• Shuffle
    Toggle On
    Toggle Off
  • Alphabetize
    Toggle On
    Toggle Off
  • Front First
    Toggle On
    Toggle Off
  • Both Sides
    Toggle On
    Toggle Off
  • Read
    Toggle On
    Toggle Off
Reading...
Front

Card Range To Study

through

image

Play button

image

Play button

image

Progress

1/103

Click to flip

Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;

Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;

H to show hint;

A reads text to speech;

103 Cards in this Set

  • Front
  • Back
Benævn de markerede arterier

Benævn de markerede arterier

A: a.subscapularis; 
B: a. circumflexa scapulae; 
C: a. thoracodorsalis; 
D: a. thoracica lateralis; 
E: a. thoracica interna


s. 219 Sobotta

A: a.subscapularis;


B: a. circumflexa scapulae;


C: a. thoracodorsalis;


D: a. thoracica lateralis;


E: a. thoracica interna




s. 219 Sobotta

Benævn vener og arterie i overarm

Benævn vener og arterie i overarm

A: v.cephalica


B: a.brachialis


C: v.basilica


D: v.brachialis

Benævn arterierne

Benævn arterierne

A: a.circumflexa humeriposterior; 
B: a. brachialis; 
C: a. radialis; 
D: a. ulnaris

A: a.circumflexa humeriposterior;


B: a. brachialis;


C: a. radialis;


D: a. ulnaris

Benævn vener og arterier i underarm

Benævn vener og arterier i underarm

A: v.cephalica;


B: a. radialis;


C: a. ulnaris;


D: v. basilica

Benævn de markerede arterier

Benævn de markerede arterier

A: a.ulnaris;


B: a. radialis;


C: arcus palmaris profundus

Benævn de markerede strukturer

Benævn de markerede strukturer

A: a.brachialis;


B: v. cephalica;


C: v. basilica

Angiv hvordan du på et levende individ kan skelne mellem en arterie og en vene

En arterie vil pulsere, og derfor vil der i en arterie kunne føles puls (i modsætning til i en vene)

Angiv en forklaring på at en arterievæg er tykkere end en venevæg

Skyldes det højere hydrostatiske tryk i en arterie

Beskriv kort forløb og relationer for a. axillaris, herunder hvor arterien begynder og ender

- Forløber bueformet i axillen fra lateralkanten af costa I til underkanten af m. teres major
- Kan inddeles i 3 stykker ift. m. pectoralis minor
- V. axillaris ligger inferiort og anteriort for
- Ender i a. brachialis


Fasciklerne fra plexus br...

- Forløber bueformet i axillen fra lateralkanten af costa I til underkanten af m. teres major


- Kan inddeles i 3 stykker ift. m. pectoralis minor


- V. axillaris ligger inferiort og anteriort for


- Ender i a. brachialis




Fasciklerne fra plexus brachialis er lejret omkring a. axillaris:


- Fasciculus lateralis ligger lateralt for arterien


- Fasciculus medialis ligger medialt for arterien


- Fasciculus posterior ligger posteriort for arterien

Benævn de arteriegrene der afgår fra a. axillaris til hhv. axillens medial- og bagvæg

Medialvæg:
a. thoracica lateralis


Bagvæg:
a. subscapularis, deler sig i
- a. circumflexa scapulae
- a. thoracodorsalis

Medialvæg:


a. thoracica lateralis




Bagvæg:


a. subscapularis, deler sig i


- a. circumflexa scapulae


- a. thoracodorsalis

Angiv forløbet af a. circumflexa humeri posterior

- Løber sammen med n. axillaris gennem det firkantede laterale interstice i bagvæggen af fossa axillaris


- Løber bagom collum chirurgicum under m. deltoideus og anastamoserer med a. circumflexa humeri anterior

- Løber sammen med n. axillaris gennem det firkantede laterale interstice i bagvæggen af fossa axillaris




- Løber bagom collum chirurgicum under m. deltoideus og anastamoserer med a. circumflexa humeri anterior

Angiv forløbet af a. profunda brachii

- Afgår fra a. brachialis
- Løber sammen med n. radialis gennem det nedre trekantede interstice i bagvæggen af fossa axillaris
- Løber bag radius i sulcus n. radialis sammen med n. radialis, hvor de ligger tæt på periost

- Afgår fra a. brachialis


- Løber sammen med n. radialis gennem det nedre trekantede interstice i bagvæggen af fossa axillaris


- Løber bag radius i sulcus n. radialis sammen med n. radialis, hvor de ligger tæt på periost

Angiv hvorledes underarmens extensorer forsynes med arterielt blod

Via a. interosseus posterior, en gren fra a. interosseus communis, som igen er en gren fra a. ulnaris


A. interossea posterior passerer fra flexorsiden igennem en åbning i membrana interossea og over i extensorlogen

Via a. interosseus posterior, en gren fra a. interosseus communis, som igen er en gren fra a. ulnaris




