Standardsvar Underekstremitetens Skelet Og Led

Front 1

•Benævnde markerede strukturer

Back 1

•A:lig. sacrotuberale

•B:Lig. sacrospinale

Front 2

Benævn de markerede strukturer

Back 2

C: lig. longitudinale anterius

D: lig. iliolumbale

Front 3

•Benævnde markerede strukturer

Back 3

•A:lig. sacrotuberale

•B:lig. sacrospinale2

Front 4

•Benævnde markerede strukturer

Back 4

•A:spinaischiadica

•B:articulatiosacroiliaca

•C:spinailiacaposteriorsuperior

Front 5

Definér bækkenhældningen

Back 5

Vinklen som dannes mellem indgangen til det lille bækken(et plan fra overkanten af symfysen til promontoriet) og horisontalplanet

Hos kvinder: 60°

Hos mænd: 50-55°

Front 6

Benævn de fire gennemgangsporte mellem det lille bækken og underekstremiteten

Back 6

- Canalis obturatorius

- Foramen suprapiriforme

- Foramen infrapiriforme

- Foramen ischiadicum minus

Front 7

Benævn de to knoglefremspring som lig. inguinale er tilhæftet

Back 7

Spina iliaca anterior superior (SIAS) og tuberculum pubicum

Front 8

Benævn de to gennemgangsporte under lig. inguinale fra det store bækken til underekstremiteten

Back 8

Lacuna musculorum og lacuna vasculorum

Front 9

Definér angulus subpubicus og angiv størrelsen i grader på hos hhv. en mand og en kvinde

Back 9

Angulus subpubicus er vinklen mellem rami inferiores på højre og venstre os pubis

Kvinde: 90 ° (vinkel ml. 1. og 2. finger)

Mand: 50-60° (vinkel ml. 2. og 3. finger)

Front 10

Benævn de strukturer der afgrænser bækkenudgangen

Back 10

- Underkanten af symfysen

- De forenede rami

- Tubera ischiadica

- Ligg. sacrotuberalia (2 stk.)

- Os coccygis

Front 11

Karakterisér symphysis pubica og beskriv kort leddets opbygning (+ligamenter) samt funktion.

Back 11

Uægte led, sekundær synchondrose

Forstærket af lig. arcuatum pubis og lig. pubicum superius, som er placeret hhv. anteriort og posteriort for symfysen, og herved sikrer de små forskydninger der sker ved anterior/posterior bevægelse

Funktion: gør bækkenringen plastisk

Front 12

Karakterisér articulatio sacroiliaca, og beskriv kort ledflader og kapselforhold.

Back 12

Ægte led, enkelt led, glideled.

Ledfladerne benævnes fascies auricularis på hhv. os ilium og os sacrum.

"Æggebakkeleddet" - ujævne flader, der som to æggebakker passer ind i hinanden.

Tyk og stram kapsel.

Front 13

Navngiv de ligamenter der sikrer stabiliteten i articulatio sacroiliaca, og angiv leddets funktion.

Back 13

- Lig. sacroiliacum anterius

- Lig. sacroiliacum interosseum

- Lig. sacroiliacum posterius

Stabiliserende funktion, bærer og overfører en væsentlig del af kropsvægten. Støddæmpende(pga. ligamenterne), tillader en smule bevægelse. Symfysen og sacroiliacaleddene er funktionelt forbundne.

Front 14

Angiv de væsentligste forskelle mellem et mandligt og et kvindeligt bækken

Back 14

- Kvindens bækken er kort og bredt, mandens er højt og smalt

- Angulus subpubicus er større hos kvinden (90° ift. mandens 50-60°)

- Kvindens bækkenindgang er hjerteformet, mandens er nyreformet

Front 15

•Benævn de markerede strukturer

Back 15

•A:lig. ischiofemorale

•B:membranaobturatoria

•C:tendom. obturatoriusexternus

Front 16

• Pilehovedernemarkerer

Back 16

•A:trochantermajor

•B:trochanterminor

•C:foramenobturatum

Front 17

•Benævnde markerede strukturer

Back 17

•A:proximalfemurepifyse

•B:proximalepifyseskive

Front 18

Karakterisér articulatio coxae (hofteleddet)

Back 18

Ægte led, enkelt led, kugleled

Ledskålen har en ledlæbe, leddet har et intraartikulært ligament og en fedtpude.

