Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
180 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Adfærd er styret af? |
1. Genetik (prædisponering for adfærden/indre stimuli) |
|
|
Er adfærd til gavn for arten eller individet? |
Individet og dets afkom Det handler for individet om, at videreføre sine gener til sit afkom. |
|
|
Fylogeni har: |
1. Betydning for artens udvikling |
|
|
Adfærds funktion |
Overlevelse og reproduktion: adfærd der bygger på individets overlevelses- og reproduktionsevner |
|
|
ESS betyder..? |
Evolutionarily stable strategy: en strategi, som når først den er optaget af alle medlemmer af en population, forhindrer andre "rationelle" alternativer Din strategi/beslutning afhænger af andres beslutninger |
|
|
Ontogeni betyder…? |
Adfærd som udvikles løbende i individets liv Adfærdsproblemer har ofte rod i ontogeni |
|
|
Betydningen af mekanistisk adfærd? |
Adfærd som bygger på motivation og fysiologi -> adfærd som kan forklares i termer af fysiologi eller motivation Fordi den er tørstig = fysiologisk behov |
|
|
FAP = ? |
Fixed action pattern: instinktiv gentagen adfærd, som ikke er variabel indenfor arten Fx mågeart, som har en rød plet på næbet, hvorpå ungen hakker for at stimulere regurgitation |
|
|
MAP = ? |
Modal Action Pattern (også kaldet FAP) |
|
|
FAP (også kaldet MAP) styres af? |
Afhængige af motivation -> enten indre eller ydre stimuli Fx et gab, hund der ryster sig, gåsen der ruller ægget tilbage i reden. -> kan mekanismen forløber uanset om man forsøger at den tilbage |
|
|
FBP = ? |
Fractionable behaviour patterns |
|
|
Sammenhæng mellem motivation og adfærd? |
Analyse af adfærd kan give idé om motivationen bag Fx: hunden drikker (adfærd) = den er tørstig (motivation) |
|
|
Motivation er afhængig af? |
Indre faktorer (fysiologisk drift) Fx mangel på næring (mad), redebygning hos svin Fx hvor godt maden dufter Stærk motivation uden mulighed for, atudføre adfærden leder til laverevelfærd/frustration |
|
|
Negativ feedback er..? |
Udførsel af adfærd mindsker motivationen til at fortsætte samme adfærd Fx æde, drikke |
|
|
Hysteresis er..? |
Forsinket negativ feedback |
|
|
Positiv feedback er..? |
Udførsel af en adfærd er med til at øge motivationen for dens udførsel Funktionen er at dyrene bliver ved med en adfærd i længere tid inden de skifter til en anden adfærd Mekanismen er at dyrene bliver mere sultne når de begynder æde (end de var inden) |
|
|
Appetitiv adfærd er..? |
"Aktiv, fleksibel, søgende" adfærd |
|
|
Konsumatorisk adfærd er..? |
Ses efter appetitiv adfærd er udført |
|
|
Feedforward er..? |
Udførsel af en adfærd før det fysiologiske behov er opstået (før motivation) |
|
|
Lorenz psykohydrauliske model: |
Kontinuerlig påfyldning af "motivation" (internt stimuli build-up) --> motivationen bygges op over tid Der er ingen fysiologisk feedback! Kan bruges til at beskrive forekomsten af adfærdsbehov |
|
|
Homeostase modellen: |
Der findes et internt setpoint. Bliver dette for lavt udløses adfærd for korrektion af setpoint |
|
|
Klassisk/Pavlovsk konditionering: |
Associering af en hændelse (stimuli) med følgelse af en anden hændelse (respons/mad mv.). Gør at dyr kan være i stand til at forudse events Fx at hunden forbinder lyden af klokke med efterfølgende fodring (Pavlovs forsøg) |
|
|
Operant (instrumentel) konditionering: |
Association af en adfærd med dens hændelse (konsekvens) --> "trial and error" |
|
|
CS = ? |
Conditioned stimulus: den stimuli der bevist tilføres Fx en kommando |
|
|
US = ? |
