Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
86 Cards in this Set
- Front
- Back
Anfør muskler og deres innervation |
A: m.pectoralis major - nn. pectorales B: m.pectoralis minor- nn. pectorales C: m.serratus anterior - n. thoracicus longus D: m.latissimus dorsi- n.thoracodorsalis |
|
Anfør muskler og deres innervation |
A: m.pectoralis major - nn. pectorales B: m.pectoralis minor- nn. pectorales C: m.trapezius - n. accessorius |
|
|
A: m.trapezius (pilen peger på den ascenderende del) - n. accessorius (ramusexternus fra hjernenerve B: m.rhomboideus - n. dorsalis scapulae (fra den ventrale gren af C5) C: m.levator scapulae - n. dorsalis scapulae D: m.latissimus dorsi- n. thoracodorsalis (fra fasciculus posterior) |
|
|
Benævn de fire overfladiske brystmuskler og de fire overfladiske rygmuskler |
Brystmuskler: - M. pectoralis major - M. pectoralis minor - M. subclavius - M. serratus anterior Rygmuskler: - M. latissimus dorsi - M. trapezius - M. rhomboideus - M. levator scapulae |
|
|
Angiv for m. trapezius udspring, insertion og innervation |
Udspring: nakkebenet, lig. nuchae og processus spinosi T1-10 Insertion: Pars descendens lateralt på clavicula Pars horisontalis medialt på acromion Pars ascendens på spina scapulae Innervation: n. accessorius (ramus externus) |
|
|
Angiv for m. trapezius funktion ved flexion og abduktion af armen til 180° |
Pars descendens og ascendens udadroterer scapula sammen med m. serratus anterior. Ved en elevation af armen på 180° (arm strakt lige op) udgør scapulas rotation de 60°. Udadrotation af scapula er nødvendig ved elevation af armen både i sagittalplan og frontalplan. |
|
|
Angiv for m. pectoralis major udspring, insertion og innervation |
Udspring: Pars clavicularis fra mediale del af clavicula Pars sternocostalis fra sternum og tilstødende ribbensbrusk Insertion: crista tuberculi majoris på humerus Innervation: nn. pectorales |
|
|
Angiv for m. pectoralis major virkningen på skulderleddet, og nævn for hver af bevægelserne en synergistisk virkende muskel |
Musklen laver en flexion, adduktion og indadrotation. Den claviculære del flekterer armen, mens den sternocostale del kan ekstendere armen fra flekteret tilstand, især under tonus. En synergist for alle tre bevægelser er den forreste del af m. deltoideus |
|
|
Angiv for m. pectoralis major funktion ved fikseret humerus (insertionen er p.f.) |
- Kan være med til at hæve kroppen hvis man fx hænger i en ribbe eller går med krykker - Hvis man står op og fikserer skulderbæltet kan musklen virke som accessorisk inspirationsmuskel, ved at hæve brystkassen |
|
|
Angiv for m. rhomboideus udspring, insertion, funktion og innervation |
Udspring: nedre del af lig. nuchae, processus spinosi T1-5 Insertion: margo medialis scapulae Funktion: adducerer og indadroterer scapula Innervation: n. dorsalis scapulae (C5) |
|
|
Benævn den muskel som danner muskelkæde med m. rhomboideus og angiv muskelkædens funktion |
M. serratus anterior De to muskler holder scapula ind til kroppen |
|
|
Angiv for m. levator scapulae udspring, insertion, funktion og innervation |
Udspring: processus transversi C1-4 Insertion: angulus superior scapulae Funktion: hvis halscolumna er p.f. kan musklen løfte scapula, hvis skulderbæltet er p.f. er musklen dobbeltsidigt med til at styre halscolumna og ensidigt bidragende til lateralflexion Innervation: n. dorsalis scapulae (C5, tilskud fra C3-4) |
|
|
Angiv navn og innervation for de muskler som hhv. eleverer(løfter), deprimerer(sænker), protraherer(abducerer) og retraherer(adducerer) scapula |
