Standardsvar Benets Kar Og Nerver

Front 1

•Benævnde markerede arterier

Back 1

•A:aorta abdominalis

•B:a. iliacacommunis

•C:a. iliacaexterna

•D:a. femoralis

•E:a. profundafemoris

•F:a. femoralis

Front 2

•Benævnden med pilehoveder markerede arterie.

Back 2

a.poplitea

Front 3

•Benævnde markerede lymfeknudegrupper

Back 3

A: n.ll.inguinales superficiales

B: n.ll.iliaci externi

C: n.lllumbales

Lymfenfra de overfladiske knuder løber via lymfekar igennem lårringentil n. ll. iliaci externi.

•Medialtfor v. femoralisi lårringenfindes få n. ll. inguinales profundisom modtager lymfen fra dybe kar langs med arterierne og lymfen fra fremskudteknuder i knæhasen samt lymfen fra n.ll.inguinalessuperficiales

Front 4

•Benævnde markerede strukturer

Back 4

•A:v. femoralis

•B:a. femoralis

•C:v. saphenamagna

Front 5

Benævn de markerede strukturer

Back 5

A: n.l.inguinalis superficialis

B: v.saphena magna

C: fascia lata

Front 6

Angiv de fire steder på underekstremiteten hvor man normalt kan føle puls, og angiv for arterierne navn og relationer.

Back 6

A. femoralis: føles i trigonum femorale, under lig. inguinale, midt mellem SIAS og tuberculum pubicum.

A. poplitea: føles i fossa poplitea ved flexion af knæet, da arterien ligger profund.

A. tibialis: bag mediale malleol, midt mellem malleolus medialis og kanten af Achillessenen.

A. dorsalis pedis: fortsættelse af a. tibialis anterior, føles på fodryggen lateralt for senen af m. extensor hallucis longus.

Front 7

Angiv den væsentligste karforsyning til caput femoris hos et voksent individ.

Back 7

- Karrene fra a. circumflexa femoralis lateralis og medialis danner ved den distale ende af collum femoris en arteriering med tilskud fra a. glutealis superior et inferior.

- Herfra løber arterier op langs med collum femoris til caput femoris

Front 8

Angiv arterieforsyningen til lårets muskelloger.

Back 8

- A. femoralis og a. profunda femoris forsyner extensorlogen

- A. obturatoria og a. profunda femoris forsyner adductorlogen

- Perforantarterier fra a. profunda femoris forsyner flexorlogen (passerer igennem huller i adductorernes insertion på linea aspera)

Front 9

Beskriv forløbet af a. femoralis

Back 9

- A. iliaca externa løber fra det store bækken til låret gennem lacuna vasorum, herefter ændrer den navn til a. femoralis.

- Ligger lateralt for v. femoralis, men i samme karskede.

- Gennemløber canalis adductorius

- Løber gennem hiatus tendineus adductorius og fortsætter som a. poplitea.

Front 10

Benævn de grene som a. femoralis afgiver, og angiv hvornår de afgives.

Back 10

- A. profunda femoris

Superficielle grene til subcutis:

- A. epigastrica superficialis

- A. circumflexa iliaca superficialis

- Aa. pudendae externae

Alle afgives i trigonum femorale.

Front 11

En patient hyperekstenderer knæet ved et traume og pådrager sig en læsion i knæhasen med deraf manglende blodforsyning distalt

Benævn den beskadigede arterie samt dens to endegrene.

Back 11

A. poplitea; afgiver a. tibialis anterior og a. tibialis posterior.

Front 12

Angiv for a. tibialis anterior og a. tibialis posterior deres forsyningsområder.

Back 12

- A. tibialis anterior forsyner extensorlogen på crus

- Ender som a. dorsalis pedis på fodryggen

- A. tibialis posterior forsyner flexorlogen på crus.

- Afgiver a. peronea som forsyner peronærlogen

- Ender i planta pedis som hhv. a. plantaris medialis og a. plantaris lateralis.

Der er anastomoser og kollateral cirkulation mellem de to hovedarterier.

Front 13

Angiv for a. dorsalis pedis hvilken arterie den stammer fra.