Leddet er relativt stabilt.

Bevægelser: flexion/extension, abduktion/adduktion samt rotation.

Front 19

Beskriv hofteleddets ledskål og ledhoved

Back 19

Ledskål: acetabulum.

- Halvmåneformet bruskbeklædt ledflade, fascies lunata.

- Centralt en fossa acetabuli med fedtpude.

- Tilhæftet en ledlæde, labrum acetabuli.

- Ledlæben og lig. transversum acetabuli spænder henover incisura acetabuli, herved dannes en spalte hvor fedtpuden kan presses ud og suges ind (støddæmpning)

Ledhoved: caput femoris, 2/3 af en kugleflade

- Der findes et lille område uden brusk, hvor lig. capitis femoris hæfter.

Front 20

Beskriv kort tilhæftningen af hofteleddets fibrøse kapsel på os coxae og os femoris.

Back 20

- Proximalt (os coxae) tilhæftet udsiden af acetabulum, ved ledlæben og lig. transversum acetabuli

- Distalt (os femoris) fortil hæftet på linea intertrochanterica med stor synovial omslagsfold

- Distalt bagtil på collum femoris, lille omslagsfold

Front 21

Beskriv kort synovialforholdene i hofteleddet

Back 21

- Stor synovial omslagsfold fortil på os femoris, lille omslagsfold bagtil

- Fedtlegemet er placeret extrasynovialt

- Lig. capitis femoris er omgivet af synovialmembran

Front 22

Benævn de ligamenter der forstærker hofteleddets kapsel og beskriv kort deres funktion

Back 22

- Lig. iliofemorale

- Lig. pubofemorale

- Lig. ischiofemorale

Alle tre ligamenter strammes ved extension, herved stabiliseres leddet.

Lig. iliofemorale hæmmer derudover udadrotation og adduktion, lig. pubofemorale hæmmer abduktion og lig ischiofemorale indadrotation.

Front 23

Angiv bevægelserne i hofteleddet

Back 23

Bevægeakserne går gennem centrum af caput femoris.

- Flexion/extension foregår omkring en horisontal akse i frontalplanet

- Abduktion/adduktion foregår omkring en horisontal akse gennem sagittalplanet

- Rotationen foregår omkring en akse der forbinder centrum af caput femoris med knæleddet

Front 24

Definér inklinationsvinklen for femur og angiv den normale vinkelstørrelse hos voksne.

Back 24

Vinklen mellem en akse gennem collum femoris og en akse gennem corpus femoris.

Hos en voksen normalt 120-130°.

Front 25

Angiv betegnelsen for hhv. en forøget inklinationsvinkel og en formindsket inklinationsvinkel, samt angiv hvilken bevægelse der begrænses ved en formindsket vinkel.

Back 25

En vinkel over 130° betegnes coxa valga

En vinkel under 120° betegnes coxa vara

Ved en formindsket vinkel (coxa vara) begrænses abduktion i hofteleddet.

Front 26

Definér deklinationsvinklen og angiv hvilken betydning den har for underekstremitetens stilling (indtået/udtået)

Back 26

Vinklen mellem en akse gennem collum femoris og frontalplanet. Hos voksne er den 10-12°.

- Er vinklen større, er collum og caput anteverteret, derfor vil femur indadroteres når ledhovedet er i ledskålen, og pt. vil være indtået.

- Er vinklen mindre, vil femur omvendt udadroteres, og pt. vil være udtået.

Front 27

Patellaog quadricepssenener fjernet.

