Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
94 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Forklar den højtydende malkekos dilemma |
Der er 3laktations-trimestre. Mælkeydelsen er højst i starten af laktationen. Det erden energi koen vælter ud af kroppen via sin mælk. Så hun har energitab. Der er enforskel i starten på hvor meget energi koen indtager og bruger – koen kan simpelthen ikke nå at ædetilstrækkeligt så hun har energi nok til at dække den voldsomme mælkeproduktion= Negativ energibalance i perioden efter kælvning. Dette prøver landmænd atkompensere for ved at give kraftfoder(letfordøjlige kulhydrater) – som erenergirigt og ikke fylder særlig meget i formaverne(denne type fodring er køerikke indrettet til) -> der produceres store mængder flygtige fede syrer ivommen(bruges til at danne glukose). Problemet med de flygtigefede syrer er at de er flygtige(de gasser) og hvis der er for mange til koenkan nå at optage dem ”bobler” de videre og laver gasudspiling af formaverne. Desuden er de syrer -> lavvom pH -> motilitetsforstyrrelser i vom(atoni) og øvrige formaver +ændringer i vommens og bagtarmens flora. På et tidspunkt bliver balancengod igen og hun kan begynde at ”bygge på” – fordi hun æder mere end hun taber. |
|
|
Hvad indeholder den kliniske undersøgelse af koen der ikke æder, udover anamnesen? (Oftest sådan køer med formaveproblemer præsenteres) |
Inspektion(Alment befindende, TPR, Smerteadfærd, Abdomens form) Palpation(Abdomens fylde, Kredsløb(Hudtugor og indsunkne øjne-> dehydrering? + slimhinder + CRT + perifer temp.)) Auskultation - af abdomen(perkussions og sving) Rektalundersøgelse |
|
|
Smerteytringer hos kvæg |
- Står med fremstrakt hals - Skærer tænder(bruxisme) - Stønner, evt. i takt med respirationen(så har devældig ondt!) o Dyb palpation i reg. xiphoidea(bokser koen vedsternum – især signifikant ved løbesår) o Ryggreb(svejer ud normalt – stiv ryg hvis denhar smerter) o Stavprøve(2 mand løfter stav op under abdomen ogslipper hurtigt) - Tygger fråde - OBS! Kolikuro, som vi ser hos heste er sjælden!- Spritny forskning: Bruger ansigtsudtryk –fintfølende måde HUSK! Hvisvi præsenteres for en ko med smerter – det behøver ikke komme fra bughulen!!Overvej andre anatomiske lokalisationer for smerte! Mange har problemer medklovene som er meget smertefuldt! Det samme gælder mastitis. |
|
|
Hvad er det som regel hvis vi ser stor udspiling i venstre hungergrube? Universel udspiling i hele venstre flanke? |
Free gas = Trommesyge Frothy = Anden type trommesyge |
|
|
Når man sætter stetoskop på abdomen og lytter og hører - Væske der bevæger sig spontant? - Væske der bevæges i atonisk GI med luft? - Luft? - Luft der er komprimeret over en væskeoverflade? |
- Småbobler, gurgler = Normal tarmperistaltik - Plaskelyd = Høres især ved sving - Luft = Tympanisk lyd(dump). Høres ved perkussion. Normalt i vommen - Ping eller steel-band |
|
|
Hvordan foregår perkussionsauskultation? |
Sætter stetoskop på og knipser rundt i flanken for at finde ud af hvor stort et område der er steelband i |
|
|
Hvordan foregår svingauskultation? |
Sætter stetoskop på og lytter mens man sætter abdomen i svingninger med sin knyttede hånd |
|
|
Hvad er årsager til steelband i venstre side? |
|
|
|
Hvad er årsager til steelband i højre side? |
|
|
|
Hvad vil man normalt mærke i hhv. venstre og højre side ved rektalundersøgelse? |
