Overordnet Hjerte

Front 1

Beskriv den normale impulsudbredelse i hjertet.

Back 1

Sinusknuden generereraktionspotentialer spontant og rytmisk/regelmæssigt. Et aktionspotentialei sinusknuden opstår, når et spontant genereret lokalt potentiale, præpotentialet, når tærskelværdien.

Fra sinusknuden spredes aktionspotentialerne overvæggen i atrierne og bevirkeratriekontraktion. Særlige ledningsveje sørger for, at aktionspotentialetpropageres fra sinusknuden til AV-knudenhurtigere end propageringen over væggene i atrierne.

AV-knuden lederaktionspotentialerne lidt langsommere end resten af ledningssystemet: der sker en forsinkelsepå ca. 0,11 sek. i AV-knuden som sikrer, at atriernes kontraktion er afsluttet, førkontraktion af ventriklerne påbegyndes.

Fra AV-knudenpropageres aktionspotentialet via detHiss'-ke bundt. Gennemborerhjerteskelettet (bindevævsplade mellem atrium og ventrikler). Deler sig i enhøjre og venstre gren. Begge løber ned igennem septum interventrikulare tilhjertets apex.

For enden af detHiss’ke bundt forgrener cellerne sig i Purkinjefibrene. Purkinje fibrenetrænger ind i ventrikelvæggenes myocardium og bevirker kontraktion af ventriklerne. Mange åbnecelleforbindelser (gap junctions) mellem cellerne i Purkinje fibrene = meget hurtig propagering af aktionspotentialet idisse fibre -> sikrer næsten samtidigkontraktion af hele ventrikelmuskulatur. Kontraktion starter ved apex og fortsætter mod basis i vridendebevægelse.

Front 2

Beskriv kort hvorledes hjertets elektriske aktivitet kan illustreres ved et EKG.

Back 2

Definition og fremgangsmåde: Ved hjælp af EKG kan hjertets elektriske aktivitetmåles. EKG måler ikke et enkelte aktionspotentiale i hjertet, men summationenaf samtlige aktionspotentialer i hjertet på et bestemt tidspunkt. Foretagesved, at der placeres elektroder på bestemte steder på kroppen.

Fortolkning af EKG:

o P-tak: Atrienerne depolariserer.

o QRS-kompleks: Ventriklerne depolariserer (atriernesrepolarisering skjules bag QRS-komplekset).

o T-tak: Ventriklerne repolariserer.

o PQ-interval: Atrierne kontraherer og begynder atafslappes. Ca. 0,16 sek.

o QT-interval: Ventriklerne kontraherer og begynderat afslappes. Ca. 0,36 sek.

Anvendelse: man registrere anomalieri hjerterytme (f.eks. atrieflimmer), atrofieller hypertrofi af dele af hjertemusklen samt ca. lokalisation af beskadiget hjertemuskulatur.

Front 3

Definer atrieflimmer.

Back 3

Atrieflimren: Hurtig, ukoordineret oghvirvelstrømagtig aktivitet i atrierne.Atriekontraktion er helt ophævet,fordi atrierne nærmest sitrer. Antal af impulser, der overledes tilventriklerne varierer, så ventrikelrytmen bliver uregelmæssig.

Front 4

Skitser hjertet (frontalt gennemskåret) og angiv blodstrømmens retning samt vigtige strukturer.

Back 4

..

Front 5

Definer hjertets absolutte refraktære periode og anfør betydningen af denne.

Back 5

Den absolutte refraktære periode: Den tidsperiode efter et elektrisk stimulus, hvorhjertemuskelcellen er helt upåvirkelig overforyderligere stimulering. Omfatter depolariseringsfasen, den tidligerepolariseringsfase og plateaufasen.

Front 6

Anfør størrelsesordenen af hjertets minutvolumen (cardiac output) i hvile samt anfør med hvilken faktor dette kan øges under maksimalt fysisk arbejde.

Back 6

5 liter i minuttet. Kan øges med en faktor 5-6.

Front 7

Anfør størrelsesordenen af hjertefrekvensen (pulsen) i hvile samt under maksimalt fysisk arbejde.