•3.1:Benævn de markerede strukturer

Back 27

•A:lig. cruciatumanterius

•B:lig. cruciatumposterius

•C:meniscuslateralis

•D:lig. collateralefibulare(laterale)

•E:lig. collateraletibiale(mediale)

Front 28

•Knæleddetset posteriortfra, kapslen er fjernet. Benævn de markerede strukturer

Back 28

A: m.popliteus-senen

B: meniscus medialis

Front 29

Hvad markerer pilene?

Back 29

A: eminentia intercondylaris

B: patella

C: epicondylus lateralis femoris

D: caputfibulae

Front 30

Definér genu valgum og genu varum, samt angiv de danske betegnelser.

Back 30

Længdeakserne gennem femur og tibia danner lateralt en vinkel, der er omkring 175°.

En mindre vinkel betegnes genu valgum (kalveknæ) og en større vinkel betegnes genu varum (hjulben)

Front 31

Angiv hos hvilket køn genu valgum ses hyppigst.

Back 31

Hos kvinder, skyldes det bredere bækken.

Front 32

Karakterisér articulatio genus (knæleddet)

Back 32

Ægte led, sammensat (femur, tibia, patella), simpelt led.

Mekanisk ledtype: modificeret hængselled, tvungen rotation og fleksionsrotation.

Hovedbevægelsen er flexion/extension.

Leddet har to intraartikulære ligamenter og to meniske.

Front 33

Gør rede for ledhoved og ledskål i knæleddets to pars femurotibiales

Back 33

Ledhoved(er):

Condylus medial et lateralis (femur)

- Artikulerer spiralformet med tibia og med tiltagende krumning bagtil

- Artikulerer fortil med tilsv. tibiakondyler

- Kondylerne er adskilt af fossa intercondylaris, som IKKE er bruskbeklædt

- Den laterale kondyl har et lige forløb ant/post. og en kortere ledflade

- Den mediale har et buet forløb, og en længere ledflade ant/post. --> drejes under extensionens slutfase indad, knæet låses

- Forskellig krumning bevirker at leddet er mest stabilt ved extension, koll. ligg. spændes

Ledskål(e):

Condylus medialis et lateralis (tibia)

- Reponerede (forskudte dorsalt)

- Retroverterede (vender prox. bagud)

- Eminentia intercondylaris: bruskbeklædt, ossøs sikring placeret centralt

Ledfladerne er let fordybede centralt. Manglende ledkongruens, udjævnes af de to meniske.

Front 34

Gør rede for ledhoved og ledskål i knæleddets pars femuropatellaris

Back 34

- Femurkondylerne mødes fortil som en trisseformet ledflade med føringsfure

- Artikulerer med ledfladen på patella, som har føringskam

- Lateral ledflade på femurkondyl er større og mere prominerende end den mediale

--> forhindrer at patella forskydes lateralt extension i knæleddet

Front 35

Beskriv placering, forløb og funktion for de to korsbånd

Back 35

Placerede intraartikulært, men extrasynovialt

Lig. cruciatum anterius hæfter på area intercondylaris anterior og har retningen opad, bagud og lateralt, hæfter på inderside af den laterale femurkondyl.

Lig. cruciatum posterius hæfter på area intercondylaris posterior og har retningen opad, fremad og medialt og hæfter på indersiden af den mediale femurkondyl.

Det anteriore bånd forhindrer tibia i at glide fremad ift. femur, det posteriore forhindrer tibia i at glide bagud ift. femur.

(Når femur er p.f.!!)

Front 36

Angiv form, tilhæftninger og funktion for knæleddets to meniske.

Back 36

- Seglformede set oppefra, Δ på tværsnit

- Meniscus lateralis udgør et stort segment af en lille cirkel

- Meniscus medialis udgør et lille segment af en stor cirkel

- Tilhæftet area intercondylaris anterior og posterior, den mediale er desuden tilhæftet lig. collaterale mediale.

- Fortil forbundne af lig. transversum genus

Funktion: består af fibrøs brusk og virker stødabsorberende.