Set bagfra:I venstre side: Vommens ventrale og dorsale blindsækI højre side: Tynd og tyktarme i recessus supraomentalis.Løben ligger normalt nede i ”bunden” |
|
|
Hvilke parakliniske undersøgelser laver man ved mistanke om formave-problemer? |
Mælkeprøve Vomsaft Blodprøve Urinprøve Bughulepunktat(sjælden, da det er svært at få ud) (Ultralyd, fæcesanalyse, biopsier, punktater(løbe, vom, bladmave), eksplorativ laparatomi, laparaskopi) |
|
|
Mælkeprøve - hvorfor og hvad vurderes? |
Vil man altid gøre med dyr med enabdominal lidelse(har ofte mastitis – eller i hvert fald også mastitis sammenmed noget andet). Både til at se om den har mastitis, men også til at sigenoget om koens metaboliske status(problemer med sukkerstofskifte?) o Visuel bedømmelse o pH o Ketonstoffer |
|
|
Vomsaft - Hvad vurderes? |
- Farve(oliven/brun-grøn), konsistens(lidt viskøs)og lugt(aromatisk stærk – må ikke være sur/rådden) - pH(6-7 ved grovfoder, 5,5-6,5 på kraftfoder) - Sedimentations-flotationstest - Metylenblå reduktion - Mikroskopi(protozo-aktivitet) – forskellige strog aktiv bevægelse(samme str = forgæringsproblem i abdomen) - Gramfarvning(mikrobiel mikroflora) – flest gram-negativebakterier - Kloridkoncentration – mindre end 30 mEq/L(fortællerom der er passage ud igennem abomasum – ved hindret passage-> tilbageløb fraløben ud i formaver -> stigning i kloridkonc. i vomsaft) |
|
|
Sedimentations-flotationstest |
Måler mikroflora-aktivitet – 4-8 min dele sig i 3 karakteristiske lag |
|
|
Metylenblå reduktion |
Måler anaerob aktivitet – 3-6 min. Ser om de anaerobe affarver væsken som de skal. |
|
|
Hvad kigger vi efter i blodprøver? |
o Hæmatokrit(dehydrering?) o Plasmaprotein o SBE(standard base excess) o Ioner(Na+, K+, Ca++, Cl-) o Glukose o Glutaraldehydtest(infektion?) o Leukocytter(infektion?) o Fibrinogen(infektion?) |
|
|
Hvordan udtages urinprøve og hvad vurderes? |
Non-invasivt. Man kilder på spejlet - pH - Ketonstoffer |
|
|
Vagus indigestion |
Dettebetyder subakut-kronisk distention af formaverne – oprindeligt formodet at værebetinget af N. vagus skade. Egentlig ikke rigtigt at kalde det det. ETSYMPTOM – IKKE EN DIAGNOSE! Distention af formaverne dækker over en rækkespecifikke formavelidelser med symptombilleder, der umiddelbart ligner hinanden– men med meget varierende sygdomsforløb mht. forekomst, prognose ogterapeutiske behov. |
|
|
Hvad betyder det når koen har pappel-shape? |
Æbleformet i venstre side og pæreformet i højre side.Udtryk for at vommen er SÅ universelt udvidet. Så densventrale blindsæk er begyndt at glide over i højre flanke. |
|
|
Hvordan klassificerer man formavelidelser efter funktionel vs. mekanisk forstyrrelse? |
Funktionel forstyrrelse = Nedsat formave peristaltik(normalt 2-3vomkontraktioner per 2 min). Fx pga. N. vagus skade eller pga.adhæsionsskader der forhindrer sammentrækning Mekanisk forstyrrelse = Fxhvis dyret har en obstruktion i løben – så der ikke er normal passage udigennem pylorus -> ophobning i formaver |
|
|
Hvordan klassificerer man formavelidelser efter Cornells metode? |
· Type 1: Fejl i eructation/opræbning! Enten mekanisk obstruktion af eosophagus/cardia eller funktionelle forstyrrelser dernedsætter eructation. · Type 2: Fejl i omasum transport(fra reticulum-> omasum)! Pga. mekanisk obstruktion(papillomer, placenta der sætter sigfast hvis de æder den eller fremmedlegemer) eller pga. funktionelleforstyrrelser(abcesser, adhærencer, traumatisk reticuloperitonitis) · Type 3: Fejl i abomasum outflow! Pga. mekaniskobstruktion af pylorus(fx neoplasier, foderpakning eller trichobezoar/hårbolle)eller pga. funktionelle forstyrrelser(fx neuromuskulær beskadigelse af løben fxefter højresidig løbedrejning) |
