Standardsvar Armens Skelet Og Led

Front 1

Benævn de markerede strukturer

Back 1

A: caput longum m. bicipitis brachii

B:lig. coracoacromiale

C:lig. coracoclaviculare

Front 2

Benævn de markerede strukturer

Back 2

A:lig. Coracohumerale

B: kapslen, capsula articularis set bagfra.

Front 3

Benævn de markerede strukturer

Back 3

A:processus coracoideus

B:lig. coracoacromiale

C: acromion

Det markerede strukturer danner et osteofibrøst halvtag, benævnt den ydre ledskål.

Front 4

Benævn de markerede strukturer

Back 4

A: processus coracoideus

B: cavitas glenoidalis

Front 5

Angiv scapula’s bevægelser markeret med pilene (A, B, C, D). Scapula’s rotation er markeret med de buede pile (E og F).

Benævn scapula’s rotationsmuligheder E og F og angiv placeringen af rotationsaksen.

Back 5

A: elevation - løft

B: depression - sænkning

C: adduktion - retraktion

D: abduktion - protraktion

E: udadrotation - det nedre hjørne svinger udadeller cavitas glenoidalis drejes opad

F: indadrotation - det nedre hjørne svinger indadeller cavitas glenoidalis drejes nedad

Rotationsaksenstår vinkelret på fossa infraspinata.

Front 6

Karakterisér articulatio sternoclavicularis (indre nøglebensled)

Back 6

- Ægte led

- Delt led (discus deler ledhulen i to)

- Mekanisk type: glideled, funktionelt kugleled

Front 7

Benævn de strukturer der især sikrer stabiliteten i articulatio sternoclavicularis

Back 7

- Discus (fibrøs brusk)

- Lig. sternoclaviculare anterius og posterius

- Lig. interclaviculare

- Lig. costoclaviculare

- M. subclavius (dynamisk ligament)

Front 8

Karakterisér articulatio acromioclavicularis (ydre nøglebensled)

Back 8

- Ægte led

- Delvist delt led med tynd discus

- Mekanisk type: glideled

Front 9

Benævn de ligamenter som stabiliserer articulatio acromioclavicularis

Back 9

- Lig. acromioclaviculare

- Lig. coracoclaviculare

Front 10

Karakterisér articulatio humeri (skulderleddet)

Back 10

Ægte led, enkelt led

Mekanisk ledtype: kugleled

- 3 bevægeakser: kan lave flexion/extension, abduktion/adduktion og indad/udadrotation

- Ledlæbe (labrum glenoidale), af fibrøs brusk pga. inkongruens mellem hoved og skål

- Det lange bicepshoveds udspringssene udgår fra labrum glenoidale

Front 11

Beskriv kort skulderleddets ledhoved og ledskål

Back 11

Ledhoved: caput humeri

Udgør halvdelen af en kugleflade. Den hyalinbruskbeklædte ledflade afgrænses til den periostbeklædte knogleflade ved collum anatomicum

Ledskål: cavitas glenoidalis

Pæreformet, nærmest flad, lille ift. ledhoved

Beklædt med hyalinbrusk og tilhæftet en ledlæbe, labrum glenoidale

Kongruensen mellem hovedet og skålen er dårlig, udjævnes til dels af ledlæben

Front 12

Beskriv kort skulderleddets fibrøse kapsel

Back 12

- Tynd og slap kapsel

- Proximalt tilhæftet scapula uden for labrum glenoidale

- Hæfter opadtil på humerus ved collum anatomicum uden omslagsfold

- Hæfter nedadtil på humerus ved collum chirurgicum med stor omslagsfold

Front 13

Benævn de stabiliserende ligamenter i articulatio humeri og angiv i hvilke stillinger af leddet de spændes

Back 13

Lig. coracoacromiale: holder caput humeri oppe i ledskålen, og hindrer nedadgliden af humerus. Spændes ved udadrotation.

Lig. glenohumerale: forstærker ledkapslens forside. Spændes ved udadrotation, extension og abduktion.

