Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
112 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Redegør for den præoperative kliniske undersøgelse af en patient, som skal kastreres/elektiv herniorrhaphi |
Specifik klinisk US - Inspektion/palpation af testis og omkringliggende væv og inguinal kanalen (nedstegne, størrelse, form, tekstur, temp., tegn på smerter?) - Sammenlign højre og venstre (scrotum ofte asymetrisk, venstre sædstreng er længere) - scrotal ar? - hvis forstørret testis -> palpation af interne lnn. per pektum - forskellige dele af bitestikel mærkes let (halen skal ligge caudalt) Generel klinisk US: (altid fuld klinisk US) - Udeluk akut infektion (især luftveje) - TPR - Auskultation af hjerte og lunger - rektal undersøger ved indikation |
|
|
Hvad indeholder en relevant anamnese ifbm kastration? |
- Hvornår opstod problemet? (undtagen ved elektiv kastration) - Tidligere urogenital kirurgi, sygdom eller medicinsk behandling? - Almenbefindende den sidste periode? - Tidligere vist tegn på skrotalt eller inguinalt hernie? - Vaccinationsstatus |
|
|
Postoperativ behandling |
- Ved liggende operation: bliv til hesten er stående
- Vaccinationsstatus: +: >½-1 år siden, boostervaccine -: antitoksin+vaccine(tocoid) - Boksro i min. 24 timer postop(undgå blødning) - NSAIDs min. 3 dg (Finadyr(r), flunixin) - Antiobika + ved heling per sekundam - ved heling per primam - Bør ikke går sammen med hopper de første 2 dage potop - beskytte sår mod sår, hvis halen ikke er lang nok (sjældent nødvendigt) - Ejerinformation om postop komplikation - monitorering - Transpor: max 2 timer efter 24 timer postop > 2 timers køretur efter 14 dage |
|
|
Mulige komplikationer til kastration og herniorrhaphi |
Ødem og inflammation Blødning Vedvarende hingsteadfærd Prolaps/evisceration Tegn på kolik Halthed Septisk funiculitis Clostridie-infektion Septisk peritonitis Penisbeskadigelse Hydrocele (Vaginocele) |
|
|
Forskellige former for kryptokisme |
(1) Uni- eller bilateralt Uni- = klaphingst BI = Urhingst (ca. 10%) (2) Placering Inguinalt (både testis og bitestis i inguinalkanal) Abdominal (ofte venstre side) - Komplet: både testis og bitestis i abdomen - Partiel: abdomino-inguinal(bitestis i lyskekanal) (3) Ektopi/manglende kastration OBS manglende testikel anlæg kan forekomme |
|
|
Redegør for udredningen af den kryptorkide patient |
(1) Anamnese (2) Klinisk undersøgelse - Asymmetrisk skrotal (> normalt) - Testikel lejring undersøgels Acepromacin (OBS penisfremfald) Palpation af ydre lyskekanalsåbning (bemærk str. -> lille=ofte abdominal testikel) Undersøg for tilstedeværelse af testis i lyskekanalen (3) Parakliniske undersøgelser - Ultralydsscanning - Laparoskopi |
|
|
Redegør for fordelene og ulemper ved kastration stående (sammenlignet med liggende) |
Fordelene ved en stående kastration - Såret efterlades åbent - drænage - Sedation/lokalanalgesi (fremfor fuld anæstesi) - Hurtigere procedure end den liggende - Billigere Ulemper ved en stående kastration - evt. større risiko for sædstrengsadhæsioner - svært at se hvad man laver = svært at opretholde aseptik - Såret efterlades åben = risiko for infektion er højere - Svært på de urolige og små heste |
|
|
Redegør for fordelene og ulemperne ved kastration liggende (sammenlignet med stående) |
Fordele - Mindre infektionsrisiko - Mindre risiko for kirurg (bedre arbejdsstilling og ingen risiko for skade påført af hest) - Let at komme til at kastrere, når hesten først er kastet Ulemper - Dyrere end den stående - Kræver længere tid - Anæstesirisiko - Kræver flere ressourcer end ved den stående |
|
|
Redegør for fordele og ulemper ved kastration foretaget i felten henholdsvis på hospitalet |
Fordele ved kastration på hospital vs praksis - Tillader optimal positionering af hesten (dorsalt leje til incision over inguinalkanal) - Tillader overholdelse af kirurgiske principper - Tillader optimal sårhelingsstrategi - Meget lavere komplikationsrate (heling per primam+aseptisk teknik opretholdes) |
|
|
Redegør for hvilke problemer hesten kan præsentere med i relation til testis og relaterede strukturer |
- Infertilitet - Unilateral/bilateral testikulær retention - "Enlargement" i inguinal/skrotal området - Testikulære smerter - Ændret størrelse af testis |
|
|
Redegør for palpation af vaginal ringe per rektum ved hhv. hingste og vallaker. Hvad er indikationen for undersøgelse? |