|
|
Traumatisk reticuloperitonitis Forekomst, ætiologi |
Især hos voksent malkekvæg Perforation af reticulum efter oral indtagelse affremmedlegeme(ståltråd, søm, koste-fibre) – køer er ikke så selektiv ifoderindtag og tygger ikke så grundigt. Ofte sker der en yderligere penetreringaf diaphragma og pericardie-sækken. |
|
|
Traumatisk reticuloperitonitis Klinik og paraklinik |
· Pludselig ophørt ædelyst · Nedsat/ophørt mælkeproduktion · Mild evt. intermitterende feber · Vom stase med nedsat/ophørt vommotorik · Positive smerteprøver – svajer fx ikke påryggreb · Positiv glutaraldehydtest(efter nogle dage) · Symptombilledet varierer afhængigt af skadensomfang o Akut lokal peritonitis(evt. med spontanhelbredelse) – fremmedlegeme stikker kun lige ud o Kronisk lokal peritonitis med abcesdannelse o Diffus peritonitis o Pericarditis(klokkebøjelyde) o Pleuritis |
|
|
Traumatisk reticuloperitonitis Diagnostik og prognose |
Kan værevanskelig at stille med 100 % sikkerhed – ofte en sandsynlighedsdiagnose. Prøvat stikke metaldetektor hen mod dyret og se om det bipper. Kan prøve at tagerøntgen – men kan være meget svært at se noget. Kan også prøve ultralyd afthorax. Afhænger af perforationens lokalisation og omfang. Kanvære fra god -> slet. |
|
|
Traumatisk reticuloperitonitis Terapi |
· Konservativ: Bredspektret antibiose og ilægningaf vommagnet · Kirurgisk: Rumenotomi med tømning af vommen ogfjernelse af fremmedlegeme og prøver at udtømme abcesser ind i netmaven(hvis deer til stede) – er sjælden rentabelt hos prod. dyr(mere aktuelt hos hobbydyr) o Er en kirurgisk udfordring, da det er svært atnå netmaven på alm. størrelse ko o Og hvis man finder den, er det ofte et rod afabcesser og adhærencer(køer er jo gode til at begrænse/indkapsle deresinfektioner) o Vær OBS! på at det penetrerende fremmedlegemeskal fjernes for at infektionen kan hele og at operationen kan bevirkeyderligere kontamination af peritoneum. |
|
|
Traumatisk reticuloperitonitis Profylakse |
I problembesætninger ilægges(sluges) vommagneter oftei alle kvier før de sættes på græs |
|
|
Hvad skal vi overveje før vi laver kirurgi på produktionsdyr? |
· Hvor sikker er diagnosen? Differentialdiagnoser? · Hvor værdifuld er koen? · Vil koen kunne fortsætte med at producere? Harden andre lidelser? · Kan koen slagtes?Antibiotika/almenbefindende(feber) |
|
|
Hvordan ser en ko med traumatisk retikuloperitonitis typisk ud? |
|
|
|
Akut vomacidose - typer? |
Der findes 2 retforskellige typer: Akut(dyr slippesfri og æder alt det kraftfoder det kan komme I nærheden af) og subakut(produktionslidelse – denhøjtydende malkekos dilemma(mange syrer -> lav pH)) |
|
|
Årsag til acidose? |
Induceres af store mængder stivelse/letfordøjeligekulhydrater(majs, sukker, pelleteret foder) og vi får enmælkesyreophobning(fremvækst af laktat-producerende bakterier) |
|
|
Definition på vomacidose |
pH erunder normalen i kortere eller længere perioder. OBS!Det er ikke unormalt med nogle dyk i vom-pH når man fodrer med kraftfoder. Demå bare ikke være for dybe eller vare for længe! pH mindreend 5,5 dræber gram negative bakterier(disse er MEGET væsentlig del afvomflora) |
|
|
Patogenese vomacidose |
