Standardsvar Ryggens Muskler Og Kar, Samt Rygmarv Og Rygmarvsnerver

Front 1

Angiv den markerede struktur

Back 1

A. Fascia Thoracolumbalis

Front 2

Angiv de markerede strukturer

Back 2

•B:m. erectorspinae(m. longissimus)

•C:m. semispinaliswapitis

•D:m. spleniuscapitis

Front 3

Angiv hvilke af spinalnervernes grene der innervererde dybe rygmuskler.

Back 3

Rami dorsales nn. spinales (spinalnervernes dorsale grene)

Front 4

Angiv tilhæftningen af det dybe blad af fascia thoracolumbalis.

Back 4

Strækker sig fra costa 12 til crista iliaca, og hæfter medialt på lumbalhvirvlernes proc. transversi.

Lateralt smelter det sammen med det overfladiske blad.

Front 5

Benævn det med pil markerede muskelsystem

Back 5

Det transversospinale system

Kommentar:hvis man kan nævne at det transversospinale system består af mm. rotatores, m. multifidus og m. semispinalis er det fint. Det man bør vide er,at i lændedelen er m. multifidus fremherskende og i halsdelen er det m. semispinalis. Man skal kende m. semispinalis capitis og m. semispinalis cervicis.

Front 6

Benævnden med pile markerede muskelloge og angiv navn og funktion for demuskelindivider, der findes i denne loge.

Back 6

Dedybe rygmuskler omsluttet af fascia thoracolumbalis.

I logen findes overfladisk m. erector spinaeog i dybden m. multifidus. M. erector spinaeextenderer og lateralflekterer columna. M. multifidus extenderer, lateralflekterer og roterer columna til modsat side.

Front 7

Angiv hvilke bevægelser der kan foretages i de forsk. afsnit af den bevægelige del af columna. (undtagen øvre og nedre nakkeled!)

Back 7

Cervicaldelen: tillader størst bevægelighed

- Flexion/extension

- Lateralflexion og rotation

Thoracaldelen: bevægelserne begrænses pga. costae og proc. spinosi

Lumbaldelen: ledtappe er sagittalt stillede

- Nedre ledtappe på øvre hvirvel er plac. ned mellem øvre ledtappe på nedre hvirvel = ved ekstension presses de sammen, og der "låses" for lateralflexion og rotation.

- Ved flexion bliver lumbaldelen mere bevægelig.

Front 8

Angiv de suboccipitale musklers navne og virkning på de resp. nakkeled

Back 8

M. rectus capitis posterior major:

- ved dobbeltsidig kontraktion extension i øvre nakkeled

- ved ensidig kontraktion lateralflexion i øvre nakkeled, og rotation i nedre nakkeled

M. rectus capitis posterior minor:

- extension i øvre nakkeled

M. obliquus capitis superior:

- ved dobbeltsidig kontraktion extension i øvre nakkeled

- ved ensidig kontraktion lateralflexion i øvre nakkeled

M. obliquus capitis inferior:

- ved dobbeltsidig kontraktion stabiliserende virkning på nedre nakkeled

- ved ensidig kontraktion rotation i nedre nakkeled.

Front 9

Benævn de muskler som begrænser trigonum suboccipitale

Back 9

- M. rectus capitis posterior major

- M. obliquus capitis inferior

- M. obliquus capitis superior

Front 10

Benævn den muskel som danner loft i trigonum suboccipitale

Back 10

M. semispinalis capitis.

Front 11

Benævn de strukturer som danner bunden i trigonum suboccipitale

Back 11

Membrana atlanto-occipitalis posterior og arcus posterior atlantis.

Front 12

Benævn indholdet i trigonum suboccipitale.

Back 12

A. vertebralis med ledsagende vener og n. suboccipitalis.

(med alderen kan der komme knogledannelse i membranen, en slags "bro" hen over a. vertebralis)

Front 13

Angiv for m. sternocleidomastoideus udspring, insertion og innervation.

Back 13

- Udspringer fra sternum og den mediale del af clavicula.

- Insererer på processus mastoideus og linea nuchalis superior.

- Innerveres af n. accessorius.

Front 14

Angiv m. sternocleidomastoideus' virkning ved hhv. ensidig og dobbeltsidig kontraktion.

