Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
186 Cards in this Set
- Front
- Back
Beskriv den den generelle opbygning af virus med fokus på virion og kapslen |
Virus består af et virion og en kapsel. Virionet er opbygget af et kapsid og en nukleinsyre. Nukleinsyren er haploidt hos alle vira med undtagelse af Retrovirus, der er diploidt. Kapslen er opbygget af lipidlag med glykoproteiner. Denne kapsel opnås, når virionet går gennem en cellulær membran. Spikeproteiner (sidder på glykoproteinerne) er generelt typiske for kappeklædte virus og giver interaktion med receptorer på kroppens celler. |
|
|
Beskriv de 4 funktioner for glykoproteiner på virus' overflade |
Binding til receptorer på værtscelle Membran fusion Uncoating af virionet Ødelæggelse af receptorer på værtscelle |
|
|
Benævn de 3 måder virus kan optages i cellen på |
Virus-celle-interaktion Fusion Direkte translokation (sjælden) |
|
|
Forklar virus celleinteraktion |
Glykoproteiner fra virus og receptorer fra celle interagerer. Virus optages i et endosom. |
|
|
Forklar fusion |
Gælder for kappe-bærende virus. Kappen og plasmamembranen fusionerer, hvorved plasmamembranen får kappens glykoproteiner. Samtidig uncoates virus. |
|
|
Forklar direkte translokation |
Virus går direkte ind i cellen via membranporerne. |
|
Kan du sætte de ord ind der mangler? |
|
|
|
Hvordan replikeres DNA-virus? |
gDNA (cellekerne) → mRNA |
|
|
Hvordan replikeres positiv-sense RNA virus? |
gRNA + = mRNA |
|
|
Hvordan replikeres negativ-sense RNA virus? |
gRNA - → RNA+ = mRNA (polymerase, som laver RNA - til RNA + findes ikke i værtscellen, dvs. virus medbringer selv dette) |
|
|
Hvad så med retrovirus' replikation? Og prøv så lige at forklare hvorfor retrovirus er interessant ift. PCR for RNA virus? |
Retrovirus (diploidt genom) gRNA + RT (cytoplasma) → DNA går ind i cellekernen → mRNA (cellekerne) (RT = revers transkriptase) |
|
|
Genere replikation for RNA virus? |
Altid replikation i cytoplasma, da virus har eget maskineri med. Virus ind med specifikke receptorer, RNA frigives, mRNA dannes, nye proteiner ude ved cellemembranen danner virion og virus frigives (HUSK IKKE RETROVIRUS) |
|
|
Genere replikation for DNA virus? |
Altid replikation i cellekernen da den direkte kan gå ind og overtage maskineriet. |
|
|
Hvilke 2 proteiner dannes der ud fra mRNA |
Nonstrukturelle (early-proteins) Strukturelle (late-proteins) |
|
|
Forklar hvad de non-strukturelle og strukturelle proteiners funktion er |
1. Non-strukturelle (early-proteins) = Dem der opretholder replikationen af nukleinsyren fra mRNA. 2. Strukturelle (late-proteins) = De proteiner der går sammen og danner kapsidet |
|
|
Forklar den sidste del af replikation, hvor virionet samles |
Nukleinsyren går sammen med kapsidet og det færdige virion går nu mod cellemembranen/eller andre cellulære membraner hvor det afsnøres og kan træde ud af virus på 2 måder. |
|
|
Forklar de 2 måder virus kan frigives på |
Non-enveloped: Denne virus-type frigives ved, at værtscellen lyserer. Enveloped: Denne virus-type frigives ved knopskydning. Det er også ved denne proces, at virus får sin kappe. |
|
|
Sååååå hvordan og hvorfra erhverver virus lige sin kappe fra? |
Fra knopskydning. Det kan være et hvad som helst af organellernes membran der bruges til det, men også får den det bare fra den cytoplasmatiske membran! |
|
|
Forklar begrebet Quasis species |
Da RNA-virus’ polymerase ikke har et proof-reading system, som det vi kender normalt i cellen, vil der ske indsættelse af forkert nukleotid ved hvert 10^3 til 10^4 base. Dette vil ikke rettes. Dermed opstår en slags virussky bestående af virus der alle er lidt forskellige. Dette er quasis species. |
|
|
Hvilken overgruppe af virus er kendt for dette? Hvilken virus art udnytter dette? |
Specielt retrovirus er kendt for dette og især HIV udnytter sig af det. |
|
|
Quasis species lyder jo fantastisk - er det altid til gavn for virus? Og hvorfor er det svært at lave antistoffer med fx HIV? |
Det er vigtigt at forstå at nogle af disse quasis species vil ende i fatale mutationer, mens andre vil have gavn af det. Grunden til at det er så svært at lave antistoffer mod HIV er at der sker mutationer i epitomet på overfladen, så antistoffer ikke kan genkende det. |
|
|
Nævn de 4 typer af infektionsmønstre |
Akut infektion
Latent infektion Klinisk infektion Persisterende infektion |
|
Forklar denne og giv eksempler på virus der laver denne type infektion |
Dette er den akutte infektion fx influenza: Virus replicerer sig og i det første stykke tid bliver man syg. Langsomt opnås et immunrespons og virus replikation begrænses, sygdom udfases herefter og forsvinder helt. |
|
Forklar denne og giv eksempler på virus der laver denne type infektion |
Dette er den latente infektion fx Herpes & retrovirus: Ved første infektion med virus danner værten antistoffer. Dette resulterer i, at virus “gemmer” sig - den bliver latent - og først forårsager sygdom, når værten er immunsupprimeret, f.eks. grundet stress, anden sygdom etc. En gang inficeret med virus, altid inficeret med virus. For herpes ligger virus episomalt og for retrovirus ligger den inde i genomet. ER OGSÅ PERSISTERENDE. |
|
Forklar denne og giv eksempler på virus der laver denne type infektion |
Dette er den kroniske infektion fx. FMDV (mund og klovesyge) |
|
Forklar denne og giv eksempler på virus der laver denne type infektion |
Dette er den persisterende infektion fx papillomavirus: Virus infiltrerer subkutant via rifter og ligger sig nederst i hudlaget. I takt med at hudlaget udskiftes replicerer virus sig mere og mere for til sidst at give sygdom. |
|
|
Hvad er forskellen på latent og persisterende infektion? |
Alle latente er persisterende, men alle persisterende er ikke latente fx BVDV. |
|
|
Hvordan var det lige vaccinen blev opfundet? |
Første vaccine for homo blev dannet på baggrund af pus fra kokopper så homo ikke kunne få den mere alvorlige variant af kopper. Dette skete i 1796 og 150 år senere erklæres kopper for udryddet. |
|
|
Bevævn de 2 hovedgrupper af virusvacciner |
Levende (svækkede, avirulente) + vektorvacciner Dræbte (inaktiverede, antigen + adjuvans) |
|
|
Giv eksempler på fordele ved begge |
Enkelt/få vaccinationer mod fuld beskyttelse Bred stimulering af immunsystemet Ingen risiko for infektion med vaccinevirus da du ikke får levende materiale med ved vaccination (dræbte) |
|
|
Giv eksempler på ulemper ved begge |
Toksiske/allergiske bivirkninger Resistens Virus interferens (hvis dyr er inficeret med virus kan dette modvirke vaccinevirus) Risiko for infektion med vaccinevirus (levende) |
|
|
Beskriv princippet for vektorvacciner og giv eksempel på denne (CDV) |
Indsætter gen der koder for overflade protein der har betydning for immunitet i allerede svækket virus. Fx ved CDV, hvor der bruges koppe(kanarie)virus da dens virulensgener er klippet ud så man har en meget sikker vaccine. Ved brug af kanariekopper er man helt sikker, da denne ikke kan opformere sig i husdyr. |
|
|
Hvilke 3 vaccinationsstrategier kan der bruges? |
Maksimal tilgang 8,12,16 Moderat tilgang 12,16 Minimal tilgang 12 |
|
Forklar denne figur |
Hvis der vaccineres i ‘‘Windov of Susceptibility’’ er der chance for at de maternelle antistoffer modvirker vaccinen. |
|
|
Forklar profylaktisk behandling ved virus-infektioner |
Ofte behandles der med antibiotika ved virus-infektioner for at beskytte profylaktisk med sekundære bakterielle infektioner. |
|
|
Giv eksempel på antiviral terapi (tamiflu og influenza) |
Tamiflu: Ved brug af tamiflu ved influenzainfektion kan man inden for de første 24 timer efter symptomer er set, forkorte sygdom med et par dage. Tamiflu hæmmer neuraminidases virkning og gør derved at virioner klumper sammen når de frigives fra celler og derved ikke kan inficere nye celler. |
|
Forklar ud fra denne figur forskellen mellem normal vaccine og DIVA vaccine |
Ved normal vaccination med levende vaccine er det ikke muligt at skelne mellem de antistoffer vaccinen generere og de antistoffer infektion med virus genererer. Det er derfor ikke muligt at skelne antistoffer fra en syg gris og en der er vaccineret. Ved DIVA vacciner udvikles der et begrænset antistof reservoir (eller vaccine tilsat markør), som kan skelnes fra det man ser med en naturlig infektion. |
|
|
Inddeling af virus på baggrund af nukleinsyre & replikation |
|
|
|
Herpesviridae Nævn de 3 subfamilier, og hvad der bestemmer hvilken fase Herpesvirus er i? (husk dette protein er også virulensfaktor for herpesvirus) Hvor kan man normalt se herpesvirus klinisk? |
Herpesviridae kan inddeles i 3 subfamilier, alpha-, beta- og gammaherpesviridae, hvor af alpha klart er den vigtigste veterinært.
