Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
108 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Væsentligste lungelidelser hos heste i DK |
Bakteriel pneumoni og pleuropneumoni hos den voksne hest Pneumoni hos føl Kværke Virale luftvejslidelser (Influenza, Herpes, EVA, Equine Rhinitisvirus og Adenovirus) Lungeorm |
|
|
Væsentligste lungelidelser hos kvæg/får/ged under danske forhold |
Bronkopneumoni Interstitiel pneumoni Lungeorm Bakterielle og virale pneumonier hos får/ged inkl. Maedi-Visna |
|
|
Prædisponerende faktorer til bronkopneumoni hos heste |
Transport indenfor den sidste uge (shipping fever) Anæstesi (aspirationspneumoni) |
|
|
Hyppige agens involveret i bronkopneumoni hos heste (én især) |
Streptococcus equi subsp. zooepidemicus! Stenotrophomonas maltophilia(resistent overfor penicillin og cefalosporiner) Pasteurella spp. Actinobacillus spp. Klebsiella spp. E. coli (holde øje med denne) Staphylococcus spp. Pseudomonas spp. (kan komme sekundært efter penicillin-behandling)
Anaerobe: Bacterioides spp. Clostridium spp. Mykoplasmer Parasitter: Lungeorm |
|
|
Bronkopneumoni - Kliniske symptomer |
Feber, anoreksi, stå med abducerede albuer(undgå der er noget der trykker på brystkassen) Pleurodyni(smerte ved palpation af intercostale områder) |
|
|
Hvilke lyde kan erkendes på luftvejene ved hhv. auskultation og perkussion? |
Ved auskultation kan høres: Forstærket vesikulær eller ru til bronkøs respiration, rallelyde, pibelyde, knirkelyd (pleura) samt dæmpede lungelyde Ved perkussion høres: Dæmpninger oftest ventralt som tegn på væskeakkumulation/atelektase. |
|
|
Hvordan diagnosticeres bronkopneumoni? |
Kliniske symptomer + auskultation/perkussion vil indikere bronkopneumoni. Hvis man anvender rebreathing bag vil de ofte begynde at hoste. Formålet med yderligere diagnostik er at fastslå agens inkl. CFU og resistensprofil. |
|
|
Hvad viser hæmogram og biokemi ved bronkopneumoni? |
Ingen lungespecifikke markører. Ved bakteriologisk induceret bronkopneumoni ses ofte leukocytose, neutrofili, akutfase reaktanter forøges (SAA, fibrinogen) Jern falder. Hvis lidelsen er kronisk kan anæmi forekomme. |
|
|
Hvad ses ved bronkopneumoni under endoskopi? Og hvad kan erkendes ved mikroskopi af TA? Hvad foretrækkes - TA eller BAL? |
Mukupurulent flåd i trachea. Ved mikroskopi af TA bestemmes celletal (neutrofili) og bakterier (intracellulære) (TA foretrækkes fremfor BAL, da den "dækker et større område") |
|
|
Hvad kan vi se på thorax-røntgen ved bronkopneumoni? |
Svært på hest, men vi ser luftbronkogrammer, abscesser og pleural effusion |
|
|
Hvad kan vi se på ultralyd af en hest med bronkopneumoni? |
Vi kan se på pleura og kun se lungevævet hvis der er forandringer i dem, såsom atelektase eller abscesser. Ofte vil der ses fri væske i pleura, fibrin og fortykkelse. |
|
|
Prognose og komplikationer- bronkopneumoni |
God - afhænger af sværhedsgraden og komplikationer: - Abscesser - Adhærencer til thoraxvæg - Pericarditis - Laminitis (klassisk når de er i voldsom inflammatorisk tilstand) - Trombophlebitis(har kar med skyllekateter i, i lang tid) |
|
|
Hvilket antibiotika anvender man ved mistanke om S. equi zooepidemicus? Hvad behandler man ellers bronkopneumoni med? |
Penicillin! NSAID(fx Finadyne) Evt. bronkiedilator(clenbuterol) |
|
|
Hvilket antibiotika anvender man ved mistanke om gram negative bakterier? |
Sulfa-TMP! Evt. gentamycin (ansøg om tilladelse) fx ifm. aspirationspneumoni |
|
|