Vaginal rinde=peritoneal beklædning af intern inguinalkanal Undersøgelse for kryptokisme, inguinalt og scrotalt hernie og testikulær neoplasi Hingste: fingeren kan stikkes gennem ringen(kan ikke palperes ved en abdominal kryptokid hingst, testis alm. i skrotal: ductus deferens kan palperes) Vallaker: man kan kun mærke en lille fordybning |
|
|
Redegør for indikationerne for en testikulær biopsi |
- Mindre invasive diagnostiske test har ikke kunne påvise ætiologi/patologi for testikulær sygdom - hvis diagnosticering er essentiel for behandling og prognose - sjældent på hest sfa komplikation (ofte fjernes afficeret testikel, hingst kan stadig avle) |
|
|
Redegør for en aspirationsbiopsi af testis |
- 23-25G kanyle på 12 mL sprøjte indsættes flere steder i testis og der aspireres - Mindre traumatisk end nålebiopsien, men giver mindre info om spermatogenesen - bruges til at påvise årsag til testikulær forstørrelse |
|
|
Redegør for en nålebiopsi af testis |
- bedre info om spermatogenese, dog større risiko for komplikation fx blødning - 12-14G Vim-Silverman kanyle eller "automated biosy needle" Hingst sederes, aseptisk præp. af testis, SC lokalanalgesi Stab incision i huden Vævsprøver 2-3 forskellige steder gennem incision Lukket med et enkelt sting |
|
|
Hvad er indikationen for en hormonanalyse hos hingst/vallak? Hvilke(t) hormon(er) testes der for? |
Når man ved den klinisk US ikke kan fastslå om hingstens adfærd skyldes en tilbageholdt testikel (kryptokis som ikke er blevet kastreret ordentligt) eller udelukkende er et adfærdsproblem Serum testosteron eller østrogen (skelne mellem vallak og hest med ekstraskrotalt testikulært væv) - Vallak: hormon niveau i serum falder meget hurtigt, stabilt lavt niveau < 6 timer - hingst: konc kan varierer meget med alder og årstid Mere præcis: (1) blødprøve (2) giv hCG -> ny blødprøve - mål serumtestosteron efter (stiger hvis der er testikelniveau tilstede) |
|
|
Hvordan kan en ultralydsscanning anvendes ifbm udredning af testikulær sygdom? |
Transabdominal sccaning kan påvise testikel i inguinalområde eller abdomen (ofte lettest hvis hest fastet 24-36 timer) Alternativt: transrektal scanning (kun den abdominale) |
|
|
Hvad er indikationerne for at lave en sædundersøgelse ifbm testikulær sygdom |
Diagnosticerng af - Orchitis - Epididymitis - Seminal vaskulitis |
|
|
Hvad er indikationerne for at lave en cytologisk undersøgelse af peritonealvæsken ifbm testikulær sygdom |
Cavum vaginale har forbindelse med peritoneum gennem den vaginale ring --> ændringer i vaginal væske kan derfor detekteres i peritonealvæsken |
|
|
Hvad anvendes en termografi til ifbm testkulære undersøgelse? |
Påvisning af temperaturforskel mellem de to testikler |
|
|
Hvad anvendes en karyotypning til og hvornår anvendes det? |
Påvisning af hesten køn genetisk Bruges ved morfologiske anormalier, der tyder på interseksualitet fx kryptokid hest med ovotestis |
|
|
Nævn tre indikationer for kastration |
- uønsket adfærd - ejer ønsker ikke at avle på dyret - lidelser i relation til kønsorganer (fx infektion, traume, torsion, tumor, lyskebrok) |
|
|
Hvilke præoperative overvejelser skal dyrlægen foretage sig inden en kastration? |
Anamnese optag Almenbefindende Vaccinationsstatus Temperament Alder Ejer set noget unormalt ved kønsorganer? ALTID en fuld klinisk US + ofte en min. blodprøve for at udelukke infektion Ejerinformation; operationsforløb, mulige komplikationer og postop behandling |
|
|
Hvilke krav skal være opfyldt før valget falder på en stående kastration? |
- Ung hingst (< 3 år), sædstrengstykkels - ikke for bred inguinalkanal - fuldstændig decensus (norm < 1½ år) - ingen påvist patologi i testis - erfaren medhjælper tilstede (styre bremsen) - godt temperament hos hesten |
|
|
Hvad er indikationerne for at en liggende kastration er det bedste valg? |
- Pony eller små testes hos test gør det svært for kirurg at komme til under den stående - ældre hingst - bred inguinalkanal - kryptokisme/manglende decensus - patologi i testis - urolig hest |
|
|
Redegør for den kirurgiske procedure ved en stående kastration |