Herpes infektioner kan have en akut og en latent fase. Hvilken fase virus er i afhænger af udtrykkelsen af IE-protein, da høj IE giver akut og lav IE giver latent. Omkring mund, vagina og penis |
|
|
Forklar den akutte og latente infektion hos herpesvirus |
Akut (høj IE): virus ind i nerveceller, IE-protein udtrykkes og replikationsmekanismer giver akut infektion. Latent (lav IE): Virus kravler ind i nerveender, op til kernen og ligger sig episomalt. i forbindelse med stress hos vært reaktiveres ekspression af IE og virus er nu aktivt igen. NB! virus bestemmer selv, hvornår IE udtrykkes |
|
|
Bovine herpesvirus 1 (BHV-1) Benævn de 2 patogeneser |
Kan både være respiratorisk og genitalt.
Respiratorisk → inital replikation i epithel (evt. nekrose & sek. bakterieinfektioner). Herefter kan virus gå i latens periode og reaktiveres med eller uden symptomer. DVS ko kan udskille virus uden det er synligt! NB! Virus kan gå i blod → viræmi → evt. abort Genitalt → samme patogenese, men ingen viræmi |
|
|
BHV-1 Hvad var det lige for nogle sygdomme den gav? |
Respiratorisk: infektiøs bovin rhinotracheitis (NB: viræmi)
Genitalt: Vulvovaginitis (NB: ingen viræmi) |
|
|
Bovin Herpes virus-1 Benævn transmission, kliniske symptomer, diagnose og kontrol |
Transmission: Primært ved tæt kontakt med mukøse membraner (luftveje, aerosoler, genitiale sekreter → mulighed for venerisk smitte) Kliniske symptomer: Respiratoriske tegn (Høj feber, næseflåd, conjunktivitis) ELLER genitale tegn (flåd fra vagina) Diagnose: Påvisning af virus i sekreter/væv fra aborterede fostre ved RT-PCR, PCR, overvågning af antistoffer i tankmælk ved ELISA Kontrol: Vacciner (DIBA), test and slaughter (gjort i DK) |
|
|
Hvorfor er antistoffer ikke egnet til diagnostik ved BHV-1? |
Fortæller ikke noget om hvornår koen har været inficeret - fortæller ikke om risici for infektion af andre da den er latent. |
|
|
Beskriv kort Bovin herpesvirus 2 (BHV-2) |
Kan give mammillitis & pseduo-lumphy-skin disease hos kvæg. Ikke-alvorlig, men kan være meget generende ved påsætning af malkeapparat. Smitter ved direkte og indirekte kontakt (insekter i varmere klima). Diagnosticeres ved PCR. Ingen vacciner. |
|
|
Malignt Katar Feber Hvilke 2 virus og hvad er diff. diag.? (VIGTIGT) HERPESVIRUS |
1. Alcephaline herpesvirus 1 (AIHV-1) - ses i afrika (vilde dyr er reservoir) 2. Ovine herpesvirus 2 (OvHV-2) - ses globalt (får er reservoir) - Ses meget sporadisk i besætninger, da vært ikke er i stand til at smitte videre (KVÆG dead-end-vært). Diff. diag. til FMDV (Mund og klove syge) |
|
|
Malignt Katar Feber Beskriv værtsspektrum, patogenese, transmission, inkubationstid, kliniske symptomer og diagnose |
Værtsspektrum: Kvæg Patogenese: Idiopatisk (immunmedieret?) Transmission: Fra lam til kvæg i forb. med læmning Inkubationstid: 3-4 uger Kliniske symptomer: Høj feber, øjenbetændelse, erosion af cornae, hud og øvre luftveje (ofte død indenfor 1 uge) Diagnose: Udelukkende på patologiske forandringer |
|
|
Aujeszky’s disease (ADV) - svinets herpesvirus (porcine herpesvirus 1) Beskriv værtsspektrum og hvorfor denne er vigtigt ift. til hunde og katte? |
Værtsspektrum: Svin (evt hunde og katte → fatal sygdom hos disse) NB! differential diagnose hos katte/hunde kaldes det pseudorabies da symptomer ligner rabiesvirus. |
|
|
Aujeszky’s disease Beskriv patogenese, transmission, kliniske symptomer, diagnose og kontrol HERPESVIRUS |
Patogenese: Klassisk herpesvirus. Virulente stammer kan spredes ved viræmi. Transmission: Næse til næse kontakt & venerisk Kliniske symptomer: Neurologiske tegn (op til 100% mortalitet hos smågrise), respirationstegn & evt. aborter. Diagnose: PCR påvisning af virus i hjernen Kontrol: Vacciner (DIVA) + test & slaugther |
|
|
Lad os tage en pause fra virus pyyyyha... MEN forklar lige begrebet endemisk? |
Noget der kun forekommer et sted. Fx kiwifuglen findes kun på New Zealand, derfor er den endemisk forekommende. |
|
|
Equine herpesvirus 1 & 4 (EHV 1 & EHV 4) Beskriv patogenese, kliniske symptomer og kontrol |
Patogenese: Replikation i øvre luftveje og lymfogen spredning til lunger. Viræmi efterfølgende kan medføre abort (EHV-1) Kliniske symptomer: Respirationvejssymptomer, abort (ofte de sidste 4 mdr, kan ske måneder efter infektion), neurologiske tegn. Langt de fleste forløber subklinisk. Kontrol: vaccine (karantæne ved udbrud) |
|
|
EHV 1 & EHV 4 Forklar transmission og hvordan der kan forekomme abortstorm |
Transmission: Smitte ved respirationsveje ved direkte/indirekte kontakt til fx aborterede fostre. Reaktivering af EHV-1 fra en asymptomatisk hoppe kan medføre ABORTSTORM. 100 % af heste antistoffer for EHV-4, 30% for EHV-1. |
|
|
Canine herpesvirus 1 (CHV-1) Beskriv patogenese, transmission, kliniske symptomer og kontrol |
Patogenese: Klassisk herpesvirus Transmission: Oronasal Kliniske symptomer: Hvalpe > 4 uger → ingen symptomer Diagnose: Viruspåvisning ved PCR eller dyrkning Kontrol: Vaccination (2 x i hver drægtighed) |
|
|
Hvad er det man frygter ved CHV-1? |
At den kan udløse aborter
|
|
|
Feline viral rhinotracheitis (FVR) - Feline herpesvirus 1 (FHV-1) Beskriv patogenese, transmission, kliniske symptomer og kontrol |
Patogenese: Klassisk herpesvirus (dog ingen viræmi) Transmission: Kontaktsmitte (40% af ALLE luftvejsinfektioner hos kat) Inkubationstid: Kort Kliniske symptomer: Øjenbetændelse og respirationsvejslidelser. Kontrol: Vaccination (beskytter mod kliniske tegn, men kan stadig smitte andre), ofte behandles med antibiotika for at forhindre sekundær bakterieinfektion. |
|
|
Hvad er FHV-1 diff. diag. til? |
Differential diagnose til calicivirus og adenovirus! |
|
|
Infektiøst laryngotracheitis (ILT) - Gallid herpesvirus 1 (GaHV-1) Beskriv ganske kort denne virussygdom |
Klassisk herpesvirus hos fjerkræ (flere serotyper med forskellige virulens), smitte ved aerosoler og kan give respirationsvejslidelser. Der er 70% mortalitet ved virulente stammer. Det er forbudt at vaccinere i kommercielle fjerkræs besætninger i DK pga. udbrud i 2009 med levende vaccine |
|
|
Marek’s disease - Gallid herpesvirus 2 (GaHV-2) Beskriv patogenese, transmission, kliniske symptomer, diagnose og kontrol |
Patogenese: Inficerer makrofager som går til lymfen, hvor B-celler destrueres ved cytolysis. Derefter replikation i follikler i 2 uger → massiv udskillelse Transmission: Oronasal Kliniske symptomer: Nerver fortykkede og gummiagtige, kan virke onkogent, ataksi. Diagnose: Kliniske tegn & patologi (fortykket nerver), evt PCR Kontrol: Vaccination & management |
|
|
Beskriv familien asfarviridae meget kort og hvad der er specielt ift. replikation hos denne DNA virus |