Back 13

A. tibialis anterior, som er en af de to endegrene fra a. poplitea.

Front 14

Angiv for a. dorsalis pedis beliggenhed og relation ud for ankelleddet.

Back 14

- Løber foran ankelleddet, midt mellem malleolerne

- Lateralt for m. extensor hallucis longus

- Forsætter hen over fodryggen i mellemrummet mellem os metatarsale I og II.

Front 15

Angiv hvilken nerver der ledsager a. tibialis posterior på crus.

Back 15

N. tibialis

Front 16

Redegør kort for a. tibialis posteriors relationer til andre strukturer ved passagen under flexorretinaklet.

Back 16

Passerer gennem 3. kulisse i flexorretinaklet.

Ledsages af to vener og n. tibialis.

Front 17

Angiv hvilke grene a. tibialis posterior afgiver

Back 17

- A. peronea, afgives lateralt på crus og løber i flexorlogen tæt ved m. flexor hallucis longus

- A. plantaris medialis et lateralis, a. tibialis posteriors' to endegrene, som den deler sig i efter passagen gennem flexorretinaklet.

Front 18

Angiv hvilke muligheder der findes for arteriel blodforsyning til benet ved aflukning af a. femoralis svarende til lig. inguinale.

Back 18

- Via a. iliaca externa, som afgiver a. glutealis inferior der løber gennem foramen infrapiriforme

- Anastomoserer med a. circumflexa femoralis medialis et lateralis, samt første perforantarterie fra a. profunda femoris

- Anastomosen anses dog for at være utilstrækkelig.

Front 19

•Benævnde markerede kar

Back 19

•A:v. saphenamagna

•B:a. tibialisanterior

•C:a. tibialisposterior

•D:v. saphenaparva

•E:a. peroneap

Front 20

Angiv hvordan de subcutane veners hovedstammer løber ift. malleolerne.

Back 20

V. saphena magna løber foran malleolus medialis

V. saphena parva løber bag malleolus lateralis.

Front 21

Angiv i hvilke vener de to subcutane hovedstammer munder.

Back 21

- V. saphena magna munder i v. femoralis proximalt på låret i hiatus saphenus

- V. saphena parva munder i v. poplitea ved at gennembryde fascien.

Front 22

Benævn de kutane nerver og subcutane vener der på underbenet har tæt relation til hinanden.

Back 22

- V. saphena magna ledsages af n. saphenus (L4)

- V. saphena parva ledsages af n. suralis (S1)

Front 23

Benævn de forbindelser der findes mellem de superficielle og de profunde vener på underekstremiteten.

Back 23

- Perforantvener, især hyppige i ankelområdet

- Indmunding af v. saphena magna i v. femoralis

- Indmunding af v. saphena parva i v. poplitea

Front 24

Angiv den hyppigste lokalisation af perforantvener på crus

Back 24

- Hyppigst i ankelområdet

- Størstedelen af perforantvenerne afgår fra en posterior arkadevene tilsluttet v. saphena magna.

Front 25

Redegør kort for det generelle forløb af venerne på underekstremiteten

Back 25

- Dybe vener ledsager arterierne i muskelloger og benævnes som arterierne

- På foden og crus er de dybe vener dobbelte

- De overfladiske vener har to hovedstammer; v. saphena magna og v. saphena parva med mange tilløb

- Anastomerende plexus af superficielle vener i subcutis

- De dybe og overfladiske vener er forbundet gennem perforantvener

- Både dybe og overfladiske vener har veneklapper, så blodet kan løbe mod hjertet

Front 26

Beskriv det anatomiske grundlag for underekstremitetens venepumpe

Back 26

- Når musklerne arbejder, udvikles der er lokalt tryk på muskellogerne, dels fra fascia cruris.

- Blodet presses centralt, veneklapperne fungerer som ensrettere

- Når muskel/vene-pumpen tømmer de dybe vener, løbet blodet fra de overfladiske vener til de dybe vener

- Ved bevægelser i hhv. knæled og hofteled opstår der trykforskelle i v. poplitea og v. femoralis

Front 27

Redegør kort for underekstremitetens lymfedrænage til og med de regionære lymfeknuder i lysken.