Unconditioned stimulus: den stimulus der ikke kan kontrolleres (baggrundsstøj, fugl der flyver forbi osv.) |
|
|
CR = ? |
Conditioned response: respons på stimuli |
|
|
Hvornår er associationen bedst? |
I de fleste tilfælde skal CS og US komme meget tæt på hinanden Antallet af andre hændelser mellem CS og US påvirker indlæringshastigheden Ved at bruge secondary reinforcers så kan afstandet mellem CS og US øges uden at det påvirker indlæringen |
|
|
Opdeling af indlæring (3 niveauer): |
1) Nedarvet adfærd og klassisk konditionering |
|
|
Kognition er..? |
Mentale processer som hukommelse, evnen til at tænke, bevidsthed osv. |
|
|
Deklarativ repræsentation betyder..? |
Kendskab til sammenhænge mellem ting (form for hukommelse bygget på egne erfaringer), der giver anledning til fleksible respons/tilpasninger af adfærden |
|
|
Procedural repræsentation betyder..? |
Respons på stimuli |
|
|
Arbejdshukommelse er…? |
Korttidshukommelse |
|
|
Referencehukommelse er…? |
Langtidshukommelse |
|
|
Object permanence er…? |
Viden om, at objekter er separate entiteter, som forbliver selv når de er ude af observatørens synsfelt (omvendt af "out of sight out of mind") |
|
|
Social kognition/imitation er..? |
Når et naivt dyr (observatør) får ny viden fra et andet udviklet dyr, der gør at observatøren lærer mere effektivt => "gør som mor gør" |
|
|
Kognitiv/emotionel bias er..? |
Dyrets følelser (positive eller negative) påvirker hvad den tror bliver udfaldet (positivt eller negativt) |
|
|
Anatomiske strukturer med indflydelse på motivationen: |
Hypofysen og hypothalamus har indflydelse på al motivation og dermed adfærd |
|
|
Anatomiske strukturer med indflydelse på emotioner: |
Limbiske system (hypothalamus, hippocampus, amygdala) |
|
|
Det limbiske systems indvirkning på "the reward system": |
Frigiver hormoner: - Serotonin: har indvirkning på stress og stereotyp adfærd |
|
|
Primaters søvnmønster: |
Mono- eller bifasisk: sover én eller to gange i døgnet |
|
|
Husdyrenes søvnmønster: |
Polyfasisk: sover flere gange i døgnet |
|
|
Alticiale dyrs søvnmønster: |
Altriciale dyr (født underudviklede/for tidligt) har brug for mere REM for at udvikle hjernen |
|
|
Søvnens to faser |
1) Rapid eye movement (REM)
|
|
|
Reproduktions og maternel adfærd påvirkes af? |
Endokrine faktorer: hormoner |
|
|
Hormonel indflydelse på maternel opførsel: |
- Progesteron: opretholder graviditet - Prolactin: yverudvikling, redebygning præpartum, indflydelse på pasning af afkom - Oxytocin: uteruskontraktion, mælkenedlægning, giver udpræget fysiologisk antistress effekt |
|
|
Fysiologi bag stress-relateret adfærd: |
Hypothalamic-pituitary-adrenocortical axis (HPA) |
|
|
Mutualistisk adfærd betyder: |
Mutual = gensidig
Til gavn for både det dyr som udfører adfærden og det dyr som modtager adfærden |
|
|
Manipulerende adfærd betyder: |
Til gavn for det dyr som udfører adfærden, men ikke for modtager |
|
|
Altruistisk adfærd betyder: |
Tab for det dyr som udfører adfærden, men til gavn for modtager
Uselvisk adfærd
|
|
|
Reciprok altruisme betyder: |
I første omgang et tab for det dyr som udfører adfærden, som som forventes gengældt senere Fx deler føder med dem, som ikke har fanget noget. |
|
|
Trodsig adfærd betyder: |
Ikke til gavn for nogen |
|
|
Kin-selektion og Hamiltons regel: |
Altruistisk adfærd mod slægtninge (ofte grupper med tæt beslægtede individer), hjælper hinanden, giver større chance for at videreføre "vores gener" C= reproduktiv cost for individet |
|
|
Typer af social adfærd indenfor grupper: |
Hierakier: dyrene i gruppen har forskellig rang |
|
|
Hierakier defineres som: |