Elevation: - M. trapezius (pars. des.), n. accessorius - M. levator scapulae, n. dorsalis scapulae - M. rhomboideus, n. dorsalis scapulae Depression: - M. trapezius (pars. asc.), n. accessorius - M. pectoralis minor, nn. pectorales Protraktion: - M. pectoralis minor, nn. pectorales - M. serratus anterior, n. thoracicus longus Retraktion: - M. trapezius (pars. hor.), n. accessorius - M. rhomboideus, n. dorsalis scapulae |
|
|
Angiv navn, udspring, insertion og innervation for de muskler som udadroterer scapula |
M. trapezius: - Lig. nuchae, nakkebenet, proc. spinosi T1-10 - Clavicula (descendens), acromion (horisontales) og spina scapulae (ascendens) - N. accessorius M. serratus anterior: - Costae 1-9 - Margo medialis og angulus inferior scapulae - N. thoracicus longus |
|
|
Angiv navn, udspring, insertion og innervation for de muskler som indadroterer scapula |
M. rhomboideus: - Proc. spinosi T1-5, lig. nuchae - Margo medialis scapulae - N. dorsalis scapulae M. levator scapulae: - Proc. transversi C1-4 - Angulus superior scapulae - N. dorsalis scapulae M. pectoralis minor: - Costae 3-5 - Processus coracoideus - Nn. pectorales |
|
|
Beskriv kort hvad der forstås ved en abduktion og en udadrotation af scapula |
Abduktion: scapula føres fremad-lateralt, også kaldet protraktion Udadrotation: scapulas nedre hjørne svinger lateralt, foregår om en akse vinkelret på fossa infraspinata |
|
|
Benævn scapulas vigtigste udadrotatorer og angiv deres innervation |
M. trapezius (n. accessorius) M. serratus anterior (n. thoracicus longus) |
|
|
Angiv for m. serratus anterior udspring, insertion, funktion og innervation |
Udspring: costa 1-9 Insertion: margo medialis og angulus inferior scapulae Funktion: udadrotation og abduktion af scapula, muskelkæde med m. rhomboideus der holder scapula ind til kroppen Innervation: n. thoracicus longus |
|
Navn og innervation |
A: m.supraspinatus, innerveres af n. suprascapularis B: m.deltoideus, innerveres af n. axillaris |
|
Navn og innervation |
A: m.supraspinatus - n. suprascapularis B: m.teres minor- n. axillaris C: m.infraspinatus - n. suprascapularis D: m.teres major - n. subscapularis E: m.deltoideus - n. axillaris |
|
|
Angiv hvilke dele af m. deltoideus der medvirker til hhv. flexion, abduktion, indadrotation, udadrotation og ekstension i skulderleddet. Angiv desuden for hver bevægelse en synergist. |
Flexion: forreste paralleltrådede del, synergist m. pectoralis major (pars clavicularis) Abduktion: miderste multipennate del, synergist m. supraspinatus Indadrotation: forreste paralleltrådede del, synergist m. pectoralis major Udadrotation: bagerste paralleltrådede del, synergist m. teres minor Ekstension: bagerste paralleltrådede del, synergist m. latissimus dorsi |
|
|
Angiv for de fire muskler som indgår i skulderen rotatormanchet udspring, insertion, innervation og deres individuelle virkning på skulderleddet (1/2) |
M. supraspinatus: - udspringer fra fossa supraspinata - insererer på tuberculum majus humeri - innerveres af n. suprascapularis - initiel abduktion af scapula, stabilisering M. infraspinatus: - udspringer fra fossa infraspinata - insererer på tuberculum majus humeri - innerveres af n. suprascapularis - udadroterer og stabiliserer skulderleddet |
|
|
Angiv for de fire muskler som indgår i skulderen rotatormanchet udspring, insertion, innervation og deres individuelle virkning på skulderleddet (2/2) |
M. teres minor: - udspringer fra scapulas lateralkant - insererer på tuberculum majus humeri - innerveres af n. axillaris - udadroterer og stabiliserer skulderleddet M. subscapularis: - udspringer fra fossa subscapularis - insererer på tuberculum minus humeri - innerveres af n. subscapularis - indadroterer og stabiliserer skulderleddet |
