Etologi

Front 1

Adfærd er styret af?

Back 1

Genetik (prædisponering for adfærden/indre stimuli)

Miljø (kan ændre på om genetik udvises/ydre stimuli)

Front 2

Adfærd til gavn for art eller individ?

Back 2

Individet og dets gener (afkom)

IKKE ARTENS OVERLEVELSE! Det handler ofr individet om at videreføre sine gener og sit afkom.

Front 3

Fylogeni

Back 3

Betydning for artens udvikling

Giver os en ide om adfærdsbehov for arten gennem tiden

Giver os en ide om funktionen af den pågældende adfærd

Front 4

Funktion

Back 4

Overlevelse og reproduktion -> adfærd der bygger på individets overlevelses- og reproduktionsevner

Variationer i adfærd mellem individer fører til at nogle overlever længere og reproducerer oftere

Kan give ideer om adfærdsbehov

Front 5

ESS

Back 5

Beslutning/strategi afhængig af andre beslutninger

Front 6

Ontogeni

Back 6

Adfærd med betydning for individets udvikling

Mange adfærdsproblemer har rod i ontogenien

Adfærd som udvikles i individets liv

Front 7

Betydningen af mekanistisk adfærd

Back 7

Adfærd som bygger på motivation og fysiologi -> adfærd som kan forklares i termer af fysiologi eller motivation

Hvorfor drikker hesten? Fordi den er tørstig -> fysiologisk behov

Front 8

FAP

Back 8

Fixed action pattern

Front 9

MAP

Back 9

Modifiable action pattern (Modal Action Pattern?)

Front 10

FAP og MAP styres af:

Back 10

Afhængige af motivation -> enten indre eller ydre stimuli

Komplekse moduleringer i hjernen igangsætter en kaskade som ikke kan bremses når først den er startet (FAP). Fx hunden der ryster sig, gåsen der ruller ægget tilbage i reden.

MAP er fx et gab -> kan modificeres men mekanismen forløber uanset om man forsøger at holde gabet tilbage

Front 11

FBP

Back 11

Fractionable behaviour patterns

Motivationsafhængig adfærd, styret af indre og ydre stimuli

Respons adfærd er ikke altid den samme

Forskellige typer adfærd, derfor forskellig grad af fleksibilitet

Front 12

Sammenhæng mellem motivation og adfærd?

Back 12

Analyse af adfærd kan give clues om motivationen -> den drikker = den er tørstig

Men tætheden af sammenhængen varierer

Front 13

Motivation er afhængig af?

Back 13

Indre faktorer (fysiologisk drift)

Ydre faktorer (incentive/social facilitering)

Stor indre del => stort adfærdsbehov

Front 14

Negativ feedback

Back 14

Udførsel af adfærd mindsker motivationen til at fortsætte adfærd

Front 15

Hysteresis

Back 15

Forsinket negativ feedback

Det tager lidt tid før udførsel af adfærden mindsker motivationen som ved alm. negativ feedback

Front 16

Positiv feedback

Back 16

Udførsel af en adfærd er med til at øge motivationen for dens udførsel

Front 17

Appetitiv adfærd

Back 17

Aktiv, fleksibel, søgende adfærd

Kan indeholde nylært adfærd

Fx søgen efter mad, mage, vand, mv.

Ofte ikke artsspecifik

Kommer før konsumatorisk adfærd

Front 18

Konsumatorisk adfærd

Back 18

Efter appetitiv adfærd

Stereotyp, ulært, artsspecifik og motivationsspecifik adfærd

Fx. specifik adfærd under fødeoptag, parring mv.

FAP beskriver ofte stereotyp artsspecifik adfærd

Front 19

Feedforward

Back 19

Udførsel af en adfærd før det fysiologiske behov er opstået (før motivation)

Dyret drikker fordi den spiser, inden fysiologisk motivation for vandoptag er opstået

Front 20

Lorenz psykohydrauliske model

Back 20

Kontinuerlig påfyldning af "motivation" (intern stimuli buildup)

Ydre stimuli buildup giver frigivelse af "motivationen" => udfører adfærd

Sammenvirkning mellem indre og ydre stimuli

Når trykket af indre stimuli er væk (adfærden udført længe nok) stopper dyret = ingen fysiologisk feedback

Problematisk for de adfærdsmønstre hvor intern stimuli er ubetydelig

Front 21

Homeostase modellen

Back 21

Der findes et internt setpoint. Bliver dette for lavt udløses adfærd for korrektion af setpoint

Negativ feedback, når internt setpoint igen er nået, stopper dyret med at udføre adfærden

Ingen ekstern stimuli

Ingen nødvendig adfærd (dyret kan forudse af den bliver mæt ved at spise)

Front 22

Klassisk/Pavlovsk konditionering

Back 22

Associering af en hændelse (stimuli) med følgelse af en anden hændelse (respons/mad mv.). Fx at hunden forbinder lyden af madspanden der åbnes med efterfølgende fodring.

