• Shuffle
    Toggle On
    Toggle Off
  • Alphabetize
    Toggle On
    Toggle Off
  • Front First
    Toggle On
    Toggle Off
  • Both Sides
    Toggle On
    Toggle Off
  • Read
    Toggle On
    Toggle Off
Reading...
Front

Card Range To Study

through

image

Play button

image

Play button

image

Progress

1/135

Click to flip

Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;

Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;

H to show hint;

A reads text to speech;

135 Cards in this Set

  • Front
  • Back

4. Varizella zoster virus (VZV) er et herpesvirus, der forårsager skoldkopper.

a. Skitser opbygningen af en typisk herpesviruspartikel.

Et herpespartikel er 150 nm i diameter. Er icosadeltahetral capsid. Består af en masse capsomere ( små proteinunits, som tilsammen udgør capsid). Inden i capsidet findes DNA-kernen. Omkring DNA Capsidet findes matrix og herudenpå findes envelope med diverne virale glycoproteiner på.

4. Varizella zoster virus (VZV) er et herpesvirus, der forårsager skoldkopper.




b. Beskriv patogenesen for skoldkopper.


4b.
Skoldkopper spredes ved at virus inhaleres i respiratoriske dråber eller på anden vis via
respiratorisk sekret. Desuden kan virus smitte ved direkte kontakt med skoldkopperne. Virus
invaderer epithelet i luftvejene hvor det replikerer og derefter opstår en primær viræmi. Virus
opformeres i det reticuloendotheliale system incl. lever og milt hvor det kan spredes fra celle til
celle ved cyncytiadannelseog efter en sekudær viræmi når det huden. Der sker en lytisk infektion
af keratinocytterne og resultatet er udslet med versikler der udtørrer og skaller af – alle stadier kan
ses samtidig. Det giver ikke ar med mindre man klør i dem. Symptomer med feber skyldes det
cellulære immunrespons. Virus kan skabe latent infektion i de innerverende sensoriske nervers
ganglier.

4. Varizella zoster virus (VZV) er et herpesvirus, der forårsager skoldkopper.


c. Beskriv kort hvilke dele af immunresponset der er specielt vigtigt for bekæmpelse af sygdommen skoldkopper.
Under viræmierne kan antistoffer og dermed det humorale immunforsvar medvirke til
bekæmpelsen af VZV samt mindske spredningen, men ellers er det hovedsagelig det cellulære
immunrespons der bekæmper infektionen men også udgør en vigtig del af patogenesen. Dette respons inkluderer cytotoksiske T-celler samt T-hjælperceller af type 1 (der aktiverer makrofager).
Det skal understreges at immunsystemet ikke kan bekæmpe latent infektion fordi der under en sådan ikke præsenteres virale proteiner på MHC-I på de inficerede celler. Dels har neuroner generelt ikke ret meget MHC på overfladen og dels vil den latente virus ikke producere proteiner.
Der udtrykkes kun LAT-gener (latens associatet transskripts), som transskriberes men ikke
translateres.

4. Varizella zoster virus (VZV) er et herpesvirus, der forårsager skoldkopper.




d. VZV etablerer latente infektioner og kan reaktiveres senere i livet. Beskriv kort under hvilke omstændigheder VZV kan reaktiveres, samt hvilke symptomer det kan give ophav til.


4d.
VZV reaktiveres ved svækkelse af immunsystemet. Typisk kan det ske når immunsystemet med alderen aftager i effektivitet eller det kan ske i forbindelse med sygdom der involverer svækkelse
af immunsystemet som f.eks. HIV-infektion, hæmatogene sygdomme (incl. lymphomer) og ved påført immunsvækkelse som ved immunsupression i forbindelse med organtransplantation.
Når VZV reaktiveres fra et givent sensorisk ganglie vil der opstå et versikulært udslet i hele det dermatom der innerveres fra gangliet. Udslettet minder om det der ses spredt ved den primære infektion, men det er særdeles smertefuldt. Fænomenet kaldes helvedesild (eller zoster).
Der kan i den forbindelse – især hos ældre – opstå kronisk smerte i dermatomet kaldet
posthepatisk neuralgi, som kan fortsætte i årevis.

4. Varizella zoster virus (VZV) er et herpesvirus, der forårsager skoldkopper.




e. Nævn en behandlingsmulighed mod VZV infektioner og beskriv kort mekanismen for hvorledes den virker.


4e.
VZV kan behandles med visse nucleosidanaloger. Nucleosidanaloger er stoffer der minder om de
nucleosider der i forbindelse med syntese af DNA og RNA fosforyleres og benyttes i replikation og transskription, blot er de modificeret på en sådan måde at syntesen stoppes når de indsættes i DNA eller RNA strengen. Herpesvirus producerer forskellige enzymer der medvirker til at sikre
en fast forsyning af nucleotider når vira replikeres. Et af disse er thyrosinkinase, der fosforylerer nucleosidet thyrosin. Dette enzym udnyttes ved behandling af VZV således at det er thyrosinkinasen der fosforylerer den givne nucleosidanalog og midlet virker derfor kun på
inficerede celler. Et sådant stof kunne være acyclovir.


5. Parvovirus B19 kan give relativt banale infektioner hos børn (lussingesyge, også kaldet
den 5. børnesygdom eller erythema infectiosum)




a. Angiv smittevejene og beskriv symptomer for infektion med dette virus.


5a.
Parvovirus B19 smitter via infektiøse dråber. Virus replikerer i de øvre luftveje hvorfra det via
blodet når til de bloddannende organer i benmarven, hvor virus replikerer og ødelægger forstadier
til de røde blodlegemer. Initialt ses influenzaagtige symptomer som alment ubehag, feber, ondt i
halsen og et lille fald i hæmoglobin grundet lyse af inficerede blodlegemer. Senere opstår
erythemet som er et udslet der især giver rødmen af kinderne og det har givet sygdommen dens
navn


5. Parvovirus B19 kan give relativt banale infektioner hos børn (lussingesyge, også kaldet
den 5. børnesygdom eller erythema infectiosum)




Parvovirus B19 infektion kan også give ophav til meget alvorlige infektioner hos
fostret.



b. Beskriv hvilke tilstande infektion ved parvovirus B19 giver ophav til hos fostre, og
beskriv kort patogenesen, der ligger til grund herfor.


5b.
Hvis Parvovirus B19 overføres til fostret vil det ligesom hos øvrige der inficeres give ophav til
hæmolyse af forstadier til de røde blodlegemer. Hos fostret (eller hos i forvejen anæmiske
individer) kan dette få alvorlige følger. Hæmolysen fører til hypoxi hos fostret. Dette får fostrets
hjerte til at arbejde hårdere, men pga. hypoxien og dermed iskæmi af hjertet vil der alligevel opstå
hjerte insufficiens. Resultatet kan være spontan abort eller dødfødsel. Inficerede gravide
overvåges med ultralyd, og ved tegn på anæmi hos fostret kan risikoen for skade nedsættes ved
intrauterin blodtransfusion af fosteret



9. Hepatitis A virus (HAV) er et picornavirus, som under dårlige hygiejniske forhold kan spredes via
drikkevand og fødemidler.
a) Beskriv kort det typiske forløb af en HAV infektion.


HAV er årsag til smitsom leverbetændelse. Mange smittede er asymptomatiske og infektionen er hyppigst
subklinisk hos børn. Symptomerne opstår pludseligt efter en inkubationstid på 3-6 uger og er karakteristiske
for akut hepatitis: feber, træthed, kvalme og mavesmerter. I perioden hvor disse symptomer langsomt
forsvinder igen opstår ikterus hos et flertal af patienter sammen med en karakteristisk affarvning af fæces
(kitfarvet, lysere end hos raske) og urin (cola-farvet, mørkere end hos raske).
HAV infektion er selv-limitterende hos stort set alle og HAV-forløbet bliver ikke kronisk.


9. Hepatitis A virus (HAV) er et picornavirus, som under dårlige hygiejniske forhold kan spredes via
drikkevand og fødemidler.


b) Beskriv smittevejen og patogenesen ved HAV infektion.


Smittevejen er fækal-oral og HAV infektion spredes som nævnt i opgaveteksten primært under dårlige
hygiejniske forhold via drikkevand og fødemidler.
HAV udskilles med fæces og urin både før, under og i mindre grad i en kort periode efter ikterus. HAV
udskilles også af subklinisk inficerede. HAV smitte spredes derfor hurtigt og HAV infektion forekommer
ofte i større udbrud.
HAV inficerer epitelceller i mave-tarm kanalen og spredes med blodet til leveren, hvor hepatocytter og
Kupfferceller inficeres. Ødelæggelsen af levercellerne er immun-medieret (CD8+ T celler). Dette adskiller
hepatitis forårsaget af hepatitisvirus fra f. eks. gul feber, hvor levercellerne ødelægges af virusets egen
cytopatogene effekt.

9. Hepatitis A virus (HAV) er et picornavirus, som under dårlige hygiejniske forhold kan spredes via
drikkevand og fødemidler.


c) Beskriv hvorledes HAV infektion diagnosticeres, samt hvorledes tilstedeværelsen af virus og
antistoffer udvikler sig over tid i forhold til sygdommen
Det er vigtigt at klarlægge patientens rejseaktivitet, da HAV er meget hyppigt forekommende i visse dele af
verden og en stor del af danske HAV tilfælde er importerede.
HAV infektion diagnosticeres ved bestemmelse af anti-HAV IgM og IgG i en blodprøve.
Man kan rekvirere en specifik HAV undersøgelse eller en hepatitis pakke, som omfatter flere forskellige
virus.
IgM responset mod HAV opstår tidligt i infektionsforløbet og IgM kan påvises i op til 6 måneder efter
symptomernes begyndelse. Tilstedeværelsen af både IgM og IgG i samme prøve indikerer akut eller meget
nyligt overstået infektion. IgG responset persisterer i mange år. Tilstedeværelsen af IgG alene indikerer
immunitet – altså overstået infektion eller vaccination.
Som nævnt i svaret til spørgmål b) udskilles HAV med fæces og urin både før, under og i en periode efter
ikterus og HAV udskilles også af subklinisk inficerede.

Igm - akut
Igm og IgG - akut eller meget nyoverstået.
IgG - overstået

9. Hepatitis A virus (HAV) er et picornavirus, som under dårlige hygiejniske forhold kan spredes via
drikkevand og fødemidler.



d) Der findes en vaccine mod HAV bestående afformaldehyd-inaktiveret virus. Forklar princippet i
denne vaccines beskyttende effekt.