Lav pHog høj osmolaritet giver ruminitis -> ødelægger vombarrieren. Vommen er jo en stor beholder af gram-negativebakterier og endotoksin – hvis epithel bliver hullet kan disse ting trænge overi den systemiske cirkulation. Også hvis endotoxin slipper ud, vil leveren faktisk som regel si det mesteendotoxin fra og dyrene vil ikke blive påvirkede. Men hvis leveren er en fedtlever eller har leverbylder(ret ofte) - så er de ikke normalt fungerende. Og de vil ikkekunne rense portalveneblodet for endotoxin -> så bliver dyrene klinisk syge, |
|
|
Behandling af akut vomacidose |
- Man behandler mod endotoksisk shock med væske,NSAID og antibiotika(debateret da der vil ske et yderligere henfald afbakterierne i vommen – men hvis der er sepsis skal de have det). - Man tømmer vommen vha. rumenotomi - Etablerer en ny sund flora - OBS! Disse ting er lettere sagt end gjort – deher dyr er virkelig syge! |
|
|
Spiserørsforstoppelse Ætiologi |
Intraluminal passagehindring i eosophagus oftest sfa.fastkilning af fodermateriale(roer, gulerod, foderpakning(mest heste)). Anomalier/dysfunktion(evt. kongenitale eller tumor eller lammelse af n. vaguseller megaeosophagus) af eosophagus kan prædisponere for tilstanden |
|
|
Spiserørsforstoppelse Kliniske tegn |
· Akut: Pludselig ophørt ædelyst gerne iforbindelse med foderindtag. Gør ondt. Dyret bliver uroligt – nærmestpanikagtigt. Savler. Reflux af vand/foder ved forsøg på indtag. Trommesyge =Gasudspiling i vom(free gas)(køer skal hele tiden kunne opræbe vomgasser sommethan. Hvis de ikke kan det ansamles der gas i vommen) · Subakut: De fleste symptomer aftager efter nogletimer i takt med aftagende eosophagus-spasmer omkring fremmedlegemet = færresmerter. Ved fuldstændig obstruktion hos drøvtyggere ses progredierendetrommesyge, der kan udvikle sig livstruende. Har i forvejen små lunger og detbliver værre hvis vommen står og trykker ind på diaphragma. |
|
|
Spiserørsforstoppelse Diagnose og prognose |
Relativ nem at stille ved klinisk undersøgelse.Verificeres ved fysisk passagehindring ved sonde forsigtigt. Evt. endoskopi. Generelt god, betinget at obstruktionen passerer(kanfjernes) uden beskadigelse af eosophagus. Ved anomali/dysfunktion(dannelse afstore nekroser -> striktur) af eosophagus er prognosen dårlig! |
|
|
Spiserørsforstoppelse Terapi |
Vigtigste er at behandle trommesygen! Inden manbegynder at fjerne forstoppelsen. · Fjerner overtryk i vommen vha. vomspyd(hulttrokar med spids stilet) – utrolig let med kraftigt tryk at skubbe stilet ind.Fjernes så overskydende gas kan komme ud. |
|
|
Spiserørsforstoppelse Terapi - efter trommesyge er behandlet |
Efterfølgende, når forstoppelsen skal løsnes erdet dejligt at sedere dyret let(alfa-2 agonist) – slapper eosophagus af. · Forsigtig indføring af vomsonde og pressefremmedlegeme ned. Ved foderpakning er det rigtig godt at skylle med vandsamtidig. Gentage og vente. · Antibiotika, NSAID og faste med forsigtigfodring efter 24-48 timer(eosophagus skal have ro til at hele) · Alm. komplikationer = Nekrose med enten ruptureller striktur(gentagne spiserørsforstoppelser) |
|
|
Trommesyge - typer |
Free gas(gaslomme) og frothy |
|
|
Trommesyge Free gas(gaslomme) |
Kun i venstre side -> typisk vedspiserørsforstoppelse |
|
|
Trommesyge Frothy/skummende |