Rang mellem dyr i samme flok Nedsætter risikoen for konkurrence og giver derfor mere socialt stabile grupper |
|
|
Social genkendelse af artsfælder. Hvorfor? Hvordan? |
Giver anledning til parring indenfor samme art |
|
|
Social genkendelse af slægtninge. Hvorfor? Hvordan? |
For at undgå indavl Hjælpe egne gener -> "selfish genes" |
|
|
Social genkendelse indenfor grupper. Hvorfor? Hvordan? |
Bibeholde socialt stabil gruppe |
|
|
Spacing adfærd: |
Personal space (særligt omkring hovedet) |
|
|
Social facilitering: |
Også kaldet allelomimetisk (smitsom) adfærd: Synet af et dyr som udfører en adfærd, motiverer dyret til at udføre samme adfærd |
|
|
Monogami betyder: |
Han og hun bliver sammen, begge hjælper til |
|
|
Polygami betyder: |
Han parrer flere hunner, hunner passer unger |
|
|
Polyandry betyder: |
Hunner parrer flere hanner, hanner passer unger (fisk) |
|
|
Promiskuitet: |
Blanding af polygami og polyandry |
|
|
Kommunikation: |
Overførsel af information fra individ A til individ B, oftest til fordel for A |
|
|
Kommunikationsruter: |
Visuel (fx positurændring: vigtig for dagaktive dyr, bedst over kort afstand) |
|
|
Agonistisk adfærd: |
Adfærd i forbindelse med konflikter mellem slægtninge: truende, underkastende |
|
|
Metakommunikation: |
Signal som ændrer betydningen af andre givne signaler |
|
|
Leg - hvorfor? |
Voksen <> unge = træning |
|
|
Stereotypi: |
Bevægelsesmønstre som er uvarierende, repetitive og uden funktion eller formål Stereotypi kan være en velfærdsmarkør (Mén efter dårlig velfærd) |
|
|
Typer af stereotypier hos husdyrene: |
Orale stereotypier = ses hos græssende dyr hvor motivation for græsning er stor (fx krybbebidning) (ses også hos heste der ikke får afløb for deres energi, eller står i boks længe af gangen = vævning) |
|
|
Faser i udviklingen af en sterotypi: |
1) Adfærden er kontrastafhængig |
|
|
Allostatis er..? |
Stabilitet gennem/til trods for forandring |
|
|
Stressorer er afhængige af? |
I mindre grad af de fysiske karakteristika (varighed, frekvens, styrke) |
|
|
Valg af dyreforsøg: |
Afhænger af: Dyrets race |
|
|
Elastiske vs. uelastiske behov: |
Elastiske behov: |
|
|
Typer af aggression: |
1) Offensiv aggression (andre hunde, ejer) |
|
|
Offensiv aggression er..? |
Forsvar af ejer eller besidderisk aggression overfor noget dyret vil have (fx foder, legetøj, hunner) |
|
|
Defensiv aggression er..? |
Forsvarsrelateret: Forsvar af ejer Forsvar af territorie Smerterelateret aggression (forsvar af sig selv) |
|
|
Ressource-relateret aggression er..? |
Afhænger af "ressource holding potential" (ofte dyrets størrelse) => motivation |
|
|
Supernormal stimuli er..? |
Når den stimuli dyret reagerer på, er større end den normale |
|
|
Instinkt er: |
Flere fixed action patterns (FAP) arrangeret i en serie -> nedarvet adfærdsmønster |
|
|
Social adfærd er..? |
Gensidig samarbejdende adfærd og kommunikation mellem individer af samme art |
|
|
Typer af indlæring: |
Associativ: Klassisk konditionering (Pavlovsk) Habituering Sensibilisering Desensibilisering |
|
|
Habituering er..? |
Tilvænning Mindsker sandsynligheden for en adfærd |
|
|
Sensibilisering er..? |
En uspecifik stimuli der "forbereder" dyret på en specifik respons (god eller dårlig) - fx lyd inden vand Øger sandsynligheden for en adfærd |
|
|
Desensibilisering er..? |
Gradvis tilvænning til en specifik stimuli Meget brugt i adfærdsterapi |
|
|
Akonditionering betyder..? |
Dyret associerer to hændelser |
|
|
Flooding er..? |
Man overstimulerer dyret med dens angst og håber det desensibiliserer den |
|
|