Der findes kun en serotype af HAV og der er en enkelt dominerende neutralisations-epitop. Der er ikke
immunologiske krydsreaktioner med andre virus. Vaccinen giver god beskyttelse i mange år.
Vacciner baseret på inaktiveret virus beskytter primært ved at stimulere et antistof-respons.
Antistof-responsets beskyttende effekt skyldes især neutraliserende antistoffer og effekten kræver B – T
cellehjælp (T celle afhængigt antigen): det inaktiverede virus har antigen-determinanter som kan binde til B
cellers antigen-receptor (membranbundne immunglobuliner). Denne interaktion er første trin i en proces,
hvor B cellen med T celle hjælp aktiveres til proliferering (klonal ekspansion) og differentiering. T cellen
bidrager til aktiveringen af B cellen ved at producere cytokiner som f.eks IL-4, IL-5 og IL-6. De aktiverede
B celler differentierer dels til plasma celler, som er antistof-producerende effektor celler, dels til en
population af hukommelses-celler (memory B celler), som vil kunne respondere på fremtidige infektioner
ved hurtigt at producere antistoffer og derved beskytte mod infektion

9. Hepatitis A virus (HAV) er et picornavirus, som under dårlige hygiejniske forhold kan spredes via
drikkevand og fødemidler.



e) Beskriv helbredskrav til bloddonorer og forklar hvorfor bloddonorer screenes for smitte med
hepatitis B (HBV) og hepatitis C (HCV) virus, men ikke undersøges for HAV


Bloddonerer skal udfylde et særligt spørgeskema før første blod-tapning og må ikke have risiko-adfærd.
Første blod-tapning testes for smitte med HTLV-I (humant T-lymfotropt virus), desuden testes alt donorblod
for HIV (humant immundefekt virus), HBV og HCV ved hjælp af NAT (Nucleic acid Amplification
Technology), som er en meget følsom metode – man kan måle virus nukleinsyre længe før antistof-responset
udvikles.
Bloddonorer screenes for smitte med HBV og HCV fordi disse hepatitisvirus er blodoverførte virus, og
begge virus kan etablere sig som persisterende/kroniske infektioner. Som nævnt under svaret til spørgsmål a)
bliver HAV infektion aldrig kronisk – og HAV overføres yderst sjældent med blod

9. Hepatitis A virus (HAV) er et picornavirus, som under dårlige hygiejniske forhold kan spredes via
drikkevand og fødemidler.



f) HBV og HCV infektioner behandles med kombinations-behandlinger, hvor bl.a. indgår
interferon-alfa. Beskriv kort mekanismerne for interferon-alfas antivirale funktion.


Interferon-alfa er et type I interferon med flere antivirale virkemåder.
Cellernes egen interferon-alfa produktion induceres som et respons mod virus og intracellulære bakterier og
medieres via interaktionen med PAMP-receptorer (Pathogen-Associated Molecular Patterns) som et af de
første trin i det innate immunrespons.
Det producerede interferon-alfa frigives til andre celler og den antivirale effekt induceres ved interaktionen
mellem interferon-alfa og interferon-alfa receptorer på celleovefladen.
Interferon-alfa inducerer en ”antiviral tilstand” idet interaktionen mellem interferon-alfa og interferon-alfas
receptor inducerer en række signalveje, som fører til produktion af mange forskellige proteiner. Her kan
nævnes 2’,5’-oligoadenylat synthetase, som bidrager til at nedbryde både viralt og cellulært RNA (f. eks.
opreguleres RNAse L) og PKR (protein kinase R), som bidrager til at nedregulere proteinsyntesen (eks. ved
at fosforylere eIF2 = eucarytotic initiation factor 2). Herved hæmmes de forskellige trin i virus replikationen.
Desuden virker interferon-alfa immun-modulerende ved at opregulere udtrykket af MHC (major
histocompatibility complex) klasse I molekyler (og dermed præsentationen af virus peptider) på overfladen
af inficerede celler. Således medieres drab af inficerede celler via cytotoksiske T celler


10. Som nævnt ovenfor kan levnedsmiddelbårne sygdomme forårsages af bakterierne S. aureus, S.
enterica serotyperne Typhi og Enteritidis, E. coli af typen VTEC og C. jejuni samt hepatitis A og
norovirus.



a. Beskriv for hver af disse (bakterier)(Det er virus vi har her) og virus principper for behandling samt hvorledes
sygdomme forårsaget af disse kan forebygges.


Hepatitis A virus:
Behandling: Der er ingen specifik behandling ved HAV infektion. Behandling er symptomatisk.
Kan forebygges ved: HAV smitter fækalt-oralt. Smitte kan forhindres ved god hygiejne og ved gode sanitære
forhold, hvor spillevand ikke kan kontaminere drikkevand. Skaldyr - fra områder hvor der udledes spillevand
- kan opkoncentrere HAV. Undgå at spise skaldyr fra sådanne områder. Undgå rå eller delvist kogte skaldyr,
men inkluder kogning i tilberedelsen af skaldyr til føde.
7
8
Specifik forebyggelse mod HAV kan opnås ved vaccination med inaktiveret virus. Se også svar på spm. 9.
Norovirus:
Behandling: Der er ingen specifik behandling ved norovirus infektion. Behandling er symptomatisk og består
i erstatning af væske- og elektrolyt-tab; specielt hos små børn, hvor alvorlig dehydrering hurtigt kan opstå.
Væsken gives da parenteralt (”drop”).
Kan forebygges ved: Der er ingen vaccine, der beskytter mod norovirus infektion, hvorfor forebyggelse
udelukkende består i at bryde smittekæden. Norovirus smitter fækalt-oralt og forebyggende foranstaltninger
vedrører: 1) God personlig hygiejne og håndvask eller brug af desinficerende midler. 2) Isolere inficerede, fx
undgå at gå på arbejde. 3) Områder, der er kontaminerede, skal desinficeres. 4) Fødevarer, der indtages rå,
som har været i kontakt med inficerede skal destrueres. 5) Inficerede personer må ikke have deres gang i
køkkenet. 6) På hospitaler bør ansatte, der har været i kontakt med inficerede, screenes for infektion, da
asymtomatiske infektioner er hyppige. 7) På hospitaler bør besøg til inficerede begrænses; specielt
besøgende børn.


1. En patient opsøger den praktiserende læge pga. diarre, der har varet i 5 dage.
a. Hvilken prøve vil du som læge tage, hvilke anamnestiske oplysninger vil du anføre på
indsendelsessedlen, og hvilke analyser vil du rekvirere for at stille den ætiologiske
diagnose?


Patienten har diarre, men det er ikke oplyst om patienten har yderligere komplikationer. Der tages derfor en
fæcesprøve, der indsendes til et klinisk mikrobiologisk laboratorium.
På indsendelsessedlen anføres: Patientens alder, symptomer (feber, kvalme, opkastninger, blod/pus i afføring
eller vandig diarre). Rejseaktivitet/ udenlandsophold. Oplysninger om evt. kontakter, der udviser samme
sygdomsbillede.
Der rekvireres analyse af forekomst af patogene virus, bakterier og parasitter


1. En mand indlægges med feber, hoste, ekspektoration og respirationssynkrone stingsmerter i højre side. Ved perkussion og stetoskopi er der dæmpning og bilyde over nedre, højre lungefelt. Røntgenundersøgelse viser lobært infiltrat.



a. Beskriv hvilke prøver du vil tage og hvordan du vil undersøge disse for at stille den ætiologiske diagnose.


1a. Der tages en prøve fra lungerne (ekspektorat, trachealsekret, lungeskyl eller lignende) og en blodprøve/venyle til bloddyrkning. Prøven fra lungerne dyrkes på blodagar plade (evt. også på chokoladeagar) og hvis det er et ekspektorat, mikroskoperes prøven for at sikre at den repræsenterer sekret fra lungerne (mange inflammatoriske celler og evt. cylinderepitel, få pladeepitelceller). Hvis bloddyrkningen er positiv dyrkes den videre på relevante substrater. Ud fra væksten på pladerne vurderes det, om der er en bakteriel infektion og bakterien identificeres.


En 60-årig kvinde har den sjældne autoimmune lungesygdom Wegeners granulomatose. Man ved, at symptomerne især opstår på grund af øget dannelse af TNF (TNF-α).



For at behandle den 60-årige med Wegeners granulomatose beslutter man at indgive antistoffer specifikke for TNF. Inden behandlingen vil man dog først undersøge om patienten har en kronisk infektion med hepatitis B virus eller en latent Mycobacterium
tuberculosis infektion



c. Angiv rationalet for at teste patienten for hepatitis B virus og for tuberkulose.


3c. Immundæmpende behandling kan medføre reaktivering af kroniske hepatitisvirus infektioner. Reaktiveret tuberkulose ses ligeledes specielt blandt patienter med svækket immunforsvar, derfor er det relevant at undersøge om patienten har en latent tuberkuloseinfektion.

En 60-årig kvinde har den sjældne autoimmune lungesygdom Wegeners granulomatose. Man ved, at symptomerne især opstår på grund af øget dannelse af TNF (TNF-α).

For at behandle den 60-årige med Wegeners granulomatose beslutter man at indgive antistoffer specifikke for TNF. Inden behandlingen vil man dog først undersøge om patienten har en kronisk infektion med hepatitis B virus eller en latent Mycobacterium
tuberculosis infektion

d. Skitser en hepatitis B virus partikel, nævn tre vigtige antigener og angiv herunder hvilke af disse antigener, der kan påvises i blodet.
Der findes:
Hepatitis B core Antigen ( HBcAg)

Hepatitis Be Antigen (HBeAg) - findes i serum under viral replication.

Hepatitis B surface Antigen S, M, L.. findes i blodet under viral replikation.
Denne kan findes i blodet på spheric form eller filamentous form. S og M er udgør de fleste af de spheric particler. De kodes fra samme gen.
Filamentous er en kombi af dem alle tre. De samler sig spontant og frigives til serum i større antal end egentlige Virions.

En 60-årig kvinde har den sjældne autoimmune lungesygdom Wegeners granulomatose. Man ved, at symptomerne især opstår på grund af øget dannelse af TNF (TNF-α).

For at behandle den 60-årige med Wegeners granulomatose beslutter man at indgive antistoffer specifikke for TNF. Inden behandlingen vil man dog først undersøge om patienten har en kronisk infektion med hepatitis B virus eller en latent Mycobacterium
tuberculosis infektion

e. Angiv hvilke test man kan udføre for at undersøge for en hepatitis B virusinfektion, og beskriv hvorledes man kan skelne mellem en akut, en kronisk, en tidligere overstået infektion og en hepatitis B virus vaccineret person.

Man kan teste specifikt for HBeAg og HBsAg i serum. Hvis de er tilstede, så replicerer virus. Man kan skelne mellem en akut og en kronisk ved at iagtage antigenerne + antistoffer imod disse.
Akut: Tilstedeværelsen af antigener HBeAg og HBsAg uden antistoffer herimod
Kronisk: Fortfarende detektion af HBeAg og/eller HBsAg samt manglende antistoffer.

En tidligere overstået: Man kan finde antistoffer mod HBc,e,s men ingen antigener.

En vaccineret: Antistoffer mod HBsAg. Det er HBsAg, som benyttes i vaccinationen til at fremkalde antistoffer.

En 60-årig kvinde har den sjældne autoimmune lungesygdom Wegeners granulomatose. Man ved, at symptomerne især opstår på grund af øget dannelse af TNF (TNF-α).

For at behandle den 60-årige med Wegeners granulomatose beslutter man at indgive antistoffer specifikke for TNF. Inden behandlingen vil man dog først undersøge om patienten har en kronisk infektion med hepatitis B virus eller en latent Mycobacterium
tuberculosis infektion


Testene for hepatitisinfektion og tuberkulose var negative, og behandlingen med antiTNF antistof indledes. Den immundæmpende behandling resulterer imidlertid i reaktivering af en latent CMV infektion


g. Nævn tre mulige manifestationer af symptomgivende infektion med CMV hos ovennævnte patient

CMV giver normalt ikke symptomer i den immunkompetente patient, men kan give symptomer hos en immunsvækket.