Trykfordeling: de udligner inkongruensen mellem femur-og tibiakondylerne, og fordeler derved belastningen fra femur.

Front 37

Benævn de to palpable strukturer der er tilhæftet caput fibulae

Back 37

Lig. collaterale laterale og senen fra m. biceps femoris.

Front 38

Angiv ligg. cruciatas relation til membrana synovialis og membrana fibrosa

Back 38

Korsbåndende ligger intrakapsulært (inde i den fibrøse kapsel) men extrasynovialt (udenfor synovialmembranen)

Front 39

Angiv hvilken abnorm bevægelighed af knæleddet der ses ved en ruptur af lig. cruciatum anterius

Back 39

Tibia kan trækkes frem ift. femur

(Ruptur af forreste korsbånd kan testes ved Lachmans test)

Front 40

Beskriv for knæleddets collaterale ligamenter forløb, relation til ledkapslen og menisci samt deres funktion

Back 40

Lig collaterale mediale:

- Hæftet til periferien af meniscus medialis

- Indvævet i kapsel som hæfter på meniscus medialis

Lig collaterale laterale:

- Ikke indvævet i kapsel

- Hæfter ikke til meniscus lateralis

Læsion af de kollaterale ligamenter giver sideløshed.

Front 41

Benævn de strukturer der danner knæleddets kapsel fortil

Back 41

Quadricepssenen proximalt for patella, selve patella og lig. patellae.

Det accessoriske strækkeapparat: på begge sider passerer fibre fra hhv. m. vastus laterlis et medialis forbi og hæfter på hver sin tibiakondyl

Front 42

Benævn de strukturer der hæfter på hhv. den mediale og den laterale menisk

Back 42

- Synovialmembranen

- Fibrøs kapsel (kun delvist på den lat.)

- Lig. transversum genus

- Lig. collaterale mediale (meniscus medialis)

- Lig. meniscofemorale posterius ( ml. lateral menisk og posteriore korsbånd)

- Lig. coronarium (ml. medial menisk og tibia)

Front 43

Angiv navn og beliggenhed for de bursae som ofte kommunikerer med knæleddet

Back 43

Bursa suprapatellaris: under quadricepssenen

Bursa subpopliteus: under popliteussenen

Bursa m. semimembranosi: under semimembranosussenen, før dens deling til tre crura

Bursa subtendinea m. gastrocnemii medialis: under caput mediale af m. gastrocnemius udspring

Front 44

Benævn det ligamenter i knæleddets kapsel posteriort, der er dannet af den skrå insertion af m. semimembranosus

Back 44

Lig. popliteum obliquum

Virker som kapselspænder ved flexion i knæet

Front 45

M. vastus medialis når med sin insertion langt ned på patellas mediale kant. Angiv den funktionelle betydning af denne insertion.

Back 45

De relativt horisontale fibre vil trække patella medialt under extension, hvilket sammen med den prominerende laterale femurkondyl modvirker dislokation af patella, der ellers ville trækkes lateralt under extension pga. m. quadriceps femoris' skrå træk.

Front 46

Angiv hvilken funktion m. popliteus har på knæleddet

Back 46

Knæleddets "oplåser"

Desuden proprioreceptiv muskel, der monitorerer knæleddets bevægelser

Front 47

Beskriv kort aflåsningen og oplåsningen af knæleddet

Back 47

- Under extension opbruges artikulationsfladen i det laterale femurotibialled først

- Krumning af mediale femurkondyl og stramningen af korsbåndene bevirker at femur indadroteres

- Der sker herved en yderligere stramning af korsbåndene --> knæleddet "låses"

- Oplåses ved en udadrotation af femur, foretaget af m. popliteus

Front 48

Angiv bevægelserne i knæleddet

Back 48

Modificeret hængselled, dvs. der kan foretages flexion, extension og rotation. Rotationen er maksimal ved en 90° flexion, da de kollaterale ligamenter afslappes.

