Hjerte

Front 1

Hvilke undersøgelser findes der af hjertet, og hvilke sygdomme undersøger man for?

Back 1

Cytologi: benyttes ikke fra selve hjertet, men fra væske fra pericardiet, der undersøges for tilstedeværelse af maligne- eller betændelsesceller.

Histologi: vurdering af transplantation, kardiomyopati, tumor (perikardiet).

Andre undersøgelser: BT-måling, EKG, blodprøver (tegn på iskæmi --> troponin T, troponin I og kreatininkinase isoenzym MB)

Molekylær biologiske undersøgelser: kardiomyopatier, ion-kanal-sygdomme, Marfans syndrom

Front 2

Nævn tre kongenitte lidelser

Back 2

Ventrikelseptumdefekt (overløb af blod fra VV til HV. Hvis tilstanden ikke rettes kirurgisk medfører det hypertrofi af VV. Behandles med shunt)

Atrieseptum defekt (lokaliseret i fossa ovalis)

Persisterende ductus arteriosus (shunting af blod fra aorta til a. pulmonalis ==> pulmonal hypertension + sekundært højresidigt hjertesvigt. Ses især hos præmature børn + børn udsat for rubellavirus under graviditet).

Fallots tetralogi

Transposition (tilstand, hvor den normale forbindelse mellem ventrikler og de store arterier ikke er tilstede).

Biskupid aortaklap

Front 3

Hvilke fire lidelser indgår i Fallots tetralogi?

Back 3

Ventrikelseptumdefekt

Overridende aorta

Pulmonal klapstenose

Højresidig ventrikelhypertrofi

Front 4

Hvilken kongenit sygdom er den hyppigste?

Back 4

Biskupid aortaklap.

Ses hyppigst hos mænd og medfører øget risiko for aortastenose med symptomer i 30-60 års alderen + øget risiko for endokarditis

Front 5

Hvilke inflammatoriske sygdomme i hjertet findes der?

Back 5

Endokarditis

- Infektiøs: 300-400 tilfælde årligt i DK. 90% skyldes bakteriel infektion (gruppe A streptokokker, enterokokker). Giver feber, influenzalignende symptomer og er en embolikilde. Ubehandlet er der en 25% mortalitetsrate.

- Ikke-infektiøs: er immunologisk betinget. Skyldes typisk febris rheumatica.

Myokarditis

- Infektiøs: skyldes typisk en virusinfektion (enterovirus, adenovirus, Epstein Barr). Forandringerne er fokale, så biopsier fra myocardiet vil ikke altid afsløre sygdommen.

Perikarditis

- Infektiøs: virus + bakterier

- Ikke-infektiøs: AMI

Idiopatisk perikarditis er selvlimiterende, mens ekssudativ pericarditis ved karcinose er livstruende.

Front 6

Nævn tre degenerative sygdomme i hjertet

Back 6

Dilateret kardiomyopati (karakteriseret ved dilatation af hjertekaviteterne og med systolisk dysfunktion, hvorved pumpefunktionen nedsættes)

Hypertrofisk kardiomyopati (udtalt venstresidig hypertrofi. Forekomst af arytmier og pludselig død. Arvelig, ofte unge).

Restriktiv kardiomyopati (reduktion af ventriklernes eftergivelighed).

Arytmogen højre ventrikel kardiomyopati (ARVC) (rytmeforstyrrelser med udgangspunkt i højre ventrikel. Medfører myocyttab, fedtinfiltration og fibrose)

Front 7

Hvilken degenerativ sygdom er hyppigst?

Back 7

Dilateret kardiomyopati.

Karakteriseret ved dilatation af hjertekaviteterne og med systolisk dysfunktion, hvorved pumpefunktionen nedsættes.

Multifaktoriel

Front 8

Nævn klapsygdommene

Back 8

De fleste klapsygdomme øger risikoen for infektiøs endokarditis.

Mitralstenose, mitralinsufficiens, aortastenose, aortainsufficiens, højresidig klapsygdom.

Front 9

Hvad forstås ved mitralstenose?

Back 9

Forsnævning af mitralostiet. Er sjælden i DK.

Opstår som følge af febris rheumatica. Giver anledning til atrieflimren, tromber og embolier.

Front 10

Hvad forstås ved mitralinsufficiens?

Back 10

Utæt mitralklap.

Den hyppigste klapfejl.

Mitralklapsprolaps (floppy valves) er idiopatisk eller skyldes Warfans.

Kan være følge til infektiøs endokarditis, reumatisk feber.

Front 11

Hvad forstås ved aortastenose?

Back 11

Forsnævring af aortaostiet. Den hyppigste operationskrævende klapfejl.

