Mikrobiologi

Front 1

Angiv de vigtigste hovedgrupper af (sygdomsfremkaldende) mikroorganismer

Back 1

Parasitter

Svampe

Bakterier

Virus

Front 2

Angive forskelle mellem pro- og eukaryote celler

Back 2

Prokaryoter: ingen kernemembran, enkelt kromosom, ingen organeller i cytoplasma, cellevæg har stift lag af peptidoglycan, cytoplasmamembran sekretion af enzymer + DNA syntese, m. m.

Eukaryoter: kernemembran, flere kromosomer, mitochondrier og kloroplaster i cytoplasma, ingen peptidoglycan i cellevæg, cytoplasmamembran er semipermeabelt lag og har ingen funktioner som hos prokaryoter, m.m.

Front 3

Definer begrebet 'patogen'

Back 3

En mikroorganisme som kan give anledning til sygdomme

Front 4

Redegør for begrebet 'virulens'

Back 4

Den sygdomsfremkaldende evne af en given mikroorganisme

Front 5

Angiv de overordnede virulensfaktorer

Back 5

Mikroorganismernes egenskaber, der er årsag til mikroorganismernes sygdomsfremkaldende evner f.eks. kapseldannelse, toksinproduktion eller evne til at fasthæfte til celleoverflader

Front 6

Angiv hvad der forstås ved opportunistiske mikroorganismer

Back 6

Opportunistiske patogene mikroorganismer fremkalder typisk kun sygdom hos immunkompromitterede patienter - de benytter sig af lejligheden(opportunisme)

Front 7

Angiv hvad der forstås ved inkubationstid

Back 7

Perioden fra når smitte finder sted til symptomer viser sig

Front 8

Redegør for bakteriecellens principielle opbygning, størrelsesforhold og struktur

Back 8

Størrelse:

Størrelse: 0,1-10 µm (mest almindelig 1 µm)

Genetisk opbygning:

Uden cellekerne, genetisk materiale ligger derfor frit i cytoplasmaet som ringformede DNA

Cytoplasmamembran:

Uden om cytoplasma er en tynd semipermeabel membran bestående af dobbelt lipidelag og proteiner

Cellevæggen:

Uden om cytoplasmamembranen er en tyk og ueftergivelig cellevæg som beskytter cellen.

Flageller:

Mange bakterier har flageller til transport

Sporer:

Nogle bakterier danner sporer i cellen, der indeholder genom. Disse er svært modstandsdygtige og kan bl.a. tåle kogning.

Pili:

Hårlignende udvækster på overfladen, der gør det nemmere for bakterien at hæfte sig på værtsorganismens celler.

Toksiner:

Giftstoffer, der udskilles af bakterierne som er i stand til at skade værtsorganismen lokalt eller universelt.

Front 9

Beskriv inddelingen af bakterier ud fra morfologi

Back 9

Kokker: kuglerunde eller ovale - lejres som diplokokker(to og to), streptokokker(i lange kæder), stafylokokker(i drueklaser)

Stave: cylinderformede med afrundede, flade eller spidse ender

Skrueformede: kan enten være stive eller bøjelige

Front 10

Beskriv inddelingen af bakterier ud fra Gram-farvbarhed

Back 10

Gram-positive bakterier: farves lilla ved farvning med krystalviolet og forbliver lilla efter affarvning med alkohol

Gram-negative bakterier: affarves med alkohol og farves røde ved efterfarvning med rødt farvestof

Front 11

Hvad er forskellen på Gram-positive og Gram-negative bakterier?