Front 14

Beskriv kort forløbet for udspringssenen for caput longum m. bicipitis brachii fra udspring til kødet bug

Back 14

- Løber fra sit udspring på tuberculum supraglenoidale og labrum glenoidale intraartikulært beklædt med synovialmembran

- Forlader ledhuen gennem sulcus intertubercularis

- Her holdes den på plads af fibrøse strøg fra lig. transversum humeri

Front 15

Benævn de fire muskler der indgår i rotatormanchetten samt dens samlede virkning på skulderleddet

Back 15

- M. teres minor

- M. supraspinatus

- M. infraspinatus

- M. subscapularis

Samlet virkning: aktiv ved alle bevægelser, musklerne fikserer ledhovedet i ledskålen uden at påvirke skulderbevægelserne

Front 16

Beskriv kort hvorledes skulderleddets stabilitet sikres

Back 16

- Sikres især ved rotatormanchetten, hvis muskeltonus holder ledhovedet på plads i ledskålen

- Ydre ledskål dannet af acromion, proc. coracoideus og lig. coracoacromiale

- Lig. coracohumerale og lig. glenohumerale

Front 17

Definér skulderleddets ydre ledskål

Back 17

Dannes af acromion, processus coracoideus og lig. coracoacromiale

Front 18

Benævn de to store bursae med relation til den ydre ledskål samt den tredje bursa der har relation til skulderleddet. Angiv deres beliggenhed

Back 18

Bursa subacromialis: mellem acromion og supraspinatus-senen

Bursa subdeltoidea: mellem m. deltoideus og tuberculum majus

Bursa subtendinea m. subscapularis: mellem subscapularis-senen og den fibrøse kapsel fortil med lig. glenohumerale indvævet

Front 19

Angiv om det er muligt at løfte armen over hovedet hvis scapula fikseres, og begrund svaret

Back 19

NEJ.

For at kunne løfte armen op til 180° skal scapula udadrotere 60°. Vigtige udadrotatorer er m. trapezius og m. serratus anterior.

Front 20

Beskriv den scapulohumerale rytme

Back 20

Forhold der gør at scapula udadroterer samtidig med en flexion og abduktion(elevation) i skulderleddet

Front 21

Angiv de bundne rotationer ved 180 ° flexion i et sagittalplan og 180° abduktion i et frontalplan i articulatio humeri

Back 21

Flexion i sagittalplan: tvungen indadrotation af humerus.

Abduktion i frontalplan: tvungen udadrotation af humerus

Udføres for at skabe plads til tuberculum majus under ydre ledskål

Front 22

Beskriv den rolle som skulderbladets udadrotation spiller i forbindelse med en armelevation til 180°

Back 22

- Ved en armelevation til 180° skyldes de 60° en udadrotation af scapula

- Ved udadrotation bringes cavitas glenoidalis ind under caput humeri, hvorved musklernes angrebspunkt og belastning kommer til at ligge under bevægelserne --> ledskålen kan støtte og bære humerus

Front 23

Beskriv hvad der forstås ved en abduktion, en indadrotation og en udadrotation af scapula

Back 23

Abduktion: scapula føres lateralt og fremad

Udadrotation: scapula drejes omkring en akse som står vinkelret på fossa infraspinata. Scapulas nedre højre hjørne svinger lateralt og ledskålen vender mere opad

Indadrotation: nedre højre hjørne svinger indad medialt og ledskålen drejes nedad

Front 24

Benævn scapulas vigtigste udadrotatorer og angiv deres innervation

Back 24

M. trapezius, pars ascendens og pars descendens - n. accessorius (C1-5)

M. serratus anterior - n. thoracicus longus (C5-7)

Front 25

Angiv hvad man forstår ved skulderbladets rotation

Back 25

Rotation af scapula omkring en akse som står vinkelret på fossa infraspinata.

Foregår i et skråt plan, da scapula er drejet ca. 40° ift. frontalplanet.

Ved udadrotation svinger nedre højre hjørne lateralt, ved indadrotation svinger det medialt.

Front 26

Benævn de muskler/muskeldele som roterer skulderbladet og benævn den enkelte muskels innervation

Back 26

M. trapezius, pars ascendens et descendens: udadrotation - n. accessorius

M. serratus anterior: udadrotation - n. thoracicus longus

M. rhomboideus: indadrotation - n. dorsalis scapulae

M. latissimus dorsi: indadrotation - n. thoracodorsalis

Front 27

Benævn de markerede strukturer

Back 27

A:lig. collaterale ulnare(mediale)

B:lig. anulare radii

Front 28

Benævn de markerede strukturer

Back 28

A: olecranon

B: tuberositas radii

Front 29

Benævn de markerede strukturer

Back 29

A: tuberositas radii

B: olecranon

Front 30

Benævn det markerede knoglestykke (A) mellem de to vækstzoner.

