venstre ventrikel og aorta

Front 20

Hvad er den eneste relevante diastoliske mislyd?

Back 20

Aorta regurgitation!

Hvis vi hører en laaaaaaaang mislyd => diastolisk mislyd => aorta regurgitation

Det er 2. hjertetone vi ikke kan høre.

Front 21

Sekundære konsekvenser til aortainsufficiens

Back 21

Volume overload af LV => eccentrisk hypertrofi, øget slagvolumen

Forstørrelse af mitral annulus => MR og forstørrelse af venstre atrie => øger risiko for supra ventrikulær arrytmi

Reduceret diastolisk tryk sænker den coronære perfusion hvilket kan øge risikoen for ventrikulære arrytmier

Front 22

Generelt omkring arrytmier

Back 22

Arytmier er generelt relativt almindelige pga. den høje vagale tonus hos heste.

Arrytmier bør dog forsvinde ved motionering => trænings-EKG er derfor meget hjælpsomt til arrytmier!

Front 23

De mest almindelige arrytmier som påvirker performance

Back 23

Atrieflimmer (AF)

Supraventrikulære præmature komplekser eller kontraktioner (SVPC)

Ventricular premature contraction (VPC)

Front 24

Præmature komplekser

Back 24

Præmature hjerteslag er associeret med hypoxi, toksæmi, elektrolyt og metaboliske forstyrrelser eller hjertesygdom, fysiologiske!

Ved auskultation kan de præmature slag somme tider efterfølges af en kompensatorisk pause.

Kan ikke differentieres på auskultation alene -> der skal laves EKG!

Front 25

Præmature komplekser kan være...

Back 25

Supraventrikulære (SVPC)

Ventrikulære (VPC)

Front 26

Opsummering af arytmier

Diagnose

Back 26

Få påvirker performance hos heste, atrieflimmer er den vigtigste!

EKG er nødvendigt for at stille diagnose

- arbejds-EKG er essentielt! (for at se om det forsvinder under arbejde)

Front 27

Hvordan testes hjerteproblemer hos kvæg?

Back 27

På samme måde som heste, dog laves ingen træningstests

Kliniske symptomer kan erkendes senere i forløbet end de kan hos heste

Front 28

Endocarditis hos kvæg

Back 28

Ofte efter kælvning og på stald

Primær infektion (sår, tilbageholdt placenta, mastitis) => pyæmi => sekundær infektion af pulmonær- og tricuspidalklapperne!

Embolisk spredning til lungerne.

Front 29

Ætiologi - endocarditis

Back 29

Trueperella pyogenes

Streptokokker

Stafylokokker

Front 30

Kliniske symptomer - endocarditis

Back 30

1-2 måneder før kliniske symptomer er det opstået

Fluktuerende feber, nedsat appetit, reduceret mælkeproduktion, vægttab, takycardi, takypnø, hoste, mislyde på hjertet, venepuls, ødemer ses sjældent

Front 31

Parakliniske tests - endokarditits

Back 31

Leukocytose

Neutrofili

Positiv glutaraldehyd test

Anæmi

Front 32

Terapi - endokarditis

Back 32

Antibiotika i tidlige stadier (penicillin-procain)

NSAID

Front 33

Prognose - endocarditis

Back 33

Reserveret til dårlig

Front 34

Hvordan adskiller man endocarditits og pericarditis?

Back 34

Endokarditten kommer ikke i svigt, den kommer listende over tid

Pericarditten kommer i svigt, og de har mega ondt! Ødem

Front 35

Patogenese - pericarditis

Back 35

Penetration af fremmedlegeme fra retikulum => udvikling af pericarditis => diastolisk kompression og højresidigt hjertesvigt

Front 36

Kliniske tegn - pericarditis

Back 36

Alvorlig depression, vil ikke flytte sig, krum ryg, abducerede albuer, takypnø, reduceret mælkeproduktion, anoreksi, ødem, venestase, mudrede hjertelyde + klokkebøjetoner

Lungelyde er dæmpet ventralt men forstærket dorsalt

Front 37

Parakliniske tests - pericarditis

Back 37

Leukocytose

Neutrofili

Positiv glutaraldehydtest

Anæmi

Front 38

Prognose - pericarditits

Back 38

Dårlig

Front 39

Hos hvilken aldersgruppe ser vi typisk kongenitale lidelser?

Back 39

Unge heste, eller måske først ved tilridning

Front 40

Hvilke heste udvikler oftest aorta regurgitation?

Back 40

Ældre heste!

