Mkr Store - Infektiøse Gi Lidelser Ruminanter

Front 1

Hvad er de hyppigst forekommende infektiøse GI lidelser hos adulte kvæg i DK?

Back 1

Ostertagiose(løbe-tarm strongylose)

Trætunge(Actinobacillus)

Knogleactinomykose(actinomyces)

Paratuberkulose(Mycobacterium)

Salmonella(S. dublin og Typhomurium)

Bovin virus diarre(pestivirus)

Ondartet katarrhfeber(Herpesvirus)

Vinterdysenteri(Corona)

Front 2

Hvad er de hyppigst forekommende infektiøse GI lidelser hos får/geder i DK?

Back 2

Contagius Ecthyma(ORF)

Parasitter(Coccidier + Strongylider)

Cl. perfringens(Lammedysenteri, pulpy kidney disease)

Front 3

Hvilke liste 1 anmeldepligtige-sygdomme skal vi kunne? (Erosioner, Vesikler og Savlen)

Back 3

Liste 1

Miltbrand

Bluetongue

Epizootisk hæmorrhagi

Mund og klovsyge

Vesikulær stomatitis

Kvægpest

Fåre- og gedepest

Front 4

Hvilke liste 2 anmeldepligtige-sygdomme skal vi kunne?

Back 4

Salmonellose

BVD

Enzootisk kvæg leukose

Front 5

Hvad er patofysiologien bagved Ostertagiose?

Back 5

Ormen graver sig ind i løben -> tab af proteiner og hæmning af trypsin og HCl produktionen -> ændring i pH -> løben bliver ikke så sur længere og infektiøse agens kan passere igennem -> inficerer længere nede i tarmsystem = Enteritis/colitis -> Diarre

Udsivning af plasma -> hypoproteinæmi

Front 6

Hvilke typer ostertagiose-typer findes der?

Back 6

Type 1 = Sommer-ostertagiose. Flokvis diarre og vægttab

Type 2 = Vinter-ostertagiose. Enkeltdyr med diarre og afmagring

Front 7

Hvordan diagnosticeres ostertagiose?

Back 7

Sommer: Høj EPG i fæces. Forhøjet pepsinogen i plasma

Vinter: Lav EPG i fæces. Forhøjet pepsinogen i plasma. Hypoproteinæmi og anæmi

Front 8

Hvordan behandles ostertagiose og hvad er prognosen?

Back 8

Anthelmintika(Ivermectin)

God for sommer

Reserveret for vinter

Front 9

Hvordan forebygges Ostertagiose?

Back 9

Belægningsgrad er afgørende

(Ikke græsse for tæt på klatter)

Front 10

Hvad er patofysiologien bagved ParaTB?

Back 10

Lejres i M-cellerne i jejunum og ileum

Granulationsvæv = fortykket tarm

Langsom vækst i tarmen(2 år). Ingen symptomer, dog udskilles bakterier i denne periode i stigende mængde.

Front 11

Hvordan smitter ParaTB?

Back 11

Oral optagelse fra mælk eller fæces kontaminert strøelse, foder, græs, yver

Front 12

Hvad er de kliniske symptomer ved ParaTB?

Back 12

Nedsat mælkeydelse

Kronisk intermitterende diarre(vandig)

Afmagring, trods god ædelyst!

Normal TPR

Hypoproteinæmi -> ødemer

INGEN diff. diagnoser!

Front 13

Hvordan diagnosticeres ParaTB?

Back 13

Dyrkning af fæces

ELISA i mælk og serum

Tarm- eller lymfeknude biopsi(Ziehl Nelson farvning)

Front 14

Hvordan behandles ParaTB?

Back 14

Ingen effektiv behandling

Symptomatisk behandling, indtil slagtning

Front 15

Hvordan kontrollerer man ParaTB?

Back 15

Slagter for at udrydde sygdom.

Vaccinerer IKKE, da man bruger antistoffer i blod til at screene syge dyr.

Antistofmåling i mælk(4 x årligt i besætning)

Vejledning i løbende sanering(ifht smitte)

Front 16

Hvordan overvåges Salmonella hos kvæg?

Back 16

Tvangsbekæmpelses-program

Front 17

Hvad er patofysiologien bagved Salmonellose?

Back 17

Oral smitte.

Adhæsion og penetration af tarmvæg

Optagelse i makrofager og neutrofile

Kraftigt inflammatorisk respons(endotoxin)

Sepsis

Latent inficerede dyr(periodisk udskillede og sygdom)

Front 18

Hvad er de kliniske symptomer ved Salmonellose?

Back 18

Særligt kalve og nykælvere

Pludselig voldsom svækkelse/shock/død

Høj feber

Diarre(Vandig, evt. blodig)

Front 19

Hvilke differentialdiagnoser til Salmonellose findes?