A. interossea posterior passerer fra flexorsiden igennem en åbning i membrana interossea og over i extensorlogen

Angiv mellem hvilke strukturer arcus palmaris superficialis er beliggende

Mellem aponeurosen og de lange flexorsener

Mellem aponeurosen og de lange flexorsener

Angiv hvilke kar der indgår i dannelsen af arcus palmaris superficialis

A. ulnaris danner arcus palmaris superficialis, med tilskud fra en gren af a. radialis (ramus palmaris superficialis)

A. ulnaris danner arcus palmaris superficialis, med tilskud fra en gren af a. radialis (ramus palmaris superficialis)

Angiv de grene der afgår fra arcus palmaris superficialis

Den superficielle arteriebue forsyner de 4 ulnare fingre, mens tommelfingeren og den radiale side af pegefingeren forsynes direkte af a. radialis inden den danner arcus palmaris profundus

Den superficielle arteriebue forsyner de 4 ulnare fingre, mens tommelfingeren og den radiale side af pegefingeren forsynes direkte af a. radialis inden den danner arcus palmaris profundus

Angiv mellem hvilke strukturer arcus palmaris profundus er beliggende

Ligger i det retrotendinøse lag mellem de lange flexorsener og de palmare interosser

Angiv hvilke kar der indgår i dannelse af arcus palmaris profundus

A. radialis danner arcus palmaris profundus, med tilskud fra en gren af a. ulnaris (ramus palmaris profundus)

A. radialis danner arcus palmaris profundus, med tilskud fra en gren af a. ulnaris (ramus palmaris profundus)

Angiv de steder hvor det er lettest at føle puls i a. brachialis, a. radialis og a. ulnaris

A. brachialis: på overarmen svarende til kar-nervebundet langs m. coracobrachialis. Her kan arterien afklemmes ind mod humerus


A. radialis: proximalt for håndleddet lige radialt for senen fra m. flexor carpi radialis. Her hviler arterien på r...

A. brachialis: på overarmen svarende til kar-nervebundet langs m. coracobrachialis. Her kan arterien afklemmes ind mod humerus




A. radialis: proximalt for håndleddet lige radialt for senen fra m. flexor carpi radialis. Her hviler arterien på radius og kan let komprimeres




A. ulnaris: lige radialt for senen af m. flexor carpi ulnaris (kan være dækket af musklen)

Beskriv kort princippet i armens arterieforsyning

- A. axillaris er en fortsættelse af a. subclavia
- Løber gennem axillen og afgiver grene til dennes vægge for at fortsætte som a.brachialis
- A. brachialis følger den mediale rand af m. biceps brachii og deler sig foran albueleddet i a. radi...

- A. axillaris er en fortsættelse af a. subclavia


- Løber gennem axillen og afgiver grene til dennes vægge for at fortsætte som a.brachialis


- A. brachialis følger den mediale rand af m. biceps brachii og deler sig foran albueleddet i a. radialis og a. ulnaris, som følger hhv. den radiale og ulnare del af underarmen


- A. radialis ligger under m. brachioradialis


- A. ulnaris ligger på underarmen mellem m. flexor digitorum superficialis et profundus.


- A. ulnaris afgiver proximalt på underarmen en gren der løber gennem membrana interossea og over i extensorlogen, forsynende denne


- Grenene fra de to arterier forenes palmart på hånden dannende to arteriebuer, hvis grene forsyner fingrene


- Omkring leddene dannes anastamoserende netværk af arteriegrene der virker som en varmekappe

Hvad er Allens test?

ViaAllens test kan man afgøre om a. radialis og a.ulnarishver især kan eller ikke kan forsyne hånden arterielt. Pt. knytter og åbnerhånden nogle gange og med hånden knyttet afklemmesarterierne ved håndleddet. Pt.’shånd åbnes, håndfladen skal være bleg. Der åbnes for den ene arterie, mens denanden er lukket. Normalt skal hele håndfladen blive rød.

Benævn og beskriv kort forløbet af de to superficielle vener på hhv. radial - og ulnarsiden af overekstremiteten, samt hvor de munder ud i de dybe vener

Lateralt løber v. cephalica:
- Opstår fra den radiale del af venenettet på dorsum manus
- Løber lateralt i regio cubitalis anterior
- På overarmen i sulcus bicipitalis lateralis
- Videre i furen mellem m. deltoideus og m. pectoralis major for...

Lateralt løber v. cephalica:


- Opstår fra den radiale del af venenettet på dorsum manus


- Løber lateralt i regio cubitalis anterior


- På overarmen i sulcus bicipitalis lateralis


- Videre i furen mellem m. deltoideus og m. pectoralis major for i trigonum clavipectorale at gennembryde fascia clavipectoralis og munde i v. axillaris




Medialt løber v. basilica:


- Opstår fra den ulnare del af venenettet på dorsum manus


- Løber medialt i regio cubitalis anterior


- På overarmen i sulcus bicipitalis medialis


- Gennembryder midt på overarmen fascia brachii og munder i vv. brachiales




I albuen findes ofte en anastomose, v. mediana cubiti, mellem v. cephalica og v. basilica

Påen medstuderendes underarm placerer du i den distaleende af en superficiel venedin højre pegefinger og med din anden hånds pegefinger tømmer du venen proximalt.Bevar fingerpresset i den distaleende af venen, mens du slipper fingeren fra venen i den proximaleende.