Back 27

De superficielle lymfekar følger de overfladiske vener:

- Lymfekarrene langs v. saphena magna ender i n. ll. inguinales superficiales

- Lymfekarrene langs v. saphena parva ender i n. ll. popliteales supeficiales

De profunde lymfekar følger blodkarrene:

- De dybe lymfekar fra fod og crus ender i n. ll. popliteales

- Kar på femur ender i n. ll. inguinales profundi

Front 28

Angiv hvilke spinalsegmenter plexus lumbalis dannes af

Back 28

De ventrale grene fra L1-4 med tilskud fra den ventrale gren fra T12.

Front 29

Angiv hvorledes plexets nerver:

(n. femoralis,n. cutaneusfemorislateralis,n. genitofemoralis,n. iliohypogastricus,n. ilioinguinalisog n. obturatorius)

kommer frem ift. m. psoas major.

Back 29

N. femoralis: lateralt i furen mellem m. psoas major og m. iliacus

N. cutaneus femoris lateralis: lateralt for m. psoas major, løber som korde til crista iliaca

N. subcostalis: lateralt for m. psoas major lige under costa 12

N. iliohypogastricus og n. ilioinguinalis: lateralt for m. psoas major under n. subcostalis

N. genitofemoralis: på forfladen af m. psoas major

N. obturatorius: medialt for m. psoas major, løber ned i det lille bækken

Front 30

•.Benævn de markerede nerver:

Back 30

•A:n. cutaneusfemorislateralis

•B:n. femoralis

•C:n. genitofemoralis

•D:n. obturatorius

•E:truncuslumbosacralis

Front 31

Angiv for n. femoralis:

a) hvilke spinalsegmenter nerven dannes af

b) passage fra det store bækken til låret

Back 31

a) L2-4 (post. grene fra de ventrale grene)

b) Kommer frem i furen mellem m. psoas major og m. iliacus, og følger m. iliopsoas ned på låret gennem lacuna musculorum.

Front 32

Angiv for n. femoralis:

a) hvilke muskler den innerverer

b) dens kutane innervation

Back 32

a) Innerverer m. sartorius og m. quadriceps femoris, motoriske grene til m. iliacus og m. pectineus

b) Rr. cutanei anteriores - innerverer lårets forside fra m. sartorius til knæet

N. saphenus - innerverer medialsiden af crus og mediale fodrand

Front 33

Angiv hvorledes man udfører patellarrefleksen og hvilke receptorer der påvirkes

Back 33

Ved afslappet knæ anslås lig. patellae med en reflekshammer.

Strækrefleks, påvirkning af muskeltene.

Front 34

Angiv for patellarrefleksen i hvilke nerver hhv. de motoriske og sensoriske nervefibre løber.

Back 34

- Den sensoriske refleks fra muskeltene i m. quadriceps femoris løber via sensoriske nervefibre i n. femoralis

- Videre i de spinalnerver der danner n. femoralis (L2-4) via dorsale rødder til baghornet

- Herfra direkte til synapse med motoriske neuroner i forhornet og via axoner i n. femoralis ud til muskelfibre i m. quadriceps femoris

Front 35

Angiv hvilke spinale segmenter der testes ved patellarrefleksen.

Back 35

L2-4, bruges dog i praksis som en test af L4.

Front 36

Benævn de spinalsegmenter n. obturatorius dannes af.

Back 36

L2-4 (ant. grene fra ventrale grene)

Front 37

Beskriv for n. obturatorius kort nervens forløb og angiv dens motoriske og sensoriske innervation.

Back 37

- Dannes i m. psoas major

- Løber medialt for denne, krydser linea terminalis og løber ned i det lille bækken, herefter gennem canalis obturatorius

- Deler sig i en forreste og en bagerste gren

- Forreste gren afgiver en kutan gren til hofteleddet og fortsætter mellem m. adductor longus et brevis

- Afgiver muskulære grene til m. pectineus, m. adductor longus, m. adductor brevis og m. gracilis og bliver kutan medialt på låret

- Bagerste gren går gennem m. obturatorius externus, og forsætter ned mellem m. adductor brevis og magnus. Den innerverer alle 3 muskler.