1) Hvis infektion er i lunger: Ses ofte som pneumonia og pneumonitis.
2) I øjne: chorioretinitis
3) colon eller esophagus: esophagitis/colitis
4) i CNS:meningitis, encphalitis, myelitis
5) i det lymphodie system: leukopenia
6) i store organer: hepatitis
Taget fra figur 51-6:

En 60-årig kvinde har den sjældne autoimmune lungesygdom Wegeners granulomatose. Man ved, at symptomerne især opstår på grund af øget dannelse af TNF (TNF-α).


For at behandle den 60-årige med Wegeners granulomatose beslutter man at indgive antistoffer specifikke for TNF. Inden behandlingen vil man dog først undersøge om patienten har en kronisk infektion med hepatitis B virus eller en latent Mycobacterium
tuberculosis infektion


Testene for hepatitisinfektion og tuberkulose var negative, og behandlingen med antiTNF antistof indledes. Den immundæmpende behandling resulterer imidlertid i reaktivering af en latent CMV infektion


h. Angiv hvor mange % af den voksne befolkning i den industrialiserede del af verden, som har antistoffer mod CMV

90-100% af alle, som er sexuelt aktive. 70-85 % af 40-årige amerikanere

En 60-årig kvinde har den sjældne autoimmune lungesygdom Wegeners granulomatose. Man ved, at symptomerne især opstår på grund af øget dannelse af TNF (TNF-α).

For at behandle den 60-årige med Wegeners granulomatose beslutter man at indgive antistoffer specifikke for TNF. Inden behandlingen vil man dog først undersøge om patienten har en kronisk infektion med hepatitis B virus eller en latent Mycobacterium
tuberculosis infektion


Testene for hepatitisinfektion og tuberkulose var negative, og behandlingen med antiTNF antistof indledes. Den immundæmpende behandling resulterer imidlertid i reaktivering af en latent CMV infektion


i. Beskriv kort to principielt forskellige laboratorie-diagnostiske metoder, som kan anvendes til at påvise CMV.

Der findes fire beskrevet i bogen.
Histologi: Man kan kigge efter forstørrede celler som har owl's eye, basophilic intranuclear inclusion body. billede på side 479.

Antigen og genome detection:
Laves på biopsier, urin, blod you name it.
sandwich-ELISA. Antistoffer mod CMV er coatet i en brønd. Der skylles og tilsættes antistoffer + enzymer mod CMV. Der tilføres substrat og man måler absorbansen.
PCR: kan laves mod CMV-genom, såfremt at man kender sekvensen.

Kulturer:
Man kan dyrke VCMV i deploide fibroblast celler. Det tager 4-6 dage for CPE at komme.

Serologi:
Man undersøger serum for IgM mod CMV. Hvis der er sket seroconversion.

En 60-årig kvinde har den sjældne autoimmune lungesygdom Wegeners granulomatose. Man ved, at symptomerne især opstår på grund af øget dannelse af TNF (TNF-α).

For at behandle den 60-årige med Wegeners granulomatose beslutter man at indgive antistoffer specifikke for TNF. Inden behandlingen vil man dog først undersøge om patienten har en kronisk infektion med hepatitis B virus eller en latent Mycobacterium
tuberculosis infektion


Testene for hepatitisinfektion og tuberkulose var negative, og behandlingen med antiTNF antistof indledes. Den immundæmpende behandling resulterer imidlertid i reaktivering af en latent CMV infektion


j. Patienten sættes i behandling for CMV. Angiv hvilken type af antivirale midler man hyppigst vil anvende og beskriv kort virkemåden.

Der benyttes oftest nucleosideanaloger. Disse virker ved, at man har fjernet den del af nucleosidet, som næste nucleosid skal hæfte til ved replicationen. Det er vist i 3' enden. På denne måde vil replicationen stoppe, når der er blevet inkooporeret en nucleoside-analog.
Nucleosideanalogerne er oven i købet kun aktive i virusinficerede celler, da en viral protein kinase phosphorylerer og aktiverer stoffet.
Det kunne være ganciclovir,.
1 Anfør for HBV-partiklen 3 vigtige antigener, der dannes antistoffer imod.
HBc, HBe og HBs.


2 Angiv hvilket af disse antigener der indgår i HBV-vaccinen, og beskriv kort hvordan vaccinen
produceres.


HBs. Vaccinen er en rekombinant vaccine, der produceres i gærceller.


3 HBV angives oftest som et virus, der overføres med blodprodukter eller inficerede kanyler.
Anfør 2 andre smitteveje


Seksuelt overført og overført til barn i forbindelse med fødsel.

4 Nogle nyfødte børn vaccineres mod HBV umiddelbart efter fødslen. Nævn på hvilken
indikation dette gøres, og forklar kort hvad begrundelsen er for at vaccinere disse børn.
Børnene vaccineres, hvis moderen er testet positiv for HBs antigen. Virus kan overføres i
forbindelse med fødslen, og man kan forhindre at børnene bliver kronisk inficerede (bærere)
med HBV.


5 Beskriv den mest almindelige smittevej for Hepatitis A virus og angiv til hvem, vaccination
mod HAV anbefales.


Den mest almindelige smittevej er fæcal-oral, og virus overføres derfor ofte med forurenet
vand eller madvarer. Smitte anbefales ved rejser til lande, hvor der er risiko for smitte.


6 Anfør immunitetsvarigheden efter naturlig infektion med HAV og HBV og den forventede
varighed efter gennemført vaccination mod de to virus.


Immuniteten er livslang efter overstået infektion. Varigheden efter vaccination angives til 10 -
20 år for HAV-vaccinen, og kortere for HBV-vaccinen. ( I bogen – s. 709 angives 5 år; men
den er nok længere).


7 HPV-vaccinen, der benyttes i Danmark, beskytter mod HPV-typerne 6, 11, 16 og 18. Forklar,
hvorfor netop disse virus-typer er udvalgt.


Disse typer giver anledning til kondylomer (typerne 6 og 11) og til cancerudvikling. Typerne
16 og 18 giver anledning til ca. 70% af cervikal-cancer tilfældene. Der findes andre typer, som
kan forårsage cancer; men de er foreløbig ikke medtaget i vaccinen. Andre HPV-typer kan
give anledning til almindelige vorter; men disse typer forårsager ikke cancer.


8 Angiv, hvilke dele af HPV der indgår i vaccinen.


De proteiner, der udvikles sent i forløbet af infektionen – late- proteinerne L1, indgår i
vaccinen. Disse proteiner er overfladeproteiner i den intakte viruspartikel,


9 Angiv, hvilke dele af HPV der har cancer-fremkaldende potentiale (transformerende
funktion).


E6 og E7(E for early) generne. Specielt ekspressionen af E7 er af betydning; men et
samarbejde mellem E6 og E7 anses for at være nødvendigt for effektiv transformation. Både
E6 og E7 stimulerer cellulær proliferation. De forhindrer cellulær differentiering og også
vækst-stop effekten af p53.


10 HPV-vaccinen indgår i det danske børnevaccinationsprogram og gives til piger i 12-årsalderen. Diskutér fordele og evt. ulemper ved at give vaccinen til denne gruppe.


Vaccinen gives før seksuel debut, således at man får beskyttet en efterhånden voksende
gruppe unge piger. Gruppen er snæver, rent aldersmæssigt, og man burde måske i en længere
årrække have valgt at vaccinere en bredere aldersgruppe, som nu selv skal betale for
vaccinationen. Drenge er ikke inkluderet blandt de, der vaccineres. De udvikler sjældnere
HPV-fremkaldt cancer, og med det valgte regime bliver smittevejen brudt for de
heteroseksuelle, mens MSM`erne fortsat er i risikogruppe for HPV-smitte og cancerudvikling.
,


11 En gravid kvinde (1. trimester) henvender sig til sin læge med et småprikket, rødt udslet. Hun
testes negativ for rubella-antistoffer. Diskutér, hvordan man forholder sig i denne situation,
herunder om hun skal vaccineres.


Hun skal testes for rubella-antistoffer endnu engang, da antistofferne måske ikke har nået at
dannes ved første besøg hos lægen. Det er specielt et muligt positivt IgM –svar, der har
betydning. Hvis kvinden fortsat testes negativ, skal hun vaccineres efter overstået graviditet.
Man vaccinerer helst ikke gravide, og slet ikke med en levende vaccine.

3. De danske sundhedsmyndigheder anbefaler årlig vaccination af visse risikogrupper mod influenza.

a. Skitser opbygningen af influenzavirus og angiv de vigtigste immunogene komponenter i en influenzavaccine.
Findes enten som spheric eller tubular. Er mellem 80-120 nm. Enveloped, segmenteret negative sense RNA inde i kernen
På envelope finde Hemagluttinin (HA) og Neuroaminidase (NA), som er proteiner, der er specifikke for influenzae.

Influenzavirusvaccinationen indeholder en mix af purified HA og NA proteiner fra tre forskellige strains af virus. Vaccinationen skal laves om fra år til år, da der sker genetic drift og shift.

3. De danske sundhedsmyndigheder anbefaler årlig vaccination af visse risikogrupper mod influenza.

b. De immunogene komponenter i influenzavaccinen skal med mellemrum udskiftes. Redegør for årsagerne hertil.

Årsagen til at de skal skiftes ud, er at der sker genetic shift og genetic drift. Dette forekommer kun i influenza A.
Drift /minor antigenic changes stammer fra små mutationer i HA og NA generne.
Major antigenic changes/shift kan opstå, når et dyr er smittet med to eller flere forskellige strains samtidig. Dermed kan der ske en rearrangement af generne (udveksling), så der opstår en HELT ny strain.

3. De danske sundhedsmyndigheder anbefaler årlig vaccination af visse risikogrupper mod influenza.

c. Redegør for patogenesen ved influenza og diskuter baggrunden for influenzarelaterede komplikationer.

Influenza etablerer sig i de øvre luftveje ved at angrbe mucus-secernerende celler, cilierede celler og andre epitheliale celler. Dette fører til at man mister det primære forsvar.
NA faciliterer infektionen ved at kløve sialic acid i mucus og på denne måde få adgang til vævet.
Spreder via celle-til-celle kontakt og når helt til de nedre luftveje, hvor der sker en yderligere nedbrydning af det primære forsvar.
Det leder til en inflammationstilstand i mucosale membran, hvor monocytter, lymphocytter og nogle neutrofiler er tilstede.

Da det primære forsvar mod infektioner er dét, som nedbrydes ved influenzavirus, så kan der opstå bakterielle infektioner lettere end ellers. Dette kan lede til pneumonier, infektioner i CNS og til muskler osv.

1. Skitser opbygningen af hepatitis B virus med angivelse af de antigener, der er af diagnostisk betydning.

HBV er lille circulær med dsDNA med kun 3200 bp. Er 42 nm i diameter. Er enveloped og har HBeAg, HBcAg og HBsAg, hvor HBsAg findes i s, m og l udgave. Disse er hæftet til skalen af virion.



Der findes:


Hepatitis B core Antigen ( HBcAg)

Hepatitis Be Antigen (HBeAg) - findes i serum under viral replication.

Hepatitis B surface Antigen S, M, L.. findes i blodet under viral replikation.
Denne kan findes i blodet på spheric form eller filamentous form. S og M er udgør de fleste af de spheric particler. De kodes fra samme gen.
Filamentous er en kombi af dem alle tre. De samler sig spontant og frigives til serum i større antal end egentlige Virions.