Kæmpe genom med ca. 200 proteiner. Replikation kan foregå i cytoplasma grundet de mange proteiner denne virus har (virus har selv DNA polymerase med). |
|
|
Afrikansk svinepest (ASFV) Beskriv patogenese, transmission, inkubationstid, diagnose, kliniske symptomer og kontrol Asfarviridae |
Patogenese: Ligner klassisk svinepest Transmission: Bløde flåter (vortesvin kan fungerer som vektor/reservoir). Smitte fra svin til svin kan ske ved direkte kontakt, kontaminationssmitte, ekskretioner/sekretioner eller indtagelse af inficeret kød. Flåtvektoren inficerer svin ved bid gennem spyt hvor virus har opformeret sig. Inkubationstid: 2-4 dage Kliniske symptomer: Høj feber, blødninger i huden, splenomegali, inficerede makrofager, leukopeni → immunsuppresion. Diagnose: Q-PCR, dyrkning (primært makrofager), ELISA Kontrol: Ingen vaccine. Kæmpe problem i afrika, da man ikke kan holde svin da de bløde flåter ikke kan udryddes. |
|
|
Sammenligning af svine og afrikansk svinepest |
|
|
|
Beskriv kort om poxviridae |
Poxviridae er en stor virus med m. 100 viruskodende proteiner, dvs at det er et meget alsidigt virus. Giver latente infektioner. Grundet de mange proteiner er der også mange forskellige replikationsmekanismer og virulensfaktorer. Den generelle replikation er dog som normalt for ds DNA. Frigivelse ved cytolyses. NB! under replikationen gennemgår poxviridae nogle understadier (CEV, EEV, IMV) som alle er infektiøse. |
|
|
Hvad er den generelle patogenese for poxviridae? |
Danner en række mediatorer som neddæmper immunresponset. Oftest lokal infektion, men der ses viræmi ved nogle virus. Nogle koppevirus er zoonotiske (køer). |
|
|
Kokopper Beskriv værtsspektrum, transmission, kliniske symptomer og diagnose Poxviridae |
Værtsspektrum: Køer zoonotisk homo/kat (vilde gnaver udgør reservoir) Transmission: Direkte kontakt Kliniske symptomer: Læsioner på patter og yver Diagnose: Ud fra kliniske symptomer (obs kan ligne parapoxvirus (pseudokokopper) |
|
|
Variola virus (small pox) Beskriv kort omkring denne Poxviridae |
Replikation i hud og lunger (viræmi med spredning til flere organer), smitte ved direkte kontakt og der ses typiske koppeforandringer (+feber og øjenbetændelse), der er vaccine |
|
|
Fowlpox virus Beskriv kort omkring denne Poxviridae |
Kopper hos fjerkær, med høj mortalitet, vaccine er dog til rådighed. |
|
|
Myxoma virus (myxomatose el. kaninpest) Beskriv kort omkring denne Poxviridae |
Sygdom hos kaniner, ses nogle gange udbrud i DK, men vaccine er til rådighed. |
|
|
Papillomaviridae Beskriv generelt omkring denne |
Mange forskellige arter dog få af veterinærbetydning. De er generelt artsspecifikke og kan medføre persistent infektion især hos unge individer. Kan virke onkogent hos kvæg og homo. |
|
Beskriv den generelle patogenese |
Virus indtræder subkutant (fx rifter) i huden, og ligger sig persistent i den nederste del af hudlaget inde i cellerne → INAKTIV i takt med udskiftning af hudlag bevæger den sig opad og begynder replikation Virus laver hul på cellemembranen og der udskilles en masse nye virus partikler som kan smitte andre individer og giver vorter hos værtsindividet. |
|
|
Bovine papillomatosis (flere virus involveret) Beskriv den kutane infektion |
Vorter på hoved og nakke (type 1+2) Vorter på patter (type 5) Oftest spontan regression |
|
|
Bovine papillomatosis (flere virus involveret) Beskriv den alimentære infektion |
Vorter i mave-tarmkanal —> malign udvikling Vorter i blæren + bregner —> blærekræft —> blod i urin (BPV 2) |
|
|
Equine papillomatosis Beskriv hvad der specielt for denne Papillomaviridae |
Kan give sarcoider (hudkræft hos hest) Skyldes bovine papillomavirus 1 (ramt den forkerte vært) Oftest hovedet, ventralt på bugen og lemmer Ingen anerkendt behandling (immunostimulation?) |
|
|
Beskriv kort om adenoviridae |
Adenoviridae-familien indeholder 4 slægter. Adenovirus er generelt artspecifik, og de fleste dyrearter har deres helt egen virus. |
|
|
Canine adenovirus type 1 (CAV-1 - smitsom leverbetændelse) Beskriv de 2 patogenser |
1. Efter indtagelse lokaliserer CAV-1 sig i tonsillerne og de Peyerske pletter. Viræmi udvikles, og virus spredes hurtigt grundet replikation i endothelcellerne. Virus replikerer sig også i parenchymet i lever og nyrer. Dette resulterer i akut hepatitis, nephritis og endothelcelle-beskadigelser. 2. Enkelte dyr udvikler en anden patogenese, hvor der dannes immunkomplekser, som aflejres og forårsager glormerulonephritis, corneal ødem og anterior uveitis. |
|
|
CAV-1 Beskriv transmission, inkubationstid, kliniske symptomer, diagnose og kontrol |
Transmission:I ndtagelse af urin, fæces eller spyt fra inficerede dyr. Inkubationstid: Op til 7 dage. Kliniske symtomer: Feber, mavesmerter, opkast, diarré og øjenaffektioner. Diagnose: Der kan anvendes to metoder til diagnostik af CAV-1: PCR snap-test til påvisning af virus. ELISA penside-kit til påvisning af antigen. Kontrol: CAV-2 vaccine beskytter mod CAV-1. |
|
|
Beskriv kort om Circoviridae |
Circoviridae-familien inficerer veterbrater, svin og høns. Virus er værtsspecifik. |
|
|
Porcine Circovirus type 2 (PCV-2) Beskriv patogenese, transmission, kliniske symtpomer og subklinsk PCV-2 infektion |
Patogenese:Oronasal smitte → Virus replikerer sig i makrofager, epithelceller m.fl. → Viræmi opstår → Subklinisk infektion med PCV-2. Transmission:Oronasal. Kliniske symptomer:Svin, som er inficeret med PCV-2, udvikler ikke altid PMWS. NB! Ofte PCV-2 uden PMWS. Subklinisk PCV-2 infektion, PCV(A)D:Der ses da subkliniske symptomer i form af utrivelighed, dårlig tilvækst og foderudnyttelse, højere dødelighed, problemer med at styre andre infektioner samt nedsat effekt af vaccination generelt. Endvidere sekundære infektioner såsom lungebetændelse og diarré. |
|
|
Hvilke andre sygdomme kan PCV-2 give? |
PCV-2 kan også forårsage PMWS, reproduktionsproblemer og PDNS, Porcine Dermatitis and Nephropathy Syndrome. NB! PDNS kan forveksles med svinepest! Svært at stille diagnose ^^ |
|
|
Porcine Multisystemic virus (PMWS, Post-weaning Multisystemic Wasting Syndrome) Beskriv kort patogenese, diagnose, kliniske symptomer og kontrol |
Patogenese: Svin med PMWS er inficerede med PCV-2. NB! Aldrig PMWS uden PCV-2. Oronasal smitte → Virus replikerer sig i makrofager, epithelceller m.fl. → Viræmi opstår → Infektion af lymfoide organer → Nedbrydning af B- og T-celler → Immunsuppression og sekundære infektioner. Kliniske symptomer: Utrivelighed, kraftig nedsat vækst samt problemer med at styre andre infektioner. Diagnose: Histopatologiske forandringer - herunder granulomatøs inflammation, aflejring af lymfocytter og intracytoplasmiske inklusioner i makrofager - ses i lymfoidt væv. Antistoffer kan påvises ved ELISA. Kontrol:Vaccination mod PCV-2. |