Benævn det markerede knoglestykke (B) distalt for vækstzonen.

Angiv hvad der forstås ved metafyse.

Back 30

A) diafyse

B) epifyse

Metafysen er det område hvor diafysen går over i epifysen. Histologisk svarer metafysen til den zone hvor der erbruskfjernelse og knogledeponering.

Kommentar:Dvs. den prolifererende bruskzone i epifyseskiven er ikke med. Hvis man betragter metafysen som vækstzonen mellem diafyse og epifyse vil det være ok.

Front 31

Karakterisér articulatio cubiti (albueleddet!)

Back 31

- Ægte led

- Sammensat led (>2 knogler)

- Hængselled med indbygget drejeled

Bevægelser: extension/flexion og rotation (supination/pronation)

Front 32

Benævn og beskriv kort de artikulerende ledflader der indgår i albueleddets 3 dele og angiv på baggrund heraf hvilke mekaniske ledtyper der er inkorporeret (samlet) i albueleddet

Back 32

Den humeroradiale del: ledhovedet er capitulum humeri(del af kugleflade), ledskålen er caput radii (fovea, del af kugleformet ledskål)

Mekanisk ledtype: kugleled

Den humeroulnare del: ledhovedet er trochlea humeri, ledskålen er incisura trochlearis

Mekanisk ledtype: hængselled med føringsfure og kam

Den radioulnare del(proximalt): ledhoved er den cylinderformede flade på caput radii, ledskål er incisura radialis ulnae

Mekanisk ledtype: drejeled

Front 33

To af de muskler der passerer tæt forbi albueleddet anteriort og posteriort fungerer som kapselstrammere. Benævn de to muskler

Back 33

Anteriort: m. brachialis

Posteriort: caput mediale m. tricipitis brachii

Den synoviale omslagsfold anteriort og posteriort skal strammes under hhv. flexion og extension

Front 34

Beskriv tilhæftningen af albueleddets fibrøse kapsel

Back 34

Slap anteriort og posteriort

- Hæfter proximalt et stykke fra bruskranden

- Dækker fortil fossa radii og fossa coronoideae

- Dækker bagtil halvdelen af fossa olecrani

- Hæfter distalt tættere på bruskranden

- Hæfter på radialsiden især til lig. anulare radii

Front 35

Angiv hvor i leddet der forekommer synoviale omslagsfolder

Back 35

Anteriort og posteriort (typisk for hængselled)

Derudover synovial omslagsfold, recessus sacciformis, nedenfor lig. anulare radii

Front 36

Angiv proximale og distale tilhæftning for lig. collaterale ulnare og lig. collaterale radiale i albueleddet

Back 36

Lig collaterale ulnare: kommer fra epicondylus medialis på humerus og spreder sig vifteformet ud og hæfter på ulna langs incisura trochlearis

Lig collaterale radiale: kommer fra epicondylus lateralis på humerus og splittes distalt i to snipper som hæfter hhv. fortil og bagtil i lig. anulare radii

Lig anulare radii er konisk og sikrer det proximale radioulnarled. Tilhæftningen af lig. collaterale radii i lig. anulare radii tillader at radius frit kan dreje i radioulnarleddet

Front 37

Angiv navn på de ledbånd der stabiliserer articulatio cubiti og angiv ligamenternes ossøse tilhæftning

Back 37

Lig collaterale ulnare: kommer fra epicondylus medialis på humerus og spreder sig vifteformet ud og hæfter på ulna langs incisura trochlearis

Lig collaterale radiale: kommer fra epicondylus lateralis på humerus og splittes distalt i to snipper som hæfter hhv. fortil og bagtil i lig. anulare radii

Lig. anulare radii: hæfter anteriort og posteriort til incisura radialis ulnae

Front 38

Angiv hvordan man ved en inspektion kan skelne mellem en suprakondylær humerusfraktur og en luksation af ulna i albueleddet uden brug af røntgen

Back 38

Ved en suprakondylær fraktur vil epicondylus medialis, olecranon og epicondylus lateralis ligge på en lige linje såfremt albuen strækkes, hvorimod der ved en luksation af ulna vil ses en forskydning af olecranon.