Back 19

Kalve: Diarre: E. coli, Rota, Corona, Cryptosporidier

Voksne: BVD, Vinterdysenteri

Front 20

Hvordan diagnosticeres Salmonellose?

Back 20

Bakterie dyrkning - Gødningsprøver

ELISA på mælk og blod(2-3 uger efter kliniske tegn)

Front 21

Hvordan behandles Salmonellose? Og hvordan er prognosen?

Back 21

Isolering og hygiejne(undgår smitte)

Symptomatisk: Væsketerapi(svært) + NSAID

Antibiotika til kalve, Tetracykliner

God prognose ved tidlig behandling

Front 22

Hvordan kontrolleres Salmonellose?

Back 22

Hygiejne omkring kælvning(stor udskillelse ved kælvning pga. max stress)

Råmælk kontrol

Isoler syge dyr

Kun indkøb fra niveau 1 besætninger

Bruger ikke vaccine!

Front 23

Forklar hovedpunkterne vi skal huske omkring BVD

Back 23

1. Vigtig differentialdiagnose hos køer med diarre(ELISA i blod)

2. Udryddet i DK, anmeldepligtig

3. Overvåger i tankmælk

4. PI-kalve, persistente inficerede, inficeret in utero før dag 125. Skal aflives.

Front 24

Hvad er patofysiologien bagved Vinterdysenteri?

Back 24

Oro-fækal transmission

Virus beskadiger epithelceller i colonkrypter

Meget smitsom(Roskildesyge hos køer)

Inkubationstid: 2-8 dage

Front 25

Hvilke kliniske symptomer ses ved Vinterdysenteri?

Back 25

Pludselig diarre blandt MANGE køer og kalve(100 % på en uge)

Nedsat ydelse

Lette respirationssymptomer

Front 26

Hvilke differentialdiagnoser findes til Vinterdyenteri?

Hvordan stilles diagnose?

Back 26

Salmonella

Vinter Ostertagiose(typisk ENKELT dyr)

BVD

Udelukker de andre diagnoser!

Front 27

Hvordan behandles Vinterdysenteri og hvad er prognosen?

Back 27

Rent vand, elektrolytter, foder af god kvalitet

God! Spontan helbredelse efter 1-4 dage

Front 28

Hvordan kontrolleres/forebygges Vinterdysenteri?

Back 28

Ingen effektiv vaccine

Isolering af nyindkøbte dyr i 2 uger

"Isolering af besætning ved udbrud

Front 29

Hvad er de kliniske symptomer ved Ondartet katarrhfeber?

Back 29

Diffust corneaødem startende perifert

Erosiv stomatitis

Mukopurulent næseflåd

Høj feber

Diarre

Front 30

Hvad er differentialdiagnoserne til Ondartet katarrhfeber?

Back 30

Bovine Pink Eye(Moraxella) - Starter centralt i cornea

BVD

Kvægpest

Bluetongue

Vesikulær stomatitis

Mund og klovsyge

Front 31

Hvordan diagnosticeres Ondartet katarrhfeber?

Back 31

Kun enkelte dyr

Skal have haft kontakt til får

Vævsprøver til histopatologi

Front 32

Hvordan behandles Ondartet katarrhfeber og hvad er prognosen?

Back 32

Ingen terapi

Dårlig prognose(90 % dør)

Front 33

Patofysiologi, kliniske symptomer, diagnostik, behandling og prognose ved trætunge

Back 33

Granulomatøs abbesdannelse ved beskadigelse af slimhinde, grundet groft foder eller fremmedlegeme.

Savlen, hævet fast øm tunge, sår og granulomer

Biopsi eller dyrkning

Antibiotika

God prognose

Front 34

Patofysiologi, kliniske symptomer, diagnostik og behandling ved Knogleactinomykose

Back 34

Infektion i knogle opstår ved tandfrembrud, caries eller sår

Hård, fast, indolent hævelse på mandibelgren evt. med fistuløst opbrud

Histopatologi, røntgen for at udelukke tandproblemer og frakturer

Hævelse forsvinder sjældent, kun muligt at standse infektionen, oprensning.

Front 35

Patofysiologi, kliniske symptomer, diagnostik, behandling, forebyggelse ved ORF

Back 35

Får, geder, mennesker

Unge dyr, papler, pustler, kruster på læber, næse, kronrand, øjne, genitalier, patter

Øm i mund og ben

Viruspåvisning fra læsioner

Selv limiterende og vaccine ikke nødvendig i DK

Front 36

Nævn 2 former for Clostridium infektioner

Back 36

1. Endotoxikation(præformeret toksin optages fra foder eller tarmkanal)

2. Infektion(Invaderer væv og producerer toksin)