Pga. kløver og anden frisk græs. Knap såakut. Dilatation af hele vom med ekstrem udspiling ogved dissektion ses skummende indhold i vom. Her er der intet frit gas vi kan udtømme med trokarisering/vomspydeller vomsonde. Akut: Vi skal skære hul i rumen og udtømmeindhold = rumenotomi Profylaktisk kan gives overfladeaktivestoffer(en form for sæbe eller sliksten der indeholder stofferne -> bristerboblerne) |
|
|
Hvordan skelnes trommesyge og løbedrejninger? |
Ved trommesyge ses dilatationen i flanken!!! Kan ikkeforveksles med løbedrejning da disse ikke sidder i flanken men længere fremme! |
|
|
Patogenese til løbelidelser |
Kulhydratrigt foder(fiber indhold mindre end 17 %)-> masser af frie fede syrer der bobler over i løben og forstyrrer den.Andre prod- sygdomme kan også stresse dyret så det får løbelidelser. |
|
|
Hvilke løbelidelser ser vi? |
· Abomasitis – let betændelse i løben · Løbesår – kan være alvorligt nok. Opereressjældent i DK. Behandles medicinsk. Varierende effekt. Kan ikke nå løben vedstående kirurgi, så hvis kirurgi = fuld anæstesi · Løbedilatation med dislokation til venstre · Løbedilatation med dislokation til højre · Løbedilatation med dislokation til højre ogvolvulus(højresidig løbedrejning) |
|
|
Løbedilatation og drejninger Forekomst |
Opstår især hos den højtydende malkeko i ugerne efter kælvning! Incidensenvarierer meget mellem besætninger. Denvenstresidige er langt hyppigst! 85-96 % af tilfældene. OBS!Venstresidig løbeDREJNING er faktisk forkert at sige da der aldrig vil væretale om en torsion! Kun en dislokation. Denhøjresidige dislokation laver nogle gange torsion og når den gør er det i 95 %af tilfældene mod uret |
|
|
Løbedilatation/-drejning Patogenese |
Abosomal gasophobning og hypomotilitet formodentligpga. fodring med store mængder let fordøjelige kulhydrater – er der også andreteorier(ved drægtighed presses løben op af uterus. Efter kælvning = masser afplads til løben kan dislokere sig) |
|
|
Venstresidig løbedilatation Den typiske anamnese |
· Nykælver · Andenkalvsko eller ældre(dem der virkeliglakterer) · Højtydende · Gået fra foderet/svingende ædelyst · Koen har sat mælken(holdt op med at give mælk) · Koen har eller har haft en anden/andre prod.lidelser i forbindelse med kælvning eller tidligere |
|
|
Hvad skal man normalt se i venstre side hos koen? |
Man skal ikke kunne se løben |
|
|
Hvordan ser det ud i venstre side ved VLD? |
|
|
|
VLD Kliniske og parakliniske fund |
· Svingende ædelyst -> nedsat/ophørtvommotilitet · Nedsat mælkeproduktion · Steelband ved perkussionsauskultation – sigerboing boing når vi lytter og knipser · To dæmpningsgrænser ved perkussion(slår på fingre).Klar lyd ved luft. Dæmpet lyd ved væske. · Varierende grader af metabolisk alkalose ogforskydninger i elektrolytbalancen(K+ ned og Cl- ned) · Evt. ketose · Der sker stort set ikke nogen ændring ibugformen. De kan dog få lille dilatation lige bag ribbenskurvatur = hattepuld |
|
|
Hvad er årsagen til der er 2 dæmpningsgrænser ved perkussion? |
”Pølsen” der vokser opad og er tegnet medsort er løben. Der vil være en anden dæmpningsgrænsen fordi der er luft i løbenog noget tyndt indhold. |
|
|
Hvordan vil hattepuld se ud? |
|
|
|
Hvordan vil løben placere sig ved VLD? |
Løben placerer sig lateralt for vommen – sjældent denbliver så stor at vi kan nå den med fingrene ved rektalundersøgelse. |
|
|
VLD Terapi |
Løben skalreponeres(tilbage på sin rigtige plads) Konservativ metode Kirurgiske metoder |
|
|
VLD terapi Konservativ metode |