- Ender som kutan gren til bagerste knæled

Front 38

Angiv for n. cutaneus femoris lateralis:

a) Hvor den dannes, og af hvilke spinalsegmenter

b) Dens forløb i det store bækken

Back 38

a) Dannes i m. psoas major af L2-3 (dors. grene fra ventrale grene)

b) Kommer frem lateralt for m. psoas major, hvor den løber som en korde til crista iliaca.

Løber profund for fascia iliaca.

Front 39

Angiv for n. cutaneus femoris lateralis:

a) Hvorledes den passerer fra bughule til femur

b) Hvilket hudområde den innerverer

Back 39

a) Passerer igennem lacuna musculorum, lateralt under SIAS. Kan også passerer igennem en opsplitning i lig. inguinale.

b) Bliver kutan 8-10 cm. under SIAS og innerverer lårets lateralside indtil knæleddet.

Front 40

Angiv beliggenheden af plexus sacralis, samt hvilke spinalsegmenter der danner plexet.

Back 40

Ligger i det lille bækken på forfladen af m. piriformis.

Dannes af truncus lumbosacralis (en del af den ventrale gren fra L4 og hele den ventrale gren fra L5), samt de ventrale grene fra S1-3 med tilskud fra den ventrale gren af S4.

Front 41

Angiv den kutane innervation af regio glutealis, med angivelse af hvor de enkelte nerver stammer fra.

Back 41

- Øverste og forreste del innerveres af dorsale grene fra L1-3

- Mediale del innerveres af de dorsale grene fra S1-3

- Nedre del innerveres af grene fra n. cutaneus femoris posterior (dvs. spinalnervers ventrale grene)

Front 42

Benævn de strukturer der passerer igennem foramen suprapiriforme fra det lille bækken til låret.

Back 42

- N. gluteus superior

- A. glutea superior + vv. gluteae superiores

Front 43

Benævn de muskler som n. gluteus superior innerverer

Back 43

- M. gluteus medius

- M. gluteus minimus

- M. tensor fascia latae

Front 44

Benævn de strukturer der passerer igennem foramen infrapiriforme fra det lille bækken til låret

Back 44

- N. ischiadus

- N. cutaneus femoris posterior

- N. gluteus inferior

- A. + v. glutea inferior

- A. + v. pudenda interna

- N. pudendus

(Iskold clitoris gør glans penis panisk)

Front 45

Benævn de muskler som n. ischiadus får relation til i regio glutealis.

Back 45

- M. piriformis

- M. gemellus superior

- M. obturatorius internus

- M. gemellus inferior

- M. quadratus femoris

Er derudover dækket af m. gluteus maximus.

Front 46

Angiv for n. cutaneus femoris posterior:

a) Hvor nerven dannes og af hvilke segmenter

b) Hvorledes nerven forlader bækkenet

c) Hvilke hudområder nerven innerverer

Back 46

a) Dannes fra plexus sacralis, S1-3

b) Løber under m. piriformis i foramen infrapiriforme til BV-rummet under m. gluteus maximus

c) Afgiver kutane grene til bagsiden af femur og crus, samt til nedre del af regio glutealis.

Front 47

Angiv hvor man på et levende individ finder det sted for n. ischiadus krydser underkanten af m. gluteus maximus

Back 47

Midt på en linje trukket mellem tuber ischiadicum og trochanter major, lige under m. gluteus maximus (sulcus glutealis)

Front 48

Angiv hvilke spinalsegmenter der danner n. ischiadus

Back 48

L4-S3.

Front 49

Beskriv kort forløbet af n. ischiadus på låret, herunder nervens deling.

Back 49

- Løber fra regio glutealis vertikalt ned i lårets flexorloge

- Ligger på bagsiden af m. adductor magnus dækket af det lange bicepshoved

- Deler sig i fossa poplitea i sine to endegrene; n. tibialis og n. peroneus profundus

Front 50

Beskriv kort forløbet af n. tibialis, herunder hvorledes nerven passerer fra fossa poplitea til underbenet, og fra underbenet til foden.

Back 50

- Forlader fossa poplitea ved at løbe mellem de to gastrocnemiushoveder og under m. soleus senebro, løber sammen med a. tibialis post.