Dyrene får ikke ny adfærd og UR er det samme som CR (savler ved fodring begge gange)

Gør at dyr kan være i stand til at forudse events (fx fodring)

Front 23

Operant (instrumentel) konditionering

Back 23

Association af en adfærd med dens hændelse (konsekvens)

Indlæring af ny adfærd

Hvis jeg gør sådan, sker sådan

Sitter = belønning, tigger ved bordet = mad

Front 24

Hvornår er associationen bedst?

Back 24

Når CR eller CS følges kort efter af US

Eller hvis der er en god biologisk sammenhæng mellem CR, CS og US

Front 25

Opdeling af indlæring (3 niveauer)

Back 25

1) Nedarvet adfærd og Pavlovsk konditionering

2) Operant konditionering -> tidlig indlæring

3) "Tænkning"

Front 26

Kognition

Back 26

Mentale processer som hukommelse, evnen til tanke, bevidsthed osv.

Front 27

Deklarativ repræsentation

Back 27

Kendskab til sammenhænge mellem ting

Disse sammenhænge giver anledning til fleksible tilpasninger af adfærden

Front 28

Procedural repræsentation

Back 28

Respons på stimuli

Kendskab til hvilken adfærd der skal udføres som respons på denne stimuli

Front 29

Arbejdshukommelse

Back 29

Lagring i kort tid => korttidshukommelse

Forstyrringsfølsomt

Lille kapacitet

Front 30

Referencehukommelse

Back 30

Langtidshukommelse

Stort lagringspotentiale

Gentagelser over længere tid

Front 31

Object permanence

Back 31

Viden om at objekter er separate entiteter som forbliver når de er ude af observatørens synsfelt

Front 32

Social kognition/imitation

Back 32

Når et naivt dyr (observatør) får ny viden fra et andet udviklet dyr, der gør at observatøren lærer mere effektivt

=> "gør som mor gør"

Front 33

Kognitiv/emotionel bias

Back 33

Dyrets følelser (positive eller negative) påvirker det den tror bliver udfaldet (positivt eller negativt)

Forudser den stimuli som indikation af god eller dårlig ting?

Front 34

Anatomiske strukturer med indflydelse på motivationen

Back 34

Hypofysen

Hypothalamus

=> indflydelse på al motivation og dermed adfærd

Front 35

Anatomiske strukturer med indflydelse på emotioner

Back 35

Limbiske system (hypothalamus, hippocampus, amygdala)

Bevidst emotion bestemt af disse strukturer samt forhjernen (hvor hukommelse og associationer sidder)

Front 36

Det limbiske systems indvirkning på "the reward system"

Back 36

Serotonin har indvirkning på stress og stereotypi

Endogene opioider (endorfiner og enkefaliner) fører til:

- Reduktion i smerteopfattelse ved gode ting såsom fødeoptage

- Forbindes med stereotypier

Front 37

Primaters søvnmønster

Back 37

Mono- eller bifasisk

Front 38

Husdyrenes søvnmønster

Back 38

Polyfasisk

Front 39

Søvnens to faser

Back 39

Rapid eye movement (REM)

-> paradoksal eller aktiv søvn



Non-rapid eye movement (NREM)

-> ortodoks eller stille søvn



Grænsen for at vågne fra REM er større end NREM, byttedyr har derfor en kort REM. Yngre dyr har mere REM mens de skal udvikle deres hjerne

Front 40

Søvn og dyr der er født for tidligt

Back 40

Altriciale dyr (født underudviklede) har brug for mere REM for at udvikle hjernen og skabe en større tidlig udvikling

Front 41

Reproduktions og maternel adfærd påvirkes af?