Angiv en mulig forklaring på en hurtig fyldning med blod af den tømte vene.

Insufficiente veneklapper

Beskriv kort overekstremitetens vener mht. lejring og deres funktion i temperaturreguleringen

- Overfladiske vener er beliggende i subcutis, herfra afgives varme som strålevarme


- De dybe vener løber med arterierne i par (undtagen v. axillaris). De har navn som de arterier de løber langs


- De dybe vener deltager i en varmeveksling; fra periferien vil det venøse blod have stuetemperatur, og vil i de dybe vener på vej centralt blive opvarmet af det arterielle blod, som tilgengæld på vej perifert afkøles

Angiv navn og beliggenhed for de grupper af lymfeknuder hvor hhv. lymfekar langs med v. cephalica og v. basilica tømmer sig

Lymfekar langs v. cephalica vil følge venen helt op til trigonum clavipectorale, hvor lymfekarrene passerer igennem fascien og tømmer sig i den apikale gruppe, som ligger apikalt i axillen langs den proximale del af v. axillaris




Lymfekar langs v. basilica vil følge venen medialt på overarmen og tømme sig i den laterale gruppe, som ligger omkring den distale del af v. axillaris

Angiv i store træk de kropsområder den pectorale og subscapulære gruppe af lymfeknuder i axillen drænerer.

Den pectorale gruppe drænerer lymfen fra kroppens ventrale side caudalt til et niveau med umbilicus.


Den subscapulære gruppe drænerer kroppens bagside.

Den pectorale gruppe drænerer lymfen fra kroppens ventrale side caudalt til et niveau med umbilicus.




Den subscapulære gruppe drænerer kroppens bagside.

Nervus plexus - benævn

Nervus plexus - benævn

A:n. medianus


B:n. musculocutaneus


C:n. suprascapularis

Angiv scalenerportens afgræsning

M. scalenus anterior, m. scalenus medius og costa I.

Angiv indholdet i scalenerporten

De tre trunci (superior, medius og inferior) og a. subclavia

De tre trunci (superior, medius og inferior) og a. subclavia

Benævn de strukturer som ligger anteriort for m. scalenus anterior

V. subclavia og n. phrenicus

Navngivde tre fascikler i plexus brachialisog angiv deres relation til a. axillaris.

Fasciculus lateralis -  lateralt for arterien 


Fasciculus medialis  -  medialt for arterien 


Fasciculus posterior -  bag arterien

Fasciculus lateralis - lateralt for arterien




Fasciculus medialis - medialt for arterien




Fasciculus posterior - bag arterien

Benævnde perifere nerver der afgår fra de 3 fascikler

n. musculocutaneus afgår fra fasciculus lateralis


n. medianus afgår fra både fasciculus lateralis og medialis


n. ulnaris afgår fra fasciculus medialis, n. axillaris


n. radialis afgår fra fasciculus posterior.

n. musculocutaneus afgår fra fasciculus lateralis




n. medianus afgår fra både fasciculus lateralis og medialis




n. ulnaris afgår fra fasciculus medialis, n. axillaris




n. radialis afgår fra fasciculus posterior.

Skulderens egne muskler innerveres af 3 nerver fra plexus brachialis. Benævn de 3 nerver og de muskler som de innerverer.

N. suprascapularis:


- M. supraspinatus


- M. infraspinatus




N. axillaris:


- M. deltoideus


- M. teres minor




N. subscapularis:


- M. subscapularis


- M. teres major

Benævn de 5 store blandende nerver fra plexus brachialis og angiv hvorledes de forlader axillen

N. musculocutaneus:


Passerer gennem m. coracobrachialis, hvorefter den løber mellem m. brachialis og m. biceps brachii




N. axillaris:


Forlader axillen gennem det laterale firkantede interstice sammen med a. circumflexa humeri posterior




N. medianus:


Forlader axillen sammen med kar-nervebundet langs m. coracobrachialis




N. ulnaris:


Forlader axillens sammen med kar-nervebundet langs m. coracobrachialis




N. radialis:


Forlader axillen gennem det nedre trekantede interstice sammen med a. profunda brachii og passerer bag om humerus hvor den løber i sulcus n. radialis

Angiv hvorledes n. axillaris forlader axillen og angiv desuden den arterie som ledsager den

Passerer ud af axillen gennem det firkantede laterale interstice sammen med a. circumflexa humeri posterior

Benævn de perifere nerver der afgår fra de 3 fascikler

N. musculocutaneus afgår fra fasciculus lateralis. N. axillaris og n. radialis afgår fra fasciculus posterior.


N. ulnaris afgår fra fasciculus medialis.


N. medianus afgår fra både fasciculus lateralis og fasciculus medialis.

Angiv n. axillaris' kutane innervationsområde

Huden over den distale halvdel af m. deltoideus. Den kutane gren betegnes n. cutaneus brachii lateralis superior.

Navngiv den muskel som n. thoracicus longus innerverer og angiv hvorledes man kan undersøge for parese af denne muskel.

M. serratus anterior.


Man kan teste musklen ved at bede pt. stå op ad en væg med strakte arme. Hvis musklen er lammet, vil scapulas mediale kant prominere kraftigt udad på ryggen (englevinger), da pt. ikke kan holde scapula ind til kroppen.