Kontrakonditionering/kontrabetinget er..? |
Association mellem frygtsom stimuli og god stimuli |
|
|
Effekt af forstærkning: |
Kraftigere forstærkning giver stærkere og hurtigere indlæring |
|
|
Positiv forstærkning er..? |
Man tilfører noget og får dermed mere af adfærden God til indlæring af ny adfærd Fx når hunden sitter får den en godbid el. ros |
|
|
Positiv afstraffelse er..? |
Man tilfører noget og får mindre af adfærden Bruges når man vil stoppe en adfærd Fx ejer skælder ud når hunden gør |
|
|
Negativ forstærkning er..? |
Man fjerner noget og får mere af adfærden
Eller hunden opfører sig underdanigt for ikke at blive bidt |
|
|
Negativ afstraffelse (omission training) er..? |
Man fjerner noget og får mindre af adfærden Respons forhindrer positiv konsekvens Fx hvis hunden gør får den ikke en godbid |
|
|
Spatielle cues ("overshadowing"): |
Dyret er afhængig af alle de stimuli som er tilstede på stedet hvor indlæringen sker --> alle tilstedeværende stimuli associeres med US Når du træner din hund i køkkenet, betinges øvelsen til de omgivelser der er i køkkenet - hvorfor det er vigtigt at træne i forskelligt miljø for optimal indlæring |
|
|
Lokal stimulus enhancement: |
Et dyr retter sin adfærd og opmærksomhed mod de dele af miljøet, som andre dyr retter deres adfærd og opmærksomhed mod |
|
|
Intentionsbevægelser: |
Ses i situationer med tegn på tøven eller i konfliktsituationer (flygte eller imødegå?) |
|
|
Overspringshandlinger: |
Dyr er ofte motiverede for at udføre mere end én adfærd af gangen, men den med højstmotivation vinder Hvis motivationen bag to adfærd er ligestærke, så udfører dyret den adfærd, somligger som nummer tre; ofte fødesøgning ellerslikkeadfærd OBS! flugtadfærd kommer altid først |
|
|
Tomgangsadfærd/-handlinger: |
Giver ingen effekt, da forudsætningerne mangler, men mindsker midlertidigt motivationen Fx høne på netgulv der "støvbader" |
|
|
Omdirrigeret adfærd: |
Dyrets adfærd giver den ikke dens mål, og den dirigerer derfor adfærden mod et andet mål Kan bruges som signal på, at noget er galt (tegn på stress, smerte) |
|
|
Common sense emotionsteori: |
Perception -> emotion -> kropslig forandring |
|
|
James Lange emotionsteori: |
Perception -> motor reaktion -> visceral ophidselse -> emotion |
|
|
Cannons emotionsteori: |
Perception -> hypothalmisk ophidselse -> emotion -> kropslige forandringer Ser løven --> glucocorticoider frigives --> bliver bange og løber |
|
|
Innate emotioner: |
Medfødte/instinktive: Angst |
|
|
Kognitive bias: |
Vurdering af respons på baggrund af emotioner (man måler dyrets sindstilstand) |
|
|
Tests af uforstyrret adfærd: |
Tidsbudget (alting foregår i dyrets tempo, på dyrets præmisser) |
|
|
Tests af dyrets opfattelse af en ressource: |
Præference-test |
|
|
Test af frygt: |
Open field |
|
|
Et tidsbudget er..? |
Opgørelse over hvor lang tid dyret bruger på en given adfærd (observation af naturlig adfærd) |
|
|
Præferencetest/valgforsøg: |
Tester den relative præference et dyr har for forskellige ressourcer Fx valg mellem "pest eller kolera" |
|
|
Openfield test: |
Tester frygten for åbne områder (gnavere især) fx måler man tid til at dyret bevæger sig |
|
|
Novel object test: |
Tester frygt og neofobi (frygten for det ukendte) fx måler man tid til kontakt med et ukendt objekt |
|
|
Approach test: |
Tester dyrets frygt |
|
|
Validitet er..? |
Hvorvidt en test eller et eksperimentelt parameter er i stand til, at besvare det spørgsmål den er sat op for at besvare |
|
|
Pålidelighed/gentagelighed: |
Overensstemmelse af målingerne |
|
|
Enkel indlæring: |