Back 11

Cellevæggen - Gram-positive bakterier har tykt peptidoglycanlag og binder den lilla farve

Gram-negative bakterier har tyndt peptidoglycanlag og holder ikke på farven

Front 12

Beskriv bakteriers formering

Back 12

Ukønnet formering ved simpel tværdeling: DNA-streng åbner sig og nye nukleotider lejrer sig på de to enkeltstrengede kæder -> der dannes to nye dobbeltstrengede kæder identisk med den oprindelige -> de trækker sig fra hinanden til hver ende af bakterien -> der dannes skillevæg, og de to søstercellers cytoplasma adskilles

Rekombination:

Bakteriers evne til at udveksle genetisk arvemateriale med hinanden, dette kan ske på 3 måder:

1. Transformation, hvor bakterien optager fritliggende genetisk materiale f.eks. fra døde Bakterieceller

2. Transduktion, hvor såkaldte bakteriofager angriber andre bakterier og overfører stykker af den angrebne bakterie til andre bakterier

3. Konjugation, hvor en rørformet forbindelse mellem to bakterier overfører stykker af et genom

Front 13

Beskriv bakteriens vækst

Back 13

De fleste bakterier kan deles efter ca. 20 minutters levetid.

Faser i væksten:

- lagfase, hvis bakterier har været udsat for ugunstige forhold tager det længere tid.

- logfase, bakterier fordobler deres antal pr. tidsenhed

- Stationære fase, der er mangel på næring, mængden af bakterier er konstant.

- Nedgangsfasen, fald i bakterieantal

Front 14

Definer et virus

Back 14

Partikel bestående af nukleinsyre - enten RNA eller DNA - samt beskyttende skal af protein. Trænger ind i en celle og anvender dennes enzymer m.v. til syntese af eget arvemateriale

Front 15

Redegør for virus principielle opbygning, størrelsesforhold og struktur

Back 15

- Består af enten DNA eller RNA i enten streng eller ringform

- Størrelsen er ca. 30-300nm

- Uden om genomet er et kapsid (hylster af protein), som har en stiv struktur og er i stand til at modstå barske ydre betingelser.

- Formen af kapsidet kan f.eks. være kugler, cylindre, prismer eller kasser

- Nogle vira er omgivet af en kappe, der minder om en cellemembran.

Front 16

Beskrive inddeling af virus

Back 16

Hovedformer: virus klassificeres på baggrund af:

- Genetisk materiale: enkelt- eller dobbeltstrenget DNA eller RNA

- Struktur af kapsidet

- Hvor vidt at der er en kappe, virus med kappe skal være i en vanddig opløsning og dræbes lettere med sæbe, udtørring mm.

- Replikationssted og område: cytoplasma eller kernen?

Front 17

Redegør for formering af viruspartikler

Back 17

Binding til cellen: virus' overfladereceptorer binder til receptorer på værtsorganismens celler

Internalisering: For virus med kappe smelter kappen sammen med cellemembran og viruskapsid med indhold frigives til cytoplasma. Nøgne virus protein og nukleinsyre frigives til cytoplasma ved receptorinteraktion.

Syntese af nukleinsyre og virusprotein: virus udnytter værtscellens organeller til at syntetisere ny virusnukleinsyre og kapsid. De nydannede kapsidbestanddele samles omkring virus genomet og der er hermed dannet ny viruspartikel

Frigørelse:

Den nye viruspartikel trænger nu ud gennem cellemembranen, hvis det er en kappebærende virus, deriveres kappen af cellemembranen.

Front 18

Beskriv inddeling af parasitter

Back 18

Protozoer(encellede):

- Amøber: kan i et vidst stadie af deres livscyklus bevæge sig ved at udsende forlængelser fra deres overflade

- Flagellater: Bevæger sig vha. flageller

- Sporozoer: har både kønnet og ukønnet formering

Metazoer(flercellede):

- Orme: Bændelorme, rundorme, ikter

- Leddyr: Insekter som lus og lopper, flåter og mider.