2. Giv en begrundet fortolkning af hvert af de følgende laboratoriesvar:

a. personen er positiv for HBsAg og positiv for HBeAg

b. personen er negativ for HBsAg og negativ for anti-HBs antistof (IgG)

c. personen er positiv for anti-HBs antistof (IgG), men negativ for anti-HBc antistof (IgM og IgG)
a) Da personen er positiv for HBeAg og HBsAg, så tyder det på, at patienten er syg. Begge af disse antigener dannes under viral replication og er de bedste markører for sygdom.

b)
Denne kombination tyder på, at patienten ikke er syg, men heller ikke er vaccineret mod HBV. Det er netop HBsAg, som man benytter i vaccinen til at trigge antistofdannelse.

C)
Personen er vaccineret, da man indgiver HBsAg i vaccinen

3. Hepatitis B virus infektion kan forebygges med en vaccine. Angiv hos hvilke persongrupper en sådan vaccination bør overvejes.

Vaccinationen er anbefalet til babier med kronisk HBV-syge mødre, børn, stofmisbrugere, mennesker med flere sexpartnere, osv. og mennesker i højrisikogrupper. Højrisikogrupper omfatter endemiske regioner som Kina, dele af aftika, alaska og sti...

Vaccinationen er anbefalet til babier med kronisk HBV-syge mødre, børn, stofmisbrugere, mennesker med flere sexpartnere, osv. og mennesker i højrisikogrupper. Højrisikogrupper omfatter endemiske regioner som Kina, dele af aftika, alaska og stillehavs


er.

4. For hepatitis A og hepatitis C virus infektion ønskes i hvert tilfælde en kort angivelse af:



a. hvorledes disse virus smitter.


b. infektionens omtrentlige inkubationstid.


c. hvornår den inficerede person er smittefarlig.


d. hvorledes laboratoriediagnosen af akut infektion stilles.


e. forløbet af infektionerne med hensyn til udvikling af kronisk infektion og senfølger. f. hvorvidt og i givet fald hvorledes infektionerne kan forebygges.

A)


- HBA smitter fecal-oral, igennem kontamineret mad og vand. Fra skaldyr der er contamineret med kloakvand.


- HCV smitter primært igennem inficeret blod og sexuelt. Tatoos, intravenøst stofmisbrug, transfusioner, organmodtagere, hemophilipatienter, som modtager coagulationsfaktorer - alle disse er i højrisiko.



b)


HAV: Incubation er 15-40 dage. (Kan give anledning til asymptomatisk shedding her)



HCV:


SSI siger 2 uger til flere måneder. SUndhed.dk siger 5-12 uger.



c)


HAV: Frigives i store mængder i affring i omkring 10-14 dage før symptomer og gulsot opstår/antistoffer kan måles. Shedding stopper før ophøret af symptomer.



HCV: Smittefarlig så længe at viremia er opretholdt. Varer 4-6 måneder i akutte tilfælde. i mere end 10 år ved kronikere.



D)


HAV: Ved at finde Anti-HAV-IgM ved ELISA. Kan ikke dyrkes.


HCV: ELISA med genkendelse af anti-HCV eller ved PCR efter viralt genome.



E)


5. Hvilke personer kan udvikle kliniske infektioner efter smitte med hepatitis D virus. Angiv den kliniske konsekvens heraf.

HDV kan kun smitte til personer, som allerede er smittet med HBV. Dette skyldes, at HDV benytter sig af HBsAg til at pakke sine virions. Konsekvensen af dette er, at den bliver optaget på samme måde som HBV.



Den kliniske konsekvens er, at HBV-infektionen forværres. Der er større risiko for at udvikle Fulminant hepatitis - op til 40 % af smittede.



Omvendt betyder det, at man ved profylakse for HBV også kommer HDV til livs

1. Hvilke fællestræk i opbygningen findes hos virus, der har bevaret infektionsevnen efter passage gennem ventrikel og duodenum?
Disse virus er modstandsdygtige overfor syre. De er naked capsid-virus.
2. Rotavirus og Norwalkvirus giver en lokaliseret infektion i tarmen.

a. Beskriv kort typiske smitteveje og patogenese for infektioner forårsaget af disse virus, herunder hvilke aldersgrupper, der oftest får symptomgivende infektioner.

b. Beskriv kort, hvordan disse infektioner kan forebygges.

c. Anfør en evt. årstidsvariation for infektionerne.
A)
Rotavirus:
Virion indtages igennem GI-tract. Overleverer syren i mavesækken. Ved proteasespaltning omdannes virion til ISVP (intermediate/infectious subviral particle), som kan binde og penetrere membranen til enterocytter i tyndtarmen. Ved penetrationen mistes det ydre capsid.

Inden for 8 timer er virus blevet replikeret til vanvittigt store mængder (10^10 (for rota, ^11 for norovirus.) virale partikler pr gram afføring).

Cytolyse af cellerne spreder virioner og proteiner ud i tarmlumen. Proteinet NSP4 virker som cholera-toxinet. Det inducerer influx af Ca-ioner til enterocytter, ændre neuronale status og forhindre absorption af vand og elektrolytter. Diarréen fremmer spredning af virus.

Norwalk har samme patogenese. Navnene er ikke de samme.

B)
Der findes vacciner mod Rotavirus.
Man skal isolerer indlagte patienter, som har sygdommen.

Fra Norwalk:
Outbreaks may be minimized by handling food carefully and by maintaining the purity of the water supply. Careful hand washing is also important. More resistant to environmental pressures than polioviruses or rotaviruses, Norwalk virus is resistant to heat (60° C), pH 3, detergent, and even the chlorine levels of drinking water. Contaminated surfaces can be cleaned with a 1 : 50 to 1 : 10 dilution of household bleach.
Dette gælder også for Rotavirus

C)
Rotavirus er oftest i efterår, vinter og forår.
Norwalk er efter bogen heleåret rundt.

Enteriske virus i Picornavirus-gruppen kan spredes i organismen efter passagen til tarmen og give symptomer fra andre organsystemer.



a. Beskriv patogenesen for en sådan infektion, og giv eksempler på infektion i 3 forskellige organsystemer.

Enteriske virus smitter igennem fecal-oral-route. Viral replication is initiated in the mucosa and lymphoid tissue of the tonsils and pharynx, and the virus later infects M cells and lymphocytes of the Peyer patches and enterocytes in the intestin...

Enteriske virus smitter igennem fecal-oral-route. Viral replication is initiated in the mucosa and lymphoid tissue of the tonsils and pharynx, and the virus later infects M cells and lymphocytes of the Peyer patches and enterocytes in the intestinal mucosa. Her repliceres i første omgang. Primær viremia opstår og spreder virus til spleen, reticuloepitheliale system og leveren.


Receptorbærende målceller. (Er ofte I-CAM1-receptoren)


I MÅLORGANERNE sker sekundære replication og sekundær viremi opstår.


Her vil forskellige virus smitte andre organer yderligere.



Det er primært virus's egen effekt, som giver symptomer. Symptomernes karakter afhænger af primære målorgan og yderligere smitte.



Virus spredes gennem fæces.



Eksempler:


Se figur.



Enteriske virus i Picornavirus-gruppen kan spredes i organismen efter passagen til tarmen og give symptomer fra andre organsystemer.



b. Beskriv kort udviklingen og varigheden af antistofresponset ved infektion med enteriske Picornavirus.

Udviklingen af antistoffer sker via det adaptive immunsystem. B-celler skal genkende virioner med BCR, internaliserer og præsentere på MHCII. 


Der skal nu et sekundært kostimulatorisk signal til at igangsætte produktionen af Antistoffer. ...

Udviklingen af antistoffer sker via det adaptive immunsystem. B-celler skal genkende virioner med BCR, internaliserer og præsentere på MHCII.


Der skal nu et sekundært kostimulatorisk signal til at igangsætte produktionen af Antistoffer. Dette signal kan komme fra Th-celler eller DC, som selv er blevet aktiveret med antigenet fra virionet. Når Det sekundære stimulatoriske respons kommer, så vil B-cellen uddifferentierer sig til plasmaceller (og nogle få memory-celler). Plasmacellerne laver klasseskift fra IgM til IgG og producerer klonale antistoffer mod antigenet, som oprindeligt blev genkendt. Dette tager alt i alt 5-7 dage før produktionen er fuld gang.



Hvis man tidligere har været eksponeret for virus, så vil memorycellerne kunne aktivere væsentlig hurtigere, og dermed begrænse den primære viremia. Det samme gælder, hvis man er vaccineret.

Enteriske virus i Picornavirus-gruppen kan spredes i organismen efter passagen til tarmen og give symptomer fra andre organsystemer.



c. Gør rede for, hvordan man i hvert af de beskrevne eksempler stiller den ætiologiske diagnose.

Meningitis med polio: Man kan isolerer polio fra patientens pharynx, fra feces, men kun sjældent fra CSF.


Kan dyrkes i abe-nyre.



Med RT-PCR kan man bestemme enten helt specifikke virusgenomkomponenter.


Med ELISA kan man bestemme antistoffer mod virus i serum.



Med Seroconversion ved detection af IgM med en fourfold titer increase. Dette kan kun gøres hvis man får en blodprøve tidligt i forløbet.

4. Vaccination mod poliovirus er inkluderet i det danske vaccinationsprogram, hvor man anvender først dræbt og senere levende, svækket vaccine. Andre lande bruger oftest enten den ene eller den anden slags vaccine.



a. Diskutér fordele og ulemper ved disse forskellige vaccinationsregimer.

Attenuated/Live vaccination:


Fordele: Giver bedste beskyttelse, da virus faktisk inficerer og det hele. Ligesom en rigtig virus. Smitter andre, og kan dermed vaccinere andre uden at de ved det.



Ulempe:


Smitter andre, og kan dermed vaccinere andre uden at de ved det. Svær at håndtere, da temperatur skal holdes præcist osv. Kan evt mutere til virulent virus igen. Kan være fatal i immunsvækkede individer.



Død:


Fordele:


Lang holdbarhed, let at håndtere, billig.



Ulemper:


Giver ikke cellemedieret immunitet, da virus ikke inficerer celler. Giver generelt dårligere beskyttelse.

4. Vaccination mod poliovirus er inkluderet i det danske vaccinationsprogram, hvor man anvender først dræbt og senere levende, svækket vaccine. Andre lande bruger oftest enten den ene eller den anden slags vaccine.



b. Hvor mange Poliovirus serotyper findes der, og hvilken betydning har forekomsten af forskellige serotyper for forebyggelsen af polio?

Der findes tre poliovirus serotyper. 85% af paralytiske polio er af type 1.



At der findes tre serotyper gør, at man bliver nødt til at inkludere alle tre i en vaccine, for at beskytte mod polio.

1. Hvilke øvre og nedre respirationsvejsinfektioner forårsages af parainfluenza virus og respiratorisk syncytialvirus (RSV) hos forskellige aldersgrupper?

Parainfluenza:


Babyer får nedre luftvejsinfektioner. Kan give croup, pneumoni, bronchiolitis.


Ældre børn og voksne får generelt mildere symptomer: mild cold like upperrespiratory tract infection.



Gamle kan få pneumoni



RSV:


Ældre børn og voksne får øvre luftvejsinfektion, som ofte er milde med en løbende næse.


Børn og babyer får nedreluftvejsinfektioner, der er mere alvorlig. Inflammation i bronchiolerne kan give clottede luftveje og dermed nedsat ventilation. Kan være fatal for præterme babyer, immunkompromitterede personer og personer med andre lungesygdomme.