|
|
Tre bursae har relation til skulderleddet og tre skuldermuskler. Benævn disse bursae og deres beliggenhed. |
Bursa subacromalis: mellem acromion/lig. coracoacromiale og m. supraspinatus-senen Bursa subdeltoidea: mellem m. deltoideus og tuberculum majus Bursa subtendinea m. subscapularis: mellem skulderledskapslen og senen fra m. subscapularis |
|
|
Benævn de muskler der virker abducerende i articulatio humeri |
M. supraspinatus (initiel abduktion) og den miderste del af m. deltoideus. Dog vil armen abduceres i et frontal når alle 3 dele af m. deltoideus kontraheres samtidig, men når armen er abduceret, vil forreste og bagerste del fungere stabiliserende |
|
|
Angiv udspring, insertion og innervation for de muskler som virker abducerende i articulatio humeri |
M. supraspinatus: - Udspringer fra fossa supraspinata - Insererer på tuberculum majus humeri - Innerveres af n. supraspinatus M. deltoideus: - Forreste del udspringer lateralt fra clavicula - Miderste del udspringer fra lateralkanten af acromion - Bagerste del udspringer fra spina scapulae - Insererer på tuberostias deltoidea - Innerveres af n. axillaris |
|
|
A:septumintermuscularelaterale B:caputmedialem. tricipitisbrachii C:m. brachialis D:m. brachioradialis |
|
Benævn de 2 loger |
A:overarmens forreste muskelloge; almindeligvis bruges betegnelsen overarmens flexorer B:overarmens extensorer, kan også kaldes overarmensbageste muskelloge |
|
|
Angiv navn og innervation for de to muskler som udspringer fra processus coracoideus |
Caput breve m. bicipitis brachii og m. coracobrachialis. Begge innerveres af n. musculocutaneus. |
|
|
Angiv navn og innervation for de muskler der tager udspringer fra den anteriore og posteriore flade af det mediale og laterale intermuskulære septa på overarmen |
Anterior flade af begge septa: - M. brachialis (n. musculocutaneus) - M. brachioradialis (n. radialis) Anterior flade af laterale septum: - M. extensor carpi radialis longus (n. radialis) Posterior flade af begge septa: - Caput mediale m. tricipitis brachii (n. radialis) |
|
|
Angiv navn og innervation for de af overarmens muskler som kan udføre hhv. flexion og extension i articulatio cubiti |
Flexion: M. biceps brachii (n. musculocutaneus) M. brachialis (n. musculocutaneus) Extension: M. triceps brachii (n. radialis) |
|
|
Angiv for m. biceps brachii udspring, insertion, innervation samt funktion på skulderled, albueled og underarmens ledforbindelser |
Udspring: - Caput longum fra tuberculum supraglenoidale (med forbindelse til labrum glenoidale) - Caput breve fra processus coracoideus Insertion: - Fælles på tuberositas radii samt via bicepsaponeurosen i fascia antebrachii Innervation: n. musculocutaneus Virkning på skulderled: flexion vha. proximalt udspring, derudover kan caput longum under visse forhold abducere i skulderleddet Virkning på albueled: flexion, kan via insertion på radius supinere underarm, størst supinationskraft ved flekteret albue |
|
|
Angiv hvilken position albueleddet skal være indstillet i for at m. biceps brachii har størst kraft som supinationsmuskel og redegør herfor. |
Ved flekteret albue er momentet størst, da angrebsvinklen på radius nærmer sig 90° |
|
|
Analysér bevægelsen i albueleddet ved kropshævning i ribbe med over og undertag, og angiv ved hvilken af de nævnte bevægelser m. biceps brachii er mest aktiv |
Musklen er aktiv ved begge greb. - De to væsentligste flexorer i albueleddet er m. biceps brachii og m. brachialis. - M. brachialis flekterer i albueleddet uafhængig af underarmens pronation/supination, mens m. biceps brachii både flekterer og supinerer. - Når underarmen er supineret (undertag) flekterer begge muskler bedst, og m. biceps brachii kan fokusere hele sin kontraktionskraft på flexionen |