Diæt(fjerner kraftfoder og giver hø – ikke godt påsigt for landmanden) og rulning. Reb rundt om halsen og så 2 halvstik på højreside. Vendes på ryg -> løbe bobler op i midtplan(normalplacering) og tømmes for luft Ca. 5 % permanent succes(holdes på hø) |
|
|
VLD terapi Kirurgiske metoder |
- Åbne - Laparotomi: Går ind i højre side(Hannovermetoden) eller går ind i venstre side(Utrecht metoden). Giver større sikkerhed og der kan diagnosticeresandre sygdomme - Minimalt invasive(bruger Toggle pin) - Transkutan abomasopexi(Sterner-Grymer metoden)eller laparoskopisk abomasopexi. Skånsomme, men noget mere usikre og tillader ingen eller i hvert fald begrænset diagnostik |
|
|
Hvilke trin har vi i vores behandling af VLD? |
1. Løben skal lokaliseres korrekt 2. Løben skal forhindres i at dislokere sig igen(omento- eller abomasopexi)(pexi = sy fast) 3. Sammenfaldende lidelser skal behandles (mastitis,klovlidelser, endometritis, peritonitis, ketose og fedtlever) |
|
|
Hannover metoden Anvendelse og incision |
Bruges til korrektion af venstresidig løbedislokation Mest anvendte – den vi lærer på skolen Kan anvendes på stående ko På billedet kigger koen til højre – er i koenshøjre flanke: Viser incisions-stedet, processus transversi ogribbenskurvaturen |
|
|
Hannover metoden Korrektion af løben |
· Man inciderer(skærer op) og opsøger løben ovre ikoens venstre flanke – tømmer luft af med kanyle og sug · Så trækker man til man kan se pylorus, så ved viløben er trukket over mod højre side igen(ligger i midtplanet) |
|
|
Hannover metoden Suturering |
Omentet opsøges en håndsbredde caudalt forpylorus Omentopexi: Omentet sutureres til bugvæggen – 3afbrudte knudesuturer |
|
|
Utrecht metoden Anvendelse |
· Anvendes ved venstresidig dislokation · Kan anvendes på stående ko · Går ind i venstre flanke · Er mere besværlig |
|
|
Utrecht metoden Udførelse |
Går ind og lægger suturer enten i løbevæggenscurvatur major eller i omentus majus og så stikker vi vores arm ind og stikker2 sutur-ender ud gennem abdomen i midtlinjen, hvor en medhjælper knytter demsammen eksternt -> løben ligger igen nede i midtplanet. |
|
|
Suturering af abdomen efter laparatomi |
Detgøres via ”Three-layer closure”: · To lag fortløbende simpel i muskellagene · Ford interlocking i huden · (Tre afbrudte knudesuturer i den ventrale sårvinkel)– kan åbnes ved sårinfektion. Sy ordentligt i stedet! · Stent(rulle tamponer) syes ovenpåoperationssåret – kan ikke komme til at lægge en forbinding |
|
|
Hvad er en Toggle pin? |
Metaldims på en lang snor. |
|
|
Transkutanabomasopexi |
Skal sættes ind i løben og så skal snoren gå ud på denanden side af bugvæggen og på denne måde fikseres Koen skal ligge i rygleje ->abomasum stiger op i midtleje. Bruger trokar med stilet til at indføre togglepin. OBS! Man skal bruge 2 togglepins |
|
|
Laparoskopiskabomasopexi |
Ideen erlidt den samme. Men her indsætter man trokar med stilet gennem bugvæg og videreind i abomasum mens man kigger med endoskopet.Ogindsætter så sin toggle pin. Igen skalsuturen komme ud nede i midtlinjen. På stående ko:Bruger en ”spejder” til at fiske suturen derned(Christiansen metoden) |
|
|
Prognose og komplikationer ved VLD |
Rigtig god for alle typer indgreb! Fistel(kanal fra huden og ind i abdomen, da der har dissekeretsig noget løbeindhold ned langs suturen) |
|
|
Højresidig løbedislokation/-dilatation |