2. Forklar baggrunden for disse infektioners relation til patienternes alder.

noget med temp? AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA

3. Anfør to forskellige virus, udover de i punkt 1. nævnte, som er hyppige årsager til forkølelse og beskriv kort opbygningen af disse virus.

Rhinovirus - hyppigste


Coronavirus - hyppigste


Influenza viruses


Parainfluenza


RSV


Adenovirus


Metapneumovirus


Enteroviruses



Rhinovirus (Picornaviridae):


Plus-strand-RNA, 30 nm, icosahedral naked capsid, som er opbygget af fire polypeptider: VP1-4.



Coronavirus:


Plus-stranded RNA, 80-160 nm. Enveloped. Kølleformede proteiner i envelope - disse er E2 og fungerer som VAP.


Matrixprotein E1 og nucleocaptid protein N.


Coronavirus

4. Anfør to forskellige virus, udover de i punkt 1. nævnte, som er hyppige årsager til halsbetændelse (pharyngitis).

Adenovirus - hyppigst


Coxsakievirus A- hyppigst


HSV


EBV

5. Beskriv kort det kliniske forløb af influenza.

1-4 dages inkubationstid. Kort prodrome med malaise og hovedpine i et par timer. Pludselig opstår feber, kulderystelser, myalgi, manglende appetit, udmattethed og træthed, ondt i halsen og ofte en tør hoste.



Feber varer ved i 3-8 dage, og man er fuldt helbredt efter 7-10 dage.

7. Beskriv kort det specifikke immunologiske respons ved en infektion med influenzavirus.
symptomerne opstår af at der secerneres interferon og cytokiner fra de inficerede celler. Disse er ofte nok til at begrænse spredning. Interferon giver symptomerne og øger aktiviteten af det celle-medierede immunrespons. Tc-celler bliver aktiveret af MHC-I materiale, som stammer fra virus, og er dermed vigtig i recovery fra sygdommen.
Antistoffer (sekretoriske IgA i luftvejene) produceres mod virus, og er beskyttende mod infektion, men har ikke meget at gøre så snart, at cellerne er inficerede.

8. Diskuter, hvorfor immunresponset ofte ikke yder effektiv beskyttelse mod senere infektion med influenzavirus.

Influenza A laver genetisk drift og shift. Dette betyder at der med drift sker mutationer i H som er target for antistoffer. Dermed duer sidsteårs antistoffer ikke mod den nye kollektion af antigener, og man skal derfor igennem hele sygdomsturen eller være hurtig med en ny vaccine.


Shift sker, når der udvæksles materiale mellem forskellige strains af influenza og en helt nu strain opstår.

9. Det er muligt at vaccinere mod influenza. Redegør for vaccinens sammensætning. Angiv indikationer og kontraindikation for influenzavaccination.

The influenza vaccine (IM-vaccinen) is a mixture of extracts or purified HA and NA proteins from three different strains of virus. The vaccines are prepared from virus grown in embryonated eggs and then chemically inactivated.



A live vaccine is also available for administration as a nasal spray instead of a “flu shot.” The trivalent vaccine consists of reassortants for the HA and NA gene segments of the desired influenza strains, with a master donor virus that is cold adapted to optimum growth at 25° C. This vaccine will elicit a more natural protection, including cell-mediated, serum antibody and mucosal-secretory IgA antibody. Currently, the vaccine is recommended for people ages 2 to 50 years.




Indikationer for vaccination:


Vaccination is routinely recommended for all individuals and especially persons older than 50 years, health care workers, pregnant women who will be in their second or third trimester during flu season, people living in a nursing home, people with chronic pulmonary heart disease, and others at high risk.



Kontraindikation:


Persons with allergies to eggs should not get the vaccine.

Hvad er fordelen for et virus i at lave syncytier?

Der kan dannes meget viralt materiale uden at det bliver eksponeret for immunsystemet.

Beskriv patogenesen for mæslingevirus.

Inficerer celler i respiration tract. Incubation på 7-13 dage.



Smitter systemisk ved viremia og/eller igennem smittede lymphocytter og monocytter.



Sekundær replication sker i en lang række celler: conjunctivae, respiratiory tract, urinary tract, lymphatic system, blood vessels og CNS, small blood vessels.



The characteristic maculopapular measles rash is caused by immune T cells targeted to measles-infected endothelial cells lining small blood vessels.



Mæslingevirus er excellent til at inducerer interferon alfa og beta release, hvilket fører til kraftig aktivering af NK-celler.


Celle-medieret immunitet er vigtig for at slå mæslinger fuldstændigt ned,

Hvad giver udslætsymptomer ved mæslingevirus?


Inkubationstiden for mæslingevirus?

Maculopapular rash kommer af, at Tc-celler angriber inficeret endothel.


7-13 dage.

Hvilke luftvejsinfektioner er de hyppigste for børn under 2 år?

Metapneumovirus, RSV.


(parainfluenza)

Hvordan rammer RSV i forskellige aldre? Hvor i luftvejene? Hvordan har dette konsekvens for symptomer?

Spædbørn rammes i de nedre luftveje


Jo ældre man bliver, des højere rykker


infektionen op.



Ved RSV-infektion dannes debris. Da dette for spædbørn kommer til at udgøre en større del af lungerne, så kan hypoxi opstå, da luftvejene clotter til.

Hvordan er patogenesen for RSV?

Inficerer epithel i respiratory tract. Virus giver IKKE viremi.



Virus inducerer syncytiedannelse, hvilket kan lede til dannelse af "plugs" af mucus, fibrin og necrotisk materiale.

Hvordan er behandlingen for RSV?

Symptomatisk. Man forsøger at kompensere for manglende respiration.

Hvordan smitter parainfluenza? Hvornår i forløbet?

Smitter med store aerosoler ved person-person-kontakt.


Incubationstid 2-6 dage. Man smitter først herefter. Som regel er man syg i 48 timer.

Hvad er croup og pseudocroup? Hvilke sygdomme giver dette?

Croup (or laryngotracheobronchitis) is a respiratory condition that is usually triggered by an acute viral infection of the upper airway. The infection leads to swelling inside the throat, which interferes with normal breathing and produces the classical symptoms of a "barking" cough, stridor, and hoarseness.



Pseudocroup: sudden laryngeal spasm with crowing inhalations, usually seen in children at night. Når det ikke skyldes snask i luftvejene.

Beskriv Parainfluenzas patogenese.

Inficerer oftest de øvre luftveje, men kan også komme i de nedre.



Replicerer KUN i luftvejene.

Hvordan adskiller rubellaudslet sig fra mæslingeudslæt?

Rubellas udslæt er ikke særligt karakteristisk. Vagt og til stider svært at se.


Mæslingeudslæt: afgrænset og ligner fregner. Kopliske pletter i munden, så er den hjemme.

Hvor sent skal man hen i graviditet før rubella-infektion af moderen ikke volder baby problemer?

Uge 20

Hvorfor vaccinerer man for rubella?

For at beskytte mod kongenit infektion af babyer.

1. Beskriv smittevejene for kongenitte og neonatale infektioner.

Infection can occur in utero (prenatal; e.g., rubella, parvovirus B19, CMV, HIV). Sker via overlevering gennem placenta.



during transit through the birth canal by contact with lesions or blood (neonatal, e.g., HSV, HBV, CMV, HPV). Sker igennem blodudveksling, gennem vaginale sekret. Dette giver som oftest ikke komplikationer i raske børn.



or soon after birth (postnatal, e.g., HIV, CMV, HBV, HSV, Coxsackie B virus, echovirus).


Because the cell-mediated immune system is not mature at birth, newborns are susceptible to viruses that spread by cell-to-cell contact (e.g., respiratory syncytial virus, HSV, VZV, CMV, HIV).

4. Cytomegalovirus (CMV) kan give anledning til kongenit infektion erhvervet in utero.



1. Beskriv kort hvorledes fosteret prænatalt erhverver CMV infektion samt anfør, hvilke kliniske tegn det nyfødte barn kan udvise.



2. Anfør på hvilket materiale og hvorledes diagnosen kongenit CMV infektion kan stilles hos en nyfødt.

1) Fetuses are infected by virus in the mother’s blood (primary infection)



symptomerne er generelt slemmere hvis moderen har været udsat for en primær CMV infektion under gradiviteten. Symptomer omfatter: small size, thrombocytopenia, microcephaly, intracerebral calcification, jaundice, hepatosplenomegaly, and rash (cytomegalic inclusion disease). Unilateral or bilateral hearing loss and mental retardation are common consequences of congenital CMV infection.



2)


Den bedste måde at dokumentere CMV er med isolation af virus fra den nyfødtes urin i løbet af den første uge.

5. Herpes simplex virus type 2 (HSV-2) infektion kan give alvorlige symptomer hos nyfødte, hvorimod infektionen hos voksne ofte er asymptomatisk.



1. Anfør hvorledes nyfødte børn kan have erhvervet en HSV-2 infektion.



2. Beskriv forskellen i infektionsforløbet af HSV-2 hos voksne og hos nyfødte børn og forklar baggrunden for denne forskel..



3. Barnet kan behandles med det antivirale stof acyclovir. Redegør for virkningsmekanismen af dette stof.

1) Neonatal infection usually results from the excretion of HSV-2 from the cervix during vaginal delivery (Clinical Case 51-1) but can occur from an ascending in utero infection during a primary infection of the mother. Neonatal infection results in disseminated and neurologic disease with severe consequences.



2)


The baby initially appears septic, and vesicular lesions may or may not be present. Because the cell-mediated immune response is not yet developed in the neonate, HSV disseminates to the liver, lung, and other organs, as well as to the central nervous system (CNS). Progression of the infection to the CNS results in death, mental retardation, or neurologic disability, even with treatment.



Hos voksne:


Manifesterer sig som en smertefuld lidelse, men er som regel benign. Kan give anledning til Oral herpes, genital herpes, herpes pharyngitis, herpes whitlow, herpes gladiatorum (i huden)



Grunden til at neonatale rammes så meget hårdere er, at de ikke har nået at udvikle deres cellulære immunitet. Dermed kan virus replicerer frit. Cellulære immunitet er alfa omega for at slå HSV ned.



3)


Acyclovir er et nucleosideanalog, som mangler 3' hydroxylsidegruppen, som genomet skal forlænges af. Dermed blokeres replicationen af virusgenomet når nucleosideanaloget er incooporeret.

6. Børn født af hepatitis B virus (HBV)-inficerede mødre kan have kongenit HBV infektion. Vil en kongenit HBV infektion, sammenlignet med infektionen hos voksne, have den samme, en mindre eller en større risiko for at blive kronisk? Begrund svaret.

Infants and young children have an immature cell-mediated immune response and are less able to resolve the infection, but they suffer less tissue damage and milder symptoms. As many as 90% of infants infected perinatally become chronic carriers. Viral replication persists in these people for long periods.