Angiv for n. ulnaris


a) Hvorledes den passerer fra axil til overarm


b) Dens forløb på overarmen


c) Hvorledes den passerer fra overarm til underarm

a) N. ulnaris afgår fra fasciculus medialis, hvorefter den forlader axillen med kar-nervebundet langs m. coracobrachialis




b) Løber proximalt på overarmen i sulcus bicipitalis medialis, midt på overarmen løber den ned bag septum intermusculare mediale og ligger under fascien i extensorlogen




c) Løber under epicondylus medialis og derefter under senebroen mellem m. flexor carpis udspring fra epicondylus medialis og olecranon

Angiv for n. ulnaris


d) Hvorledes den passerer fra underarm til hånd


e) Hvilke af håndens muskler den innerverer

d) Løber superficielt for retinaculum flexorum lateralt for os pisiforme, og deler sig ud for denne i ramus superficialis et profundus




e) Alle hypothenars muskler, mm. interossei, m. adductor pollicis og de to ulnare mm. lumbricales

Angiv for n. medianus


a) Hvorledes den passerer fra axil til overarm


b) Dens forløb fra overarm til underarm


c) De af underarmens muskler den innerverer

a) N. medianus afgår fra fasciculus medialis og fasciculus lateralis. Den forlader axillen med kar-nervebundet langs m. coracobrachialis, og løber videre i sulcus bicipitalis medialis




b) Løber ned i fossa cubitalis medialt for bicepssenen. Herfra passerer den mellem m. pronator teres' to udspringshoveder og under senebroen for m. flexor digitorum superficialis




c) Alle underarmens flexorer undtagen m. flexor carpi ulnaris samt de to ulnare hoveder af m. flexor digitorum profundus.

Angiv for n. medianus


d) Dens forløb fra underarm til hånd


e) De af håndens muskler den innerverer


f) De kutane hudområder nerver innerverer

d) Løber gennem canalis carpi, hvor den deler sig i 3 nn. digitales palmares.




e) M. abductor pollicis brevis, m. flexor pollicis brevis, m. opponens brevis og de to radiale mm. lumbricales




f) Den radiale del af palma manus, de 3 ½ radiale fingre palmart og de samme fingre dorsalt fra neglelejet til midt på mellemstykket.

Angiv for n. medianus de muskler den får relation til i dens forløb, fra proximalt for fossa cubitalis til proximalt for carpaltunnelen.

- I sulcus bicipitalis medialis har den relation til m. biceps brachii og m. brachialis


- Løber gennem m. pronator teres' to udspringshoveder


- Passerer under m. flexor digitorum superficialis' senebue


- Ligger herefter mellem m. flexor digitorum superficialis et profundus, og m. flexor pollicis i dybden


- Proximalt for canalis carpi får den relation til m. palmaris longus-senen og m. flexor carpi radialis-senen

Benævn den nervegren n. medianus afgiver proximalt på underarmen og de muskler nervegrenen innerverer

N. interosseus anterior


Løber ned på membrana interossea




Den innerverer:


m. flexor pollicis longus,


radial ½ del m. flexor digitorum profundus


m. pronator quadratus

Redegør kort for innervationen af underarmens dybe flexorer, og angiv fra hvilke fascikler i plexus brachialis de to nerver der innerverer flexorerne afgår

N. ulnaris innerverer ½ m. flexor digitorum profundus




N. medianus innerverer via n. interosseus anterior m. flexor pollicis longus m. pronator quadratus og ½ m. flexor digitorum profundus,




N. ulnaris afgår fra fasciculus medialis


N. medianus afgår fra fasciculus medialis og fasciculus lateralis

Beskriv kort forløbet af den sympatiske innervation af svedkirtlerne i den radiale del af palma manus, herunder forløbet fra medulla spinalis til den radiale håndflade

- Huden i palma manus innerveres af n. medianus (C6-7)


- Spinalnervernes grene indeholder sympatiske fibre, dvs. det samme gælder for de perifere nerver


- Sympatiske fibre innerverer glat muskulatur og kirtler i bevægeapparatet, herunder hudens svedkirtler



Angiv det spinalnervesegment der innerverer huden palmart på langefingeren

C7. Segmentet føres af n. medianus.



Angiv det spinalnervesegment der innerverer huden på lillefingeren

C8. Segmentet føres af n. ulnaris.

Angiv for n. radialis


a) Dens forløb fra axil til overarm


b) Nervens forløb på overarmen


c) Hvorledes den løber fra overarm til underarm

a) N. radialis afgår fra fasciculus posterior


Herefter forlader den axillen gennem det nedre trekantede interstice sammen med a. profunda brachii




b) Løber på bagsiden af humerus i sulcus n. radialis. Perforerer det laterale intermusculare septum, og kommer frem mellem m. brachialis og m. brachioradialis




c) Løber ned i fossa cubitalis mellem to ovenstående muskler. Her afgiver den grene muskulært til m. brachioradialis og m. extensor carpi radialis longus. Ud for caput radii deler den sig i ramus superficialis og profundus.