Hvilket antibiotika anvender man ved mistanke om anaerobe bakterier(Clostridier)? |
Metronidazol! Fx ved absces på røntgen |
|
|
De to hyppigste bakterier der forårsager pneumoni hos føl i 1-6 mdr. alderen? |
Streptococcus equi subsp. zooepidemicus Rhodococcus equi Men også: - Klebsiella spp. - Actinobacillus spp. - Bordetella bronchiseptica - Salmonella spp. - Streptococcus spp. - Sjældent svampe |
|
|
Hyppigste bakterier hos føl under 1 måned? |
E. coli Klebsiella spp. Actinobacillus equuli Salmonella spp. Streptococcus equi |
|
|
Transtracheal skyl - procedure og hvad er årsagen til denne procedure |
Vigtigt at holde sin aseptik! Man indsætter et hanhundekateter gennem sit venflon i trachea og skyller med NaCl Mindre kontaminationsrisiko end når man går gennem næsen |
|
|
Hvad er fælles for luftvejsvirus hos heste i forhold til smitte og terapi? Og hvad er den vigtige tommelfingerregel i forhold til boksro efter sygdom? |
Smitsomt! Subklinsk infektion = nedsat præstation Kun symptomatisk behandling (NSAID+ro) Tommelfingerregel: Ro 1 uge for hver feberdag! Hvis de ikke får ro -> RAO |
|
|
Højrisiko-tilstande for heste mht. luftvejsvirus |
Den drægtige hoppe Nyfødte føl Føllet omkring fravænning (lavt antistofniveau) Ungheste der rejser meget (stævner) |
|
|
Vaccinationsstrategi - influenza |
Første vaccine ved 6 måneders alderen, 2 vaccine indenfor 6 uger => herefter boostervaccine 6 mdr. senere Herefter vaccination 1x årligt |
|
|
Lovgivning ved vaccination af hingste |
Seronegativ blodprøve skal være tilstede før vaccination Dette skal verificeres i hingstens pas, ellers kan sæd ikke sælges efter vaccination 2-3 uger efter 2. vaccination tages ny blodprøve for at dokumentere serologisk reaktion på vaccine |
|
|
Hvornår og hvordan foregår virusisolation/udtagning af prøve af inficerede heste? |
24-48 timer efter smitte Tidligt i sygdomsforløbet Vha. Næsesvaber eller trachealskylleprøve |
|
|
Serologisk diagnostik af luftvejsvirus inficerede heste, hvordan? |
Retrospektiv diagnose: Påvisning af antistoffer og titerstigning i parrede serumprøver (10-14 dages mellemrum) |
|
|
Udbrud af influenza - hvad skal besætningen være opmærksom på? Hvad skal besætninger i nærheden være opmærksom på? |
Besætningen sættes i karantæne min. 10 dage efter sidste feberdag Besætninger i nærheden skal hurtigt have en booster |
|
|
Udbrud af herpes - hvad skal besætningen være opmærksom på? |
Besætningen sættes i karantæne min. 3 uger efter sidste feberdag Der vaccineres ikke! (risiko for at udløse paralyse/abort) |
|
|
Udbrud af EVA - hvad skal besætningen være opmærksom på? |
Besætningen får karantæne i 30 dage Anmeldepligtig liste 2 |
|
|
Komplikationer og ætiologi til kværke |
Ætiologi kværke: Streptococcus equi spp. equi Vandrende kværke (bastard strangles) Brandfeber (purpura hæmorrhagica) Luftposeemfysem Luftposesten Strubepibning |
|
|
Vandrende kværke Patogenese + Terapi + Prognose |
Spredning til kroppens andre lymfeknuder og indre organer Langvarig penicillin behandling er terapien, men det er svært at slå ned da abscesserne kan blive store! Ca. 50-70% dør => reserveret-slet prognose |
|
|
Andre betegnelser for interstitiel pneumoni hos drøvtyggere |
Acute bovine pulmonary emphysema Atypical interstitial pneumonia Fog fever Pulmonary adenomatosis Farmers lung Acute respiratory distress syndrome |
|
|
Pneumoni hos føl Forekomst + Ætiologi + Prædisponerende faktorer |