Front 49

Angiv den anatomiske begrundelse for at patella disloceres lateralt under extension i knæleddet

Back 49

Patella er bevægelig, indskudt mellem m. quadricepssenen og lig. patellae. Pga. den åbne vinkel lateralt mellem længdeakserne gennem femur og tibia, vil m. quadriceps femoris have et skråt træk lateralt på patella.

Front 50

Et hævet knæled bør punkteres. Angiv hvilket punktursted man ofte anvender.

Back 50

Nålen føres vandret ind 1 cm over og 1 cm lateralt for patella.

Front 51

Angiv hvilken form for læsion fedt i ledvæsken indikerer

Back 51

Fraktur, fedtvæv fra den gule knoglemarv i ledvæsken.

Front 52

Benævn de markerede knogler

Back 52

•1:calcaneus

•2:talus

•3:os naviculare

•4:os cuneiformemediale

•5:os metatarsaleI

Front 53

•Benævnde markerede strukturer

Back 53

•A:lig. talocalcaneuminterosseum

•B:aponeurosisplantaris

•C:sesamlnogle

Front 54

Ankelleddetset lateralt fra.

• Benævn de markerede ligamenter

Back 54

•A:lig. tibiofibulareanterius

•B:lig. talofibulareanterius

•C:lig. talocalcaneuminterosseum

Front 55

•Ankelleddetset lateralt og medialt fra.

Benævn de markerede ligamenter

Back 55

A:lig. calcaneofibulare

Front 56

Ankelleddet set lateralt og medialt fra.Benævn de markerede ligamenter

Back 56

B:lig. deltoideum

Front 57

Benævn de markerede knoglestrukturer

Back 57

•A:tuber calcanei

•B:sustentaculumtali

•C:caputtali

Front 58

•Knoglestrukturerder danner ledskål og ledhovedi articulatio talocruraliser tydeligt aftegnet.

•:Benævn de markerede strukturer

Back 58

A: malleolus medialis

B: malleolus lateralis

C: syndesmosis tibiofibularis

Front 59

•Benævn de markerede strukturer

Back 59

•A:distaletibiaepifyse

•B:distaleepifyseskivei tibia

Front 60

•Benævnde markerede strukturer

Back 60

•A:os naviculare

•B:os cuneiformemediale

•C:os cuneiformeintermedium

•D:sesamlnogle

•E:os cuneiformelaterale

•F:os cuboideum

Front 61

Karakterisér articulatio talocruralis (øvre ankelled)

Back 61

Ægte, sammensat led (tibia, fibula og talus).

Mekanisk et hængselled, derfor slap kapsel fortil og bagtil, samt kollaterale ligamenter.

Bevægelser: dorsalflexion/plantarflexion

Syndesmosen mellem tibia og fibula kan spændes.

Front 62

Beskriv kort ledhoved og ledskål i talocruralleddet

Back 62

Ledhoved: trochlea tali

- Føringsfure superiort

- Brederst fortil, hvilket gør at syndesmosen udspændes under dorsiflexion

- Medialt kommaformet ledflade, artikulerer med medial tibiamalleol

- Lateralt konveks/konkav ledflade, artikulerer med lateral fibulamalleol

Ledskål: dannes af tibials malleolus medialis og fibulas malleolus lateralis

- Gaffelformet

- Forbundet via syndesmose, kan spændes

- Syndesmosen er dannet af lig. tibiofibulare anterius og posterius, samt lig. tibiofibulare interosseum

Front 63

Benævn de kollaterale ligamenter i articulatio talocruralis og angiv deres funktion

Back 63

Medialt: lig. deltoideum

Lateralt: lig. calcaneofibulare, lig. talofibulare anterius et posterius

Sikrer sidestabilitet i ankelleddet, holder ledskål på plads over ledhoved, proprioceptive.

Front 64

Beskriv kort den fibrøse kapsel i talocruralleddet.