Front 41

Hos hvilke heste ser vi sjældent atrieflimmer?

Back 41

Små hest/ponyer

Front 42

Hvornår ses ødem og hvorfor?

Back 42

Systemisk venøst tryk stiger grundet biventrikulært svigt som udspringer af et svigt i venstre ventrikel

Front 43

Hvornår ser vi næseflåd?

Back 43

Når hesten står med et pulmonært ødem

Front 44

EKG anvendes primært til...

Back 44

... rytmeforstyrrelser under hvile eller arbejde.

Ikke god til at finde masser i hjertet eller vurdere størrelsen på hjertekamrene

Front 45

Ekkocardiografi anvendes ved:

Back 45

- Mislyde

- Evaluering af hjertets størrelse og funktion

- Tjekke for endokardielle masser eller pericardiel akkumulation

Front 46

Hvilke biomarkører har vi for hjerteskade?

Back 46

cTnI (cardiac troponin I): god til at måle iskæmi i hjertet

CK-MB (myokardiel isoform af creatinin kinase)

ANP (atrial natrium peptide)

Front 47

Hvordan lyder mitralklapinsufficiens ved auskultation?

Definition af holosystolisk og pansystolisk

Back 47

Oftest en holosystolisk mislyd (kan være kortere). PMI ved apex

Holosystolisk: mislyden høres mellem hjertetonerne

Pansystolisk: mislyder overdøver en af hjertetonerne

Front 48

Kliniske fund ved mitralklapinsufficiens

Back 48

Takycardi og takypnø i hvile.

Distention eller pulsation af v. jugularis.

Ødem.

Hjertearytmi.

Næseflåd.

Træningsintolerance.

Front 49

Hvornår laver vi parakliniske test ved mitralklapinsufficiens?

Back 49

Når hvilepulsen er > 45/min., arytmi eller en mislyd over grad III-VI.

Her kan vi vælge at lave ekkokardiografi for at tjekke størrelse og funktion, samt hvile- og arbejds-EKG for at skabe prognose => skal man arbejde videre med hesten eller skal den aflives... Alm. rideheste fungerer fint med mild mitralinsufficiens, da den kan udvide HV og HA samt venerne for at fjerne det højere tryk i lungerne. Generelt ikke progressivt.

Front 50

Tricuspidalklapinsufficiens (TR)

Back 50

Ses hos op til 40% af alle løbsheste.

Påvirker ikke performance og er derfor ofte et lejlighedsfund

Front 51

Kliniske fund ved tricuspidalklapinsufficiens (TR)

Back 51

Båndformet, ofte holosystolisk, mislyd med PMI over højre hemithorax.

Kan differentieres fra ventrikelseptumdefekt (VSD) ved strålingsretningen af mislyden

Front 52

Forskelle på ventrikelseptumdefekt og tricuspidal regurgitation

Back 52

VSD er medfødt, mens TR kan komme fra den ene dag til den anden.

Strålingsretningen af mislyden er ligeledes forskellig

Front 53

Ventrikelseptumdefekt

Back 53

Den mest almindelige medfødte misdannelse i hjertet. Oftest i den membranøse del af septum. Genetisk i araberhest sandsynligvis.

Kan være et lejlighedsfund men kan også føre til træningsintolerance

Front 54

Kliniske fund ved ventrikelseptumdefekt

Back 54

Systolisk mislyd over højre hemithoraks strålende i cranioventral retning. Høres ofte også tydeligt over pulmonalostiet på venstre hemithorax pga. lungestase.

Afhængig af graden ses også:

- Takycardi og takypnø i hvile

- Distention eller pulsation af v. jugularis

- Ødem

- Træningsintolerance

Front 55

Videre udredning af VSD

Back 55

Ekkocardiografi for at estimere størrelsen på defekten, kompensatorisk dilatation af hjertet, trykgradient

Front 56

Prognose for VSD

Back 56

Generelt god hvis:

- Shunt < 2,5 cm

- Shunt velocity > 4 m/sek.

- Ingen ventrikulær forstørrelse

Front 57

Aorta regurgitation (AR)

Back 57

Mest almindelige valvulære regurgitation hos ældre heste og den klap som oftest diagnosticeres med patologiske forandringer

Lejlighedsfund for det meste, inducerer sjældent træningsintolerance men kan i alvorlige tilfælde resultere i ataxi eller kollaps

Front 58

Kliniske fund ved AR

Back 58

Diastolisk de-crescendo musisk eller harsh mislyd med PMI over aorta-ostiet. Kan ofte også høres på højre hemithorax. Graden af mislyd er ikke altid forlignelig med alvorligheden af læsionen.