Front 39

Definér kubitalvinklen og angiv vinklens gennemsnitlige størrelse

Back 39

Den laterale åbne vinkel ved strakt albue dannet mellem længdeakserne gennem overarm og underarm. Vinkel er ca. 170°.

Front 40

Angiv den betegnelse man anvender for en påfaldende lille vinkel

Back 40

Cubitus valgus (Lille Lateral Vinkel)

Front 41

Benævn det ligament der udsættes for stress-påvirkninger ved et valgus-traume

Back 41

Et valgustraume skyldes en belastning lateralt på albuen, derfor vil lig. collaterale ulnare (mediale) belastes.

Front 42

Benævn og karakterisér ledforbindelsen mellem underarmens knogler

Back 42

Articulatio radioulnaris proximalis et distalis

- Ægte led

- Kombinerede led (>1 ledhule)

- Funktionelle drejeled

- Membrana interossea antebrachii er en syndesmose

Front 43

Angiv hvilke bevægelser der kan foretages mellem underarmens knogler, herunder placering af bevægeaksen

Back 43

Supination: underarmen drejes så håndfladen vender opad

Pronation: underarmen drejes så håndryggen vender opad

Aksen for bevægelsen går gennem det proximale og det distale radioulnarled

Front 44

Angiv de vigtigste stabiliserende faktorer for ledforbindelsen mellem underarmens knogler

Back 44

For det proximale radioulnarled er det lig. anulare radii og for det distale radioulnarled er det discus articularis(triangularis).

Front 45

Benævn

Back 45

A: osmetacarpale I, 1. Mellemhåndsknogle, oftebruger man betegnelsen rodstykke

B: sesamlnogle

C:grundstykke (phalanx proximalis)

D:mellemstykke (phalanx media)

E:yderstykke (phalanx distalis)

Front 46

Benævn

Back 46

A: osscaphoideum

B: hamulus ossishamati er markeret, men os hamatum vil også være korrekt.

Front 47

Benævn

Back 47

A:distale radiusepifyse

B:distale epifyseskive på ulna

Kommentar: Bemærk athåndrodsknoglerne er forbenet, også os pisiforme. Alderen er derfor over 12 år. Korte knogler forbener efter fødslen.

Front 48

Benævn

Back 48

A: osscaphoideum

B: ostriquetrum

C: oscapitatum

D: discus articularis

Front 49

Benævn radialt fra de håndrodsknogler der danner hhv. den proximale og den distale række i ossa carpi.

Back 49

Proximalt:

- os scaphoideum

- os lunatum

- os triquetrum

- os pisiforme

Distalt:

- os trapezium

- os trapezoideum

- os capitatum

- os hamatum

Front 50

Karakterisér articulatio radiocarpalis

Back 50

- Ægte led

- Sammensat led

- Mekanisk ledtype: ellipsoidled

Bevægeser: to akser, flexion/extension og abduktion/adduktion

Front 51

Beskriv kort ledhoved og ledskål for articulatio radiocarpalis

Back 51

Ledhoved: os scaphoideum, os lunatum og os triquetrum samt deres ligamenter

Ledskål: den distale ende af radius og discus articularis, som spænder sig mellem radius og processus styloideus ulnae

Front 52

Angiv hvilke ligamenter der forstærker radiocarpalleddet

Back 52

Lig radiocarpale palmare og lig. radiocarpale dorsale.

Ligamenterne stråler vifteformet ud fra processus styloideus radii (ulnart og distalt) og hæfter på håndrodsknoglerne.

Front 53

Angiv det anatomiske grundlag for den hyppige forekomst af brud i distale ende af radius hos ældre ved fald (hvor man tager fra med hånden)

Back 53

Ligamenterne er stærkere end knoglerne, så mens lig. radiocarpale palmare godt kan holde til belastningen, vil radius vil brække proximalt for ligamentets tilhæftning

Front 54

Angiv bevægelserne i articulatio radiocarpalis

Back 54

- Palmar/dorsalflexion

- Radialflexion/ulnarflexion (abduktion/adduktion)

Front 55

Karakterisér articulationes intercarpales

Back 55

- Ægte led

- Glideled

(afbilledet articulationes intercarpales proximales)

Leddet mellem den proximale og distale række af håndrodsknogler benævnes midtcarpalleddet og er mekanisk et hængselled

Front 56

Karakterisér de fire ulnare articulationes carpometacarpales

(?)