Langtmindre hyppig. En heltanden lidelse, selvom ætiologien nok er den samme Symptombilledeminder om det ved VSLD, men med steelband i højre flanke. Kanforveksles med højresidig løbeDREJNING. Da begge giver steelband samme sted.Men hvis der sker en volvulus vil dyret blive kritisk sygt meget hurtigt!Langtmildere forløb ved dilatation og stiller en langt bedre prognose! |
|
|
Højresidig løbedislokation/-dilatation Terapi |
Kirurgisk korrektion – ingen rulning! |
|
|
Højresidig løbedrejning/abosomal volvulus |
Mere alvorligt! Bobler op i højre side OG drejer rundt om sig selv. |
|
|
Højresidig løbedrejning/abosomal volvulus Kliniske og parakliniske fund |
· De er dyr er meget syge – som en hest medtarmslyng · Meget påvirket almentbefindende – evt. liggende · Ingen ædelyst og ophørt vommotilitet · Shocksymptomer(nedsat perifer cirkulation) · Steelband i højre side · Højgradig metabolisk alkalose(intet kloridundslipper fra løben – kommer ikke ned i tarmen hvor det skal resorberes. Dvs.dyr begynder at mange anioner! -> Nyrer begynder at reabsorbere bikarbonat ihøj grad som både er anion OG en base) |
|
|
Højresidig løbedrejning/abosomal volvulus Terapi og prognose |
Akut kirurgi – kan ikke afvente! |
|
|
Højresidig løbedrejning/abosomal volvulus Prognose |
Kanvurderes når dyret åbnes på baggrund af nedenstående fund: · Løbens størrelse – meget udspilet = Risiko forvagus beskadigelser(kan ikke trække sig sammen igen) · Løbeindholdet – Primært gas(god prognose), Mereend 30 liter væske(overlevelse 35 %), Brunt indhold med neutral pH(dårligprognose) · Løbevæggens farve – Bleg/lyserød(God prognose),Blå/Mørkerød(Dårlig prognose) |
|
|
Cecumdilatation, -torsion og –volvolus Forekomst og rektalundersøgelsesfund |
Blindtarmslidelserneer sjældne! Men forekommer(hav dem i baghovedet). Ved rektalundersøgelse vil det mærkes meget som en HLD. Men vil typisk være afgrænseligfortil, da blindtarmen kommer nede bagfra(stopper – man kan trække den tilbage.Det gør løben ikke, da den kommer nedefra og op) Vedsimpel dilatation føles blindtarmen som et stort ”kakkelovnsrør” Vedvolvulus involverende colon(meget sjældent hos kvæg): Ømt område centralt iabdomen(hvis man er heldig) |
|
|
Cecaldilatation og dislokation |
Højre side – ligger normalt i recessus supraomentalis 2 hævelser i flankenØverste pil = CaecumNederste pil = Colon |
|
|
Cecumdilatation, -torsion og –volvolus Kliniske tegn |
- Subakut forløb(dage) - Let anorexi - Inspektion: Evt. hævelse midt i højre flanke - Steelband i højre flanke – mere caudalt end vedløbedilatation(ofte i hungergrube) - Volvulus/torsion: Mere akutte symptomer |
|
|
Cecal volvulus |
Drejer rundt om sig selv i anden retning |
|
|
Cecal torsion |
Drejer rundt om sig selv i længde-retning |
|
|
Cecumlidelser –behandling medicinsk |
Medicinsk(hvis det bare er dilatation) o Calcium IV o Motion og rehydrering o 10-12 % recidiv(tilbagefald) |
|
|
Cecumlidelser – behandling kirurgisk |
o Laparotomi i højre flanke o Isolere/finde apex af cecum(nemt når den erdilateret) o Laver en typhlotomi(skærer hul i cecum) – laveren tobaksposestruktur inden vi skærer hul. Så hældes indhold ud og suturertrækkes sammen |
|
|
Rektalprolaps - årsager |
· Irritative tilstande i rektum(hartenesmus/trængninger) · Nedsat sphincter tonus · Forøget intraabdominalt tryk |
|
|
Rektalprolaps - former/grader |
1 = Mukosa alene 2 = Alle lag af rektum 3 = Type 2 med colon desc. intusussception(foldersig ind i rektum) 4 = Rektum/colon desc. er intussuscepteret og prolabererud gennem anus |
|
|