Ses ofte indenfor den første måned(E. coli) Men de ældre føl mellem 1-6 mdr. får også relativt ofte pneumoni(Rhodo el. strepto) Prædisponerende faktorer er aspiration af amnionvæske eller mekonium. -> Ofte systemisk sepsis infektion/sepsis erhvervet in utero eller perinatalt under folingen. |
|
|
Pneumoni hos føl - kliniske symptomer |
Generelt svagt føl, ligner ikke pneumoni i det tidlige stadie: Nedstemt, nedsat sutterefleks, anoreksi Evt. feber, sjældent hoste. Abdominal respiration, tachypnø, rallelyde, pibelyde. |
|
|
Pneumoni hos føl - diagnostik |
TA/BAL Blodprøver Thorax røntgen Blod-gas analyser |
|
|
Pneumoni hos føl - terapi |
Antibiotika Bronkiedilator (clenbuterol) Ilttilførsel (nasalt) for at opretholde iltspænding! |
|
|
Rhodococcus equi - patogenese |
Føllene smittes via inhalation af kontamineret støv => bakterierne invaderer og multiplicerer i makrofager som brister og spreder bakterien til det omkringliggende væv |
|
|
Rhodococcus equi - luftvejsrelaterede kliniske symptomer |
Feber, tachypnø, dyspnø, udspilede næsebor, nedstemt, anoreksi, evt. hoste og næseflåd. |
|
|
Rhodococcus equi - ekstrapulmonære kliniske symptomer |
Ledeffusion i et eller flere led, evt. halthed (polysynovitis sandsynligvis immunologisk) Kolik, diarre (multifokal ulcerativ enterocolitis og lymfadenitis i GI kanalen) Abscesser i hud og diverse andre organer (øjne nyrer CNS) Osteomyelitis |
|
|
Rhodococcus equi - parakliniske fund |
Blod: - Leukocytose med neutrofili - Hyperfibrinogenæmi Røntgen: - Tidligt stadie: Interstitiel pneumoni, ingen abscesser - Moderat stadie: Interstitiel pneumoni, <50% af lungevævet afficeres, <5 abscesser, <10 mm. store - Svært stadie: Interstitiel pneumoni, >50% af lungevæv afficeret, > 5 abscesser |
|
|
Rhodococcus equi - diagnostik |
Bakteriologisk undersøgelse fra lungeaspirater (transtrachealt skyl) Dyrkning eller PCR |
|
|
Rhodococcus equi - terapi |
UDFORDRING! Kombinationsbehandling: - Makrolid (erythromycin) og Rifamycin (rifampicin) Denne behandling redder dyrene hvis man begynder tidligt nok! Problemet er at antibiotika skal penetrere både lunge, absces og makrofager. Husk at der er risiko for fatal diarre hos hoppen (Rifampicin gør at clostridier vokser frem og udskilles fra føllet - føl skal holdes fra andre dyr under behandling) |
|
|
Rhodococcus equi - prognose |
Reserveret til slet hvis man ikke kommer tidligt i gang |
|
|
Profylakse for Rhodococcus Equi |
Ingen vaccination Undgå tørre og støvede folde - fjern gødning fra folde Nedsæt belægningsgrad Daglig febermonitorering og resp. frekvens Evt. TA hos føl uden symptomer Isoler føl |
|
|
Luftvejsvira hos heste |
Influenza EHV-1 + EHV-4(herpes) EAV (equine arteritis virus) (Rhinovirus, reovirus, PI-3, Adeno, EHV-2) |
|
|
Hvilken virus giver, udover luftvejslidelse, konjunktivitis og cornea-ødem? |
EAV! "Pink eye" |
|
|
Hvilken virus giver, udover luftvejslidelse, abort og lammelse? (og latent infektion) |
EHV 1 |
|
|
Hvilken virus giver den værste hoste? |
Influenza! |
|
|
Influenzavirus - Smittevej? |
Smitter ved kontakt, aerosoler, men er let at desinficere og overlever kun få dage udenfor vært. |
|
|
Influenzavirus - patogenese |
Inkubationstid 2 dage Virus repliceres i luftvejsepitel => celledød => ødelagt ciliefunktion øger risiko for sekundære infektioner |
|
|
Influenzavirus - symptomer |
Høj feber Næseflåd Hoste |
|
|
EHV-1 giver... |
... abort, neurologiske symptomer og luftvejssymptomer |
|
|
EHV-3 giver... |
... coital exanthema (venerisk overført sygdom, udslæt ved hoppen eller hingstens kønsåbning) |
|
|
EHV-4 giver... |
... luftvejssymptomer (milde) |