- Løber fra underbenet gennem 3. kulisse i flexorretinaklet sammen med vasa tibiales posteriores

Front 51

Angiv for n. tibialis motorisk og sensorisk innervation

Back 51

Motorisk: alle flexorer på crus, samt fodens muskler i planta pedis

Sensorisk: den mediale bagside af crus, tilskud til n. suralis. Afgiver desuden kutane grene til hælen bag malleolus medialis.

Front 52

Benævn grenene som n. peroneus communis deler sig i, og angiv for hver gren dens motoriske og sensoriske innervation.

Back 52

N. peroneus superficialis:

- innerverer m. peroneus longus et brevis

- kutant distalt på crus, dorsum pedis og dorsalt på tæerne (minus 1. tå interstice og lilletåen)

N. peroneus profundus:

- innerverer extensorlogen på crus og m. extensor digitorum brevis på dorsum pedis

- kutant innerveres 1. tå interstice.

Front 53

Beskriv kort den motoriske innervation af fodens muskler og den kutane innervation af planta pedis.

Back 53

N. plantaris medialis:

- M. abductor hallucis

- M. flexor digitorum brevis

- M. flexor hallucis brevis

- M. lumbricalis I

Resterende muskler innerveres af plantaris lat.

Kutan innervation:

- grene fra n. suralis og n. tibialis til hælen

- n. plantaris med. innerverer medialt på planta pedis, samt 3½ mediale tæer

- n. plantaris lat. innerverer lateralt på planta pedis, samt 1½ laterale tæer

Front 54

•Benævn de markerede nerver

Back 54

•A:n. saphenus

•B:n. peroneusprofundus

•C:n. peroneussuperficialis

•D:n. tibialis

•E:n. suralis

Front 55

Angiv hvilke spinalsegmenter der testes ved Achillessenerefleksen

Back 55

S1-2.

Front 56

Angiv for Achillessenerefleksen i hvilke nerver hhv. de motoriske og sensoriske nervefibre løber.

Back 56

- Sensoriske fibre i n. tibialis og videre i n. ischiadus til rygmarven

- Fra rygmarven motoriske fibre i n. ischiadus og videre gennem n. tibialis til m. triceps surae.

Front 57

En patient med cirkulær gips på benet udvikler dropfoot.

a) Angiv hvilken nerve der er læderet

b) Angiv hvilke muskler der mangler motorisk innervation

Back 57

a) N. peroneus communis

b) Underbenets extensorloge

- M. tibialis anterior

- M. extensor digitorum longus

- M. peroneus tertius

- M. extensor hallucis longus

Underbenets peronærloge

- M. peroneus longus

- M. peroneus brevis

Derudover m. extensor digitorum brevis.

Front 58

En patient med cirkulær gips på benet udvikler dropfoot. Læsionen af nerven skyldes tryk fra gipsen.

Angiv hvor læsionen sandsynligvis er sket.

Back 58

Ud for collum fibulae inden nervens deling til n. peroneus superficialis og n. peroneus profundus.

Front 59

•Anamneseog objektiv undersøgelse:•En62-årig mand henvender sig med stærke smerter i venstre balde og strækkende signed bag på låret. Ved den objektive undersøgelse udpegede patienten det mestsmertefulde sted som værende området ud for foramenischiadicummajus.Smerte kunne udløses ved tryk langs en liniestrækkende sig fra et punkt midtvejs mellem overkanten af trochantermajor og tuber ischiadicum tilned midt i knæhasen. Når patienten sad på en stol var han ikke i stand til atekstendere venstre ben uden stærke smerter. Med patienten i liggende stillingløftes venstre ben fra underlaget. Patienten følte stærke smerter, når beneteleveredes op til 75°. Smerten forstærkedes ved dorsifleksionaf foden.

•Angivud fra anamnese og objektiv undersøgelse hvilken nerve der sandsynligvis erpåvirket og årsag til patientens smerter.

Back 59

: n. ischiadicus - tryk på n. ischiadicus eller på en eller flere af derødder eller spinalnerver der indgår i dannelsen af nerven. En sandsynlig årsagud fra sygehistorien er en discusprolaps. (bonus info slide 41)

Front 60

•11.32:Angiv hvilke spinalsegmenter denne nerve dannes af.

•11.33:Angiv en forklaring på hvorfor elevation af patientens ben og dorsifleksionaf foden forværrer hans smerter.