Habituering: tilpasning Sensibilisering: "forbereder" dyret på specifikke hændelser |
|
|
Ekstinktion af en adfærd: |
En udslukning/kvælning af et adfærdsmønster. Først ser man mere af adfærden (ekstinktion-burst), til sidst ophører den. Fx en hund der er vant til, at ejeren vender tilbage, hvis hunden gør, efterlades hunden indtil den holder op med at gø: Hundens gøen vil først intensiveres (frustration=extinction burst) og til sidst ophøre (extinction). |
|
|
Daniel Dennett's levels af intentionalitet: |
0) Dyret reagerer blindt på stimuli 1) Dyret ved at det vil have noget = har et mål 2) Dyret ved, at andre dyr har et mål 3) Dyret ved, at andre dyr ved, at du har et mål 4) Dyret ved, at andre dyr ved, at du ved, at andre dyr har et mål Osv... |
|
|
Domesticering: |
(Genetisk) tilpasning til menneskets gavn Typisk sociale dyr, dyr uden "store krav" Domesticering ændrer tærskelværdien, menikke adfærdens motivation eller struktur |
|
|
Slagsmål - lille gruppe: |
Større sandsynlighed for at vinde Mindre gevinst ved at vinde Mange, men korte slagsmål |
|
|
Slagsmål - stor gruppe: |
Lille sandsyndlighed for at vinde Stor gevinst ved at vinde |
|
|
Måling af smerte: |
Fysiologisk: - Halthed - Temperatur (ikke specifik for smerte) - Blodtryk (ikke specifik for smerte) - Puls (ikke specifik for smerte) - Respiration (ikke specifik for smerte) Adfærd: - Ungå smertefuld stimuli - Beskyttelse af det smertefulde område - Signaler - "Pain face" |
|
|
Refleksiv adfærd: |
Spinalreflekser Fx smerterefleks (fjerner pote ved kontakt med skarp sten) Eller lordosis-refleks (svajer ryggen --> ved berøring af punkt ved ryg/halerod) |
|
|
Whitten effekt: |
Lugten af en han stimulerer brunst hos hunner Benyttes især ved svineproduktion |
|
|
Bruce effekt: |
Lugten af en fremmed han blokerer tidlig drægtighed hos mus |
|
|
Stress: |
En naturlig del af livet - vi kan ikke (og bør ikke) undgå stress Stressreaktioner er livsnødvendige Hvis stressreaktioner er for intense eller for hyppige og interstressor intervallet for kort, kan der opstå negative konsekvenser Stald- og managementsystemet skal gøre det muligt for dyrene at "cope" |
|
|
Stressorer: |
Varme Kulde Sult Angreb Kedsomhed |
|
|
Coping med stressorer: |
Varme: søle/svede Kulde: søge ly Sult: søge føde Angreb: flugt/forsvar Kedsomhed: undersøge |
|
|
Korrelation v. hundetræning: |
Korrelation mellem lydighed og frekvensbelønninger, men ikke afstraffelser Korrelation mellem adfærdsproblemer ogfrekvens afstraffelser, men ikke belønninger |
|
|
S-R: |
Stimuli-respons: vedtilstedeværelse af en bestemt stimulusudføres et bestemt respons |
|
|
US-R: |
Unique stimuli-respons: dyr lærer hvad hvertrespons fører til |
|
|
Forskellige typer social adfærd: |
Solitær: tigre, hamstre, mink Parlevende: svaner, gæs, traner Mødregruppe: svin, kvæg, får, elefanter Enhane gruppe (harem): høns, heste Flerhane gruppe: ulve, rotter Anonyme grupper: stære, fisk Eusociale grupper: bier, myrer, termitter |
|
|
Variationer i det sociale system: |
Mellem forskellige miljøer Afhængig af tilgang til føde (jævnt fordelt eller koncentreret til specielle pladser) Mellem forskellige tider på året (brunst) Mellem forskellige tider på døgnet (jager alene) Mellem forskellige aldersgrupper (ungkarlflokke) Under tidlig moder-unge relationer (fx soen isolerer sig) |
|
|
Procentdel aflivninger af hunde pga. adfærdsproblemer? |
Ca. 50 % |
|
|
Psykofarmaka: |
Kan anvendes som understøttende behandling af adfærdsproblemer SAMMEN med adfærdstræning Op til en trejdedel af virkningen kan skyldes placebo: - Klientens ”tro” på medicinen overføres til dyret –Ændret indstilling til dyret kan bevirke effekten |