Back 64

- Tynd og slap fortil og bagtil

- Stram og tyk medialt og lateralt

- Hæfter længst fra bruskranden anteriort på collum tali, derfor størst omslagsfold her

- Hæfter proximalt lidt fra bruskranden

Front 65

Benævn det ligament der ofte er udsat for en ruptur ved en forstuvning af foden (inversion-plantarflexionsskade)

Back 65

Lig. talofibulare anterius

Front 66

Angiv hvornår articulatio talocruralis er mest stabilt og begrund svaret

Back 66

Ved dorsalflexion, da trochlea tali presser den laterale malleol ud til siden, og syndesmosen mellem fibula og tibia udspændes.

Front 67

Angiv hvilke bevægelser der kan udføres i ankelleddet

Back 67

Typisk hængselled.

Dorsi/plantarflexion omkring en transversel akse gennem spidsen af malleolerne.

Front 68

• Angiv hvilke bevægelser der kan udføres i ankelleddet.

Back 68

typiskhængselled med plantarfleksion og dorsalfleksion omkring en transversel akse gennem spidsen af malleoli.

Front 69

Benævn de markerede strukturer

Back 69

•A:ledskålenpå os naviculare

•B:lig. talocalcaneuminterosseum

•C:lig. calcaneonaviculareplantare

•D:ledfladepå sustentaculumtali

Front 70

Karakterisér articulatio subtalaris

Back 70

Ægte led, sammensat (talus, calcaneus og os naviculare) og kombineret led.

To adskilte ledhuler, forreste (art. talocalcaneonavicularis) er et funktionelt kugleled, mens bagerste (art. talocalcaneo) er et funktionelt drejeled.

Samlet et funktionelt drejeled, med bevægelserne inversion og eversion.

Front 71

Beskriv kort de strukturer der danner hhv. ledhoved og ledskål i den forreste del af subtalarleddet

Back 71

- Konkav ledskål på os naviculare

- 8-tals formet ledflade på sustentaculum tali

- Bruskbeklædt ledbånd forbinder de to

- Ledskålen benævnes acetabulum pedis, og får pga. ledbåndet en halvkugleform og er fjedrene

Front 72

Benævn det ligament som er beliggende i sinus tarsi og som binder talus og calcaneus sammen

Back 72

Lig. talocalcaneum interosseum

Front 73

Angiv hvilke bevægelser der kan udføres i subtalarleddet

Back 73

Inversion = løft af mediale fodrand

Eversion = løft af laterale fodrand

Bevægeaksen passerer fra bagerste laterale del af calcaneus medialt og dorsalt til medialsiden af collum tali

Front 74

Angiv i rækkefølge (proximalt til distalt) hvilke knogler der indgår i fodens mediale længdebue, springbuen.

Back 74

- Calcaneus

- Talus

- Os naviculare

- Os cuneiforme mediale

- Os metatarsale I

Front 75

Angiv i rækkefølge (proximalt til distalt) hvilke knogler der indgår i fodens ydre længdebue, standbuen.

Back 75

- Calcaneus

- Os cuboideum

- Os metatarsale V

Front 76

Karakterisér fodens tværbuer.

Back 76

Skyldes kileformen af ossa cuneiforma II og III samt kileformen af bases ossa metatarsalia II og III. Ligamenter og muskler understøtter tværbuerne.

Capita på metatarsalia ligger i plan med underlaget, men holdes sammen af lig. metatarsale transversum profundum.

Front 77

Angiv tre fibrøse strukturer der medvirker til opretholdelse af fodens længdebuer

Back 77

- Aponeurosis plantaris

- Lig. plantare longum

- Lig. calcaneonaviculare plantare

Front 78

Angiv for den superficielle fibrøse struktur der opretholder fodens længdebuer proximal og distal tilhæftning, samt funktion ved landing og spring.

Back 78

Aponeurosis plantaris

Hæfter proximalt til tuber calcanei. Distalt insererer den via 5 stråler i huden og profund i de fibrøse seneskeder på tæerne og herved på tåknoglerne.

Aponeurosen beskytter de underliggende bløddele. Under belastning som ved spring og landing vil den holde sammen på fodens trekantkonstruktion.