Den profunde gren løber gennem m. supinator, bagom collum radii til underarmens extensorloge


Den superficielle er kutan, og løber distalt dækket af m. brachioradialis. og innerevere huden radialt dorsalt på hånden.





Angiv for n. radialis


d) Motorisk innervation


e) Kutan innervation

d) Alle over-og underarmens extensorer uden undtagelse




e) Bagsiden af over- og underarmen, den radiale halvdel af dorsum manus samt dorsalsiden af de 2½ radiale fingre frem til neglelejet

Beskriv opbygning af axillens forvæg

- M. pectoralis major danner den superficielle forvæg; profund herfor ligger m. subclavius og m. pectoralis minor


- Fascia clavipectoralis omskeder m. subclavius og m. pectoralis minor


- Fra underkanten af m. pectoralis minor fortsætter fascien som lig. suspensorium axillae

Angiv den kutane innervation af regio axillaris

N. cutaneus brachii som anastomoserer med nn. intercostobrachiales (laterale kutane grene fra intercostalnerverne)




Spinalnervesegmenter: T2-3

Benævn de kar og nerver der passerer ind i eller igennem axillens forvæg

- Nn. pectorales


- A. thoracoacromialis + vv. thoracoacromiales


- V. cephalica

Benævn de strukturer der danner axillens apex

Clavicula, costa I og margo superior scapulae

Benævn de strukturer der danner axillens medialvæg

Ribben og ribbensmuskulaturen indtil costa 6, herunder m. serratus anterior

Angiv navn og innervation for de muskler som indgår i axillens bagvæg

OBS: spørgsmålet er besvaret som hvis man ser på axillens bagvæg bagfra




M. teres major (n. subscapularis)


M. latissimus dorsi (n. thoracodorsalis)


M. teres minor (n. axillaris)


Caput longum m. tricipitis brachii (n. radialis)




Set forfra vil det være:




M. subscapularis (n. subscapularis)


M. teres major (do)


M. latissimus dorsi (n. thoracodorsalis)


Caput longum m. tricipitis brachii (n. radialis)

Angiv for de 3 intersticer i axillens bagvæg navn, afgrænsninger og hvilke strukturer som passerer igennem

Det laterale firkantede interstice:


- opadtil af m. subscapularis


- nedadtil af m. teres major


- medialt af m. triceps brachii (caput longum)


- lateralt af collum chirurgicum


Indhold: n. axillaris, a. circumflexa humeri posterior




Det nedre trekantede interstice:


- opadtil af m. teres major


- lateralt af m. triceps brachii (med el. lat)


- medialt af m. triceps brachii (caput longum)


Indhold: n. radialis, a. profunda brachii




Det mediale trekantede interstice:


- opadtil af m. subscapularis


- nedadtil af m. teres major


- lateralt af m. triceps brachii (caput longum)


Indhold: %, dog forgrener a. circumflexa scapulae sig i muskulaturen bag intersticet.

Angiv for de muskler der danner hhv. forreste og bagerste axilfold innervation samt virkning på skulderleddet

Forreste axilfold:


M. pectoralis major (nn. pectorales)


Flexion, adduktion og indadrotation


Accessorisk inspirationsmuskel




Bagerste axilfold:


M. latissimus dorsi (n. thoracodorsalis)


M. teres major (n. subscapularis)


Begge: extension, adduktion og indadrotation


Latissimus dorsi er acc. eksspirationsmuskel

Angiv navn og beliggenhed for de overfladiske vener og kutane nerver i regio cubitalis anterior

Lateralt:


- V. cephalica


- N. cutaneus antebrachii lateralis




Medialt:


- V. basilica


- N. cutaneus antebrachii medialis




I midten ligger v. mediana cubiti, som forbinder de to overfladiske vener

Afgræns regio cubitalis

Proximalt: ligger 2 fingerbredder over epicondylus medialis et lateralis og olecranon


Distalt: ligger 2 fingerbredder under samme strukturer

Afgræns fossa cubitalis


Proximalt: som regio cubitalis


Distalt: m. pronator teres og m. brachioradialis


Loft: fascien fra overarm til underarm


Gulv: m. brachialis og m. supinator




To indgange: sulcus bicipitalis medialis et lateralis





Angiv navn og forløb for de strukturer som fossa cubitalis indeholder

Lateralt:


- N. radialis: deler sig ud for collum radii i ramus superficalis og ramus profundus




Medialt:


- A. brachialis + ledsagevener: arterien deler sig i a. radialis og a. ulnaris


- N. medianus




Bicepssenen ligger også i fossa cubitalis





Angive hvilke spinale segmenter der testes, når man slår på bicepssenen med en reflekshammer

C5-6

Benævn den nerve der fører de afferente og efferente impulser

N. musculocutaneus

Angiv for de receptorer der aktiveres ved bicepsrefleksen navn og regulering af receptorens følsomhed

Muskeltene


Opbygget med et sensorisk område som kan registrere musklens længde og hastighed. Indeholder i hver ende intrafusale fibre, som når de innerveres kan ændre formen på det sensitive område og herved muskeltenens følsomhed

To nerver forlader fossa cubitalis ved at passere gennem hver sin muskel. Benævn de to nerver samt de respektive muskler.