|
|
EHV - patogenese |
Smitter via aerosoler eller abortmateriale => kolonisering af luftvejene => invaderer T-lymfocytter i lymfeknuder => viræmi => persisterer i lymfocytter (latent) |
|
|
EHV - Profylakse |
Vaccine Føl: Hvert halve år til de er 3 år Drægtige: 5., 7. og 9. måned Men man er i tvivl om hvor relevant det er i DK - Vaccination reducerer kliniske symptomer og virusudskillelse, men der kan stadig forekomme udbrud! |
|
|
EVA - Smittevej? |
Overlever kun få dage uden for værten. Latent inficerede hingste opretholder virus i populationer. Smitter via aerosoler og venerisk med sæden Anmeldepligtig liste 2! |
|
|
EVA - patogenese |
Invaderer respirationsvejene og via lungemakrofager transporteres den til regionale lymfeknuder => herefter leukocytassocieret viræmi til bla. lever, testikler og endothelceller |
|
|
EVA - symptomer |
Ofte asymptomatisk Høj feber, hoste, ødemer, konjunctivitis (pink eye), abort hos hopper, fatal pneumoni hos føl |
|
|
Kværke - ætiologi |
Streptococcus equi subsp. equi |
|
|
Kværke - patogenese |
Syge dyr eller raske smittebærere smitter via kontakt til mund og svælg => spredning til submandibulære og retropharyngeale lymfeknuder i løbet af få timer hvor de producerer en masse pus |
|
|
Kværke - symptomer |
Høj feber (op til 40-41 grader) Purulent næseflåd (gulligt/grønt) Initielt ses hævelse i lymfeknuderne, varme og hårdhed Senere ses abscesdannelse i lymfeknuderne og der kan ses opbrud fra abcesser |
|
|
Kværke - diagnostik |
Ofte sandsynlighedsdiagnose ud fra kliniske symptomer Dyrkning fra næsesvaber/skylleprøve PCR |
|
|
Kværke - terapi |
NSAID Varm vask af abscesser Isolation (ro og uden træk) Tilbydes varmt foder som er nemt at spise Penicillin (førstevalg af AB) => kun til akutte heste(uden abces) og heste med komplikationer. Ikke til dem med abscesser(ellers forlænges modningen af abcesser) |
|
|
Kværke - prognose |
For ukomplicerede tilfælde = God Reserveret til slet = 60-70 % dør hvis de har komplikationer(vandrende kværke) |
|
|
Purpura hæmorrhagica (brandfeber) - patogenese |
Forekommer 1-3 uger efter hesten har haft kværke. Ses som aseptisk nekrotiserende vasculitis sandsynligvis pga. deponering af immunkomplekser i karrenes endothel (IgM og IgA) => væskeudsivninger i vævene |
|
|
Purpura hæmorrhagica (brandfeber) - symptomer |
Ingen feber! Ødemer under bug, lemmer, præputium. Hudnekroser. Petecchier/ecchymoser. Symptomer fra GI, lunger, muskler pga. vasculitis |
|
|
Purpura hæmorrhagica (brandfeber) - diagnose |
Ud fra anamnesen om infektion med streptokokker(Kværke) et par uger inden + kliniske symptomer. |
|
|
Purpura hæmorrhagica (brandfeber) - terapi |
Dexamethason og evt. penicillin. Støttende terapi. |
|
|
Purpura hæmorrhagica (brandfeber) - prognose |
Reserveret til slet |
|
|
Hvornår ses luftposeempyem? Og hvad kendetegner luftposeempyem? |
Op til et helt år efter kværke! Bakterierne koloniserer luftposerne og kan ligge som enten pus eller chondroider(stenhårde pus kugler) |
|
|
Luftposeempyem - symptomer |
Utrivelighed Intermitterende feber Evt. intermitterende næseflåd |
|
|
Luftposeempyem - diagnostik |
Endoskopi |
|
|
Luftposeempyem - terapi |
Terapi ved pus: Man skyller luftposerne og lægger penicillin derind. Slimhinden er meget inflammeret, så den kan blive ved med at komme ekssudat i op til et halvt år! Terapi ved sten: Luftposerne er enormt dårligt dræneret så derfor bør "sten" fjernes ved kirurgi Derudover gives støttende terapi. |
|
|
Hvilke lungelidelser får drøvtyggerne? |