Back 60

11.32:L4 – S311.33:ved løft af benet strækkes n. ishiadicus og hvis nerven i forvejen erpåvirket forværres symptomerne.Dorsifleksion af foden øger trækket i nerven ogdens rødder; dette vil yderligere forværre smerterne, og evtømhed i hasemusklerne som årsag til smerten kan udelukkes.

Front 61

•Anamneseog objektiv undersøgelse:

•En22-årig kvinde var forsædepassager i en bil, der blev involveret i et frontaltsammenstød. Foruden nogle overfladiske læsioner i ansigtet var hendeshovedklage smerte i højre hofte, som forhindrede hende i at stå oprejst.Undersøgelsen viste, at hendes højre ben var let flekteret, adduceret,medialroteretog forkortet i forhold til venstre ben. En røntgenundersøgelse viste luxationi posteriorretning i højre hofteled samt fraktur af acetabulumsbageste del.

Back 61

spørgsmål næste slide!

Front 62

•11.34:Angiv det anatomiske grundlag for skadens opståen.

•11.35:Angiv hvilken nerve der kan være beskadiget.

•11.36:Benævn de muskelgrupper der lammes ved læsion af denne nerve (motorisk udfald).

•11.37:Angiv det sensoriske udfald ved læsion af denne nerve.++

Back 62

11.34:flekteret hofte og måske beneneoverskrævs medfører at en stor del af ledhovedet ikke er inde i acetabulum. Ved bilsammenstødet fik pt.instrumentbrættet op i knæet, kraften forplantes langs femurtil caput femoris. På grund af ringe stabiltet i hofteleddet (slappe ligamenter)kan caputfemoris lukseres posteriort, hvorved der evt. slås et stykkeaf acetabulums bageste kant.

11.35:n. ischiadicus

11.36:Såfremt lammelsen er komplet, hvilket sjældent er tilfældet, så vil såvelhasemusklerne som musklerne distalt for knæet blive lammede.

11.37:Der vil typisk værre tab af følesans iunderben og fod undtagen medialsiden af underbenet og mediale fodrand som innerveres af n. saphenus fra n. femoralis.

Front 63

Angiv det anatomiske grundlag for at en inflammation i m. tibialis anterior kan give dropfoot.

Back 63

Øget tryk i forreste muskelloge.

N. peroneus profundus udsættes for tryk, hvilket kan give en parese af extensorerne på crus.

Front 64

se slide 45-46

Back 64

x

Front 65

Benævn de markerede strukturer

Back 65

•A:lig. inguinale

•B:m. iliopsoas

•C:m. sartorius

•D:m. adductorlongus

Front 66

•Benævnde markerede strukturer

Back 66

•A:n. femoralis

•B:a. femoralis

•C:v. femoralis

•D:m. rectusfemoris

•E:v. saphenamagna

Front 67

Angiv begrænsningen af trigonum femorale, herunder gulv og loft.

Back 67

Loftet består af fascia latae.

Gulvet udgøres af m. iliopsoas, m. pectineus, m. aducctor longus.

Proximalt afgrænses det af lig. inguinale.

Nedadtil-medialt af kanten af m. adductor longus og nedadtil-lateralt af m. sartorius.

Front 68

Angiv indgangene til trigonum femorale og benævn de strukturer der passerer igennem samt deres indbyrdes relationer.

Back 68

Lacuna vasorum og lacuna musculorum

- A. iliaca externa løber fra det store bækken og ned på låret gennem lacuna vasorum. Arterien ændrer navn til a. femoralis efter passagen af lig. inguinale

- A. femoralis ligger lateralt for v. femoralis, men i fælles karskede.

- Igennem lacuna vasorum løber desuden ramus femoralis n. genitofemoralis.

- M. iliopsoas løber gennem den laterale indgang, lacuna musculorum, sammen med n. femoralis

- Helt lateralt løber desuden n. cutaneus femoralis lateralis ligeledes igennem.

Front 69

Angiv navn, beliggenhed og afgræsning på den distale udgang fra trigonum femorale samt hvilke strukturer den indeholder.

Back 69

Canalis adductorius - ligger ud for den miderste 1/3 af låret.