N. medianus passerer gennem m. pronator teres og n. radialis ramus profundus passerer gennem m. supinator

Angiv hvorledes a. radialis og a. ulnaris passerer fra fossa cubitalis og videre ned på underarmen

A. radialis løber over m. pronator teres og under m. brachioradialis




A. ulnaris løber under m. pronator teres og derefter under senebroen for m. flexor digitorum superficialis


A. ulnaris afgiver a. interossea communis som deler sig i a. interossea anterior et posterior.


A. interossea anterior løber foran på membrana interossea og forsyner de dybe flexorer.


A. interossea posterior løber gennem et hul i membrana interossea og forsyner extensorlogen.

Afgræns canalis carpi

Loft: retinaculum flexorum


Gulv: håndrodsknoglerne og deres ligamenter


Lateralt: eminentia carpi radialis (os scaphoideum og os trapezium)


Medialt: eminentia carpi ulnaris (os pisiforme og hamalus ossis hamati)

Benævn indholdet i canalis carpi

- N. medianus


- De 8 lange flexorsener fra m. flexor digitorum superficalis et profundus, omskedede af bursa ulnaris


- Senen fra m. flexor pollicis longus omskedet af bursa radialis

Benævn de strukturer der passerer palmart for canalis carpi

A. Ulnaris, n. ulnaris og senen fra m. palmaris longus

Benævn de muskler hvis sener afgrænser tabatiéren

M. extensor pollicis longus og m. extensor pollicis brevis

Benævn den knogle og knoglestruktur der danner bund i tabatiéren

Os scaphoideum og processus styloideus radii

Benævn den nervegren som innerverer hulhånden over tabatiéren

Ramus superficialis n. radialis

Benævn den arterie der ligger i bunden af tabatiéren

A. radialis

Benævn i rækkefølge fra superficielt til profund strukturerne i palma manus

- Hud


- Subcutis


- Aponeurosis palmaris


- Det prætendinøse lag (med arcus palmaris superficialis og nn. digitales palmares)


- Det tendinøse lag (med de lange flexorsener og mm. lumbricales)


- Det retrotendinøse lag (med arcus palmaris profundus og ramus profundus n. ulnaris)

Benævn de muskler som lammes ved en totallæsion af n. axillaris

M. deltoideus og m. teres minor

Angiv motorisk og sensorisk udfald ved en totallæsion af n. musculocutaneus

Motorisk: parese af overarmens flexorer. Vil især give en nedsat flexion i albueleddet og en nedsat supinationskraft. % bicepsrefleks.




Sensorisk: udfald lateralt anteriort på underarmen svarende til dermatom C6 (n. cutaneus antebrachii lateralis)

Angiv de af overekstremitetens bevægelser der vil blive påvirke af en totallæsion af n. musculocutaneus

Flexion i albueleddet, samt supination da m. biceps brachii er en kraft supinator. Pt. vil dog stadig kunne flektere i albuen med m. brachioradialis og supinere med m. supinator.

Angiv for n. medianus


- Motoriske og sensoriske udfaldssymptomer ved en læsion i albuen


- Motoriske og sensoriske udfaldssympotomer ved en læsion proximalt for håndleddet

Albuen:


- Parese af underarmens flexorer undtagen m. flexor carpi ulnaris og de to ulnare hoveder af m. flexor digitorum profundus


- Parese og senere atrofi af thenarbalden, % opponens


- Sensibilitetstab svarende til de 3½ radiale fingre palmart og den radiale del af palma manus




Håndleddet:


- Parese og senere atrofi af thenarbalden, % opponens- Sensibilitetstab svarende til de 3½ radiale fingre palmart og den radiale del af palma manus

Angiv en funktionstest af håndens muskler ved læsion af n. medianus

Oppositionsbevægelsen: bed pt. føre tommelen mod lillefingerens grundled. Kan ikke udføres ved lammelse af m. opponens pollicis

N. medianus læderes i albuen


Angiv hvorledes læsionen vil påvirke følgende bevægelser:


1) evnen til at knytte hånden


2) evnen til at trække tommelfingeren ind mod pegefingeren


3) evnen til at supinere/pronere



1) Kraftigt påvirket, da alle flexor digitorum-sener er n. medianus innerverede, undtagen de to ulnare hoveder af profundus




2) Ikke særligt påvirket, da både m. interosseus dorsalis I og m. adductor pollicis kan gøre dette (begge n. ulnaris innerverede)




3) Supination vil ikke være påvirket, da hverken m. supinator eller m. biceps brachii er n. medianus innerverede. Pronation vil til gengæld være påvirket, især hvis læsion er før den muskulære gren til m. pronator teres er afgivet. Både m. pronator teres og m. pronator quadratus er n. medianus innerverede

Angiv hvilken nerve der er læderet hvis..


a) De fire ulnare fingre ikke kan spredes


b) Tommelfingeren ikke kan opponeres


c) Hånden ikke kan dorsalflekteres

a) N. ulnaris


b) N. medianus


c) N. radialis

Angiv hvilken funktionstest med tommelfingeren du skal bede pt. om at udføre, hvis der er mistanke om en n. medianus læsion

Oppositionstest - bed pt. om at føre tommelfingeren over mod lillefingeren.