Rektalprolaps - behandling ved ingen nekrose, reponerbar |
o Forsøg reponering og anlæggelse af Bühner-sutur - Anlæg epiduralblokade med lidocain(stoppertrængninger) - Vask og applicer hyperosmotisk behandling(reducererødem, fx sukker) og lidocain gel topikalt på prolaberede væv - Bühner-sutur(skal tillade passage af 2-3 fingre(skalkunne komme gødning ud). Fjernes efter en uges tid) |
|
|
Rektalprolaps - behandling ved nekrose, irreponibel, type 4 |
o Forskellige teknikker indenfor kirurgi(fjerneprolaberede væv) - Submucosal resection - Amputation - Eksplorativ laparotomi med tarmresektion oganastomose(ved type 4) |
|
|
Bühner teknik |
Her ser man den nål man brugerog den tråd man bruger(minder om det man binder snørebånd med). Tegningen viservaginal-prolaps! Man tager nålen og fører den opgennem vævet, tråder den og trækker tråden ud. Det gør man på begge sider og såbinder man!(man kan binde sutur dorsalt i stedet ved rektum-prolaps for atundgå fækal tilsmudsning) |
|
|
Udførelse af Rumenotomi |
- Forberedelse inkl. lokalbedøvelse - Laparotomi i venstre side på stående ko - Bughule eksploration – for at tjekke der ikke ernoget andet galt med dyret - Rumenotomi - Tømning af vom/fjernelse af fremmedlegemer - Suturering af vom - Suturering af laparatomi - Post-operativ behandling |
|
|
Forberedelse til Rumenotomi |
- Analgesi – systemisk(NSAID), lokal, epidural –dette er standard til en rumenotomi! (Må ikke bruge Lidocain til kvæg, gør detalligevel med forlænget tilbageholdelsestid. Selvom der ikke findes en MRLværdi for det – alternativet er et intenst velfærdsproblem(desuden et lovkrav)) - Antibiose(bredspektret) – fordi vi skærer ind ihulorgan - Antiinflammatoriske lægemidler - Kirurgisk præparation af flanken |
|
|
Rumenotomi - Incisionen |
- Incisionen skal ligge tæt på sidste ribben, menikke nærmere end ca. 5 cm, da såret skal kunne sutureres - Incisionen skal ligge højere end vommens sulcuslongitudinalis(minimerer risiko for kontamination af bughulen – hvis vomindholdbare væltede ud). OBS! Hvis man laver dette på en ko med frothybloat(trommesyge) så vil det vælte ud ligemeget hvad. |
|
|
Rumenotomi - Eksploration |
- Efter laparatomien, men før rumenotomieneksploreres bughulen mhp. yderligere diagnostik og prognose o Løbe o Abces/adhærence-dannelse i regio xiphoidea o Drægtighedsstatus o Differentialdiagnostiske overvejelser i restenaf bughulen |
|
|
Rumenotomi - Udstyr |
- Uterus tang – til at holde fast i vommen med - Weingarts vomramme- Vom kroge - Evt. gummimanchet |
|
|
Rumenotomi - Trin 1 |
På dissebilleder vises hvordan vi først har bughulesåret hvor vommen er præsenteret isåret. På næstebillede ser man hvordan vommen er grebet med nogle tænger. |
|
|
Rumenotomi - Trin 2 |
Så begynder manat skære op og samtidig sætter kroge i kanten af vommen og sætter krogene fasti vomrammen som hænger på dyrets flanke. Såbliver vomvæggen kranget ud over sårrandene, så vomindholdet der løber ud ikkekontaminerer sårrandene. |
|
|
Rumentomi udenvomramme |
Går ud på at nårvi har åbnet ind til bughulen så syer vi vommen fast langs med laparotomisåretog så kan vi åbne og undgå kontamination. |
|
|
Potentiellepostoperative komplikationer ved rumenotomi |
- Diffus eller lokal peritonitis pga.kontamination med vomindhold - Sårdehiscens(åbner på snitlinje/kan ikke heleefter suturering), fisteldannelse - Abces i sår - På lang sigt: Hoflunds syndrom sfa. vagusbeskadigelse |