Bronkopneumoni Interstitiel pneumoni Metastatisk pneumoni |
|
|
Bronkopneumoni drøvtyggere - patogenese |
Kalve mest udsatte. Mikroorganismer invaderer luftvejene via inhalation og distribution via luftvejenes forgreninger. Oftest bakterier og virus i kombination med vært-miljø faktorer. |
|
|
Bronkopneumoni drøvtyggere - symptomer |
Nedstemte Feber Tegn på sepsis Forandrede lungelyde kranio-ventralt. |
|
|
Bronkopneumoni - agens - kvæg |
Virus: * = anmeldepligtig - IBR* (infectious bovine rhinotracheitis) - BRSV - BVD (Bovine virus diarre) - PI3 Parasitter: - Lungeorm Bakterier: - Mannheimia haemolytica - Pasteurella multocida - Mykoplasma bovis - Mycoplasma mycoides* - Histophilus somni - Arcanobacterium pyogenes |
|
|
Bronkopneumoni - agens - får/ged |
Virus: - BRSV - PI3 - Maedi-Visna (kun får!)* Parasitter: - Lungeorm Bakterier: - Mannheimia haemolytica - Pasteurella multocida - Mycoplasma spp. - A. pyogenes |
|
|
Andre betegnelser for bronkopneumoni hos drøvtyggere |
Respiratory disease complex Enzootisk pneumoni (kalve) Shipping fever (især kødkvæg efter lang transport) |
|
|
Besætninger med luftvejssymptomer - anamnese |
Nyindkøbte dyr. Mange kalve går sammen og mange syge. Flytning af dyr. |
|
|
Besætninger med luftvejssymptomer - kliniske symptomer |
Vigtigt at få undersøgt et bredt udsnit af dyr Generelt giver virusinfektioner mildere symptomer end bakterielle. Feber, fald i mælkeydelse, anoreksi, tachypnø, hoste, næseflåd og evt. tåreflåd, dyspnø, fremstrakt hals/hoved. |
|
|
Besætninger med luftvejssymptomer - auskultation |
Initielt: - Forstærket eller ru respiration Senere: - Både inspiratorisk og eksspiratorisk ru respiration, bronkøs |
|
|
Besætninger med luftvejssymptomer - diagnostik |
- Direkte påvisning af agens tidligt i forløbet. - Indirekte påvisning via antistof identifikation og titerstigning. Ca. 1-2 uger efter infektion. Parrede prøver med 2 ugers mellemrum, for at undersøge titerstigning. Prøvemateriale: - Næsesvaber (god til virus) - Trachealskylleprøve (hurtig og specifik) - Lunger til dyrkning (post mortem) - Parrede blodprøver |
|
|
Besætninger med luftvejssymptomer - behandling |
Afhænger af agens, men generelt: - NSAID - Evt. antibiotika (penicillin er førstevalg) - Isolering af syge dyr i sygeboks |
|
|
IBR - ætiologi |
Infectious bovine rhinotracheitis! Anmeldepligtig liste 2. Overvåges via tankmælk og slagteblod(kan ikke vaccinere) Sønderjylland! Skyldes bovine herpesvirus type 1, involveret i: - Luftveje (IBR) - Konjunctivitis - Infektiøs pustulær vulvovaginitis (IPV) - Aborter - Balanoposthitis - Encephalomyelitis - Mastitis |
|
|
IBR - kliniske symptomer |
Inkubationstid 4-7 dage Især voksne dyr afficeres(sjældent voksne dyr har resp. problemer så vær OBS!) Symptomerne varierer: - Feber, anoreksi, fald i mælkeydelse - Ptyalisme - Hoste - Næseflåd - Dyspnø - Hyperæmi og pustler på muleplade (Red nose) - Konjunctivitis, corneaødem og evt. aborter |
|
|
IBR - patogenese |
Smitter via direkte kontakt eller aerosoler => virus invaderer epitelceller i luftvejene => nekrose i epitel => sekundære bakterielle infektioner. Virus invaderer lymfocytter/monocytter => immunsuppression => latent infektion i nerveganglier => virus kan reaktiveres ved stress/glucocorticosteroider og virus udskilles og smitter andre dyr |
|
|
IBR - diagnostik |
Næsesvaber og blodprøve sendes til DTU-Vet til virusisolation og antistofbestemmelse |
|
|
Interstitiel pneumoni drøvtyggere - patogenese |
