He Farvning

Front 1

Procedurer, som finder sted før vævet skal farves. Vævet kan gemmes når disse procedurer er udført

Back 1

Præanalytisk procedure (fiksering, nummerering og pt indentifikation, udskæring, vævsfremføring, mikrotomi)

Front 2

Procedurer, som finder sted i forbindelse med, at vævet farves.

Back 2

Analytiske procedurer (Tørring, afparaffinering, farvning, dehydrering og montering af dækglas)

Front 3

Procedurer, som finder sted efter at vævet er farvet

Back 3

Postanalytiske procedurer (kvalitetssikring)

Front 4

Hyppig anvendt fixering af væv

Back 4

4% neutral phosfatbufferet formaldehydopløsning (også kaldet 10% formalin, eller neutralbufferet formalin NBF)

Front 5

Det typiske tidspunkt, hvor fixering påbegyndes

Back 5

Straks efter vævets udtagning

Front 6

Formålet med fixering er

Back 6

At bevare vævsmorfologi og antigene epitoper

Front 7

Denne type fiksativ er additiv: dvs. at molekyler fra fiksativet indgår i tværbindingerne mellem vævets proteiner

Back 7

Gelerende fixativ

Front 8

Disse makromolekyler forekommer hyppigst i væv og er typisk mål for de fleste fiksativer

Back 8

Proteiner

Front 9

Ved denne type fiksering ændres proteinernes struktur ikke meget

Back 9

Gelerende fiksering

Front 10

Den mest anvendte fiksering tid ved fiksering med NBF

Back 10

24-48 timer

Front 11

Ved denne fiksering dannes stabile metylenbroer, men nukleinsyrer (DNA/RNA) stabiliseres ikke

Back 11

Gelerende fiksering

Front 12

Ved denne fixering sker en irreversibel denaturering af vævets proteiner, hvilket resulterer i grov morfologi

Back 12

Fiksering med koagulerende fiksativer

Front 13

Med disse fiksativer fixeres også nukleinsyrerne, hvilket resulterer i en god kernemorfologi

Back 13

Koagulerende fiksativer

Front 14

Hyppigste fikseringsmåde for histologiske rutinepræparater

Back 14

Immersionsfixering

Front 15

Procedure, hvor udtagne fikserede vævstykker stabiliseres, så de senere kan skæres ganske tyndt. Proceduren består af flere trin, hvor vand i vævet erstattes med organiske opløsningsmidler (hydrofobe)

Back 15

Vævsfremføring til paraffin

Front 16

Temperatur ved paraffin indstøbning

Back 16

58-60 grader celcius

Front 17

Ved denne proces udskæres vævet, som er indstøbt i en vævsblok, til snit på 2-3 mikrometer

Back 17

Mikrotomi

Front 18

Maskine, som anvendes til mikrotomi

Back 18

Mikrotom

Front 19

Når snittene er skåret af vævsblokken lægges de på koldt vandbad, hvorfra de forsigtigt fiskes op, og placeres på et varmt vandbad, hvorfra de kan fanges op med et objektglas

Back 19

Montering af vævssnit på objektglas

Front 20

Før vævssnittet kan farves efter montering på dækglas skal det tørres ved 60 grader i 30 min og derefter

Back 20

Afparaffineres og hydreres

Front 21

Hydrering af vævssnit skal ske fordi

Back 21

De fleste farvemetoder er vandbaserede.

Front 22

Efter farvning af vævssnittet dehydreres snittet igen, hvis et hydrofobt monteringsmiddel skal anvendes. Dette sidste trin kaldes

Back 22

Montering af dækglas

Front 23

Vurdering af vævets morfologi, resultatet af farvningen og kvaliteten af vævssnittet

Back 23

Kvalitetssikring

Front 24

Makromolekyler, som hyppigst farves i vævet

Back 24

Proteiner og glykoproteiner, nukleinsyrer, karbohydrater

Front 25

Hvor kraftigt forskellige makromolekyler farves afhænger af deres opbygning og indhold af ioniserbare grupper. Farvning er derfor afhængig af

Back 25

pH

Front 26

Makromolekyler, der farves af Hæmatoxylin

Back 26

Proteiner (og karbohydrater) med negativt ladede grupper (relativt sjældne)

Front 27

Makromolekyler, som farves af Eosin

Back 27

Proteiner med positivt ladede grupper (ofte ved den anvendte pH)

Front 28

Oversigtsfarvning

Back 28

HE farvning (der kan også nævnes MGG, men den bruges mest på cytologiske præparater)

Front 29

Farvernes benævnelse i en HE farvning

Back 29

(lys) pink og blåviolet (kerner)

Front 30

Metalkompleksfarvestof, som anvendes i HE farvningen

Back 30

Al-Hæmatoxylin

Front 31

Anionfarvestof, som anvendes i HE farvningen

Back 31

Eosin

Front 32

Farvestof(fer) som farver kernen i en HE farvning

Back 32

Al-hæmatoxylin (binder nukleinsyrerne) og Eosin (binder histoner og andre DNA associerede proteiner)

Front 33

Farven på cellers cytoplasma i en HE farvning

Back 33

Lys pink

Front 34

Farve på kollagene fibre i en HE farvning

Back 34

Lys pink

Front 35

Bindingstype ansvarlig for binding af Eosin til makromolekyler i vævet ved en HE farvning

Back 35

Iontiltrækning og hydrofob stabilisering

Front 36

Bindingstype ansvarlig for binding af Eosin til makromolekyler i vævet ved en HE farvning

Back 36

Kompleksbinding (ligandudskiftning) eller hydrofob stabilisering