Front 19

Beskriv inddeling af svampe

Back 19

Gærsvampe: Runde/ovale, encellede

Skimmelsvampe: Flercellede, giver infektion i hud og negle

Dimorfe svampe: kan vokse både som skimmel og gær

Front 20

Angiv de vigtigste infektioner forårsaget af svampe

Back 20

Candida (gærsvamp), dermatofyt (skimmelsvamp) og aspergillus (skimmelsvamp)

Front 21

Hvad forstås der ved en biofilm?

Back 21

Aggregater af mikroorganismer (primært bakterier), bestående af en ekstracellulær matrix af polysakkarider, protein og DNA som beskytter dem.

Front 22

Redegør for de typer af infektioner hvor biofilmdannelse spiller en vigtig rolle

Back 22

Biofilm giver anledning til problematiske infektioner i forbindelse med katetre og implantater og er årsag til infektioner i lungeveje, urinveje, kroniske sår, knogler, tænder mm.

Front 23

Redegør for hvad der forstås ved biofilm-relateret tolerance overfor immunsystem og biocider

Back 23

Mikroorganismer med biofilm kan ikke elimineres af antibiotika og immunforsvar.

Front 24

Hvad forstås der ved vaccination?

Back 24

Fremprovokeret antigenspecifik immunitet ved udsættelse for svækkede eller døde mikroorganismer.

Front 25

Beskriv de almindeligt anvendte former for vaccine

Back 25

1.Levende virulenssvækkede vacciner: Virulensen skal svækkes meget før sådanne vacciner kan tages i brug, til gengæld behøver man kun at vaccinere én gang.

2. Vacciner bestående af dræbte mikroorganismer: Nødvendigt med flere vaccinationer

3. anotoksiner (afgiftede toksiner): nødvendigt med flere vaccinationer

4. Renfremstillede overfladeantigener: Meget effektivt og med få bivirkninger, fremstillet i et laboratorium.

Front 26

Redegør for antibiotikas virkningsmekanismer

Back 26

Antimikrobielle midler som fremstilles af mikroorganismer med henblik på at skade andre mikroorganismer, uden at skade værtsorganismen.

Virkningsspektrum: Hvert antibiotikum virker overfor forskellige bakterier, nogle for mange, nogle for få.

Selektiv toxicitet: da antibiotika virker på stofskifteprocesser/strukturer, der ikke findes i mennesker, er det ikke skadende for os.

Der er fire virkningsmekanismer for antibiotika:

- Hæmning af cellevægsdannelse, væggen bliver tyndere og tyndere mens cellen vokser indtil de brister. Penicillin: virker primært på gram-positive bakterier ved at hæmme cellevægsdannelsen.

- Ødelæggelse af cytoplasmamembranens funktion: øget permeabilitet får bakteriens indhold til at flyde ud, dermed går bakterien til grunde

- Hæmning af bakteriens proteinsyntese: f.eks. ved at binde sig til bakteriens ribosomer, så genetisk kode aflæses forkert.

- Hæmning af bakteriens nukleinsyresyntese: f.eks. ved at hæmme bakteriens folinsyresyntese

Front 27

Redegør for resistensudvikling over for antibiotika

Back 27

Resistemsudvikling kan opstå ved mutation eller overførdsel af genetisk materiale.

Front 28

Angiv de vigtigste smittekilder for mennesker

Back 28

- Inficeret person eller dyr

- Klinisk syg (udskiller infektionen gennem sekreter)

- Rask smittebærer

- Inficerede fødevarer

- Mikroorganismer i omgivelserne

Front 29

Angiv de vigtigste smitteveje

Back 29

- Kontaktinfektion: enten direkte (hud, slimhinder mm.) eller indirekte (spiseredskaber, tredjeperson mm.)

- Inhalationsinfektion: dråbe eller støvinfektion

- Alimentærinfektion: gennem fordøjelseskanalen

- Insektbåren

- Inokulationsinfektion: gennem læsioner (f.eks. kanyle)

- Vertikal infektion: fra mor til barn

Front 30

Beskriv og definér sterilisation og desinfektion

Back 30

Sterilisation:

Definitionen af sterilisation er drab/fjernelse af alle mikroorganismer på et objekt.