Angiv hvilken funktionstest du vil udføre på en pt. med mistanke om læsion af n. ulnaris

Bed pt. om at sprede og samle fingrene


En god test er at bede pt. om at holde et stykke papir mellem 2. og 3. finger, og trække i papiret mens du beder pt. holde fast. Her testes m. interosseus dorsalis II og m. interosseus palmaris I

Angiv hvorledes man kan differentiere mellem en supraspinatus-seneruptur og en parese af m. supraspinatus

Ved en parese vil også m. infraspinatus være lammet, da begge muskler innerveres af n. suprascapularis. M. infraspinatus er en væsentlig udadrotator af skulderleddet

Tre vigtige nerver har tæt relation til humerus, og kan blive beskadiget ved fraktur, eller blive klemt.




Benævn de tre nerver og de respektive afsnit af humerus de har tæt relation til

N. axillaris - collum chirurgicum


N. radialis - sulcus n. radialis (fure på bagsiden af humerus)


N. ulnaris - sulcus n. ulnaris (fure bag epicondylus medialis)

Angiv motorisk og sensorisk udfald ved en totallæsion af hhv. n. axillaris, n. radialis og n. ulnaris

N. axillaris


- Parese af m. deltoideus og m. teres minor


- Sensibilitetstab i nedre del af regio deltoidea




N. radialis


- Drophand (parese af extensorer)


- Sensibilitetstab posteriort på underarmen og radialt på dorsum manus og proximalt på 2½ radiale fingre




N. ulnaris


- Parese af m. flexor carpi ulnaris, to ulnare hoveder af m. flexor digitorum profundus, hypothenarmuskulaturen, m. adductor pollicis, mm. interossei og ulnare mm. lumbricales


- Sensibilitetstab ulnart på dorsum og palma manus, samt 2½ ulnare fingre dorsalt og 1½ ulnare fingre palmart

Benævn de fascikler i plexus brachialis hvorfra hhv. n. axillaris, n. radialis og n. ulnaris afgår

N. axillaris og n. radialis afgår fra fasciculus posterior, n. ulnaris afgår fra fasciculus medialis.

Angiv hvilke neurovaskulære strukturer der er udsat for læsion ved en fraktur af collum chirurgicum

N. axillaris, a. circumflexa humeri posterior samt vv. circumflexae humeri posteriores

Enung mand kastes ved et uheld af en motorcykel og rammer et træ mellem hoved ogskulder på højre side. Undersøgelsen viser at han har problemer med at løftehøjre arm. Armen holdes tæt ind til siden med underarm og hånd i proneretstilling.




Hankan ikke flektere, abducereog lateralrotere overekstremiteten samt flektere albuen. Ved berøringstestfandtes tab af følesans på lateralsiden af over- og underarm.




Angivpå baggrund af din anatomiske viden om overekstremitetens nerveforsyning,årsagen til patientens symptomer.




Angiv hvilke nerverødder der sandsynligvis er afficeret.




Benævn de muskler som især er påvirket ved denne læsion.

a) læsion af øvre del af plexus brachialis, træk i truncus superior ved uheldet.




b:rødderne til C 5 og C 6




c:følgende muskler vil især blive ramt: m. deltoideus, m. supraspinatus, m. infraspinatus, m. teresminor, m. biceps brachii, m. supinator, m. brachialis.

Pt. har parese af nogle af håndens muskler. Kan ikke sprede eller samle fingrene, der ses atrofi af mm. interossei dorsales. Der ses en lille klostilling af 4. og 5. finger. Pt. er i stand til at flektere fingerled




a) Angiv hvilken nerver der sandsynligvis er læderet og hvor læsionen er sket


b) Angiv hvorfor 2. og 3. finger ikke viser samme klostilling som 4. og 5. finger

a) N. ulnaris. Læsionen er sandsynligvis lokaliseret til håndledsregionen, idet pt. stadig kan flektere fingerleddene (efter grene er afgivet til m. flexor carpi ulnaris og m. flexor digitorum profundus)




b) De to radiale lumbricaler er n. medianus-innerverede, og vil derfor stadig kunne flektere i 2. og 3. fingers grundled og samtidig ekstendere i PIP og DIP.

Røntgenundersøgelseefter et trafikudheldviser fraktur af corpus humeri.Ved den objektive undersøgelse konstateres en nervelæsion forårsaget afknoglefrakturen




a) Angiv hvilken nerve der sandsynligvis er læderet


b) Angiv pt. motoriske og sensoriske udfaldssystemer


c) Angiv om pt. har problemer med at holde på en hammer og begrund svaret

a) N. radialis




b) Motorisk vil der ses en parese af underarmens extensorer. Muskulære grene til m. triceps brachii er sandsynligvis afgivet over læsionsstedet


Sensorisk vil ses sensibilitetstab på dorsum manus radialt samt de 2½ radiale fingre, samt på underarmens bagside




c) Ja, da et kraftgreb kræver at hånden dorsal - og radialflekteres.