|
|
Angiv for m. triceps brachii udspring, insertion, innervation samt funktion på skulderled og albueled |
Udspring: - Caput longum fra tuberculum infraglenoidale - Caput laterale proximalt for sulcus n. radialis - Caput mediale distalt for sulcus n. radialis + de to septa intermusculare Insertion: olecranon Innervation: n. radialis Virkning på skulderled: extension (kun caput longum) Virkning på albueled: extension Caput mediale virker desuden som kapselspænder i albueleddet |
|
|
Angiv om m. triceps brachii er spændt eller slap når en vægtbærende underarm sænkes fra eleveret position (fra bøjet til strakt albue), og angiv hvilken muskelgruppe der er aktiv. |
Slap, fordi overarmens flexorer bremser bevægelsen (arbejder excentrisk) når en vægtbærende underarm sænkes. Tyngdekraften trækker armen ned, og hvis denne bevægelse skal reguleres, må flexormusklerne modarbejde tyngdekraften |
|
|
Benævn de af overarmens muskler der virker som hhv. flexorer og extensorer på albueleddet samt deres innervation. |
Flexion i albueleddet: - M. biceps brachii (n. musculocutaneus) - M. brachialis (n. musculocutaneus) Extension i albueleddet: - M. triceps brachii (n. radialis) M. brachialis virker desuden som kapselspænder under flexionen, da den sender kødede fibre anteriort til albueleddets kapsel |
|
|
Benævn de muskler hvis sener passerer igennem kulisserne 1-6 i extensorretinaklet |
1. kulisse: - M. abductor pollicis longus - M. extensor pollicis brevis 2. kulisse: - M. extensor carpi radialis longus - M. extensor carpi radialis brevis 3. kulisse: - M. extensor pollicis longus 4. kulisse: - M. extensor digitorum - M. extensor indicis 5. kulisse: - M. extensor digiti minimi 6. kulisse: - M. extensor carpi ulnaris |
|
Angiv navn og innervation |
A. m. flexor carpiulnaris; innervation: n. ulnaris B. m. flexorcarpi radialis; innervation: n. medianus C. m. palmaris longus; innervation: n. medianus D: retinaculum flexorum, flexorretinaklet E. m. flexor digitorum superficialis; innervation: n. medianus F. m. pronator teres;innervation: n. medianus |
|
Angiv det markerede |
A:retinaculumextensorum B:m. extensorpollicisbrevis C:m. extensorpollicislongus |
|
Angiv navn, virkning og innervation |
A. m. flexor carpiradialis; virkning: palmarflexion og radialflexion i håndleddet, innervation: n. medianus. B. navn: m. flexor carpiulnaris; virkning på håndleddet: palmarflexion og ulnarflexion; innervation: n. ulnaris |
|
Angiv navn, virkning og innervation |
C. m.extensor carpiulnaris; virkning på håndleddet: dorsalflexion og ulnarflexion (adduktion); innervation: n. radialis D. m.extensor carpiradialis longus, virkning på håndleddet: dorsalflexion og radialflexion (abduktion); innervation: n. radialis |
|
Angiv loger |
A:underarmens flexorer. B:underarmens extensorer C:den radiale extensorloge (hører med til de overfladiske extensorer) |
|
|
Benævn de af underarmens muskler der virker som hhv. flexorer og extensorer for albueleddet samt angiv deres innervation |
Flexorer: - M. brachioradialis, ved kantstilling (n. radialis) - M. pronator teres (n. medianus) - M. flexor carpi radialis (n. medianus) Extensorer: - M. anconeus (n. radialis) - M. extensor digitorum (n. radialis) |
|
|
Angiv navn, innervation og funktion for underarmens superficielle flexorer |
M. pronator teres: n. radialis Pronation, flexion i håndleddet M. flexor carpi radialis: n.medianus Flexion i albueled, palmar+radialflexion i håndleddet M. palmaris longus: n.medianus Palmarflexion i håndled, let albueflexion M. flexor carpi ulnaris: n. ulnaris Palmarflexion og ulnarflexion i håndleddet M. flexor digitorum superficialis: n. medianus Palmarflexion i håndleddet, flexion af 4 ulnare fingres grund og mellemled |