Back 56

- Ægte led

- Glideled

- Ulnardelen er mest fleksibel

Front 57

Angiv intercarpal - og carpometacarpalleddenes betydning for håndleddets bevægelser

Back 57

Giver håndleddet øges fleksibilitet, da knoglerne kan forskydes ift. hinanden. Den ulnare del af hånden er mest bevægelig.

Front 58

Afgræns canalis carpi(carpaltunnelen)

Back 58

Loft: retinaculum flexorum

Lateralt: eminentia carpi radialis (os scaphoideum+ os trapezium)

Medialt: eminentia carpi ulnaris (os pisiforme + hamalus ossis hamati)

Gulv: håndrodsknoglerne og deres ligamenter

Front 59

Benævn tommelfingerens tre led og angiv for hvert led mekanisk ledtype samt de bevægelser der kan udføres i leddet

Back 59

A) Rodleddet - art. carpometacarpala pollicis

- Ægte led, enkelt led

- Mekanisk type: sadelled

Bevægelser: flexion/extension, abduktion/adduktion og opposition

B) Grundleddet - art. metacarpophalangealis pollicis

- Ægte led, enkelt led

- Mekanisk type: indskrænket kugleled med koll. ligamenter, funktionelt et hængselled

Bevægelser: flexion/extension

C) Yderleddet - art. interphalangealis pollicis

- Ægte led, enkelt led

- Mekanisk type: hængselled

Bevægelser: flexion/extension

Front 60

Beskriv kort tommelfingerens oppositionsbevægelse

Back 60

Sammensat bevægelse - en kombination af flexion og abduktion af tommelfingeren, især i rodleddet.

Der sker en rotation i yderleddet fremtvunget af lig. intermetacarpale. Det tillades, fordi kapslen og ligamenterne er meget slappe.

Front 61

Benævn de øvrige fingres tre led og angiv for hvert led mekanisk ledtype samt de bevægelser der kan udføres i leddet

Back 61

1 - Articulatio metacarpophalangealis:

- Ægte led, mekanisk et indskrænket kugleled

Bevægelser: flexion/extension og abduktion/adduktion

2 - Articulatio intercarpophalangealis proximalis:

- Ægte led, mekanisk et hængselled med kollaterale ligamenter. Føringskam + fure

Bevægelser: flexion/extension

3 - Articulatio intercarpophalangealis distalis:

- Ægte led, mekanisk et hængselled med kollaterale ligamenter. Føringskam + fure

Bevægelser: flexion/extension

Front 62

En ung atlet bringes til skadestuen efter en dårlig landing ved stangspring

Røntgenundersøgelsen viser fraktur i håndrodsknoglen beliggende i bunden af tabatiéren. Benævn den knogle som sandsynligvis har et brud:

A) Os triquetrum

B) Os scaphoideum

C) Os capitatum

D) Os hamatum

E) Os trapezium

Back 62

SVAR: B, os scaphoideum

Front 63

En 50-årig kvindelig løber henvises til skadestuen med smerter i hendes højre håndled efter fald på strakt arm. Røntgen viser en anterior dislokation af en håndrodsknogle. Angiv den af de nævnte knogler som hyppigst dislocerer

A) Os capitatum

B) Os lunatum

C) Os scaphoideum

D) Os trapezoideum

E) Os triquetrum

Back 63

SVAR: B, os lunatum

Front 64

En 50-årig professionel tennisspiller får ved en skulderundersøgelse at vide at hun har en rotatormanchetskade (impingementsyndrom) som vil kræve en operation. Hendes læge forklarer at et ligament under mange års tennisspil har forårsaget skade på den underliggende muskel.

Angiv hvilket ligament:

A) Lig. acromioclaviculare

B) Lig. coracohumerale

C) Lig. transversum scapulae

D) Lig. glenohumerale

E) Lig. coracoacromiale

Back 64

SVAR: E, lig. coracoacromiale

Front 65

En mor fjerner sit barn (3 år) fra kørebanen ved et stærkt træk i underarmen. Barnet skriger af smerte og kan ikke bevæge albuen. På skadestuen viser røntgenundersøgelse subluxatio radii. Benævn det af de fibrøse strukturer der er direkte associeret med barnets skade:

A) Lig. anulare radii

B) Capsula articularis

C) Membrana interossea antebrachii

D) Lig. collaterale radiale

E) Lig. collaterale ulnare

Back 65

SVAR: A, lig. anulare radii