|
|
Beskriv generelt om Parvoviridae |
Parvoviridae-familien indeholder 2 underfamilier, hvoraf Parvovirinae inficerer vertebrater, mens Densovirinae inficerer arthropoder. Arterne i slægten af Parvovirus er generelt artsspecifikke, og de fleste dyrearter har deres helt egen virus. I Danmark er Parvovirus mest relevant for kat, hund og svin. De fleste Parvovira kan agglutinere erythrocytterne. |
|
|
Feline panleukoponi virus (kattesyge) Beskriv patogenese og hvor sygdommen særtligt forekommer Parvoviridae |
Efter indtagelse eller inhalering replikerer virus sig i svælgets mitotiske celler. Viræmi opstår i løbet af 24 timer, hvilket resulterer i infektion af lymfeorganer og tarmkrypter = pan-leukopeni og diarré. Der kan forekomme placental transmission, hvor der ses abort eller fødsel af fostre med hjerneskader. Sygdommen ses særligt ved nyligt fravænnede killinger pga. manglende maternelle antistoffer. Mortaliteten hos killinger er 25-90 % |
|
|
Feline panleukoponi virus (kattesyge) Beskriv transmission, kliniske symptomer og kontrol Parvoviridae |
Transmission: Både direkte og indirekte. NB! FPV er ekstrem smitsom. Virus transmitteres hovedsageligt via fæces, men også spyt, urin, opkast og blod kan være smittekilder.Virus kan overleve i op til et år ude i miljøet. Kliniske symptomer: Opkast, diarré og abort Kontrol: Vaccination. |
|
|
Canine parvovirus Beskriv patogenese med fokus på fostre/hvalpe og ældre hunde |
Efter indtagelse replikerer virus sig i svælg og de Peyerske Pletter. Der opstår viræmi, som er generaliseret forskelligt alt efter hundens alder: Fostre samt hvalpe < 8 uger: Hjerte. Virus replikerer sig i cardiomyocytterne, hvorved der opstår nekrose og myocarditis. Død. Ældre hunde: Tarmkrypter. Tarmene ødelægges og der opstår blodig diarré. Der kan opstå sekundære bakterielle infektioner. |
|
|
Canine parvovirus Beskriv transmission og kontrol |
Transmission: fækaloral Kontrol: vaccine |
|
|
Porcine parvovirus (PPV) Beskriv patogenese, transmission, kliniske symptomer og kontrol |
Patogenese: Efter oronasal smitte, replikerer virus sig i svælg → Viræmi → Infektion i fostrene efter 10-14 dage → SMEDI. Transmission: Oronasal. Virus spredes via fæces og andre sekreter, inkl. sæd. Kliniske symptomer:PPV forårsager SMEDI, Stillbirths, Mummified foetuses, early Embryonic Death and Infertility. Kontrol: I DK vaccineres der generelt mod PPV. |
|
|
Aleutian mink disease virus (ADV hos mink - plasmacytose) Beskriv patogenese, transmission, værtsspektrum og kontrol Parvoviridae |
Værtsspektrum: Mårfamilien, dvs. mink, odder, grævling, stinkdyr, vaskebjørn m.fl. Patogenese:Infektionen kan være latent og aktiveres af stress eller lign.En kronisk immunkompleks-medieret sygdom: Immunkomplekser dannes → Vaskulitis og nyresvigt → Død.Hvalpe kan få akut lungebetændelse. Transmission:Både direkte og indirekte. Virus spredes direkte via kropsvæsker og indirekte via indtørret urin, tøj og sko. Virus er meget stabil og kan overleve > 2 år i miljøet. Kontrol:Ingen vaccine eller behandling. Anmeldepligtig sygdom. |
|
|
Beskriv generelt om retrovirus |
Retrovirus er velstuderet pga. HIV tilhører denne virus familie. Det er et meget specielt virus, men opbygning er dog traditionel. Den består af et bivalent genom da den har to identiske lineære RNA strenge. Som andre RNA replicerer den i cytoplasma, det specielle er dog at de andre RNA virus laves aldrig om til DNA, men det gør retrovirus. Laver RNA til DNA ved et enzym der hedder revers transkriptase. Dette er også dette enzym der bruges ved PCR på RNA-virus. Alle retrovirus (og parvovirus) kan godt lide celler med store replikation. De inficerer derfor dele af det hæmatopoietiske system. |
|
|
Beskriv replikation og hvornår provirus indtræder i denne |
Receptormedieret endocytose: Glykoproteiner interagerer med overfladereceptorer → Aktivering virus til ændring af proteinstruktur Spikes sættes fast på overfladen og virus trækkes mod denne. Virus kommer ind og uncappes → 2 RNA strenge bliver frie Revers transkriptase (RT) laver dsRNA om til RNA-DNA hetero-streng → der laves nu en dsDNA. Enzym fører den til cellenukleus → emigrase klipper kromosom op og indsætter retrovirus i dette. PROVIRUS. Der kan nu laves viralt mRNA → Del af cellens kappe afsnøres med virion + glykoproteiner påsættes → nye virus (quasis species) |
|
|
Hvad var det så lige et provirus egentlig var? |
Når retrovirus via emigrase klipper værtscellens kromosom op og indsætter sig eget genom i dette. |
|
|
Hvilke 2 former kender vi så ift. latente infektioner? |
1. ved herpesvirus: her vandrer virus op og ligger sig episomalt dvs uden for kromsomet 2. ved retrovirus: her bliver den splicet ind i værtscellens kromsom |
|
|
Hvilke 2 muligheder har retrovirus efter det har lavet sin replikation? |
Nye virus partikler Transformation i cellen → onkogen effekt |
|
|
Beskriv den kombinationsterapi der kan bruges ved HIV. |
Det er ikke muligt at kurere fx HIV, men man kan benytte 3 forskellige antivirale midler som alle går ind og rammer virus replikation. Der er nemlig mindre sandsynlighed for at quasis species bliver resistente for alle disse på en gang. Dette gør at en patient med HIV kan leve resten af sit liv uden sygdom. |
|
|
Hvad kaldes de ikke-onkogene retrovirus? |
Endogene (Ikke-onkogene + Ikke-virulente) Retrovirus nedarves fra generation til generation (er bare rester af retrovrius). Disse er endogene og giver ingen skade. Der kan dog komme aktivering af disse, så de danner enzym som kan hjælpe et andet retrovirus = hjælpe-retrovirus. |
|
|
Hvilke 3 typer af onkogene retrovirus findes der? |
Cis-activating transforming retrovirus (LANGSOM) Trans-activating retrovirus (TAX) Transducing transforming retrovirus (V-ONC) (HURTIG) |
|
|
Forklar Cis-activating transforming retrovirus (LANGSOM) |
På kromosomet sidde der gener der koder for celledeling og replikation. Foran disse sidder der mekansimer som enten kan opregulere eller nedregulere genets ekspression. Hvis indsættelse af retrovirus sker i en af disse regulatorer bliver genet ødelagt og der er ingen kontrol af celledeling/replikation. |
|
|
Forklar Trans-activating retrovirus (TAX) |
Virus integrerer TAX i kromosom. Dette har ikke direkte effekt hvor det integreres, men kan regulere genekspression et helt andet sted på kromosomet. |
|
|
Forklar Transducing transforming retrovirus (V-ONC) (HURTIG) |
Virus har onkogen med sig (v-onc) og hvis dette integreres tæt på et gen kan det opregulere replikation eller celledeling. Dette kan virke onkogenet. |
|
|
Avian leukosis virus (ALV) Beskriv patogenese, transmission, inkubationstid, diagnose og kontrol Retrovirus |