Oftest non-infektiøs, skyldes inhalation/indigestion af toksiner eller allergener |
|
|
Interstitiel pneumoni drøvtyggere - symptomer |
Ikke så nedstemte, afebrile, forandrede lungelyde diffust udbredt. Responderer dårligt på antibiotika. |
|
|
Metastatisk pneumoni - patogenese |
Sekundær spredning til lungerne fra andet primær fokus (embolisk hæmatogen spredning, fx. fra en mastitis). |
|
|
Metastatisk pneumoni - symptomer |
Minder om bronkopneumoni, ofte diffuse lungeforandringer ved auskultation |
|
|
Oksens ondartede lungesyge (contagious bovine pleuropneumonia) - ætiologi |
Mycoplasma mycoides subsp. mycoides Findes ikke i DK, men i Afrika og Asien. ANMELDEPLIGTIG LISTE 1! |
|
|
Oksens ondartede lungesyge (contagious bovine pleuropneumonia) - symptomer |
Høj feber, anoreksi, dyspnø, klagelyde, ødemer, dæmpninger i ventrale lungeafsnit og gnidelyde |
|
|
Oksens ondartede lungesyge (contagious bovine pleuropneumonia) - patologiske forandringer |
Serofibrinøs pleuritis og fibrinøs bronkopneumoni(ret aggresiv) |
|
|
Oksens ondartede lungesyge (contagious bovine pleuropneumonia) - diff. diagnose |
Akut pasteurellose(fx. Shipping fever) |
|
|
Hvilke lungeorm får hesten? |
Dictyocaulus arnfeldi |
|
|
Hvilke lungeorm får kvæget? |
Dictyocaulus viviparus |
|
|
Hvilke lungeorm får ged/får? |
D. filaria Muellerius capillaris (hyppigste og mest patogene, mest ged) Protostrongylus spp. |
|
|
Hvornår ses verminøs bronkitis hos kvæg? |
Når dyrene kommer ud og gå på engområder, især ved våde somre. Dyrene smittes enten via lavgradig infektion i lungerne eller via overvintrende larver eller kontamineret foder på stald. Der ses ofte en lavgradig infektion, og immunitet erhverves hen over sommeren, således at de dyr der udbindes tidligt ikke bliver specielt syge, men hvis man lukker nye dyr ud til de andre midt på sommeren, er det typisk dem der bliver syge! |
|
|
Verminøs bronkitis kvæg - diagnostik |
Gødningsprøver: Baermann Trachealskyl: Æg med L1 larver i Hæmatologi: Eosinofili |
|
|
Verminøs bronkitis kvæg - terapi |
Ivermectin, moxidectin, levamisol (behandles straks hoste observeres) Dyrene tages 3 uger på stald (for at stoppe optagelse af larver, marken renses for larver efter ca. 3 uger), man kan alternativt skifte fold Hvis der ses sekundære bakterielle pneumonier gives antibiotika |
|
|
Verminøs bronkitis hest - hvornår og terapi? |
Ses når de går sammen med æsler, med Dictyocaulus arenfeldi Terapi: Moxidectin, ivermectin |
|
|
Maedi-Visna - ætiologi |
Kaldes også OPP (ovine progessive pneumonia) Kronisk progredierende pneumoni (Maedi) eller demyeliniserende hjernesygdom (Visna) hos ældre får (> 2år). Skyldes Lentivirus (retrovirus) |
|
|
Maedi-Visna - patogenese |
Smittes aerogent/kontakt/kropsvæsker/mælk. Virus invaderer makrofager og monocytter, der spredes til lunger, lymfeknuder, milt, knoglemarv og yver |
|
|
Maedi-Visna - symptomer |
Lungeform(hyppigste): - Snigende udvikling(2-3 år) med vægttab - Anstrengelsesudløst dyspnø som forværres over måneder, evt. svag undertrykt hoste - Dyrene har ikke feber medmindre der tilstøder sekundær bakterielle infektioner Hjerneform(sjælden): - Ataksi, snubler - Senere parese, evt. kløe |
|
|
Maedi-Visna - diagnose |
Symptomer ELISA test Tunge lunger (2-3x normalvægt) som ikke falder sammen pga. interstitiel celleinfiltration |
|
|
Maedi-Visna - terapi |
Anmeldepligtig liste 2. Nytteløs!! |
|
|
Tuberkulose kvæg |
Zoonose! Mycobacterium bovis og M. tuberculosis Anmeldepligtig liste 1! Smitter fra fx grævling. |