- afgrænses lat. af m. vastus medialis

- bagtil af m. add. longus og m. add. magnus

- antero-medialt af lamina vasto-adductoria og m. sartorius

Kanalen forbinder trigonum femorale og fossa poplitea.

Indhold: a.+v. femoralis, n. saphenus samt den muskulære gren til m. vastus medialis.

Front 70

En patient pådrager sig en infektion i trigonum femorale. Infektionen spreder sig til fossa poplitea. Angiv det anatomiske grundlag herfor.

Back 70

Der er direkte forbindelse mellem trigonum femorale og fossa poplitea gennem hiatus tendineum adductorius via insertionen af m. adductor magnus.

Front 71

Angiv afgrænsningen af anulus femoralis.

Back 71

Anulus femoralis er en medial åbning i lacuna vasorum.

- afgrænses fortil af lig. inguinale

- medialt af lig. lacunare

- bagtil af pecten med lig. pectineale

- lateralt af v. femoralis

Front 72

Benævn de strukturer som findes i subcutis superficielt for fascien over trigonum femorale.

Back 72

N. ll. inguinales superficiales, en horisontal og en vertikal gruppe.

Stella venosa, en anastomose bestående af v. epigastrica superficialis, v. circumflexa iliaca superficialis og vv. pudendae externae

Kutane nerver:

- Ramus cutaneus lateralis (n. subcostalis)

- Ramus femoralis n. genitofemoralis

- N. ilioinguinalis

Front 73

Angiv den kutane innervation i trigonum femorale

Back 73

Laterale 1/4: ramus cutaneus lateralis

Miderste 2/4: ramus femoralis n. genitofemoralis

Mediale 1/4: n. ilioinguinalis

Front 74

•Benævnde markerede strukturer

Back 74

•A:n. tibialis

•B:m. biceps femoris

•C:n. peroneuscommunis

•D:m. semitendinosus

•E:m. semimembranosus

Front 75

Benævn de markerede strukturer

Back 75

•A:n. cutaneussuraelateralis

•B:caputlaterale m. gastrocnemii

•C:v. saphenaparva

•D:n. cutaneussuraemedialis

•E:fasciacruris

Front 76

•Benævnde markeredestrukturer

Back 76

A•:caputmedialem. gastrocnemii

•B:lig. cruciatumposterius

•C:m. popliteusΒ

Front 77

Angiv afgrænsingen af fossa poplitea, herunder de strukturer der danner gulv og loft.

Back 77

Fossa poplitea er et rhombeformet BV-rum.

- afgrænses opadtil-medialt af m. semitendinosus og m. semimembranosus

- opadtil-lateralt af m. biceps femoris

- nedadtil-lateralt af caput laterale m. gastrocnemii (+ m. plantaris)

- nedadtil-medialt af caput mediale m. gastrocnemii

- loftet er fascia latae, som går over i fascia cruris distalt

- gulvet er fascies poplitea femoris

Front 78

Angiv hvilke muskelsener der kan palperes i fossa poplitea

Back 78

Bicepssenen kan palperes lateralt, medialt kan både m. semimembranosus og m. semitendinosus' sener palperes.

Front 79

Redegør kort for indholdet i fossa poplitea

Back 79

- Fedtvæv

- N. peroneus communis

- N. tibialis

- A. poplitea

- V. poplitea

- Ll. nn. popliteales

Front 80

Angiv om man kan føle puls i fossa poplitea.

Back 80

Ja, men det er vanskeligt da arterien ligger meget profund, og kræver at knæet flekteres.

Front 81

En patient henvender sig i konsultationenmed en rumopfyldende proces i knæhasen. Du har mistanke om en bursitis(inflammation i en bursa).Angiv de væsentligste bursae iknæhasen ved deres relation til muskler/muskelsener

Back 81

bursae findes især under senen for m. semimembranosus, under senen for m. popliteus, der hvor den passerer forbi meniscus lateralis.Derfindes også bursae under udspringet af henholdsvis caputmediale et caput laterale m. gastrocnemii.Deter ikke afgørende at man kan de latinske navne på disse bursae, men mere vigtigt at man vedhvilke muskler de er relateret til og at de ofte kommunikerer med knæleddet,hvilket har klinisk betydning. (bonus slide 59)