Back 7

hos en normal person i hvile er hjertefrekvensenca. 72 slag/minut og slagvolumen er ca. 70 ml pr. slag: 5 liter/min.

Denne kan stige til omtrent 200 slag i minuttet.

Front 8

Redegør kort for regulationen af hjertefrekvensen.

Back 8

..

Front 9

Beskriv faserne i hjertemusklens aktionspotentiale.

Back 9

..

Front 10

Angiv hovedbestanddelene af plasma.

Back 10

90% vand, 7% plasmaproteiner og 3% andet (elektrolytter, næringsstoffer, hormoner, gasser, affaldsstoffer og enzymer)

Front 11

Beskriv mindst 2 hovedfunktioner for plasmaproteinerne.

Back 11

Fibrinogener: koagulation

Albumin: Transportprotein og opretholder osmotisk tryk

Globulin: immunforsvar og transportprotein

Front 12

Anfør mindst 3 elektrolytter i plasma.

Back 12

Natrium

Kalium

Klorid

Calcium

Fosfat

Front 13

Anfør 2 vigtige gasser som findes opløst i plasma.

Back 13

Co2 og O2

Front 14

Definer hæmatokrit.

Back 14

Hæmatokritværdien, er den procentdel af den totale blodvolumen, der udgøres af røde blodlegemer

Front 15

Angiv normalområdet for hæmatokrit hos henholdsvis mænd og kvinder.

Back 15

Mænd: 40-54%

Kvinder: 37-47%

Front 16

Redegør for ABO blodtype systemet.

Back 16

ABO-blodtypesystemet bruges til at afgøre, hvor vidt at et individ kan modtage el. give blodtransfusioner. Der findes 4 typer blod i ABO systemet:

Type-A: som har type A-antigener på overfladen af blodcellerne og type B-antistoffer i plasmaet.

Type-B: som har Type B-antigener og type A-antistoffer

Type-AB: som har Type A- og B-antigener men ingen antistoffer

Type-O: som har hverken A- eller B-antigener, men både A- og B-Antistoffer.

Front 17

Beskriv hovedtræk i koagulationsprocessen.

Back 17

Blodkoagel dannes ved større skader, hvor vasokonstriktion og trombocytpropper ikke er tilstrækkelige. Et koagel består af trådagtige proteinfibre kaldet fibrin.

Et blodkoagel bliver dannet gennem en kaskadevirkning af stoffer, der ellers er inaktive. Man kan inddele koagulationsprocessen i tre faser:

- Dannelse af prothombinase

- Omdannelse af protrombin til trombin vha. prothrombinase.

- Omdannelse af fibrinogen til fibrin vha. trombin.

- Fibrinnetværket opfanger blodlegemer og danner en geleagtig masse. Når koagelet er dannet, kondenseres det.

Antikoagulationsfaktorer forhindrer at koagulationen breder sig til hele kroppen.

Front 18

Anfør normale værdier for blodtrykket i aorta ascendens (sv.t. måling på overarm).

Back 18

..

Front 19

Redegør for hvorledes det arterielle blodtryk reguleres.

Back 19

..

Front 20

Definer arterier og vener.

Back 20

..

Front 21

Beskriv hovedtræk af karvæggens opbygning og anfør eventuelle forskelle heri imellem arterier og vener.

Back 21

..

Front 22

Angiv blodvolumenets størrelse hos en rask, voksen person.

Back 22

..

Front 23

Beskriv princippet bag blodtryksmåling med en blodtryksmanchet.

Back 23

..

Front 24

Anfør virkninger af fysisk arbejde, psykiske stress-situationer, søvn og stigende alder på det arterielle middelblodtryk.

Back 24

..

Front 25

a. Angiv erythrocytters omtrentlige størrelse og form.

b. Angiv hæmoglobins bestanddele.

c. Redegør for hæmoglobins funktion.

Back 25

a: Bikonkave, ca. 7,5my i diameter 2,5my i højde

b: 4 polypeptidkæder (globindelen) og 4 hæmmolekyler

c: Transport af ilt, Co2 og nitric acid.