Dette kan ske ved:

- Autoklavering (behandling med vanddamp)

- Tørsterilisering (I ovn med luftcirkulation)

- Gassterilisering

- Strålesterilisation (ved ioniserende stråling)

- Sterilfiltrering (filtrering af luft)

Desinfektion:

Definitionen af desinfektion er en reduktion af sygdomsfremkaldende mikroorganismer til en sådan grad, at de ikke længere udgør nogen risiko.

Dette kan ske:

- Fysisk (varme, kogende vand)

- Kemisk (alkohol, jod mm.)

Front 31

Redegør for sygdomsforløb, smittevej og profylakse for mycobacterium tuberculosis

Back 31

Den hyppigste sygdom foresaget af mycobacterium tuberculosis er lungetuberkulose.

Sygdomsforløb: Infektionen slår sig først ned i lymfeknuder og andre organsystemer, hvor den vokser i alveoler. Efter at have ligget latent længe, går den i udbrud ved forringet immunforsvar f.eks. hos ældre eller HIV-positive.

Smitteveje: Dråbeinfektion, dråberne skal nå alveolerne for at smitte. Kræver som regel større doser e.l. længerevarende kontakt med smittebæreren.

Profylakse: Vaccination.

Front 32

Redegør for sygdomsforløb, smittevej og profylakse for streptococcus pneumoniae

Back 32

Streptococcus pneumoniae foresager lungebetændelse.

Sygdomsforløb: Akut inflammation i lungevævet - kombination af akutte symptomer på luftvejsinfektion (hoste, feber, dyspnø)

Smitteveje: Fra person til person ved hosten eller direkte kontakt.

Profylakse: Vaccine.

Front 33

Redegør for sygdoms frløb, smittevej og profylakse for influenzavirus

Back 33

Sygdomsforløb: Efter smitte invaderer virussen luftvejsepithelet. I svære tilfælde er lungerne involveret.

Smitteveje: Dråbeinfektion

Profylakse: Vaccine til personer med svækket immunforsvar samt sundhedsprofessionelle. Dog ikke særlig effektiv (varer 1 år)

Front 34

Definér zoonotiske infektioner

Back 34

Infektioner der spredes blandt dyr, og som af og til også involverer mennesker. Smitte fra menneske til menneske er meget sjældent.

Front 35

Redegør for sygdomsforløb, smittevej og profylakse for salmonella

Back 35

Sygdomsforløb: maveinfektion -> inflammation af tarm, diarré og opkast.

Smitteveje: Førevarer og vandbåren

Profylakse: Ingen vaccine. Forebyggelse i jord-til-bord-kæden

Front 36

Redegør for sygdomsforløb, smittevej og profylakse for campylobactor

Back 36

Sygdomsforløb: maveinfektion -> inflammation og diarré

Smitteveje: findes i dyrearter, specielt fjerkræ og vand. Smitter gennem kød og grønt.

Profylakse: Ingen vaccine. Forebyggelse i jord-til-bord-kæden

Front 37

Redegør for sygdomsforløb, smittevej og profylakse for E. Coli

Back 37

Sygdomsforløb: Forekommer normalt i tarmsystem hos både mennesker og dyr. Visse grupper foresager infektion. Kan deles op i tarminficerende og inficerende uden for tarmen. Forårsager urinvejsinfektioner og blodforgiftning.

Smitteveje: person-til-person, drikke- og badevand, fødevarer fourenet med afføring

Profylakse: Ingen vaccine. Hygiejne.

Front 38

Redegør for sygdomsforløb, smittevej og profylakse for yersinia

Back 38

Sygdomsforløb: maveinfektion -> inflammation og diarré.

Smitteveje: Svinekød primært

Profylakse: Ingen vaccine. Spis varm mad. Hygiejne.