|
|
Benævn det fælles udspringshoved for underarmens superficielle flexorer |
Caput commune flexorum (Forde enkelte muskler kan man også sige at de udspringer fra epicondylus medialis humeri.) |
|
|
Angiv de bevægelser der kan udføres i articulatio radiocarpalis, og angiv navn og innervation for de muskler som primært udfører bevægelserne (1/2) |
Palmarflexion: - M. flexor carpi radialis (n. medianus) - M. flexor carpi ulnaris (n. ulnaris) Dorsalflexion: - M. extensor carpi radialis longus (n. radialis) - M. extensor carpi radialis brevis (n. radialis) - M. extensor carpi ulnaris (n. radialis ramus profundus) |
|
|
Angiv de bevægelser der kan udføres i articulatio radiocarpalis, og angiv navn og innervation for de muskler som primært udfører bevægelserne (2/2) |
Radialflexion: - M. extensor carpi radialis longus (n. radialis) - M. extensor carpi radialis brevis (n. radialis) - M. flexor carpi radialis (n. medianus) Ulnarflexion: - M. flexor carpi ulnaris (n. ulnaris) - M. extensor carpi ulnaris (n. radialis ramus profundus) |
|
|
Gør rede for de lange flexorseners forløb og nedbinding på de fire ulnare fingre |
- Senerne fra m. flexor digitorum superficialis insererer sig palmart på siderandende af mellemstykkerne - Senerne fra m. flexor digitorum profundus insererer sig palmart på basis af yderstykkerne Chiasma tendineum: superficialissenerne laver ud for grundstykkerne en opsplitning i to snipper som hæfter på mellemstykkerne. Herved dannes en slids som profundussenerne kan passere igennem De lange flexorsener holdes ned til palmarfladen af fingerknoglerne via fibrøse seneskeder |
|
|
Beskriv udstrækningen af de synoviale seneskeder omkring de lange flexorsener til alle fem fingre |
Bursa ulnaris: fælles synovial seneskede for de 8 sener fra hhv. flexor digitorum superficialis og profundus i canalis carpi - Begynder for 2.-4. finger ud for grundled - Kommunikerer med seneskede på lillefinger - Seneskede til m. flexor pollicis longus begynder ud for flexorretinakel og slutter først ved insertionen på yderstykket. - Senerne forsynes med arterier via senekrøs |
|
|
Angiv for m. flexor digitorum profundus udspring og insertion |
Udspring: forfladen af ulna + tilstødende membrana interossea Insertion: på basis af de fire ulnare fingres yderstykker |
|
|
Angiv hvor m. flexor digitorum profundussenerne er forsynet med seneskeder, herunder senekrøs |
Med seneskeder menes både de fibrøse og synoviale seneskeder. De 8 senerfra m. flexor digitorum superficialis ogm. flexor digitorum profundus ligger ien fælles synovial seneskede icanalis carpi. Bursa ulnaris vilofte kommunikere med den synoviale seneskede pålillefingeren. Den synoviale seneskede for 2., 3. og 4. finger begynder først udfor grundleddet. Senekrøs findes ikarpaltunnelen ogspredt langsmed forløbet påfingerknoglerne. Profundussenerne ersammen med superficialissenerne holdtnede tilpalmarfladen affingerknoglerne vedde fibrøse seneskeder, som begynder ud for grundleddet ved lig.palmare. Udfor mellemleddet erden fibrøse seneskede ikke særligudviklet, såflexion ikke forhindres. |
|
|
Benævn den af underarmens muskler hvis sene hæfter på en håndrodsknogle |
Senen fra m. flexor carpi ulnaris insererer på os pisiforme, herfra går ligamenter til metacarpal V samt hamalus ossis hamati |
|
|
Angiv udspring, insertion samt relation til extensorretinaklet for de af underarmens profunde extensorer, der bevæger tommelfingeren |