7. Primær infektion af gravide med parvovirus B19 kan føre til anæmi hos både den gravide og fosteret. 1. Redegør for patogenesen ved parvovirus B19 infektion hos den gravide og forklar herunder, hvorledes anæmi opstår hos den gravide og hos fosteret. 2. Angiv de kliniske symptomer ved parvovirus B19 infektion hos voksne. 3. Den gravide deltager i en fødselsforberedende gruppe. Redegør for hvornår hun er smitsom med parvovirus B19 for de øvrige gravide?
1)B19 har et biphatisk sygdomsforløb.1. fase "initial febrile stage is the infectious stage"første replication sker i nasopharynx eller i de øvre luftveje. Viremia spreder virus til erythroide precursor celler (Her kaldes de EPC i knoglemarven.) I EPC repliceres virus, dræber cellen og bidrager til viremien. Dette stopper erythrocytdannelsen i omtrent en uge. Man har feber her og er smittefarlig. Omkring 8 dage inde opstår en stor viremia med flu-like-symptoms. Her frigives et stort antal virus til oral og respiratoriske sekreter. Antistoffer stopper viremien og er vigtig for at stoppe sygdommen. The second, symptomatic, stage is immune mediated.udslæt og arthralgia kommer sammen med detekterbare antistoffer. Man kan ikke måle virus mere, da der dannes komplekser mellem antigen og antistof. B19 infection of a seronegative mother increases the risk for fetal death. The virus can infect the fetus and kill erythrocyte precursors, causing anemia and congestive heart failure (hydrops fetalis). Infection of seropositive pregnant women often has no adverse effect on the fetus. There is no evidence that B19 causes congenital abnormalities 2) anæmi ( det er dette, som er farligt for et barn), rash, flu-like-symptoms 3)Moderen smitter under 1. fase. Infection starts with an unremarkable prodromal period of 7 to 10 days(altså fase1), during which the person is contagious. Inkubationstiden er ca. 6 dage. Det er altså fra dag 7 og frem til dag 17-20 efter smitten.

2. Herpes simplex virus (HSV) type 1 og 2, samt varicella-zoster virus (VZV) kan give hudinfektioner.



a. Beskriv for disse virus forløbet af en typisk primærinfektion.



b. Beskriv ligeledes det typiske forløb for recidiverende infektioner med disse virus og patogenesen bag infektionerne.

HSV:


Virus introduceres igennem læsioner i væv/hud/genitalier. Replitationen initieres ved interaktion mellem virale glycoproteiner og specifikke receptorer i vævet. Dette leder til at envelope fusionere med membranen og viruscapsidet kommer intracellulært. Her ( i såret) vil virus replikeres, og det innerverende neuron vil blive inficeret. Virus vil retrogradt vandre til gangliet (trigeminal for oral herpes og sacralis for genital) for nerven, og her etablere sig latent.


Mange bliver inficeret uden at de nogenside oplever en primær infektion.


Rekurrente udbrud kan komme resten af livet.




VZV smitter via infektiøse aerosoler, som inficerer luftvejsepithel. Her repliceres virus, og en primær viræmi opstår omkring 5. dag.. Virus spredes til spleen og leveren (retikuloendotheliale system), hvor virus inficerer og replikerer igen. En sekundær viræmi opstår efter ca 11-13 dag og virus spredes til keratinocytterne. Nu er den smitsom, og feber vil opstå. Sålyseres keratinocytterne, og der dannes sår, som får skorpe, som skæller af. Virus inficerer samtidig dorsalrodsganglier og laver latente infektioner. Dette kan lede vil helvedesild senere i livet.




B)


Begge virus kan bryde ud ved en række af de samme ekspositioner. Ved psykisk og fysisk stress, ved UV-belysning, alderdom, immunsvækkelse (AIDS, farmaka osv.).




For HSV:


Der dannes vesikler med infektiøs væske i huden ud for det innerverende neuron (med den latente infektion). De brister, får skorpe og heler uden at danne ar.


Virus kan også reaktiveres og vandre til hjernen, hvor den kan give en svær encephalitis. Dette er ofte fatalt.




VZV:


Ved reaktivering vil der i hele det innerverende nerves dermatom komme udslæt, som gør ondt. Det kan genkendes ved at være unilateralt og kun inden for dermatomet.

2. Herpes simplex virus (HSV) type 1 og 2, samt varicella-zoster virus (VZV) kan give hudinfektioner.



c. Omtal behandling af og profylakse mod disse infektioner.




C)


HSV kan behandles med nucleoside analoger som acyclovir, som virker ved at stoffe virusreplikationen. Det kan også gives prophylaktisk.


For at undgå smitte kan man opretholde god hygiejne omkring sår i udbrud - undgå at røre, bruge handsker, bruge sæbe og sprit grundigt. For genital herpes bør man undgå samleje når det er i udbrud. Condom kan være nyttigt, men dækker sjældent særligt godt. Vaccine findes ikke.




VZV:


Kan behandles med nucleoside analoger. Kan begrænses og forebygges med immunoglobuliner i immunsvækkede individer.


Der findes en levende svækkes vaccine.



3. Humane papilloma virus (HPV) af forskellig genotype kan medføre udvikling af benigne og maligne hud- og slimhindetumorer.




Anfør typiske lokalisationer for både de benigne og de maligne former samt det typiske forløb af disse infektioner.

Groft set kan man inddele i cutane og mucosale infektioner:


Cutane benigne:


Condulomata acuminata (anogenitale vorter)


Cutale vorter






Mucosal benign:


Head and neck tumors i mundhulen. Findes også som laryngeale papillomas. Er kun skadelige hvis de blokerer for vejrtrækningen.




Mucosale maligne:


I livmoderhalsen, hvor det bliver anledning til neoplasi og evt. cancer cervix.




Virus skal helt ned til basalcellerne i huden for at kunne starte en infektion. Her invaderes cellerne, og virus vil replikeres og gradvist modnes, som epithelet afstødes. Når virus når ud til overfladen, så vil virioner kunne spredes.



Selve HPV genomet kan integreres i cellernes DNA, hvilket kan lede til at E5, 6, 7 bliver konstitutivt udtrykt, men der ikke dannes virus. E5 er et oncogen mens E6 og E7 binder og blokerer hhv. p53 og retinoblastom (p105). Dette kan give anledning til celleforandringer, neoplasi og cancer. Oftest, så vil celleforandringerne af sig selv regrediere.




Ved vorter går der 3-4 måneder fra infektion til at vorten opstår og at virus udskilles.

Der forekommer en lav-virulent variant af rabiesvirus her i landet. Hvorledes kan mennesker smittes med denne variant?

Der findes en EBLV i Danmark i flagermus (European Bat LyssaVirus). Den smitter tli mennesker med bid fra flagermus eller ved eventuel indånding fra krotter med mange flagermus.

I hvilke geografiske områder er danske turister hyppigst udsat for formodet smitte med klassisk rabies?

Rabies findes over alle kontinenter på nær Antarktis og Australien. I I-lande har man gode vaccine-programmer, men i lande som Indien og fjernøsten og meget af sydamerika har man ikke de omfattende vaccine-programmer og man har samtidig en stor bestanddel vilde hunde. Ved bid fra disse vil man kunne blive smittet.

3. Beskriv kort patogenesen ved klassisk rabies.

Man bliver smittet ved introduktionen af saliva med virus i. Dette sker igennem sår/bid. Virus penetrerer og invaderer muskelceller i biddet, hvor der vil ske en primær replikation(incubationsfasen). Virioner vil med tiden modnes og udskilles på overfladen af cellerne, og på denne måde kan virioner nå frem til sensoriskeneuroner i PNS. Virus vandrer retrogradt til dorsalrodsganglierne og replikeres yderligere (prodromfasen).


Virus spreder sig til CNS/rygmarven, hvor der vil ske en hurtig vandring af virus til hjernestammen, cerebellum og andre områder i cerebri. (neurologiske fase)


Virus spreder sig perifært i innerverende neuroner til øjne, spytkirtler, hud osv.




I incubationsfasen er man asymptomatisk (60-365 dage)


I prodromefasen har man fever, kvalme, opkast, anorexia, hovedpine, smerte i bidsåret, lethargy


I den neurologiske fase: hydrofobi, pharyngeale spasmer, angst, depression, paralyse, , confusion, delirium. Leder til coma og død.

4. Hvilke profylaktiske foranstaltninger skal iværksættes overfor en person, der formodes smittet med rabies?

Man giver posteksponeringsprophylakse. Dette består i meget grundig vask af såret med sæbe og andre substanser, som kan inaktivere virus.


Herefter indgives human/equinine rabies immunoglobulin sammen med rabies vaccinen.


Man fortsætter med at indgive passiv immunitet indtil man kan se at vaccinen virker. Vaccinen gives fem gange over en periode på en måned.




Grunden til, at man kan vaccinere efter infektionen er den meget lange inkubationstid. Man kan oftest nå at bremse infektionen inden at den når at sprede sig til neuronerne.

Angiv tre virus, udover rabies, der kan give anledning til encefalitis.

HSV, EEEV, VEEV, WEEV, Rift Vally-fever virus, Japansk hjernebetændelse, TBE, West NIle, HHV-6, Varicella zoster virus.

6. a. Hvilken virusfamilie tilhører HIV-1?



b. Skitser viruspartiklens opbygning.


b.1. Beskriv kort genomet og hvad de forskellige gener koder for. Hvordan kommer glycoproteinerne til verden?

a)
Tilhører Lentivirinae/Lentiviruses

b)
Er 80 til 120 nm i diameter. er spheric, enveloped RNA-viruses med et capsid med to identiske positiv RNA-strenge (omkring 9 kbp. Hvert capsid har 10-50 revers transcriptaser, integrase ensymer og to cell...

a)


Tilhører Lentivirinae/Lentiviruses




b)


Er 80 til 120 nm i diameter. er spheric, enveloped RNA-viruses med et capsid med to identiske positiv RNA-strenge (omkring 9 kbp. Hvert capsid har 10-50 revers transcriptaser, integrase ensymer og to cellulære transfer RNA (tRNA) inde i capsidet.




I envelopet sider virale glycoproteiner: gp41 i membranen og gp120 uden på gp41.




b.1.


I et simpelt retrovirus består genomet af tre gener: Gag, Pol og Env.


-Gag koder for group-specifikke antigener, capsid, matrix og nucleinsyrebindende proteiner


- Pol koder for polymerase, protease og integrase.


- Env koder for envelope og glycoproteiner.




I et komplekst retrovirus (som HIV og HTLV er) kommer der flere gener til:


I HIV-1: tat, rev, nef, vif, vpu, vpr


I HTLV: tac, rex


Alle disse ekstra gener betegnes som accessory genes.




GP'erne kommer til verden ved proteolytisk kløvning af env-generne. I HIV kløves env gp160 til gp41 og gp120.



7. a. Angiv to celletyper, der kan inficeres med HIV-1.



b. Hvilke receptorer er nødvendige for, at HIV-1 kan inficere disse celler?



c. Angiv smittevejene for HIV-1.

a) makrofager, Th-celler, mikroglial cells, DC, moocytter.




b) celler med CD4-proteinet og CCR5-receptoren kan inficeres (M(akrofag)-tropic, dette er altid tilfældet ved akut infektion). Ved kronisk infektion kan env mutere så gp120 kan finde til CXCR4 også (T(-celle)-tropic).




c)


smitter igennem blod-blod herunder:


Specielt anal-sex, vaginalt sex, kanylestik, mor-barn smitte under fødsel, semen og vaginal sekretionsprodukter.

Hvorledes påvises en HIV-1 infektion laboratoriemæssigt?

Ved screening: ELISA, Latex agglutination, Rapid Oral Antibody test.




For at konfirmere resultater:


Western blot af antistoffer, immunoflourescence




Detection og kvantifisering: reat-time RT-PCR.


Alt sammen på blod.