Patogenese: En række blodcellelinier rammes, men B-celle kræft (lymfoma) er mest almindelig. Transmission: Vertikalt og horisontalt Inkubationstid: Måneder til år Diagnose: Stilles på baggrund af hudbiopsi. Kontrol: Høj hygiejne, vaccine ikke effektiv pga quasis species |
|
|
Feline leukæmi virus (FeLV) Beskriv virulensfaktor, patogenese, transmission, inkubationstid Retrovirus |
Virulensfaktor: Forskellige virus stammer på baggrund af gp70 protein Patogenese: Inficere RES og spredes derved til alle væv. Persistent i benmarv i 50 % af tilfælde, og laver massiv virus dannelse. Dette ødelægger RBC & WBC og giver immunsuppression og anæmi. Transmission: Horisontal tæt kontakt via spyt/sekret Inkubationstid: Måneder til år (afhængig af virus stamme) |
|
|
Feline leukæmi virus (FeLV) Beskriv kliniske symptomer, diagnose og kontrol Retrovirus |
Kliniske symptomer: Uspecifikke. Fleste dør inden 3 år og før udvikling af neoplasi da retrovirus er immunsupprimerende og derfør dør de af sekundære bakterieinfektioner. Diagnose: Påvisning af virus i spyt Kontrol: Vaccine, giver dog ikke komplet beskyttelse. |
|
|
Bovine leucose virus (BLV) Beskriv kort om denne (TAX) Retrovirus |
Udryddet i DK og meste af Europa. Inficerer B-celler i lymfeknuder og giver derfor anledning til forstørrede lymfeknuder. Danner TAX-enzym som inducerer onkogenicitet andre steder i kromosomet. Diagnose stilles ved serologi. Anmeldepligtig sygdom. |
|
|
Jaagsieckte Beskriv værtsspektrum, patogenese, transmission, inkubationstid og kliniske symtpomer Retrovirus |
Værtsspektrum: Får/ged. Patogenese: Inficerer type 2 pneumocytter (surfaktant/erstatter andre celler) og disse ødelægges. Derved kan man ikke opretholde lungestasis og der kommer væske i lungerne. Transmission: Via luftveje Inkubationstid: måneder til 2 år. Kliniske symptomer: ses ofte i 3-4års-alderen → død pga. kvælning |
|
|
Katteaids (FIV) - Lentivirus Beskriv patogenese, transmission, kliniske symptomer og kontrol Retrovirus |
Patogenese: Inficerer allerede aktiverede CD4-celler (SMART), replikation i CD4-celler, giver nedsat immunforsvar → sekundære bakterieinfektioner eller ofte FIP. Transmission: Via bid og vertikalt. Kliniske symptomer: Uspecifikke. Diagnose: Påvisning af antistoffer Kontrol: Vaccine (inkomplet), undgå kontakt med smittede individer |
|
|
Equine Infektiøs Anæmi (EIA) - Lentivirus Beskriv virulensfaktor, transmission, patogenese, kliniske tegn og diagnose Retrovirus |
Virulensfaktor: Viser stor antigen variation under replikation Transmission: Virus transmitteres ved af hæmatofage insekter især tabanus og stomoxys. Patogenese: Virus replicerer sig i RES --> celle-associeret dissemineret viræmi i kroppen --> Bliver persistent inficeret ved indsættelse af provirus i kromosomet Kliniske tegn: I de første uger under inkubationstiden er der milde tegn evt petecchiae på mukøse membraner. Efter dette viser heste ikke nogen tegn Diagnose: stilles på tilstedeværelse af antistoffet til kerneproteinet p26 |
|
|
Beskriv kort omkring Reoviridae |
Reoviridae-familien indeholder 9 slægter, hvoraf kun Rotavirus og Orbivirus nævnes i det følgende. Arterne i familien er alle dsRNA. Dette betyder, at der er stor sandsynlighed for reassortment, hvis to vira inficerer samme celle. Virus replikerer sig i værtscellens cytoplasma. |
|
|
Rotavirus Beskriv værtsspektrum og patogenese (Rotavirus er et meget stabilt, ikke-kappeklædt virus, som kan overleve længe i staldbunden) Reoviridae |
Værtsspektrum: Gris, hest, får, ged m.v. Rammer oftest ungdyr (mælkeperioden) Patogenese: Fækaloral overførsel af virus → Aktiveres af trypsin → Inficerer tarmepithelet fra tarmsiden, hvor vili sidder → Specialiserede celler på vili regulere vand og salt optaget fra tarmen → Atrofi af tarmvili → Kroppen forsøger at kompensere for dette ved at øge celledelingen i tarmkrypterne → Cellerne når ikke at blive specialiserede, fordi delingen går så hurtigt, dvs. de kan ikke optage vand og salte → Vandig og sprøjtende diarré (osmotisk betinget diarré). |
|
|
Rotavirus Beskriv transmission, inkubationstid, kliniske symptomer, diagnose og kontrol Reoviridae |
Transmission: Fækaloral, der udskilles 1 millard virus/gram fæces. Inkubationstid: Kort, ofte under 24 timer. Kliniske symptomer: Diarré hos alle dyr, som inficeres. Fæces vil være lyst i farven og semi-flydende eller dejagtig i konsistensen. Diagnose: Viral antigen kan påvises i fæces med ELISA. RT-PCR og snap-kit-test kan også anvendes. Kontrol: Sørge for at kalvene får råmælk nok, god hygiejne, evt. vaccination af moderkoen. Sporadisk overførsel af rotavirus fra dyr til mennesker forekommer. Dog betragtes rotavirus ikke som værende zoonotisk. |
|
|
Afrikansk hestepest (AHS) Beskriv patogenese, transmission og kliniske symptomer Reoviridae |
Patogenese: Virus transmitteres m. mitter → Virus replikerer sig i de regionale lymfeknuder, milt og/eller lunger → Viræmi → Sekundær replikation i endothelceller → Karskade, øget karpermabilitet, hæmorrhagi og intravaskulær koagulation.Udbrud forekommer i sensommeren. Transmission: Vektorbåren, mitter. Kliniske symptomer: Der eksisterer 4 typer af denne sygdom. Den perakutte pulmonære type: Nedtrykthed og nasalt udflåd, der hurtigt udvikles til svære respiratoriske forstyrrelser. Høj mortalitet, op til 100 %. |
|
|
Bluetongue Beskriv værtsspektrum og patogenese Reoviridae |
Værtsspektrum: Primært får, ellers andre domesticerede og vilde ruminanter. Patogenese:Virus overføres af vektor (mitter) → Virus replikerer sig i de regionale lymfeknuder → Virus bæres via blodet eller lymfen til andre lymfoide væv, lunger og milten → + Replikation → Replikation i endothelceller → Karskade → Vævshypoxi → Små hudlæsioner (typisk i mund og klov-corona) → Sekundære infektioner. |
|
|
Bluetongue Beskriv transmission, kliniske symptomer og kontrol |
Transmission:Vekterbåren. Mitter (Culicoides-arterne). Kliniske symptomer:Feber, nedtrykthed, ødem i læber, hoved, øjenlåg og ører. Blodkarrene i tungen ødelægges, hvorved denne bliver hævet og blålig. Mortalitet op til 30 %. Kontrol:Ingen udbrud i Danmark siden 2008. |
|
|
Nævn 4 vektorbårne virus-sygdomme |
Bluetongue
Afrikansk hestepest Afrikansk svinepest Rift valley fever |
|
|
Beskriv kort om Birnaviridae |
Forekommer hos fisk og forårsager derudover Gumboro disease hos fjerkræ. Vira i Birnaviridae-familien har to segmenter af dsRNA (deraf Bi-). |
|
|
Gumboro disease (fjerkræ) Beskriv virulensfaktor og patogenese Birnaviridae |