Skyldes aldersbetingede forandringer i klappen. Giver angina pectoris og besvimelse.

Front 12

Hvad forstås ved aortainsufficiens?

Back 12

Utæt aortaklap.

Kan typisk opdeles i en akut og kronisk form:

- Akut: opstår i forbindelse med infektiøs endokarditis

- Kronisk: skyldes globalt reumatisk feber

Giver angina pectoris

Front 13

Hvad forstås ved højresidig klapsygdom?

Back 13

Trikuspidal og og pulmonalklap sygdom. Er langt sjældnere end de øvrige.

Sker typisk for stiknarkomaner, på traumatisk basis, hepatomegali, kongenit misdannelse.

Front 14

Hvilken klapsygdom er den hyppigste?

Back 14

Mitralinsufficiens

Front 15

Hvilken klapsygdom er den hyppigst operationskrævende klapfejl?

Back 15

Aortastenose

Front 16

Hvad forstår man ved infarkt?

Back 16

Nekrose i væv som følge af ophørt/reduceret blodtilførsel.

Front 17

Hvad er AMI, og hvordan kan det opdeles?

Back 17

Akut myocardie infarkt.

Den hyppigst udløsende årsag er trombose eller blødning i et aterosklerotisk plaque i en koronarterie.

Kan inddeles i transmuralt og subendokardielt.

Transmuralt: iskæmisk nekrose strækker sig gennem hele væggen fra endocardiet til epicardiet.

Subendokardielt: iskæmisk nekrose er begrænset til den indre tredjedel af væggen.

Front 18

Hvilke symptomer oplever patienter ved AMI?

Back 18

Dyspnø, koldsved, bleghed, nedsat blodtryk, øget antal koronarenzymer.

Front 19

Hvad kan man se ved AMI efter henholdsvis få timer, flere timer, få dage, flere dage, få uger og flere uger?

Back 19

Få timer: ingen ændring

Flere timer: vævet bliver mørkere, koagulationsnekrose

Få dage: gulligt væv, koagulationsnekrose, infiltration med neutrofile granulocytter

Flere dage: gullig med rødlig hyperæmisk randzone, makrofager laver fagocytose

Få uger: gullig til rødgrå, granulationsvæv

Flere uger: gråhvidt væv, fibrose og kollagenaflejring

Front 20

Hvilke komplikationer kan ses ved AMI?

Back 20

Tidlige: død, arytmier, mitralinsufficiens grundet papillærmuskelruptur, myokardieruptur med hjertetamponade, perikarditis.

Sene: hjertesvigt, muraltrombe, ventrikelaneurisme, lungeødem (hjertefejlsceller)

Front 21

Hvad forstår man ved reperfusion ved AMI, og hvad kan dette forårsage?

Back 21

Ved reperfusion forstås genskabelse af det myokardielle blodflow. De reversibelt skadede celler kan reddes, men de irreversible skade og døde celler kan blive morfologisk ændrede som følge af genskabelse af blodflow.

Kan forårsage arytmier, blødning og celleskade.

Front 22

Hvordan kan man opdele iskæmisk hjertesygdom?

Back 22

Kan inddeles i akut koronart syndrom og i kronisk iskæmisk hjertesygdom.

Akut koronart syndrom kan føre til ustabil (akut) angina pectoris, AMI og pludselig hjertedød.

Kronisk iskæmisk hjertesygdom kan føre til hjerteinsufficiens, stabil (kronisk) angina pectoris, venstresidig hypertrofi (hjertets vægt vil være øget) og arytmi.

Front 23

Angiv årsager til pludselig hjertedød

Back 23

AMI

Kongenit

Mitralklapsprolaps

Aortastenose

Myokarditis

Kardiomyopati

Ledningsblok

Ion-kanal-sygdomme

Prognosen for overlevelse ved hjertestop uden for hospital er i DK 5%

Front 24

Angiv neoplastiske forandringer i hjertet samt deres hyppighed.

Back 24

Primære tumorer er sjældne og benigne.

- Myksom: hyppigste primære hjertetumor. 75% af tilfældene ses i VA, hvorfor mange PT vil præsentere sig med symptomer op mitralklapsygdom.

- Fibroelastom: hamartom, som udelukkende forekommer på endokardiet som en prominerende papillær proces.

Metastaser er hyppige.

Front 25

Hvad er den største komplikation ved hjertetransplantation?

Back 25

Afstødning.

I de efterfølgende år er det største problem kroniske forandringer i karrene - specielt koronararterierne, hvor der ses udtalt stenosering som følge af en kraftig fortykkelse af karrenes intima.