Back 41

Endokrine faktorer

Sæson

Fødetilstedeværelse

Sociale faktorer

Front 42

Progesterons indflydelse på maternel opførsel

Back 42

Opretholder graviditet

Falder præpartum => fører til stimulation af laktation istedet for lagring af energi

Front 43

Prolaktins indflydelse på maternel adfærd

Back 43

Stimulering af mælkeproduktion

Indflydelse på pasning af afkom

Redebygning præpartum

Front 44

Fysiologi bag stress-relateret adfærd

Back 44

Hypothalamic-pituitary-adrenocortical axis (HPA)

C-RH -> ACTH -> glukokortikoider stiger

Adrenalin og noradrenalin stiger

Front 45

Mutualistisk adfærd

Back 45

Mutual = gensidig

Til gavn for både det dyr som udfører adfærden og det dyr som modtager adfærden

+/+

Front 46

Manipulerende adfærd

Back 46

Til gavn for det dyr som udfører adfærden, men ikke for modtager

+/-

Front 47

Trodsig adfærd

Back 47

Ikke til gavn for nogen

-/-

Front 48

Altruistisk adfærd

Back 48

Tab for det dyr som udfører adfærden, til gavn for modtager

Uselvisk adfærd

My loss => your gain

-/+

Front 49

Reciprok atruisme

Back 49

Gengældende adfærd (dyret gør noget og forventer at de andre ville gøre det samme for den), fx deler føder med dem som ikke har fanget noget.

Ses i socialt stabile grupper, ellers risiko for udnyttelse

Ofte i grupper med individuel genkendelse

Front 50

Kin selektion og Hamiltons regel

Back 50

Altruistisk adfærd mod slægtninge (ofte grupper med tæt beslægtede individer), hjælper hinanden, giver større chance for at videreføre "vores gener"


B(r)>C

, C= reproduktiv cost for individet

r = relationskoefficient

B = reproduktiv bennefit for individet



Adfærd x slægtskabskoefficient -> fordelen skal være større end det man ofrer for det

Front 51

Typer af social adfærd indenfor grupper

Back 51

Hierakier

Agonistisk adfærd

Social genkendelse

Spacing adfærd

Social facilitering

Front 52

Hierakier

Back 52

Nedsætter risikoen for konkurrence og giver derfor mere socialt stabile grupper

Opretholdes ved sociale interaktioner med sociale signaler individer imellem (agonistisk adfærd)

Kan være lineær, triangulær, rektangulær eller kompleks

Front 53

Social genkendelse af artsfælder. Hvorfor? Hvordan?

Back 53

Giver anledning til parring indenfor samme art

Kende gruppemedlemmer fra rivaler

Ved artsspecifik parringsleg og ritualiserede signaler

Ved artsspecifik kommunikation

Front 54

Social genkendelse af slægtninge

Back 54

For at undgå indavl

Hjælpe egne gener -> "selfish genes"

Reciprok altruisme

Fysisk nærhed

MHC (lugter en anelse anderledes)

Front 55

Social genkendelse indenfor grupper. Hvorfor? Hvordan?

Back 55

Bibeholde socialt stabil gruppe

Kende plads i hierakiet

Ved visuelle, olfaktoriske og auditive signaler

Front 56

Spacing adfærd

Back 56

Personal space (omkring hovedet)

Individuel space (min. afstand til andre dyr)

Social space (maks. afstand som gruppen spreder sig væk fra hinanden)

Flugt/kritisk afstand (det tætteste et rovdyr får lov at komme på flokken før de flygter) -> vigtig i forbindelse med håndtering

Front 57

Social facilitering

Back 57

Synet af et dyr som udfører en adfærd motiverer til at udføre samme adfærd

Dyr æder fx mere i flok end de gør alene da de ser andre gøre det, flygter når de andre gør det osv.

Også kaldet allelomimetisk (smitsom) adfærd

Front 58

Monogami

Back 58

Han og hun bliver sammen, begge hjælper til

Front 59

Polygami

Back 59

Han parrer flere hunner, hunner passer unger

Front 60

Polyandry

Back 60

Hunner parrer flere hanner, hanner passer unger (fisk)

Front 61

Promiskuitet

Back 61

Blanding af polygami og polyandry

Front 62

Kommunikation

Back 62

Overførsel af information fra individ A til individ B, oftest til fordel for A

Kan være forstyrret af mediet hvori informationen overføres

Der kan være sekundære modtagere som reagerer på signalet (uhensigtet)

Front 63

Kommunikationsruter

Back 63

Visuel (positurændring, vigtig for dagaktive dyr, bedst over kort afstand)

Olfaktorisk (makro/mikro/anosmiske dyr) -> flehmen

Auditive

Taktile

Seismiske

Elektiske

Front 64

Agonistisk adfærd

Back 64

Adfærd i forbindelse med konflikter mellem slægtninge

Undgå fysisk krævende kampe

Gøres ved at signalere motivation (agression/frygt) eller status (underlegenhed/overlegenhed)

Front 65

Metakommunikation

Back 65

Benyttes under leg mellem voksen og unge, eller mellem voksne individer

Signaler som giver et hint om at efterfølgende adfærd kun er for sjov "play bow"

Front 66

Leg - hvorfor?