Virulensfaktor: Kapsidet indeholder epitoper, der er i stand til at neutralisere antistoffer. Virus’ replikation involverer desuden en virion-associeret RNA-afhængigt RNA-polymerase. Patogenese: Fækaloral overførsel af virus → Spredning til makrofager og lymfoide celler i tarmen → Spredning til leveren (Kupfferske stjerneceller) → Spredning til Fabricius-bursa (B-celle-udviklingen i fugle finder sted her) → Primært target er B-celler → Immunsuppression → Sekundær infektion. |
|
|
Gumboro disease (fjerkræ) Beskriv kliniske symptomer og kontrol Birnaviridae |
Kliniske symptomer: Uspecifikke symptomer. Diarré og depression. Morbiditeten kan være fra 10-100 % og mortaliteten op til 20 %. Kontrol: Nedbringning af population, rengøring og desinficeringsprogrammer. |
|
|
Forklar kort om Picornaviridae |
Picornaviridae-familien indeholder 8 slægter. Picornavira er ofte begrænset til en eller få dyrearter, med undtagelse af mund- og klovsyge virus samt encephalomyocarditis virus. |
|
|
Mund- og klovsyge virus (FMDV) Beskriv værtsspektrum, patogenese og transmission Picornaviridae |
Værtsspektrum: Kvæg, får, geder og svin. I alt ca. 70 arter. Patogenese:Inhalering, etc. → Virus replikerer sig i svælget → Viræmi opstår → Virus replikerer sig i lymfeknuder, mælkekirtler og andre organer samt i epithelceller → Vesikler på mund og tunge. Transmission:Direkte kontakt, aerosol, mekanisk via mennesker eller køretøjer, fomites og animalske produkter (kød, slagteaffald, mælk, sæd og embryoner).Lav mortalitet |
|
|
Mund- og klovsyge virus (FMDV) Beskriv inkubationstid, kliniske symptomer, diagnose og kontrol Picornaviridae |
Inkubationstid: 2-14 dage, oftest mindre end 1 uge. Kliniske symptomer: Feber, nedsat mælkeproduktion, savlen, halthed, vesikler på tunge, omkring mund og på fødder samt vægttab. Diagnose: Virus kan påvises ved RT-PCR, mens antigen kan påvises ved ELISA penside-test. Kontrol: Vacciner findes, men i EU må disse kun anvendes ved FMDV-udbrud. Anmeldepligtig sygdom. |
|
|
Svin vesikulær syge (SVD) Beskriv patogenese, transmission, kliniske symptomer og kontrol Picornaviridae |
Patogenese: Indtagelse eller indtrængen af virus → Virus replikerer sig lokalt → Virus spredes til lymfesystemet og blodbanen → Viræmi opstår → Infektion i organer og væv. Transmission: Både direkte og indirekte. Kliniske symptomer:Mild sygdom, feber. Kan klinisk ikke skelnes fra FMD. Kontrol:Vaccination. |
|
|
Forklar kort om Picornaviridae |
Caliciviridae-familien indeholder 4 slægter, hvoraf Vesivirus og Lagovirus er af veterinær interesse. |
|
|
Feline Calicivirus (FCV kattevirus) Beskriv patogenese, transmission, inkubationstid, kliniske symptomer og kontrol |
Patogenese: Oronasal overførsel af virus → Virus replikerer sig i oropharynx → Spredning til øvre luftveje og conjunctiva → Flygtig viræmi og spredning til andre væv → Interstitiel pneumoni kan opstå hos killinger. Lav mortalitet.FCV udgør 40 % af inflammatoriske sygdomme i de øvre luftveje hos katte i hele verden. Transmission: Både direkte og indirekte. Oronasal. Virus udskilles via oronasale sekretioner.Inkubationstid:Op til 5 dage. Kliniske symptomer:Feber, okulonasalt udflåd, conjunctivitis og vesikler på tunge samt den orale slimhinde. Kontrol: Vaccination. |
|
|
Vesikulær eksantem hos svin (VESV) Beskriv kort kliniske symptomer Picornaviridae |
Kliniske symptomer: Feber, halthed og vesikler på tunge, læber samt tryne. Klinisk kan VESV ikke skelnes fra FMDV og SVDV.Høj morbiditet og lav mortalitet. |
|
|
Kanin hæmoragisk sygdom (RHD) Beskriv patogenese, transmission og kliniske symptomer Picornaviridae |
Patogenese: Fækaloral smitte → Virus replikerer sig i mononukleære fagocyterende celler → Hepatisk nekrose.Høj morbiditet og høj mortalitet, ca. 80 %. Transmission: Både direkte og indirekte. Fækaloral, inhalering eller via conjunctiva. Dog er mekanisk transmission med myg og lopper også observeret Kliniske symptomer: Pyrexic, nedtrykthed og øget respirationsrate. Død indtræffer senest 36 timer, efter de kliniske symptomer viser sig. |
|
|
Beskriv kort om Astroviridae |
Astroviridae-familien indeholder to slægter; Mamastrovirus, der inficerer pattedyr, og Avastrovirus, der inficerer fuglearter. |
|
|
Beskriv kort om Mamastrovirus Astroviridae |
Værtsspektrum :Pattedyr inkl. mennesker. Patogenese: Selvbegrænsende gastroenteritis. Inkubationstid:Op til 4 dage. Kliniske symptomer:Diarré. Diagnose:Virus kan påvises i fæces ved ELISA. PCR kan også anvendes til påvisning af virus. Kontrol:Ingen vaccine. |
|
|
Beskriv kort om Avastrovirus Astroviridae |
Værtsspektrum: Fuglearter, ællinger. Patogenese: Ællinger: Alvorlig hepatitis Fuglearter: Generaliserede infektioner (viræmi) Diagnose: Virus kan påvises i fæces ved ELISA. PCR kan også anvendes til påvisning af virus. Kontrol: Vaccine mod astrovirus, som rammer ænder, eksisterer. |
|
|
Beskriv kort om Togaviridae |
Togaviridae-familien indeholder to slægter; Alphavirus og Rubivirus. Alphavirus (veterinært relevant) inficerer primært myg, som kan overføre vira til vertebrater. |
|
|
Hvad forårsager rubivirus? Togaviridae |
Forårsager røde hunde hos børn og unge. Ikke veterinært relevant. |
|
|
Eastern Equine Encephalitis virus (EEEV) Beskriv værtsspektrum og patogenese Togaviridae |
Værtsspektrum: Spurvefugle, fasaner, myg (bl.a. Culiseta melanura, Aedes sollicitans og Coquillettidia), heste og mennesker. NB! Zoonotisk. Patogenese: Virus oaverføres af arthropod → Virus replikerer sig ved indtrængelsessted og i regionale lymfeknuder → Viræmi og feber → Alvorlige tilfælde: Virus invaderer CNS → neural nekrose og perivaskulær lymfoid infiltration. Mortaliteten er 90 % for EEEV. |
|
Beskriv EEEV transmission |
|
|
|
Foklar kort om coronaviridae |
Coronaviridae-familien indeholder to subfamilier; Coronavirinae og Torovirinae, hvoraf Coronavirinae er den mest relevante. Coronaviridae har en høj mutationsrate. |
|
|
Feline coronavirus (FCoV) og FIP Beskriv de 2 patogeneser |
Patogenese:FCoV kan forårsage feline infectious peritonitis (FIP). NB! Ikke alle inficerede katte udvikler FIP. Flere patogeneser:1. Indtagelse/inhalering af virus → Virus replikerer sig i enterocytter → Virus muterer → Virulent FIPV → Virus replikerer sig i makrofager → Celle-medieret immunitet eliminerer infektionen. 2. Indtagelse/inhalering af virus → Virus replikerer sig i enterocytter → Virus muterer → Virulent FIPV → Virus replikerer sig i makrofager → Celle-medieret immunitet mislykkedes → Aktivering af B-celler → Antistoffer (non-protective) dannes → Dannelse af immunkomplekser → Aktivering af komplement → Immun-medieret vaskulitis → Død i løbet af 8 uger. |
|
|
Feline coronavirus (FCoV) og FIP Beskriv transmission, kliniske symptomer, diagnose og kontrol |