Back 14

Ensidig kontraktion:

- lateralflexion af hovedet til samme side

- rotation af hovedet til modsat side

Dobbeltsidig kontraktion:

- bruges til at trække hovedet frem (fx. ved mavebøjninger)

Front 15

Angiv for m. sternocleidomastoideus funktion når kranielt og columna cervicalis er fikseret

Back 15

En muskelkontraktion vil overføre trækket til sternum og clavicula som hæves og herved løfter brystkassen - altså vil musklen kunne virke som accessorisk inspirationsmuskel.

Front 16

Angiv for m. sternocleidomastoideus relation til fascia cervicalis.

Back 16

Fascien er afgørende for musklens virkning.

Den yderste halsfascie omskeder musklen, hvilket bl.a. gør at den kan fastholdes i sit skrueformerede forløb på halsen.

Front 17

Angiv udspring og insertion for mm. scalenii.

Back 17

- Udspringer fra halshvirvlernes tværtappe

- M. scalenus anterior et medius insererer på costa I, m. scalenus posterior på costa II.

Front 18

Angiv scalenermuskulaturens funktion.

Back 18

- Ved ensidig kontraktion lateralflexion, når costae er fikspunkt.

- Ved dobbeltsidig kontraktion afbalancering af halscolumna, når costae er fikspunkt.

- Hvis udspringet er fikseret, kan musklerne hæve costae I og II, og derved virke som accessoriske inspirationsmuskler ligesom m. sternocleidomasteoideus.

Front 19

Angiv scalenerportens afgrænsninger

Back 19

Dannes mellem m. scalenus anterior og m. scalenus medius, afgrænses nedadtil af costa I.

Front 20

Angiv funktion for de prævertebrale muskler.

Back 20

(prævertebralgruppen: m. longus capitis, m. longus colli, m. rectus capitis anterior og m. rectus capitis lateralis)

- Flexion af halscolumna

- Styrer sammen med nakkemuskler halscolumna, især i sagittalplanet.

Front 21

Angiv afgræsningen af regio cervicalis lateralis.

Back 21

Trekantet (trigonum).

Afgrænses ved bagkanten af m. sternocleidomastoideus, forkanten af m. trapezius og nedadtil clavicula.

Front 22

Benævn den hjernenerve og de kutane nerver der findes i regio cervicalis lateralis, samt angiv deres beliggenhed.

Back 22

- N. accessorius, krydser regionen under fascien, passerer herefter under m. trapezius.

- Nn. supraclaviculares og n. occipitalis minor, ligger over fascien

Front 23

Angiv i hvilken side m. erector spinae spændes, når pt. står på et ben.

Back 23

Ved stand på et ben holdes bækkenet vandret; m. gluteus medius spændes på standbenets side, og m. erector spinae spændes på modsat side for at holde bækkenet oppe.

Front 24

Angiv hvilke muskelgrupper der er ansvarlige for den lumbo-pelvine rytme (bækkenets kipning og lændesøjlens indstilling)

Back 24

- Kranielt og posteriort vil m. erector spinae og m. multifidus kunne trække bækkenet op bagtil, så det kipper forover

- Kranielt og anteriort vil m. psoas major og m. rectus abdominis kunne trække bækkenet op og kippe det bagover

- Kaudalt og posteriort vil hasemusklerne kunne trække bækkenet ned og kippe det bagover

- Kaudalt og anteriort vil m. tensor fascia latae og m. rectus femoris trække bækkenet ned og kippe det forover

Front 25

Beskriv lodlinjens forløb ift. hovedet og hvirvelsøjlen.

Back 25

- Tyngdepunktet ligger foran columna og går gennem hofteleddene = instabil ligevægt

- Dvs. så snart columna lænes forover eller bagover, vil muskelpar der hæfter på bækkenet gribe ind og genskabe balancen.

- Hovedets tyngdepunkt falder ligeledes i en instabil ligevægt, derfor er nakke - og prævertebralmuskulatur vigtig for balancen.

- Passerer forbi knæleddet, som herved låses.

- Passerer forbi ankelleddet, m. soleus aktiveres for at holde balancen.