Back 66

Voksen - unge = træning

Unge - unge = træning til jagt, social adfærd og test af egen styrke

Voksen - voksen = pasificerende (fredsskabende efter konflikt), opretholde sociale relationer, overspringshandling

Front 67

Stereotypier og velfærd

Back 67

Mængden af dyr og typen af stereotypi er en velfærdsmarkør

Betyder at dyret har haft en periode med nedsat velfærd, men ikke nødvendigvis længere (kan have det bedre = mén)

Front 68

Def. på stereotypi

Back 68

Bevægelsesmønstre som er uvarierende, repetitive og uden funktion eller formål

Front 69

Typer af stereotypier hos husdyrene

Back 69

Orale stereotypier = ses hos græssende dyr hvor motivation for græsning er stor

Lokomotoriske stereotypier = ses hos rovdyr hvor motivation for jagt og bevægelse er stor

Front 70

Faser i udviklingen af en sterotypi

Back 70

Først er adfærden kontrastafhængig

Senere udføres den i flere forskellige situationer

Etableres i dyret, og dyret fortsætter med at udføre adfærden selvom det fx flyttes til et beriget miljø

Front 71

Allostatis

Back 71

Stabilitet gennem forandring

Kroppens reaktion på en stressor hjælper dyret til at forudse andre udfordringer og reagere på dem

Bedre adaptation til miljøet

Front 72

Stressor afhængig af

Back 72

De fysiske karakteristika (varighed, frekvens, styrke) i mindre grad



Mere af evnen til at forudse og kontrollere stressoren

Front 73

Vag af forsøg afhænger af

Back 73

Dyrets race

Alder

Tidligere erfaring med ressourcen

Tidspunkt på dagen



Siger noget om dyrets præference i den givne situation

Front 74

Elastiske vs. inelastiske behov

Back 74

Elastiske behov:

- Dyret vil udføre langt mindre arbejde for at opnå ressourcen



Inelastiske behov:

- Dyret er villig til at udføre et stort stykke arbejde for ressourcen

- Føde fx

Front 75

Typer af aggression

Back 75

Offensiv aggression

Defensiv aggression

Ressource relateret aggression

Prædation (overfor bøtn)

Front 76

Offensiv aggression

Back 76

Forsvar af ejet eller aggression overfor noget dyret vil have (fx foder, legetøj, hunner)

Ofte ritualiseret og går fra lav til høj intensitet

Vises overfor fx andre hunde eller ejer

Front 77

Defensiv aggression

Back 77

Smerterelateret aggression

Vises overfor ejer eller dyrlæge mm.

Forsvarsrelateret

Front 78

Ressource relateret aggression

Back 78

Afhænger af "ressource holding potential" (størrelse ofte) => motivation

Front 79

Supernormal stimuli

Back 79

Når den stimuli dyret reagerer på er større end den normale

"Gåsen der foretrækker det 50% større æg over sit eget"

Front 80

Instinkt

Back 80

Flere fixed action patterns arrangeret i en serie -> nedarvet adfærdsmønster

Ofte styret af en bestemt form for motivation

Front 81

Social adfærd

Back 81

Gensidig samarbejdende adfærd og kommunikation mellem individer af samme art

Afhængig af miljø og social struktur

Front 82

Habituering

Back 82

Tilvænning

Påvirkning med specifik stimuli

Suppression af medfødt respons (den bliver ex mindre og mindre bange for det specifikke stimuli)

Front 83

Sensibilisering

Back 83

En uspecifik stimuli der forbereder dyret på en specifik respons (god eller dårlig)

Dyret forventer dette respons

Først ses en sensibilisering til en stimuli og derefter en habituering

Front 84

Akonditionering

Back 84

Dyret associerer to hændelser

Front 85

Desensibilisering

Back 85

Gradvis tilvænning til en specifik stimuli

Egentlig det samme som habituering, men går aldrig over tærskelværdi

Front 86

Flooding

Back 86

Man overstimulerer dyret med dens angst og håber det desensibiliserer den

Skaber ofte større angst og kan ikke anbefales

Front 87

Kontrakonditionering/kontrabetinget

Back 87

Association mellem frygtsom stimuli og god stimuli

"Hesten og pressenningen"

Front 88

Positiv reinforcement

(positiv forstærkning)