En ung mand bliver slået hårdt midt på venstre overarm med en hockeystav. Objektivundersøgelse: ømhed, hævelse, deformitet og nedsat funktion. Der er drophand,mistet evne til at ekstendere fingrene. Nedsat følesans på et lille områdemellem metacarpalknogleI og II på dorsummanus. (1/2)




a) Benævn den nerve som sandsynligvis er læderet




b) Benævn den arterie som kan være læderet




c) Angiv om pt. har normal albueflexion og begrund svaret



a) N. radialis




b) A. profunda brachii




c) Nej, flexionen vil være påvirket og især ved kantstillet hånd, da m. brachioradialis er n. radialis innerveret.

En ung mand bliver slået hårdt midt på venstre overarm med en hockeystav. Objektiv undersøgelse: ømhed, hævelse, deformitet og nedsat funktion. Der er drophand, mistet evne til at ekstendere fingrene. Nedsat følesans på et lille område mellem metacarpalknogle I og II på dorsum manus. (2/2)



d) Angiv det anatomiske grundlag for drophånd, mistet evne til at ekstendere fingrene samt tabet af følesans




e) Angiv det anatomiske grundlag for forskydning af humerus to knoglefragmina ved at analysere forskellige musklers træk

d) N. radialis er læderet i sulcus n. radialis på overarmen




e) Armen vil forkortes, idet de to knoglefragmina vil trækkes fra hinanden. M. deltoideus vil abducere det proximale fragme, mens m. triceps brachii vil trække det distale fragme opad.

a) Benævnde to nerver svarende til indstiksstederne 1 og 2. 


b:Angiv nervernes relationer på det pågældende sted inkl. navn på de med a, b ogc markerede sener.

a) Benævnde to nerver svarende til indstiksstederne 1 og 2.




b:Angiv nervernes relationer på det pågældende sted inkl. navn på de med a, b ogc markerede sener.

1: n.medianus og 2: n. ulnaris.




b:a: m. flexor carpiradialis, b: m. palmaris longus og c: m. flexor carpiulnaris. N. medianus snor sig omkring m. flexordigitorum superficialis. N. ulnaris løber sammen med a. ulnaris.

Se slide 86-90

-

Angiv hvilken knoglestruktur udtrykket tennisalbue er koblet til, og benævn de muskler der har udspring fra denne struktur samt deres innervation

Epicondylus lateralis


Herfra udspringer:


- M. extensor carpi radialis longus et brevis


- M. extensor digitorum


- M. extensor carpi ulnaris


- M. extensor digiti minimi


- M. supinator




Alle er innerverede af n. radialis

Et snitsår langs thenars ulnare rand kan beskadige en vigtig motorisk nervegren




a) Angiv fra hvilken nerve grenen stammer


b) Benævn de muskler der lammes ved en overskæring af denne nerve


c) Angiv hvilke bevægelser der påvirkes

a) N. medianus


b) M. abductor pollicis brevis, m. flexor pollicis brevis og m. opponens pollicis


c) Især opposition, svækkelse af flexion og abduktion er mindre vigtig, da de også kan udføres af m. abductor pollicis longus og m. flexor pollicis longus

Lig. transversum scapulae superius kan forbene. Dettekan medføre kompression af en nerve fra plexuxbrachialis.




Benævnnerven og redegør kort for de symptomer pt. får, hvis kompressionen af nervenmedfører total læsion af nerven

N. suprascapularis




Innerverer m. supraspinatus og m. infraspinatus. Parese af m. supraspinatus vil give problemer med den initielle abduktion i skulderleddet, og parese af m. infraspinatus vil give problemer med udadrotation i skulderleddet.

En42-årig kvinde henvises tilskadestuenefter et biluheld.Røntgenundersøgelsevisermultiplebrud på humerus.Fleksionog supinationafunderarmener kraftigtsvækket.Der er også tabaffølelse lateralt påunderarmen. Angiv hvilken nerver der sandsynligvis er læderet.

N. musculocutaneus

Angiv de sensoriske udfald ved en total overskæring af n. ulnaris svarende til bagsiden af epicondylus medialis

Det vigtigste vil være sensibilitetstab på lillefingeren (pga. dermatomoverlap er det ikke sikkert der vil være sensibilitetstab andre steder)

Angiv hvilke bevælgelser der påvirkes ved en overskæring af n. ulnaris svarende til bagsiden af epicondylus medialis

- Abduktion og adduktion af fingrene, da n. ulnaris innerverer alle mm. interossei


- Abduktion og flexion af lillefingeren


- Ulnarflexion i håndleddet


- Flexion i yderled af 4. og 5. finger

En25-årig mand sendes påskadestuenmed et snitsår ipalmamanus. Ved den obj. us.konstateresdet, at han ikkekanberøre de 4 ulnarefingerblommermedtommelfingeren.Han kan holdeetstykke papir mellem allefingrene.Der er ikke tab affølesanspå hånd og fingre.




Angivhvilken af de nævnte nerver der sandsynligvis er læderet.




A.ramusprofundusn. ulnaris


B.n. interosseusanterior


C.n. medianus


D:ramusmuscularisn. medianus (den muskulære gren til thenar)


E.ramusprofundusn. radialis



D