Beskriv, eventuelt vha. en skitse, det typiske forløb af en ubehandlet HIV-1 infektion med henblik på ændringer i følgende tre parametre:



a. Mængden af CD4-positive T celler i blodet.



b. HIV-1 koncentrationen i plasma (viral load).



c. Koncentrationen af HIV-1 specifikke antistoffer i serum


a. Hvordan kan man forebygge HIV-1 infektion?



b. Angiv de tre hovedgrupper af anti-HIV-1 midler man kan benytte til behandling af HIV-1 inficerede patienter, og anfør hvorfor det er nødvendigt at behandle med en kombination af flere stoffer i stedet for et enkelt stof.

A)


Den bedste måde at forebygge HIV er ved uddannelse af populationer i fare for at blive smittet. Monogame forhold, sikker sex med kondom, undgå at være stofmisbruger og dele kanyle.


Man skal screene donorblod og organer til transplantation.




B)


- Binding -, fusion-penetration, nucleoside analogue reverse transcriptase inhibitors,




- nonnucleoside reverse transcriptase inhibitors,




- integrase, or protease inhibitors




Ved at ingive en kombination af stoffer, så gør man det sværre for virus at selektere til resistens. Det kan være at virus kan udvikle resistens over for et af stofferne, men så vil det andet stof stadig være virksomt.

Angiv typiske sygdomme hos AIDS patienter forårsaget af henholdsvis: cytomegalovirus (CMV), Epstein-Barr virus (EBV) og human herpesvirus 8 (HHV 8).

CMV: Pneumoni og Pneumonietis, retinitis, colitis, esophagitis.




EBV: polyclonal leukemia-like B-cell proliferativ disease g lymphoma i stedet for den typiske mononucleosis. Dette opstår, da der mangler T-celler til at regulere responset.


Hairy oral leukoplakia, som manifesterer sig med læsioner på tunge og i munden.




HHV-8:


Kaposi sarcoma(proliferation af celler i karvægge), primary effusion lymphoma (B-celle lymfon) og multicentrisk Castleman disease (lymfon-ligende uden at være en cancer).

Picornavirus omfatter både rhinovirus og enterovirus.




- Hvad er de væsentligste forskelle på disse to undergrupper?




- Hvilken indflydelse har disse forskelle på patogenesen ved de infektioner, der forårsages af henholdsvis rhinovirus og enterovirus?

Enterovirus er pH-stabile 3-9, detergent- og varmestabile. Derfor har disse virus mulighed for at ende i tarmen, hvor de giver anledning til gastrointestinal replikation, men derefter viræmi og infektion af andet væv i kroppen afhænging af tropisme.




Rhinovirus er labile for syre og gror ved temp. optimum ved 33 grader. De dør hvis de kommer i tarmen, men kan inficere og replikeres i det lidt koldere luftvejsepithel. Her giver de anledning til forkølelse.





Beskriv smittevejene for henholdsvis rhinovirus og enterovirus.

enterovirus smitter via den fækal-orale rute, da den er syrestabil og kan overleve mild sewage treatment og varme.




Rhinovirus smitter via infektiøse aerosoler, som spredes når en smittet nyser/hoster/kysser/savler/deler mundvand.

Picornavirus har ingen lipidmembran. Beskriv, hvad dette betyder for varigheden af infektiøsitet, når virus findes frit i vores omgivelser.

Lipidmembraner kan "tørre ud" og inaktiveres ved blot at henligge. Naked capsid virus's yderste skal er lavet af protein, som er meget stabilt. Dermed kan infektiøsiteten opretholdes uden for værtsorganismen. Dermed kan de smitte via kloakvand, fomitter, kontaminerede fødevare osv.

Man kan vaccinere mod poliovirus, som er et picornavirus. Beskriv, hvilken indflydelse poliovaccine har haft for sygdommens udbredelse på verdensplan?

Man har stort set elimineret wild-type poliovirus fra jorden. Den findes stadig i NIgeria, Afghanistan, Pakistan og nu også i Syrien. Dette er steder, som er præget af politisk ustabilitet og borgerkrig, hvilket har gjort at vaccinerne ikke kan nå frem til befolkningen.

Hvordan er sammensætningen af den vaccine, der anvendes i Danmark?

Polio-vaccinen, som benyttes i Danmark er et inaktiveret dødt virus. (Salk-vaccinen), som gives intramuskulært. Denne gives ved barnets levetid: 2. mdr., 4 mdr., 14 mdr., 4 år, 6 år.

Beskriv immunitetsudviklingen, herunder varigheden af immuniteten ved en typisk infektion med henholdsvis rhinovirus og enterovirus. (ved vaccine)

Enterovirus - Polio:
Antistoffer er det primære immunrespons ved den inaktiverede virus vaccine (IPV). Denne vil primært danne IgG og serum IgA i blodet og derfor primært beskytte mod viræmierne. Det danner IKKE duodeal IgA. 

Der findes ikke...

Enterovirus - Polio:


Antistoffer er det primære immunrespons ved den inaktiverede virus vaccine (IPV). Denne vil primært danne IgG og serum IgA i blodet og derfor primært beskytte mod viræmierne. Det danner IKKE duodeal IgA.




Der findes ikke vacciner mod echo- og coxsackievirus




Rhinovirus har alt for mange serotyper til at man kan udvikle en effektiv vaccine. SYgdommen er ikke voldsom, så der er heller ikke rigtigt cost-benefit i at gøre det.

Hvordan diagnostiseres en enterovirusinfektion?

Ved viral meningit tager man CSF og kører PCR.




Man kan dyrke enterovirus i abenyre.




Ved fæcesprøve og blodprøve kan man kører en RT-PCR til detektion af viralt RNA. Dette kan også gøres med immunoflourescence eller elisa.




Man kan undersøge blodet fro virusspecifikt IgM/IgG

Mod hvilke strukturer i influenzavirus skal man have antistoffer for at være beskyttet mod infektion?

Antistoffer skal dannes mod neuraminase (NA - kløber sialic syre og fremmer virus release) og Hemagglutinin (HA - viral attachment protein). Disse proteiner står normalt for infektionen af luftvejsepithelet.

Hvilken antistofklasse er mest virksom i beskyttelsen mod influenzavirusinfektion, og hvor i organismen udøver dette antistof sin vigtigste funktion?

sekretorisk IgA er den bedst beskyttende immunoglobulinklasse. Dette skyldes, at influenzavirusinfektion kun er i epithelet i luftvejene og aldrig går i blodet. Sekretorisk IgA findes i slimsekreter i luftvejene, og vil derfor kunne neutralisere virus inden de når ind til epithelet.

Beskriv forskellen på antigen drift og antigen skift og anfør, hvilken indflydelse de hver især har for sygdomshyppigheden.

Antigen drift er små mutationer NA og HA, hvilket gør, at der skal dannes nye antistoffer, som passer bedre end de gamle, før at beskyttelsen er optimal igen. Ved et drift vil nogle mennesker blive syge, men der vil stadig være nogen beskyttelse fra den forrige influenzavirusinfektion inden mutationen fandt sted.




Når der sker antigen skift, så er det helt nye typer af NA og HA der opstår i en ny kombination. Dette klasseskift giver anledning til epidemier, da man ikke har beskyttelse fra tidligere overfor den nye serotype. Dermed vil det tage noget tid, før beskyttelsen generelt i befolkningen opstår. Skiftet sker ved at influenzavirus kan rekombinere sit genom med andre influenzavirus og dermed danne en helt ny stamme. Dette sker som regel med nogle få års mellemrum

Beskriv patogenesen ved en influenzavirus-infektion

Virus adherere og penetrerer epithel i øvre luftvejsepithel. For at dette kan ske, så rammer virus først mucus-secernerende, cilierede og andre epithelceller, hvilket gør at overfladen mister sit primære forsvar. Virus repliceres i epithelet og spreder sig via celle-celle-spredning. Virus smider også ud i lumen igen hvilket giver anledning til smitte af andre individer.




Når man er inficeret med influenzavirus, så er man specielt udsat for flere infektioner. Det sker tit, at der opstår en sekundær bakteriel superinfektion (pneumoni).




Det er interferon og cellemedieret immun responser, som er årsagen til at man får symptomer.

Det er muligt at vaccinere mod influenza. Anfør hvorledes vaccinen sammensættes, og anfør med begrundelse af svaret, hvor ofte man skal revaccineres

h

Man kan få influenza flere gange, mens man kun kan få mæslinger én gang; hvad er baggrunden for dette?

h

Hovedparten af pharyngitis-tilfælde skyldes virus. a. Angiv 2 forskellige virus der giver pharyngitis (udover Epstein-Barr virus).

h

Infektion med rhinovirus og coronavirus er de hyppigste årsager til forkølelse.



a. Angiv den årstidsmæssige variation ved infektion med disse virus.



b. Angiv hvorledes disse virus smitter.



c. Hvilke aldersgrupper inficeres typisk med disse virus.



d. Redegør for immunitet mod disse virus, herunder hvilke forhold ved virus, der spiller en rolle herfor.

h

Parainfluenzavirus og respiratorisk syncytialvirus (RSV) kan give anledning til både øvre og nedre luftvejsinfektioner.



a. Angiv hvorledes disse virus smitter.



b. Angiv hvilke infektioner disse virus giver anledning til hos forskellige aldersgrupper.



c. Hvilke forhold har betydning for, at disse virus undertiden giver anledning til livstruende infektioner.

h

Beskriv trinene i en ELISA, der kan anvendes til at påvise RSV-antigen i det tidlige stadium af infektionen.

h

Influenzavirus kan ændre antigene egenskaber ved to fundamentalt forskellige processer benævnt ”antigen drift” og ”antigen shift”.



a. Forklar de genetiske mekanismer bag disse begreber.



b. Hvilken betydning har disse mekanismer for hhv. influenza A og B virusets evne til at fremkalde sygdom?

h

Rotavirus og Norwalk virus kan give anledning til mave-tarminfektioner med diarre.



a. Angiv et strukturelt fællestræk ved disse virus, som er væsentligt for evnen til at forårsage mave-tarm infektion.



b. Angiv hvor i tarmen disse virus etablerer infektion samt mekanismen bag udvikling af diarre.



c. Angiv den typiske smittemåde for disse virus.



d. Angiv i hvilke(n) aldersgruppe(r) disse virus typisk giver mave-tarm infektion.

h

Beskriv et typisk klinisk forløb ved infektion med Norwalk virus, herunder inkubationstiden.

h

Beskriv kort smitteveje og patogenese for en infektion med henholdsvis HAV, HBV og HCV.

h

HBV er et non-cytolytisk virus - alligevel kan HBV infektion medføre leverskade. Beskriv de forskellige immunologiske mekanismer, der kan ligge til grund for denne skade.
h

Nævn de forskellige antigener og antistoffer i patientprøven, som kan anvendes i den diagnostiske udredning af en HBV infektion. Hvordan vil resultatet af sådanne analyser falde ud ved henholdsvis en akut og en kronisk aktiv HBV infektion?