M. abductor pollicis longus: - udspringer fra radius og ulnas bagflade samt tilstødende membran - løber gennem 1. kulisse - insererer radialt på tommelens rodstykke M. extensor pollicis brevis: - udspringer fra radius + tilstødende membran - løber gennem 1. kulisse - insererer dorsalt og på basis af tommelens grundstykke M. extensor pollicis longus: - udspringer fra ulna + tilstødende membran - løber gennem 3. kulisse (skråkulissen) - inserer dorsalt og på basis om tommelens yderstykke |
|
|
Benævn underarmens fire lange skråmuskler (dybe extensorer) nævnt ulnart fra |
- M. extensor indicis - M. extensor pollicis longus - M. extensor pollicis brevis - M. abductor pollicis longus |
|
|
Benævn kulisserne for de 4 dybe extensorer, samt deres insertion |
M. extensor indicis: - passerer gennem 4. kulisse - insererer i 2. fingers aponeurose M. extensor pollicis longus: - passerer gennem 3. kulisse - insererer på basis af tommelens yderstykke M. extensor pollicis brevis: - passerer gennem 1. kulisse - insererer på basis af tommelens grundstykke M. abductor pollicis longus: - passerer gennem 1. kulisse - inserer radialt på tommelens rodstykke |
|
|
Angiv hvad man forstår ved tabatiéren og angiv de strukturer som ligger i bunden af denne |
Tabatiéren er den trekant der afgrænses af senerne fra m. extensor pollicis longus og brevis. I bunden af tabatiéren ligger os scaphoideum, processus styloideus radii og a. radialis |
|
|
Angiv for m. supinator udspring, insertion og innervation |
Udspring: - ulna (crista m. supinatorius ulnae) - epicondylus lateralis humeri - lig. collaterale radii Insertion: proximalt på radius anteriore og laterale flade Innervation: n. radialis ramus profundus |
|
Angiv navn, funktion og innervation |
A: m.interosseus dorsalis II, abduktion af 3. finger via sin insertion i extensoraponeurosen på 3. finger, fleksion i 3.fingers grundled og stræknig i 3. fingers mellem- og yderled.Musklen innerveres af n. ulnaris. |
|
Angiv navn, funktion og innervation |
B: m. adductor pollicis, adduktion af tommelfingeren og innerveres af n. ulnaris. C: m. lumbricalis I, via sin insertion i extensoraponeurosen flexion i 2. fingers grundled og strækning i 2. fingers mellem- og yderled; innerveres af n. medianus. |
|
Angiv navn, funktion og innervation |
A: m.flexor digitorum superficialis (tendo) B: m.flexor digitorum profundus (tendo) C:vagina fibrosa (fibrøs seneskede) |
|
|
Benævn for de muskler som danner thenarbalden udspring, insertion, virkning og innervation |
Alle 3 muskler udspringer fra retinaculum flexorum og innerveres af den muskulære gren fra n. medianus M. abductor pollicis brevis: - insererer radialt på basis af tommelens grundstykke + radiale sesamben - virker abducerende i tommelfingerens rodled M. flexor pollicis brevis: - insererer på basis af tommelens grundstykke - virker flekterende i tommelfingerens grundled M. opponens pollicis: - insererer langs radialkanten af rodstykket - virker opponerende i tommelfingerens rodled |
|
|
Benævn for de muskler som danner hypothenarbalden udspring, insertion, virkning og innervation |
Alle tre muskler udspringer fra flexorretinaklet, og innerveres af n. ulnaris ramus profundus M. abductor digiti minimi: - insererer ulnart på lillefingerens grundstykke - virker abducerende i grundleddet M. flexor digiti minimi: - insererer på basis af lillefingerens grundstykke - virker flekterende i grundleddet M. opponens digiti minimi: - insererer på ulnarkanten af 5. metacarpal - virker opponerende, løfter 5. metacarpal |
|
|
Benævn de muskler der hæfter i extensoraponeurosen på 2. finger, og angiv deres innervation + virkning på fingerleddene |