Front 82

Angiv hvorledes kar og nerver passerer ind og ud af fossa poplitea

Back 82

INDGANG:

- A. og v. femoralis træder ind i fossa poplitea gennem hiatus tendineus adductorius og fortsætter som a. og v. poplitea

- N. peroneus communis og n. tibialis løber fra flexorlogen ind i fossa poplitea

UDGANG:

-N. tibialis løber ned mellem de to m. gastrocnemii-hoveder og under senebroen for m. soleus

- N. peroneus communis forlader fossa poplitea mellem m. biceps femoris og caput laterale m. gastrocnemius

- A. og v. poplitea løber distalt til m. soleus senebue. Her deler a. poplitea sig i a. tibialis anterior et posterior.

- V. poplitea modtager v. saphena parva

Front 83

Redegør kort for at bevægelser i knæleddet kan skabe en venepumpefunktion fossa poplitea.

Back 83

V. poplitea er forsynet med klapper både ved udgangen til benet og ved indgangen gennem hiatus tendineus adductorius.

Derfor vil de trykvariationer der kommer i fossa poplitea ved knæleddets bevægelser kunne bidrage til muskel-vene-pumpen.

Front 84

Angiv hvad der forstås ved tarsaltunnelsyndrom

Back 84

Tryk på n. tibialis under 3. kulisse i flexorretinaklet.

Symptomer i form af smerter eller paræstesier vi ses på planta pedis svarende til n. plantaris medialis et lateralis.

Front 85

Angiv hvilken funktion m. iliopsoas har på hhv. standben og svingben.

Back 85

- På svingbenet vil m. iliopsoas kontraheres ved benløft = koncentrisk kontraktion

- På standbenet ekstenderes i hofteled = m. iliopsoas arbejder excentrisk

Front 86

Angiv hvornår hasemusklerne benyttes under gang, hvilken funktion de har samt hvilken type muskelarbejde de har.

Back 86

Svingben:

- Aktive i sidste del af svingfasen

- Bremser benets fremsving

- Excentrisk arbejde

Standben:

- Extension på standbenssiden

- Koncentrisk arbejde

Front 87

Angiv hvornår m. tibialis anterior arbejder hhv. koncentrisk, excentrisk og statisk under gang.

Back 87

- Arbejder koncentrisk i starten af svingfasen, da foden dorsalflekteres

- Arbejder excentrisk lige efter hælsæt, da foden plantarflekteres

- Herefter igen koncentrisk, med sit udspring som p.m.

- Er passiv under standfasen, når m. soleus er aktiv.

Front 88

Beskriv de motoriske udfaldssymptomer ved læsion af n. peroneus communis

Back 88

Dropfoot

Pt. kan ikke dorsalflektere foden, hælen kan ikke sættes i. Benet må derfor løftes under svingfasen ved en større flexion i hofteleddet.

Front 89

Beskriv gangmønstret hos en pt. med dropfoot

Back 89

Hanefjedsgang, forfoden rammer underlaget først.

Front 90

Angiv hvordan muskelkraften ved plantarflexion kan øges under gang eller spring

Back 90

M. triceps surae og m. flexor hallucis longus udspændes ved dorsalflexion af foden og storetåen, herefter indleder musklerne en koncetrisk kontraktion.

Front 91

Angiv hvor dine sko slides mest og hvorfor.

Back 91

Lateralt på hælen pga. inversion under svingfasen.

Front 92

Angiv de væsentligste bursae i knæhasen ved deres relation til muskler og muskelsener.

Back 92

Der findes bursae:

- under semimembranosussenen

- under senen for m. popliteus

- under udspringet af de to gastrocnemiushoveder

Front 93

Angiv hvorvidt følgende muskler og hudområder påvirkes ved en tværsnitslæsion af medulla spinalis mellem L4-5, hvor L5 og alle sacralsegmenter sættes ud af funktion.

- M. gluteus maximus

- M. adductor longus

- Huden på lårets forside

- Huden på lårets bagside

- Huden i regio coxalis

Back 93

Påvirket:

- M. gluteus maximus

- Huden på lårets bagside

Ikke påvirket:

- M. adductor longus

- Huden på lårets forside

- Huden i regio coxalis