Front 26

Benævn de markerede strukturer

Back 26

A:dens axis

B:medullaspinalis

Front 27

Benævn de markerede strukturer

Back 27

A:duramater spinalis

B: caudaequina

Front 28

Angivhvor mange rygmarvssegmenter der ses på plastikmodellen.

Back 28

2

Front 29

Skitsenviser en typisk spinalnerve, fx Th IV

Benævn de markerede strukturer

Back 29

A) Ramus anterior n. thoracalis IV

B) Ramusposterior n. thoracalis IV

C) Fila radicularia til radix posterior n. thoracalis IV

D) Ganglionspinale

E) Truncussympaticus

F) Radixanterior n. thoracalis IV

G) Ramus communicans albus et griseus

Front 30

Angiv de funktionelle nervefibre i følgende strukturer i en typisk spinalnerve (fx. thoracalnerve 4)

a) Ramus anterior

b) Ramus posterior

c) Fila radicularia til radix posterior

d) Ganglion spinale

Back 30

a) Motoriske, sensoriske og symptatiske nervefibre.

b) Motoriske, sensoriske og symptatiske nervefibre.

c) Sensoriske nervefibre.

d) Sensoriske nervecellelegemer.

Front 31

Angiv de funktionelle nervefibre i følgende strukturer i en typisk spinalnerve (fx. thoracalnerve 4)

a) Truncus sympaticus

b) Radix anterior

c) Ramus communicans albeus et griseus

Back 31

a) Præ- og postganglinære sympatiske nervefibre, sensoriske nervefibre fra organer

b) Motoriske nervefibre, præganglionære symmpatiske nervefibre

c) Præganglionære (albus) og postganglionære (griseus) sympatiske nervefibre, sensoriske nervefibre fra organer (albus)

Front 32

Medulla spinalis ender mellem L1 og L2 hos det voksne individ, mens det hos et spædbarn når ned til L4.

Angiv en forklaring på forskellen mellem det voksne individ og spædbarnet.

Back 32

Columna vertebralis har en langt kraftigere vækst end medulla spinalis, som derfor vil rykke længere og længere kranielt.

Front 33

Benævn de strukturer som passerer igennem foramen intervertebrale.

Back 33

- Spinalnerven passerer fra hvirvelkanalen og ud i kroppen

- Ramus meninges passerer ind til rygmarvshinderne

- Segmentære arterier passerer ind til medulla

- Passage af vener der forbinder det interne venekompleks med det externe

- Dura mater trækkes med ud som en duramanchet

Front 34

Facetleddene i columna vertebralis innerveres segmentært. Angiv hvilken af spinalnervernes grene der innerverer de ægte led

Back 34

Spinalnervens posteriore gren, da facetleddene ligger posteriort for foramen intervertebrale, og den posteriore gren løber posteriort til de dybe rygmusklerne forbi leddet.

Front 35

Benævn og beskriv de to øverste spinalnervers posteriore grene.

Back 35

Ramusposterior n. cervicalis I et II

Ramus posterior n. cervicalis I, kaldes også n. suboccipitalis; muskulær gren der innerverer de små suboccipitale muskler. Løber ud i trigonum suboccipitale mellem a. vertebralis og bagerste atlasbue, er dækket af m. semispinalis capitis.

Ramus posterior n. cervicalis II, kaldes også n. occipitalis major (ses afbilledet); både muskulær og kutan (hud). Løber posteriort mellem atlas og axis, kranielt dækket af m. semispinalis capitis som den gennemborer for at løbe ud i subcutis lateralt for nakkefremspringet.

Front 36

Benævn og beskriv de tre øverste lumbalnervers og de tre øverste sakralnervers posteriore grene.

Back 36

De posteriore grene fra L1-3 innerverer de dybe rygmuskler, de laterale grene fra de posteriore grene bliver kutane og innerverer den øverste laterale del af regio glutealis.

De posteriore grene fra S1-3 innerverer de dybe rygmuskler, de laterale grene fra de posteriore grene bliver kutane medialt i regio glutealis.

Front 37

A) Angiv hvilken røntgendiagnostiskundersøgelse der er vist på billederne.

B) Benævndet rum omkring medullaspinalisog caudaequinahvor der er injiceret kontrastvæske.