M. extensor indicis: - n. radialis ramus profundus - extension af grund, mellem - og yderled M. extensor digitorum: - n. radialis ramus profundus - extension af grund, mellem - og yderled M. interosseus dorsalis I: - n. ulnaris ramus profundus - abduktion i grundled, flexion i grundled og samtidig extension i mellem - og yderled M. interosseus palmaris I: - n. ulnaris ramus profundus - adduktion i grundled, flexion i grundled og samtidig extension i mellem - og yderled M. lumbricales I: - n. medianus - flexion i grundled, samtidig extension i mellem - og yderled |
|
|
Benævn de muskler der hæfter i extensoraponeurosen på 3. finger, og angiv deres innervation + virkning på fingerleddene |
M. extensor digitorum: - n. radialis ramus profundus - extension i grund, mellem - og yderled M. interosseus dorsalis II: - n. ulnaris ramus profundus - abduktion i grundled, flexion i grundled og samtidig extension i mellem - og yderled M. interosseus dorsalis III: - n. ulnaris ramus profundus - abduktion i grundled, flexion i grundled og samtidig extension i mellem - og yderled M. lumbricales II: - n. medianus - flexion i grundled, samtidig extension i mellem - og yderled |
|
|
Angiv de muskler (både underarmens og håndens) som enten udspringer eller insererer på 2. metacarpal |
- M. flexor carpi radialis (insertion) - M. extensor carpi radialis longus (insertion) - M. interosseus dorsalis I og II (udspring) - M. interosseus palmaris I (udspring) |
|
|
Angiv de muskler (både underarmens og håndens) som enten udspringer eller insererer på 3. metacarpal |
- M. flexor carpi radialis (insertion) - M. extensor carpi radialis brevis (insertion) - M. interosseus dorsalis II og III (udspring) |
|
|
Angiv de muskler (både underarmens og håndens) som enten udspringer eller insererer på tommelens rodstykke |
- M. abductor pollicis longus (insertion) - M. opponens pollicis (insertion) - M. interosseus dorsalis I (udspring) |
|
|
Angiv de muskler (både underarmens og håndens) som enten udspringer eller insererer på tommelens grundstykke |
- M. extensor pollicis brevis (insertion) - M. flexor pollicis brevis (insertion) - M. abductor pollicis brevis (insertion) - M. adductor pollicis (insertion) |
|
|
Angiv de muskler (både underarmens og håndens) som enten udspringer eller insererer på tommelens yderstykke |
- M. flexor pollicis longus (insertion) - M. extensor pollicis longus (insertion) |
|
|
Angiv de muskler (både underarmens og håndens) som enten udspringer eller insererer på extensoraponeurosen på 2.-5. finger |
- M. extensor digitorum (insertion) - M. extensor indicis (insertion, kun 2.) - M. extensor digiti minimi (insertion, kun 5.) - Mm. interossei dorsales et palmares (insertion) - Mm. lumbricales (insertion) |
|
|
Angiv de muskler (både underarmens og håndens) som enten udspringer eller insererer på 5. metacarpal |
- M. extensor carpi ulnaris (insertion) - M. flexor carpi ulnaris (insertion via. lig pisometacarpale) - M. interosseus dorsalis IV (udspring) - M. interosseus palmaris III (udspring) - M. opponens digiti minimi (insertion) |
|
|
Angiv for de muskler som hæfter på tommelens rodstykke navn og innervation |
M. abductor pollicis longus N. radialis ramus profundus M. opponens pollicis N. medianus M. interosseus dorsalis I N. ulnaris |
|
|
Angiv for de muskler som hæfter på tommelens grundstykke navn og innervation |
M. extensor pollicis brevis N. radialis ramus profundus M. abducor pollicis brevis N. medianus M. flexor pollicis brevis N. medianus M. adductor pollicis N. ulnaris ramus profundus |
|
|
Angiv for de muskler som hæfter på tommelens yderstykke navn og innervation |