Transmission: Fækaloral. Virus udskilles med fæces og oronasalt. Kliniske symptomer: Tidlige symptomer: Manglende ædelyst, vægttab, dehydrering og sløvhed. Gulsot. Effusive FIP: Fibrin-rige exudater i det abdominale eller thoraxiske hulrum. Dyspnø. Død indtræffer i løbet af 8 uger. Non-effusive FIP: Læsioner på organer og væv, anterior uveitis, chorioretinitis og neurologiske symptomer. Diagnose: Påvisning af FCoV i makrofager med immunhistokemi. FCoV kan også påvises i blod/peritonalvæske ved RT-PCR. Kontrol: Ingen behandling. Katte med klinisk FIP vil dø. |
|
|
Transmissible gastroenteritis (TGE) svin Beskriv værtsspektrum, patogenese og inkubationstid Coronaviridae |
Værtsspektrum :Svin < 3 uger. Patogenese: Fækaloral overførelse af virus → Virus replikerer sig i enterocytter → Atrofi af tarmvili → Diarré → Dehydrering og acidose.Høj mortalitet, op til 100 % hos nyfødte grise. Inkubationstid:Op til 3 dage. |
|
|
Transmissible gastroenteritis (TGE) svin Beskriv kliniske symptomer, diagnose og kontrol Coronaviridae |
Kliniske symptomer: Vandig diarré og opkast hos pattegrise < 7 dage. Dehydrering og vægttab. Diagnose: Udbrud af TGE ses ofte i vinterhalvåret. Viral antigen kan påvises ved ELISA. RT-PCR kan også anvendes. Kontrol: TGE er aldrig påvist i Danmark. Anmeldepligtig sygdom. |
|
|
Hvad er smart ved Porcin Respiratorisk Coronavirus (PRCV)? |
Den er smart da den giver krydsimmunitet mod TGE, men er selv non-patogen |
|
|
Porcin epidemisk diarré virus (PEDV) Beskriv patogenese, transmission, inkubationstid og kliniske symptomer Coronaviridae |
Patogenese: Virus indtages → Virus replikerer sig i tarmepithelcellerne → Atrofi af vili. Høj morbiditet, op til 100 %. Høj mortalitet, op til 100 % for pattegrise < 1 uge. Transmission:Fækaloral. Både direkte og indirekte, bl.a. køretøjer, personer og foder. Inkubationstid:Op til 4 dage. Kliniske symptomer:Feber, opkast og hos pattegrise en voldsom, vandig diarré. |
|
|
Hæmagglutinerende encephalitis virus (HEV) svin Beskriv værtsspektrum, patogenese, transmission og kliniske symptomer Coronaviridae |
Værtsspektrum: Svin, kun sygdom hos smågrise. Patogenese: HEV forårsager Vometing and wasting disease.Aerosol smitte → Virus replikerer sig i øvre luftveje og tonsiller → Spredning til PNS → Spredning til Medulla oblongata → Spredning til andre dele af CNS → Kramper, ukoordinerede bevægelser, opkast og vægttab. Transmission: Aerosoler. Virus udskilles via næsesekreter. Inkubationstid:Op til 7 dage. Kliniske symptomer: Akut encephalomyelitis (ukoordinerede bevægelser og kramper), opkast, wasting (?), dehydrering og amagring.Høj mortalitet, op til 100 % hos unge grise. |
|
|
Bovint coronavirus Beskriv patogense, inkubationstid, kliniske symptomer og kontrol |
Patogenese: Fækaloral smitte → Virus replikerer sig i enterocytter → Malabsorptiv diarré → Dehydrering, acidose, evt. død.Evt. sekundære infektioner i forbindelse med bovint respiratorisk sygdomskompleks. Inkubationstid: Op til 2 dage. Hos voksne kvæg (vinterdysenteri): 3-7 dage. Kliniske symptomer: Profus, vandig diarré hos kalve, 3-30 dage gamle. Kan resultere i dehydrering, acidose og død.Respiratoriske infektioner kan medføre sekundære infektioner.Voksne kvæg: Vinterdysenteri. Diarré og markant fald i mælkeydelsen Kontrol: vaccine. |
|
|
Infektiøs bronchitis (fjerkræ) Beskriv patogenese, kliniske symptomer og kontrol Coronaviridae |
Patogenese: Aerosol smitte → Virus replikerer sig i respirationssystemet → Viræmi inden for 1-2 dage → Spredning til hele kroppen, særligt oviduct, nyrer og bursa (Fabricius).Akut infektion ses hos kyllinger.Høj morbiditet, op til 100 %. Kliniske symptomer:Åndenød (gisper), næseflåd, rallen, reduceret ægproduktion og ringe kvalitet af æggeskal. Kontrol:Både inaktiverede samt levende, svækkede vacciner eksisterer. |
|
|
Beskriv kort om Arteriviridae |
Hører til orden Nidovirales som også har coronaviridae. |
|
|
Equine Viral Arteritis (EAV) Beskriv patogenese, transmission og kliniske symptomer Arteriviridae |
Patogenese: Primær replikation i lungemakrofager → viræmi Transmission: Aerosol & Venerisk smitte → hingste er symptomfrie men persistente virusudskillere via sæd. Kliniske symptomer: Oftest subklinisk. Ellers depression, feber, ødemer i hovedet, bugen og ben (pga. karskade). Hos føl kan det være fatalt pga. luftvejsproblemer. Abort ved infektion af drægtige hopper. |
|
|
Hvilke diff. diag. til EAV? hvordan kontrolleres EAV? |
diff. diag. til EHV-1 & EHV-4, Influenza, Afrikansk hestepest Anmeldepligtig, test for virus ved eksport af sæd, medicinsk kastration af positive hingste. |
|
|
Porcin Reproduktions- og Respirationssygdom virus (PRRSV) Beskriv patogenese, transmission og kliniske symptomer Arteriviridae |
Patogenese: Replikation i makrofager, nedsat modstandskraft over for andre infektioner. Transmission: Aerosol, sæd. Transplacental. Kliniske symptomer: Reproduktionsproblemer (dødfødt, svagfødt, sene aborter, tidlige fødsler), Respirationsproblemer (influenzalign). AKUT FASE = BLÅ ØRER & FEBER. |
|
|
Beskriv diagnose og kontrol for PRRSV |
Diagnose: Pleuravæske, lungevæv, serum (påvisning af virus i disse), RT-PCR Kontrol: Produktion af SPF besætninger. PRRS i DK (50% af besætninger smittet). |
|
|
Forklar kort om Flaviviridae |
Kan opdeles i 3 slægter, hvoraf 2 af dem har veterinært betydning; Pestivirus & Flavivirus. |
|
|
Classical Swine Fever Virus (CSFV - klassisk svinepest) Beskriv virulensfaktor, værtspektrum og patogenese Flaviviridae |
Virulensfaktor: Virulensfaktorer afhænger af hvilken stamme virus det er. Værtsspektrum: Tamsvin & vildsvin Patogenese: Giver generaliseret infektion & hæmorrhagisk sygdom |
|
|
Classical Swine Fever Virus (CSFV - klassisk svinepest) Beskriv transmission, kliniske symptomer og kontrol Flaviviridae |
Transmission: Direkte og indirekte kontakt. Aerosol også påvist. Kliniske symptomer: Feber (42), diarre, sløvhed og ringe tilvækst. Kramper, CNS symptomer, blødninger i hud og organer, kraftig reduktion af leukocytter (immunsupprimerende). Kontrol: Overvågningsprogram (tester mellem 25.000-50.000 serumprøver for antistof hvert år). DIVA vacciner (ulovligt med almindelig vaccine). Vaccination af vildsvin ved brug af majsplader med vaccine. Ikke set i DK i 80 år. |
|
|
Bovine Virus Diarré Virus (BVDV 1 & 2) Beskriv patogenese og transmission Flaviviridae |
Patogenese: 2 typer af virus både en noncytopatogen der inficerer celler men ikke ødelægger dem, og en cytopatogen som inficerer og ødelægger. Transmission: Kan give persistent inficerede dyr ved kalve der inficeres i fosterstadie med den non cytopatogene. Disse vil opfatte virus som en del af self-antigener og derfor ikke danne antistoffer men konstant udskille meget store mængder virus (primær smittekilde til nye infektioner). |