Hvilke(n) af disse undersøgelser kan indikere, om en patient er særlig smittefarlig?

h

HBV og HCV kan behandles med interferon- (IFN- ) alene eller i kombinationsbehandling. Beskriv virkningsmekanismerne for den antivirale effekt af IFN-

h

En mand på 27 år har været regelmæssig bloddonor i flere år. Han har for nylig fået lavet en tatovering. Hvordan sikrer blodbanken sig mod, at denne donor overfører hepatitissmitte?

h

En patient udvikler gulsot. Patienten har ca 4 uger tidligere fået flere erythrocyttransfusioner efter et trafikuheld. Hvordan vil du udrede om patienten har en transfusionsoverført virushepatitis?

h

Hvordan forebygges rabies og hvordan behandles en person, hvor der er mistanke om rabiessmitte?

h

En ny influenzatype kan give anledning til en pandemi. De første sygdomstilfælde i en sådan pandemi kan betragtes som en zoonose. Giv en redegørelse for, hvordan sådanne nye influenzatyper sandsynligvis udvikles.

h

Redegør for de typiske laboratoriemæssige fund ved undersøgelse af spinalvæske ved viral meningitis.

h

a. Flere picornavirus kan give infektioner i CNS. Nævn 3 forskellige picornavirus med denne egenskab.




b. Nævn smittevejene for disse picornavirus

h

Poliovirus, som giver anledning til paralytisk poliomyelitis (polio), var tidligere meget udbredt. Udviklingen af først en inaktiveret vaccine og senere en levende, svækket vaccine har imidlertid kraftigt reduceret udbredelsen af polio. Beskriv fordele og ulemper ved de to vaccineformer. Gør rede for, hvorfor man nu har valgt at ophøre med at anvende den levende, svækkede vaccine.
h

Rotavirus er den hyppigste årsag til gastroenteritis hos spædbørn i Danmark og på verdensplan. Årligt forårsager rotavirusinfektion flere end 600.000 dødsfald i verden.



a. Beskriv kort hvorledes rotavirus smitter.



b. Angiv hvilken del af tarmen, der kan inficeres med rotavirus.

h

Beskriv patogenesen ved rotavirus-betinget gastroenteritis.

h

d. Angiv hvorvidt følgende udsagn om rotavirus-betinget gastroenteritis er sande eller falske:



i) Typiske kliniske fund ved hospitaliseret rotavirus-inficeret patient er opkast, diare, feber og dehydrering.



ii) Leukocytter findes almindeligvis ikke i fæces.



iii) Blod findes almindeligvis ikke i fæces.



iv) Rotavirus-betinget gastroenteritis er sjældent ledsaget af senfølger.



v) Inkubationstiden er ca. 48 timer.



vi) Rotavirus kan smitte fra asymptomatisk inficerede individer.



vii) En rotavirus-inficeret person er mest smitsom 2-5 dage efter forekomst af diare.



viii) De kliniske fund ved rotavirus-betinget gastroenteritis ligner fundene ved andre virusbetingede gastroenteritis-tilfælde.



ix) Dødsfald i forbindelse med rotavirus-betinget gastroenteritis skyldes dehydrering og elektrolytforstyrrelser.



x) Rotavirus diagnosticeres ved påvisning af cytopatisk effekt i cellekultur

h

Gastroenteritis forårsaget af Norovirus (i lærebogen benævnt ved den ældre betegnelse Norwalk agent) kostede i vinteren 1998-99 hospitalerne i det fynske sygehusvæsen omkring 2,6 millioner kroner. I år 2002 var der udbrud af Norovirus epidemi på 22 danske sygehuse, og seks ud af 46 berørte afdelinger måtte lukke.



a. Diskuter ud fra din viden om både Norovirus (Norwalk agent) og virusbetingede gastroenteritter generelt, hvilke punkter du vil medtage i en hospitalsafdelings handleplan, der sigter på at begrænse/forhindre disse epidemier.

h

Ifølge WHO bliver mere end 5 millioner mennesker smittet med human immunodeficiency virus (HIV) hvert år.



a. Redegør for hvorledes HIV smitter.

HIV smitter via blod, semen og vaginal sekret. Dette sker primært ved MSM, delekanyler, heteroseksuel samkvem, mor-barn-transmission.

Som ved de fleste andre virusinfektioner opstår der efter HIV infektion en "kamp", hvor immunsystemet forsøger at eliminere virus, og virus forsøger at undgå immunsystemet.





a. Beskriv de immunologiske mekanismer, der menes at være af betydning for organismens forsøg på at bekæmpe en HIV infektion.





b. Beskriv hvorledes HIV kan undvige immunsystemet.

HIV slår sig primært ned i CD4+ celler. Tc-celler vil forsøge at slå disse ned med cytotoxisk effekt. Tc-cellerne kan producere supressice factorer, som vil begrænse den virale replication og danne kemokiner, som blokerer for binding af virus til sin co-receptor.




Immunforsvaret vil danne neutraliserende antistoffer mod gp120, men disse coatede vira bliver stadig optaget af makrofager.




b)


HIV kan undgå immunsystemet på flere måder:


- Ved at inficere centrale celler i immunsystemet. Derved vil man mangle Th til at aktivere Tc. Tc vil dræbe Th. Det bliver en ond cirkel.


- Ved mutationer og altereringer i sin antigenicitet og dermed undgåen af antistoffer.


- Kan etablere latent infektion i makrofager og i resting Th-cells, DC, memory T-celler og hæmatopoetiske stamceller.

Ved infektion med HIV kan CD4 positive (CD4+) T celler blive inficeret, hvilket på længere sigt kan føre til et fald i antallet af disse celler.





a. Redegør for patogenesen, der ultimativt fører til infektion af CD4+ T celler.





b. Beskriv kort hvilke mekanismer, der kan være ansvarlige for faldet i CD4+ T celle antallet.

HIV introduceret til blodbanen efter sexuel transmission. Dette sker igennem mucosaoverflader, hvor virus inficerer celler i MALT. I starten er virus M-tropic. Dette medieres igennem CD4-receptoren og CCR5-ko-receptoren på dendritiske celler, makrofager, monocytter og Th-celler.


Virus's repliceres i disse celler.


Nogle vil være permissive, så der ikke sker lyse




B)


-andre vil lyseres som resultat af virusreplication, så der bliver frigivet virus til blodet. Disse frie virus kan inficere nye CD4+ celler.




-Lyse kan også ske igennem Tc-angreb på celler.




- kronisk aktivering fra HIV-antigenet vil lede til en hurtig terminal differentiering og dermed også død af T-celler.

Infektion med HIV kan føre til opportunistiske infektioner.



a. Hvad forstås ved en opportunistisk infektion?

a)


En oppotunistisk infektion er en infektion med en mikroorganisme, som ikke normalt giver anledning til sygdom i immunkompetente individer.

HIV-inficeredes overlevelse er blevet forbedret ved anvendelse af HAART (highly active anti-retroviral therapy), som er en såkaldt kombinationsbehandling med tre anti-retrovirale medikamenter.





a. Beskriv kort rationalet for anvendelse af kombinationsbehandling ved HIV infektion.







b. Angiv hvilke principielt forskellige grupper af anti-retrovirale midler, der indgår i HAART.

a)


ved at benytte flere forskellige anti-virale stoffer og dermed forskellige hæmmende virkemåder, så usandsynliggør man at virus vil udvikle resistens over behandlingen. Hvis virus udvikler resistens over for ét af stofferne, så er der stadig to til at dræbe den nye muterede stamme.




b)


-Bindings- og fusion-penetreringsinhibitorer


- Nucleoside analoge revers transcriptase inhibitorer


- Non-nucleosid revers transcriptase inhibitorer (allosterisk inhibition)


- Integrase og protease inhibitorer.

Beskriv kort de principielle trin i HIV replikationen, og angiv herunder de trin som ovenfor omtalte grupper af anti-retrovirale midler antages at hæmme.

Virus inficerer primært CD4+ celler i den myeloide cellestamme. Dette sker ved hjælp af gp120's binding til CD4 og til CCR5. Dette leder til en konformationsændring så gp 41 blotlægges og presses ind i cellemembranen. Dette leder til, at virus capsidet skubbes intracellulært og at virus envelope smelter sammen med celle membranen.


Binding af gp120 til CD4 og gp41 til membranen kan blokeres med farmaka.




I cytosolen pakkes RNA ud, og revers transkriptase vil begynde at syntetisere cDNA negativt strand ud fra virus's to RNA strenge. revers transcriptase både nedbryder RNA og parer cDNA, så det bliver ds.


Revers transcriptase kan hæmmes på flere måder. Enten igennem nucleoside analoger, som gør, at cDNA-transcriptet (provirus) får integreret et nucleoside som ikke kan forlænges på, eller ved non-nucleoside revers transcriptase inhibitorer, som hæmmer RT allosterisk.




cDNA leveres herefter til cellekernen, hvor virus-kodede integrase vil integrere cDNA ind i cellens eget genome. (cDNA kan også lægge sig i småt cirkulært DNA). Integrasen er også mål for allosterisk inhibition.




Når cDNA/provirus er integreret, så vil der dannes mRNA af viral herkomst, som vil translateres til virale proteiner eller til RNA, som kan inkooporeres i nye virioner. Denne transkription reguleres af accessoriske proteiner fra virus.




Inden virus kan buddes, så skal en protease klippe polyproteiner op til revers transkriptase og til kerne-proteiner. Dette sker vha. proteaser, som kan hæmmes med farmaka.

Beskriv kort den væsentligste vanskelighed, der er forbundet med udvikling af en HIV vaccine.

En vaccine skal kunne blokere infektionen af CD4+ celler samt deres vandring til lymfeknuder. Dette kan gøres med neutraliserende antistoffer. Et oplagt mål for antistoffer er gp120. Problemet med dette er, at gp 120 "drifter" med mutationer, så virus skifter antigenicitet selv under samme infektion. Det svarer lidt til at den hele tiden skifter serotype.




Man har også brug for et celle-medieret respons hukommelse, da HIV kan spredes via celle-celle og syncytiedannelse. Dette ville kræve en levende-svækket. Dette har været prøvet med virus med deleteret nef-gen, men viste sig stadig at være for virulent.

Rutinescreening for HIV infektion er relevant i flere kliniske situationer



a. Nævn 2 sådanne kliniske situationer.

Transplantation og blodtransfusion.


Eventuelt stiktilfælde ved operationer.

Udviklingen af en verificeret HIV infektion kan følges ved at undersøge patientens immunstatus.



a. Angiv for hvilken parameter der undersøges

Primært i forhold til immulogisk status:


Der undersøges primært for CD4+ celletal. Man har mellem 500-1200 pr mm^3. Hvis dette falder under 200 pr mikroliter, så har man per definition AIDS.




For tilpasning af medicin.


Samtidig med dette monitoreres virusmængde i blodet.

Eksamen i mikrobiologi 23. juni 2005

h

d. Human herpes virus 6 (HHV-6) kan give hududslet.


a. Beskriv forløbet af en symptomgivende infektion med HHV-6.


b. Anfør hvilken aldersgruppe, der typisk får infektionen, og hvor virus efterfølgende ligger latent.

a)


Virus smitter til og repliceres i spytkirtler og sheddes også via spyt.


Inficerer lymfocytter specielt CD4+ og kan etablere latent infektion i disse og i monocytter.


Ved reaktivering kan symptomer opstå:


Examthem subitum /roseola. Høj Feber kommer på få dage og udslæt i ansigtet og over truncus opstår over 24-48 timer og så forsvinder det. Udslættet opstår givetvis som en hyperreaktion fra Tc-celler (type IV)


Hyppigste årsag tilseizures hos børn.




b)


hyppigst hos børn. Alle voksne er sero positive for HHV-6.


seizures hos børn mellem 6-24 måneder.


Virus lægger sig latent i th-celler og monocytter.