M. extensor pollicis longus N. radialis ramus profundus M. flexor pollicis longus N. medianus |
|
|
Benævn de af håndens muskler som bevæger 3. finger og angiv hvorledes de enkelte muskler påvirker leddene i fingeren |
M. interosseus dorsalis I: - Virker abducerende i grundleddet - Flexion i grundleddet og samtidig extension i mellem - og yderleddet M. interosseus dorsalis II: - Virker abducerende i grundleddet - Flexion i grundleddet og samtidig extension i mellem - og yderleddet M. lumbricales II: - Flexion i grundleddet og samtidig extension i mellem - og yderleddet |
|
|
Angiv navn og innervation for de muskler der abducerer hhv. 2. og 5. finger |
2. finger: M. interosseus dorsalis I (n. ulnaris ramus profundus) 5. finger: M. abductor digiti minimi (n. ulnaris ramus profundus) |
|
|
Beskriv de bevægemuligheder man har i de fire ulnare fingres grundled, og angiv de muskler der udfører bevægelserne |
Flexion: - M. flexor digitorum superficialis - M. flexor digitorum profundus - Mm. interossei dorsales et palmares - Mm. lumbricales Extension: - M. extensor digitorum - M. extensor indicis - M. extensor digiti minimi Abduktion: - Mm. interossei dorsales - M. abductor digiti minimi Adduktion: - Mm. interossei palmares |
|
|
Angiv de forskellige bevægelser i tommelfingerens rodled ift. håndfladen og find et typisk eksempel fra dagligdagen til hver bevægelse |
Flexion/extension parallelt på håndfladen Abduktion/adduktion vinkelret på håndfladen Opposition er en kombination af en flexion, abduktion og rotation i rodleddet. (Chemnitzs standardsvar nævner ikke noget om dagligdagseksempler...) |
|
|
Benævn de strukturer der er afgørende for at mm. lumbricales er vigtige for at registrere fingrenes stilling |
Muskeltene, som er propioceptorer. Deres udspring og insertion gør dem velegnede til at monitorere fingrenes stilling. |
|
|
Angiv de symptomer der kan observeres ved en Dupuytren's kontraktur(skrumpning af de to ulnare longitudinelle strøg i aponeurosis palmaris) og hvilken position de to ulnare fingre indtager |
En skrumpning af de to longitudielle strøg til hhv. 4. og 5. finger vil give en krumning af de to ulnare fingre (flexion) |
|
|
Kraftstilling: angiv hvilken stilling håndleddet indstilles i og hvilke muskler der især anvendes til denne stilling |
Hånden dorsalflekteres og radialflekteres De vigtigste muskler er m. extensor carpi radialis longus et brevis. |
|
|
Redegør kort for tommelfingerens oppositionsbevægelse |
Vigtig ift. gribefunktionen. Oppositionsbevægelsen er en kombination af abduktion, flexion og rotation i rodleddet. Aktive muskler: thenarbalden og m. flexor pollicis longus |
|
|
Redegør for pincetgrebet |
Præsionsgreb, fingrenes grundled er flekterede og mellem + yderleddene er mere eller mindre strakte. Tommelfingeren opponeres især mod 2. og 3. fingerspids. De vigtigste muskler er mm. interossei og mm. lumbricales |
|
|
Angiv forskellen på et kraftgreb og et nøglegreb |
Et nøglegreb er mere et præcisionsgreb end et kraftgreb. Tommelfingeren klemmes ind mod især 2. fingers radiale kant. Ved et kraftgreb flekteres fingrene omkring en genstands håndtag, hvorimod det ved et oppositionsgreb er tommelfingeren der presser genstanden ind mod de andre fingre. |
|
|
Angiv de 3 forskellige grebstyper, eksempler på hvornår de bruges i dagligdagen og hvilke muskler der er aktive |
Kraftgreb: bruges når man skal holde om en genstands håndtag. Aktive muskler er m. extensor radialis longus et brevis Præcisionsgreb: bruges til fx at holde en pincet. Aktive muskler er mm. interossei og mm. lumbricales. Nøglegreb: bruges fx til at holde en nøgle Aktive muskler er thenarbalden og m. interosseus dorsalis |