|
|
Hvad gælder aggression? |
Dyr bruger artsspecifik adfærd når de slås Dyr af samme størrelse slås længere Slåskampe kan beskrives som et samarbejde |
|
|
Hvad påvirker soens redebygningsadfærd? |
Soens redebygningsadfærd er uafhængig af, om hun har haft mulighed for at bygge rede ved tidligere faringer Soen udfører redebygningsadfærd, uafhængigt af, om hun udstyres med en færdig rede |
|
|
Hvilken aktivitet tager længst tid hos heste? |
Fødesøgning |
|
|
Hvor stor en del af dagen græsser en hest typisk under naturlige forhold? |
40-60 % |
|
|
Er abnormal adfærd altid ualmindelig/unaturlig? |
Nej |
|
|
Hvad gælder for hestes sociale adfærd? |
Bånd dannes især mellem enkelte heste Bånd dannes især mellem hopper Hingste kan acceptere enkelte andre hingste i en flok med hopper Hopper prøver at hindre "deres bedste væn" at danne bånd med andre heste |
|
|
Hvad er en ressource med en elastisk forespørgsel? |
En luksus |
|
|
Hvad gælder for sultfornemmelsen? |
Dyr er mere sultne lige når de er begyndt at æde, end før de begynder at æde Funktionen med positiv feedback er, at gøre dyrene mere vedholdne |
|
|
Hvorfor ser man krydssutning hos nogle kalve? |
Kalven har ikke fået udløb for sin sutteadfærd når den har fået mælk fra mælkeautomat eller spand og sutter derfor på andre kalve Kalvenes motivation for at sutte reduceres indenfor ca. 10 min efter et mælkemåltid Motivationen for ikke-nutritive sutning (Non-Nutritive Sucking) er højest hos kalve lige efter de har spist, da smagen af mælk stimulerer sutning |
|
|
Hvad er "rebound-effekten"? |
At dyr efter en periode af deprivering udviser mere af den adfærd, som de er blevet depriverede for |
|
|
Ifølge Lloyd Morgan, hvorfor kan nogle hunde så åbne døre? |
De har sprunget op imod dørren indtil de af en tilfældighed trykker håndtaget ned og døren åbnes |
|
|
Hvad er "free floating mood states"? |
Et sindstilstand der ikke er knyttet til en bestemt situation eller objekt |
|
|
Hvilke er argumenterne for at bruge en dimensionel tilgang til studiet af emotioner hos dyr? |
Det giver flere muligheder for en strukturering/integrering af forskellige emotioner Det tydeliggør forskellen mellem arousal og den positive/negative ladning af den emotionelle tilstand |
|
|
Når en kat kommer gående mod dig med halen oppe, viser den: |
Social adfærd Venlighed Affiliativ adfærd (social tiltrækning, accept) |
|
|
Hvad gælder for dominanshierarkier? |
Hos grupper med et klart hierarki finder man typisk mindre aggression Hos hunde kan man finde flere forskellige typer af hierarkier |
|
|
Hvilke arter slikker sine unger efter fødslen? |
Hund Kat Hest Kvæg |
|
|
Hvilken hilseadfærd ses oftest mellem par af katte, der foretrækker hinanden, ifølge Crowel-Davis et al (2004)? |
Næse-mod-næse berøring |
|
|
Kattegrupper er som hovedregel…? |
Matrilineære (generelt det mest almindelige hos pattedyr) |
|
|
Når en kat spinder kan det være tegn på? |
Venlighed Smerte eller sygdom Omsorgssøgende adfærd |
|
|
Når en kat ser på dig og blinker langsomt, signalerer den? |
Venlighed |
|
|
Kan Sarrafchi & blokhuis (2013) dokumentere, at synet af en hest der udfører stereotyp adfærd, kan medfører at en hest selv udvikler stereotypier? |
Nej |
|
|
Hvordan er sammenhængen mellem lokomotor stereotypier og social kontakt hos heste i følge Sarrafchi & Blokhuis (2013)? |
Lokomotor stereotypier er negativt korreleret med social kontakt hos heste. |
|
|
Katte der gnider sit hoved udviser sandsynligvis..? |