|
|
Beskriv de 2 muligheder der er for PI-kvæg der begge giver den cytopatogene BVDV |
1. Superinfektion (infektion med anden virus) —> Mucosal disease 2. Mutation i ncp —> cp —> Mucosal disease Mucosal disease → Ofte kort forløb med fatal hæmorrhagisk sygdom → dødelig udgang |
|
|
Beskriv kliniske symptomer og kontrol for BVDV |
Kliniske symptomer: Influenzalignende, evt diarré. Nedgang i mælkeydelse. Kontrol: Akut inficerede dyr bliver immune over for BDVD da de danner antistoffer. |
|
|
Japanese encephalitis virus (JEV) Beskriv kort om denne Flaviviridae |
Overføres med myg. En cyklus mellem myg og vandfugle (evt. svin) vedligeholder infektion. Infektion hos mennesker og heste kan give encephalitis og hos svin ses den oftest subklinisk men kan give død/svag fødte grise. Der er vacciner for alle, ses meget i asien. |
|
|
West Nile virus (hos fugle) Beskriv værtsspektrum, kliniske symptomer og kontrol Flaviviridae |
Værtsspektrum: Fuglen fungerer som amplifying host og mennesker + hest er dead-end host. Kliniske symptomer: Homo: 20 % Influenzalignende, 1 % fatalt med encephalitis og meningitis. Hest: Afhænger af stamme, dog op til 40 % mortalitet. Kontrol: Vaccine til heste, intet til mennesker. Screeningsprogram i DK tester vilde fugle og heste. |
|
Kan du sætte de rigtige navne på? (HINT: ssRNA, replikativt intermediat) |
Negativ sense streng → kopi af denne giver (replikativt intermediate) og transkription af denne giver mRNA. mRNA bruges til at lave proteinerne med og det replikative intermediate bruges til at lave kopi af dens negative genom, og lave nye viruspartikler. |
|
|
Forklar om paramyxoviridae |
Myxo = slimhinder, derfor er det altså infektioner som sætter sig i luftvejene. Hører til orden Mononegavirales som er typer af virus som alle skaber alvorlig sygdom for homo. De kræver direkte kontakt for smitte og er meget ustabile i miljø. Replikation sker i cytoplasma og selve virus bruger spikeproteiner (sidder ovenpå glykoproteiner) til at genkende cellen den skal inficere. De er kappebæerende. |
|
|
Kvægpest & Peste des petits ruminant (PPR) Beskriv kort omkring denne mht. vaccine paramyxoviridae |
Kvægpest er udryddet på verdensplan da man lavede vaccine med krydsbeskyttelse mellem kvægpest og PPR, god diagnostik og et begrænset naturligt reservoir → dette gjorde at den var nemmere at udrydde. |
|
|
Canine distemper virus (CDV - hundesyge) Beskriv virulensfaktor og værtsspektrum paramyxoviridae |
Virulensfaktor: Pantropisk morbillivirus. Værtsspektrum: Hunde/ræve (også andre arter som mink), ses især i unghunde og oftest i byområder da virus ikke er stabil i miljø og derfor kræver områder med tæt hundeliv(ræv formodentlig reservoir) |
|
|
Canine distemper virus (CDV - hundesyge) Beskriv patogenese, transmission og inkubationstid paramyxoviridae |
Patogenese: kommer ind, stopper op i lokale lymfoide væv, laver første replikation, bliver systemisk, spreder sig til forskellige organer, forhåbentlig antistof og t-celle respons så virus udryddes, hvis dette ikke sker kan den spredes til hjernen og give død. Transmission: Aerosoler Inkubationstid: 1-2 uger |
|
|
Canine distemper virus (CDV - hundesyge) Beskriv kliniske symptomer og kontrol paramyxoviridae |
Kliniske symptomer: Viræmi giver feber og afhængigt af hvor replikation sker ses: Luftveje → hoste, øjen, næseflåd Tarm → diarré Hud → hyperkeratose (fortykning af epithel på snuden) Nerver → Kramper Persistens i neuroner → Old dog encephalitis (fatal) Kontrol: Vaccine gives i standardpakken til hunde, derefter booster hvert 3 år. Det er en modificeret levende virus som kan give hjernebetændelse. |
|
|
Newcastle Disease (Avian Paramyxovirus type 1 (APMW-1) Beskriv virulensfaktor og patogenese |
Virulensfaktor: Syncitial dannelse. Patogenese: Infektion af øvre luftveje og ved spredning fra celle til celle kan den lave syncitial dannelse. syncitial = inficerer celler i luftveje, de celler der bliver inficeret klumper sammen → giver kæmpeceller der har flere kerner den kan dermed gemme sig fra immunsystemet. |
|
|
Newcastle disease Beskriv transmission, inkubationstid, kliniske symptomer og kontrol |
Transmission: Aerosol Inkubationstid: 2-4 dage Kliniske symptomer: Typisk for alvorlige lungeinfektioner (næseflåd, hoste og feber) Alvorlige udbrud kan give mortalitet på 20-40%. Kontrol: Vaccine (meget tvivl om den virker). God ven |
|
|
Respirationsveje svin |
Influenza PRRS |
|
|
Diarre svin |
Rotavirus |
|
|
Reproduktionsproblemer svin |
Porcine parvo virus PRRSV PCV-2 |
|
|
Andre svin |
PMWS (PCV2) |
|
|
Enteriske kvæg |
Diarre kalve --> rotavirus, coronavirus Vinterdysenteri (voksne dyr) --> coronavirus |
|
|
Respirationsvejslider kvæg |
Rhinovirus + adenovirus --> let forkølelse Parainfluenza-3 virus Coronavirus --> kan ikke adskilles fra diarré virus BRSV --> vigtigste hos kalve |
|
|
Andre kvæg |
Blue tongue BVDV |
|
|
Respirationsveje kat |
Katteinfluenza Rhinotrachelitis virus Calicivirus |
|
|
Diarre kat |
Felin panleucopeni virus (parvo) |
|
|
Andet kat |
FeLV (leukæmi) FIP (coronavirus) FIV (katte aids retrovirus) Rabies |
|
|
Respirationsveje hund |
Kennelhoste Parainfluenza-3 virus Bordetella Herpes |
|
|
Diarre hund |
Parvovirus |
|
|
Andet hund |
Canine distemper virus
Canine herpes (abort) Smitsom leverbetændelse (adenovirus) Rabies |
|
|
Respirationsveje hest |
Equint herpesvirus 1 + 4 EAV Influenza A virus |
|
|
Diarre hest |
Rotavirus (føl)
|
|
|
Abort hest |
Equint herpesvirus 1 EAV Rabies |
|
|
Andet hest |
EHV 3
|
|
|
Hvilke virus har vi ikke man som er meget vigtige? |
Mund og klove syge Svinepest (både afrikansk og klassisk) Aviær influenza (høj patogene typer) |
|
|
Diagnostik ved diarre |
Klinisk kan virus ikke adskilles fra bakterielle og parasiætere infektioner |
|
|
Forebyggelse ved enteriske infektioner |
Rigeligt med råmælk Høj hygiejne Vaccination af moderdyret for at øge mængden af antistoffer i råmælken |
|
|
Fæcesprøver for virus kan undersøges ved? |
Antigen ELISA
PCR evt pen-side kits |
|
|
Behandling ved enteriske virus |
Støttende væske behandling
Antibiotika pga sekundære bakterie infektioner |
|
|
Behandling ved luftvejsinfektioner |
Støttende væske behandlingAntibiotika pga sekundære bakterie infektioner |
|
|
Diagnose ved luftvejsinfektion |
ELISA PCR Lunger, spyt eller næsesvaber kan anvendes |
|
|
Forebyggelse af luftvejsinfektioner |
Vacciner
Lav belægningsgrad, god ventilation og god biosecurity |
|
|
Hvad for et ord vil lærerne gerne høre i forhold til forebyggelse af virus infektioner? |
BIOSECURITY = Midler der tages i brug for at holde infektioner ude af ens dyr |