Back 88

Tilføre noget og får dermed mere af adfærden

God til at lære ny adfærd

Respons => positivt svar

Front 89

Positiv punishment

Back 89

Tilføre noget og får mindre af adfærden

Respons => negativ konsekvens

Bruges når man vil stoppe en adfærd (gøer = råbt af)

Dårlig til indlæring af ny adfærd

Adfærd der er relateret til artens forsvar

Front 90

Negativ forstærkning

Back 90

Fjerner noget og får mere af adfærden

Fjerner negativ respons ved at udføre en handling



Fx prik med sporer til hesten flytter sig til siden

Front 91

Negativ afstraffelse

Back 91

Fjerner noget og får mindre af adfærden

Front 92

Spatielle cues

Back 92

Dyret er afhængig af alle de stimuli som er tilstede på stedet hvor indlæringen sker

"tæppe, lugt, lyd, mm."

Front 93

Lokal stimulus enhancement

Back 93

Et dyr retter sin adfærd og opmærksomhed mod de dele af miljøet som andre dyr retter deres adfærd og opmærksomhed mod

Front 94

Intentionsbevægelser

Back 94

Ses i situationer med tegn på tøven eller i konfliktsituationer (flygte eller imødegå?)

Kan måske udvikles til stereotypier

Front 95

Overspringshandlinger

Back 95

Udføres uden at dyret har en erstatning for den pågældende stimuli

Adfærden passer ofte ikke ind i situationen

Front 96

Tomgangsadfærd/-handlinger

Back 96

?

Front 97

Omdirrigeret adfærd

Back 97

Kan bruges som signal om at noget er galt

Er der en erstatning for pågældende stimuli (støvbadning i sten, blade, osv.)

Front 98

Dannelse af emotioner

Back 98

Kommunikation

Følelse

Fysiologisk respons

Motivation

kognition

Front 99

Common sense emotions teori

Back 99

Perception -> emotion -> kropslig forandring

Ser løven, bliver bange og løber

Front 100

James Lange emotions teori

Back 100

Perception -> motor reaktion -> visceral ophidselse -> emotion

Ser løven, løber og bliver bange fordi man er i løb

Front 101

Cannons emotions teori

Back 101

Perception -> hypothalmisk ophidselse -> emotion -> kropslige forandringer

Front 102

Innate emotioner

Back 102

Angst

Stress

Frustration

Front 103

Kognitive bias

Back 103

Vurdering af respons på baggrund af emotioner

Front 104

Tests af uforstyrret adfærd

Back 104

Tidsbudget

Beskrivelse af adfærd

Front 105

Tests af dyrets opfattelse af en ressource

Back 105

Præference test

Operant konditioneringstest

Front 106

Test af frygt

Back 106

Open field

Novel object

Approach test

Front 107

Time budget

Back 107

Opgørelse over hvor lang tid dyret bruger på en given adfærd

Kan sammenlignes på tværs af miljøer

Kan bruges med forskellige observationsmetoder

Front 108

Beskrivelse af adfærd

Back 108

Forskellige observationsmetoder kan benyttes til at beskrive adfærden i forskellige miljø og forskellig tid

Front 109

Præference test

Back 109

Tester den relative præference et dyr har for forskellige ressourcer

Indikerer korttids præference "her og nu", men ikke nødvendigvis langtidspræferencer

Front 110

Openfield test

Back 110

Tester frygten for åbne områder (gnavere især)

Front 111

Novel object test

Back 111

Tester frygt og neofobi

Front 112

Approach test

Back 112

Tester dyrets frygt

Hvor tæt kan vi komme på dyret før det flygter?

Front 113

Validitet

Back 113

Hvorvidt en test eller eksperimentelt parameter er i stand til at besvare det spørgsmål den er sat op for at besvare

Front 114

Reliability

Gentagelighed/pålidelighed

Back 114

Consistency af målingerne

- Inter-observer (mellem observatører)

- Intra- observer (indenfor samme observatørs målinger)

Front 115

Indlæring bygger på

Back 115

Habituering (tilvænning)

Operant konditionering

Klassisk konditionering

Front 116

Ekstinktion af en adfærd

Back 116

En udslukning/kvælning af et adfærdsmønster. Evt. foregået af ekstinktion-burst. F.eks. en hund der er vant til, at ejeren vender tilbage, hvis hunden gøer, når den skal være alene hjemme. Efterlades hunden indtil den holder op med at gø, vil hundens gøen først intensiveres (frustration=extinction burst) og til sidst ophøre (extinction).