Man kan palpere "vandhammer" puls på facial arterie. Kan føre til hjertearytmier og i alvorlige tilfælde hjertesvigt

Front 59

Hvornår er videre udredning indikeret ved AR?

Back 59

Ekkokardiografi og/eller hvile- og arbejds-EKG bør laves ved:

- Unge hest <10 år (da det er en aldersbetinget lidelse)

- Arytmier

- Vandhammerpuls

- Træningsintolerance, ataxi, kollaps

Front 60

Hvordan er prognose for AR?

Back 60

Langsom progressiv hos ældre heste, prognose er derfor generelt god.

Hos yngre heste er tilstanden mere progressiv, og kan hurtigt tiltage hvilket kan medføre kollaps. Derfor ikke helt så god prognose.

Det er vigtigt med regelmæssige ekkokardiografier og arbejds-EKG for at holde øje med dilatation af venstre ventrikel

Front 61

Atrieflimmer (AF)

Back 61

Den mest almindelige arytmi hos heste, ofte associeret med nedsat performance

Ændret funktion af ionkanaler i atriernes myocytter.

Der findes to former for atrieflimmer:

- Primær: Store atrier uden patologisk prædisposition.

- Sekundær: Ifm. MR, TR eller AR med sekundær dilatation af atrierne

Front 62

Konsenvenser af AF

Back 62

Mangelfuld fyldning af ventriklerne (15-20% tab af bidrag). Dette viser sig under arbejde, men ikke i hvile

Front 63

Kliniske fund ved atrieflimmer

Back 63

Associeret med epistaxis eller reduceret arbejdstolerance.

På auskultationen høres irregulær kaotisk hjerterytme

Front 64

De to typer af atrieflimmer

Back 64

Paroxysmal AF:

- Forekommer oftest hos mindre heste

- Varer i få minutter til få dage

- Episoderne kan forekomme gentagne gange og derefter forsvinde spontant, eller de kan udvikle sig til kronisk atrieflimmer

Kronisk atrieflimmer:

- Persisterer over længere tid

- Ofte store heste med underliggende hjertesygdom

Kronisk AF

Front 65

Behandling af atrieflimmer

Back 65

Quinidine sulphate (classe 1a antiarrytmika)

- Blokerer de hurtige natriumkanaler og forlænger den refraktære periode

- Vagolytisk effekt som øger overledningen og HR

Man fortsætter med behandling til der ses en konvertering til sinus rytme eller toksiske bivirkninger opstår

Støttende terapi: Natrium bicarbonat, digoxin og evt. behandling af ventrikulære arytmier

Front 66

Supraventrikulære præmature komplekser (SVPC)

Back 66

Opstår før SA knuden fyrer (fra atriet eller junction?).

Forekommer hyppigt hos heste i hvile og under arbejde. Kan både være lejlighedsfund men også sekundært til MR og AR.

Front 67

Behandling af SVPC

Back 67

Hvis muligt bør den underliggende årsag korrigeres (elektrolytter, væskebalance osv.).

Hvis det er relateret til træning kan steroidbehandling prøves på empirisk basis (prednisolon)

Front 68

Ventrikular premature complexes (VPC)

Back 68

Spontan præmatur ventrikulær depolarisering der udspringer fra ventriklerne og resulterer i abnormal QRS-T bølge.

Ses sjældnere end SVPC.

Skyldes ofte ventrikulær sygdom eller dilatation. Ses også under maksimalt arbejde, anæmi, høj feber, elektrolyt og væske ubalance

Front 69

Kliniske tegn ved VPC

Back 69

Lejlighedsfund, men kan også ses ifm. træningsintolerance, kollaps, systemisk sygdom.

Risiko for udvikling af ventrikulær takycardi (VT) og ventrikelflimmer (VF)

Front 70

Hvordan kan man behandle en hest med akut ventrikulær takycardi eller ventrikelflimmer?

Back 70

Lidokain IV!

Og hvis der ses ataxi eller excitering gives diazepam IV

Front 71

Hvilke hjertelidelser giver nedsat performance hos heste?

Back 71

Mislyde:

- Mitral regurgitation (MR)

- Aortic regurgitation (AR)

- Ventrikelseptumdefekt (VSD)

Arytmier:

- Atrieflimmer (AF)

- Ventricular premature complexes (VPC)

- Ventricular tachycardia (VT)