Back 37

A) myelografi. (Ordet myelografi er sammensat af -grafi som betyder afbilde og myelos som betyder marv.)

B) Subarachnoidalrummet

Front 38

Angiv ift. vertebrae den kaudale grænse for hhv. medulla spinalis og subarachnoidalrummet.

Back 38

Medulla spinalis strækker sig kaudalt til mellem L1 og L2, subarachnoidalrummet strækker sig til S2.

Front 39

Benævn superficielt fra de strukturer en kanyle skal passere hvis man skal udføre en lumbalpunktur mellem L3 og L4.

Back 39

- Cutis

- Subcutis

- Fascia thoracolumbalis

- Lig. supraspinale

- Lig. infraspinale

- Lig. flavum

- Cavum epidurale

- Dura mater

- Subduralrummet

- Arachnoidea

Herefter er kanylen i subarachnoidalrummet med cerebrospinalvæsken.

Front 40

Benævn det rum kanylespidsen befinder sig i ved udtømning af cerebrospinalvæske ifbm. en lumbalpunktur

Back 40

Subarachnoidalrummet.

Front 41

Angiv hvorledes man lokaliserer indstiksstedet for en lumbalpunktur mellem L3 og L4.

Back 41

Cristatransversalen passerer gennem proc. spinosus L4, herfra kan man palpere sig frem til indstiksstedet mellem proc. spinosus L3 og L4.

Front 42

Karakterisér cauda equina.

Back 42

Bundet af nerverødder som findes caudalt for medulla spinalis på deres vej ud mod de resp. foramina intervertebralia.

Består altså af de parrede dorsale og ventrale nerverødder fra L2 til halesegmentet.

Front 43

Angiv superficielt fra indholdet i canalis vertebralis i pars thoracalis.

Back 43

- Epiduralrummet

- Dura mater

- Arachnoidea

- Subarachnoidalrummet med cerebrospinalvæske

- Lig. denticulatum + nerverødder

- Pia mater

- Medulla spinalis

Front 44

Benævn fra hvilken arterie a. vertebralis afgår.

Back 44

A. subclavia.

Front 45

Angiv hvor a. vertebralis ender.

Back 45

Ender lige efter passagen af membrana atlanto-occipitalis posterior, hvor de to aa. vertebrales smelter sammen og danner a. basilaris.

Front 46

Beskriv kort a. vertebralis' relationer til columna cervicalis.

Back 46

Passerer igennem foramina proccessi transversi.

Front 47

Benævn de arterier/arteriegrene der afgår fra a. vertebralis til medulla spinalis.

Back 47

A. spinalis anterior og to aa. spinales posteriores, longitudinelle arterier.

Derudover afgår der segmentære grene fra a. vertebralis til medulla spinalis under forløbet gennem cervicalhvirvlerne.

Front 48

Angiv princippet i den arterielle blodforsyning til medulla spinalis.

Back 48

Medulla spinalis forsynes af longitudinelle arterier og segmentære arterier.

- De longitudinelle er a. spinalis anterior som løber anteriort på medulla spinalis og to aa. spinales posteriores som løber posteriort.

- De longitudinelle arterier afgår fra a. vertebralis, de segmentære arterier afgår fra aa. vertebrales, aa. intercostales posteriores og aa. lumbales

- De segmentære arterier passerer ind gennem foramina intervertebralia langs med spinalnerverne

- Danner anastomosenet i pia mater.

Front 49

Angiv det rigtige svar:

Cauda equina består af følgende komponenter:

a) Et bundt af lumbale, sacrale og coccygeale spinalnervers dorsale rødder

b) Filum terminale

c) Et bundt af lumbale, sacrale og coccygeale spinalnervers ventrale og dorsale rødder

d) Et bundt af lumbale, sacrale og coccygeale spinalnerver samt filum terminale

e) Et bundt af lumbale, sacrale og coccygeale spinalnervers dorsale og ventrale rødder samt filum terminale

Back 49

e) Et bundt af lumbale, sacrale og coccygeale spinalnervers dorsale og ventrale rødder samt filum terminale.

(filum terminale: "terminal thread". En fibrøs streng der har til formål at give support til medulla spinalis).

Front 50

Angiv hvad der forstås ved cauda equina-syndromet og angiv behandlingsprincip.