Submissiv (underdanig) adfærd |
|
|
En kat der holder sin hale oprejst udviser..? |
Affiliativ adfærd |
|
|
For hvilken art er social kontakt med artsfæller vigtigst? |
Hunde |
|
|
For hvilken art er menneskeligt selskab vigtigst? |
Hunde |
|
|
Hvornår kan man begynde at socialisere katte? |
Ved 2-ugers alderen |
|
|
Hvad gælder for fødesøgning hos høns? |
Fødesøgning sker især om morgenen og aftenen Tillæres under naturlige forhold fra hønen |
|
|
Hanhunde der bliver kønsmodne kan blive aggressive. En forklaring kan være, at det er for at etablere et hierarki eller for at vise dominans.Hvilken type forklaring er det? |
Fylogenetisk |
|
|
Kønsmodne hanhunde kan være aggressive overfor andre hanhunde. Det kan skyldes højt niveau af testosteron. Hvilken type forklaring er det? |
Ontogenetisk |
|
|
Hvad gælder for naturlig selektion? |
Det kræver, at der er en genetisk forskel mellem individer Det kræver, at der er en fænotypisk variation |
|
|
Hvad gælder for fjerpilning? |
Det er en form for omdirigeret adfærd Forekomsten af fjerpilning varierer meget fra en flok til den næste. |
|
|
Hvorfor kan det være svært af opdage en eventuel genetisk forskel i tendensen til fjerpilning hos høns? |
Fordi en eventuel forskel kun kommer til udtryk i et stimulusfattigt miljø. |
|
|
Hvad sker der typisk under domesticeringen? |
Dyrene får kortere ben Reproduktionen bliver mindre selektiv Pelsen får mere hvidt i sig |
|
|
Hvor mange forskellige typer af dominans er identifierede hos ferale hunde? |
3: Offensiv aggression Deffensiv aggression Prædativ agression (børn) |
|
|
Hvad gælder for aggression hos hund? |
Hunden er primært aggressiv for at etablere en rangorden Der er en genetisk komponent i hvor meget aggression som en hund viser |
|
|
Hvad påvirker hvordan et dyr (og ikke kun en hund) reagerer på et menneske? |
Hvor hurtigt man bevæger sig Menneskets blik/fokus Om man står op eller er hugsiddende |
|
|
Udseende præferencer vi selekterer for: |
Større øjne Mindre "jowls" (ekstra hud ved kæben, som hænger) Større afstand mellem øjne Farvede iris Defineret "smil" OBS: overordnet giver avl på udseende mere svage/syge hunde |
|
|
Menneske <> Hund forståelse: |
Vi er rimeligt gode til at forstå dem De er meget gode til at forstå os Ikke ensbetydende med, at vi har en god relation |
|
|
Aggression og vægtning:
|
Hyppigste form for aggression er frygt Undtagen hos hunde på 16-25 kg, hvor aggression i forbindelse med dominans er lidt hyppigere, og for hunde på over 35 kg, hvor aggression i forbindelse med dominans er hyppigere De hunde der angriber mest er hunde under 5 kg og over 35 kg (ca. lige meget, små hunde en anelse mere) |
|
|
De mest aggresive racer ifølge Mette Clausen 2013: |
Frygt-induceret: 1. Chihuahua 2. Dans-svensk gårdhund 3. Gravhund 4. Bordercollie Dominans-induceret: 1. Gravhund og Amerikansk bulldog 2. Amerikans staffordshire terrier og Rottweiler Angreb: 1. Chihuahua og Dansk-svensk gårdhund 2. Bordercollie 3. Amerikansk bulldog 4. Gravhund |
|
|
Leg vs. dominans: |
"Tug of war" - ingen effekt på dominans "Rough and tumble" - ingen effekt på dominans |
|
|
Menneske <> malkekvæg interaktion: |
Positiv interaktion korrellerer positivt med fertilitet Negativ interaktion korrellerer negativt med både mælkeydelse og fertilitet (sidstnævnte især ved kraftig negativ interaktion) |
|
|
Effekt på halthed hos ko: |
Landmandens mangel på tålmodighed bag køerne i bevægelse forklarer 22 % halthed! |
|
|
Dyr <> menneske relation er…? |
Meget vigtig,også for produktionsdyr Har både velfærds- ogøkonomiske konsekvenser |