Back 50

Komplet eller partiel læsion af cauda equina, skyldes ofte en discusprolaps.

Behandlingen er kirurgisk.

Front 51

Der konstateres ruptur af anulus fibrosus i disci mellem C5/6 og C6/7 med prolaps af nucleus pulposus. Angiv hvilke dermatomer pt. evt. vil få føleudfald eller smerter i.

Back 51

C6 - smerter og sensibilitetstab på radialsiden af underarmene og tommelfingrene

C7 - smerter og sensibilitetstab svarende til pegefingeren.

Front 52

Angiv hvilke bevægefunktioner af OE som kan være påvirket ved en discusprolaps mellem C5/6 og og C6/7.

Back 52

C6 - svækkelse af albuefleksorer og håndledsfleksorer

C7 - svækkelse af håndledsfleksion og extension.

Front 53

Angiv den anatomiske forklaring på at spinalnerverødderne fra C6 og C7 påvirkes ved en discusprolaps mellem hhv. C5/6 og C6/7.

Back 53

Der er kun 7 cervicale vertebrae, men 8 nn. cervicales, første kommer til syne over atlas, og den ottende under 7. cervicalhvirvel.

Altså vil hhv. 6. og 7. spinalnerverod passere ud mellem hhv. C5/6 og C6/7.

Front 54

Angiv den anatomiske forklaring på, at pt. ved discusprolaps mellem hhv. C5/6 og C6/7 oplever at symptomerne forværres ved hoste.

Back 54

Ved hoste øges det intrathoracale tryk, som transmitteres til det subarachnoidale rum via plexus venosus vertebralis externa og interna.

Derved forhøjes trykket i cerebrospinalvæsken, og omkring nerverødderne, hvilket forværrer smerterne.

Front 55

Angiv hvilken spinalnerve der påvirkes ved en discusprolaps mellem L4 og L5, og angiv den anatomiske forklaring herfor.

Back 55

Spinalnerverod L5.

Pga. de lumbale nerverødders forløb ned og lateralt, vil en discusprolaps ofte trykke på spinalnerverødderne i det underliggende segment.

Front 56

En ung mand bliver kastet af en hest og halsen hyperekstenderes kraftigt ved faldet. Pt. dør i løbet af kort tid.

Angiv hvilke vertebrae der sandsynligvis er brud på, med en dislokation til følge og derved en læsion af rygmarven.

Back 56

Medulla spinalis er sandsynligvis skåret over/beskadiget over eller omkring C3, dvs. en fraktur på niveau med cervicalhvirvel C1-3, da pt. dør kort tid efter faldet.

(Man dør ikke altid af at brække halsen, døden indtræffer når nerverve i rygmarven bliver revet over. Dette medfører at hjernen ikke mere kan sende impulser til kroppens organer om at de skal fungere. På den måde holder værtrækningen og hjertefunktionen op og man dør meget hurtigt efter.Men hvis ikke nervebanerne blive beskadiget, så kan halshvirvlerne stille og roligt gro samme som et hvilket som helst andet brug og man lever videre!)

N. phrenicus som forsyner diaphragma dannes af C3-5.

Front 57

En ung mand bliver kastet af en hest og halsen hyperekstenderes kraftigt ved faldet. Pt. dør i løbet af kort tid.

Man kunne forvente at pt. blev quadriplegisk lammet (kroppen og de 4 ekstremiteter) efter et brud på halscolumna. Angiv hvorfor pt. døde kort tid efter styrtet.

Back 57

Døden skyldes respirationsstop.

Diaphragma er den vigtigste respirationsmuskel, og innerveres af n. phrenicus (C3-5). Derudover vil intercostalmusklerne samt de fleste accessoriske inspirationsmuskler også være lammede.

Hvislæsionen af halscolumna var sket distalt for 4. - 5. halshvirvel ville ptkunne trække vejret med diaphragma, men quadriplegisk, lammelse af ekstremiteter, armeog ben.

Døden indtræffer når nerverve i rygmarven bliver revet over. Dette medfører at hjernen ikke mere kan sende impulser til kroppens organer om at de skal fungere. På den måde holder værtrækningen og hjertefunktionen op og man dør meget hurtigt efter