(1) Sedation af hest(ofte alfa-2 agonist, butorphanol, pentacoin) (2) Lokalanalgesi (intrafunikulær, SC, intratestikulær) (3)Bandagering af hale - undgå kontaminering Vask af scrotum både før og efter punkt 2 (4) Selve kastration: Blottet testikel, dækket sædstreng - hold skalpel direkte i hånd, ikke på skaft - Incision ned til testis (gennem hud, tunica vaginalis parietalis - træk sædstreng så lang frem som muligt - Sands tang påsættes - ca. 5 min - Klip med Hausmanns emaskulator (blodkar knuses = stopper blødningen) - Samme gentages for anden testikel (5) Heling per secundam, løsthængende skrotal fascia trimmes |
|
|
Redegør for den kirurgiske procedure ved en liggende kastration i felten |
(1) Kastning (anæstesi-slides) (2) Udbinding - det ene bagben bindes op så skrotum blotlægges, sørg for at det nederste forben ikke er trukket tilbage -> radialis parese Hest venstre sideleje - højrehåndet kirurg (3) Som ved stående eller kastration per primam (heste > 2år for at undgå evisceration) - testis skubbes kranialt til ingulinalåbningen - 5-7 cm incision over inguinalåbningen - Incision ind i tunica vaginalis, testis trækkes ud(ligamant ml epididymis og tunica rykkes over) - 2 ligaturer omkring ductus deferens og blodkar -> separares distalt hefor - evt. ligatur omkring funniculus spermaticus for at undgå evisceration (kun ved meget bred inguinalkanal) (4) sutureres til heling pr priman Lag 1: tunica+subkutis monofilament, 2-0, simpelt fortløbende Lag 2: huden - intradermal/afbrudt - samme sutur (sting skal ikke fjernes) |
|
|
Redegør for den kirurgiske procedure ved en liggende kastration på hospitalet |
(1)Præmedicinering Protokol: Acepromazin, Detomidin, Atropin, efter 5 min butorphanol eller methadon ro indtil effekt efter 5-15 min (2) Kastning (3) Udbinding (4) afvaskning og afspritning af operationsområde (5) Anlæggelse af lokalanalgesi (6) Ny afspritning af operationsområde (7) klargøring af operatør (8) Kastration per primam (9) frigørelse for udbinding (10) Kontrol af patientens tilstand, herunder akut opståede komplikationer(blødning, prolaps) |
|
|
Redegør for den åbne kirurgiske teknik ifbm kastration |
- Tunica vaginalis parietalis(TVP) efterlades i dyret - Hyppigt anvendt - Incision i TVP og overskæring/stump dissektion af det kaudale epididymis ligament - testis, epididymis, distal sædstreng skæres af med en emaskulator - Fordel: kræver ikke nær så meget dissektion som de lukkede teknikker (fordel på stående, skal gå hurtigt) |
|
|
Redegør for den lukkede kirurgiske teknik ifbm kastration |
En del af tunica vaginalis parietalis(TVP) fjernes (dækker testis og distal spematicus) - TVP løsrives fra skrotum ligamenter og fascia ved digital dissektion - Emaskulator fjernes testis mm dækket af TVP Fordele: TVP fjernes => færre postoperative komplikationer (septisk funiculitis, hydrocele) - bedre til at forhindre eviscerationer gennem inguinalkanal end åben teknik (medmindre ligatur anlægges her) |
|
|
Redegør for den halvlukkede kirurgiske teknik ifbm kastration |
Tunica vaginalis parietalis(TVP) over testis og distal sædstreng fjernes - som lukket teknik, men blot med testis prolaberende ud af TVP gennem proksimal TVP incision Fordele: TVP fjernes --> færre postop komplikation Mulighed for at inspicere forskellige strukturer i sædstreng, samt fjerne mere af ductus deferens og pleksus pampiniformis end ved lukket teknik |
|
|
Hvilke kirurgiske teknikker er indikeret ved sygdom i den parietale del af tunica vaginalis (fx neoplasi) |
Lukkede eller halvlukkede teknikker |
|
|
Hvad er fordelene og ulemperne ved suturering til heling per primam (vs. per sekundam) |
Fordele: hurtigere heling mindre infektionsrisiko mindre ødem, smerte og muskelstivhed Ulemper Tager lang tid kræver strikt aseptik teknik og styr på hæmostase (blødning til sutureret skrotum => hæmatomdannelse) |
|
|
Hvad fordelene og ulemperne ved suturering til heling per sekundam (vs. per primam) |
Fordele: Proceduren ved stående kastration er billige end liggende (anæstesi, suturering), også selv ved komplikationer Såret kan let dræne Ulemper Langsommere heling, større risiko for infektion, ødemdannelse, smerte og muskelstivhed |
|
|
Redegør for forekomsten af ødem og inflammation postoperativt til kastration, samt hvorledes det klassificeres og hvordan komplikationen håndteres korrekt |
- Hyppigste komplikation Aseptisk ødem: - Kirurgisk traume (hævelse størst 4.dag postop) - Kan forebygges ved at fjerne et stykke af skrotum ifbm operation =bedre drænage Åben sår evt. spredning af sårrande (HUSK sterile handsker - Ødem forsvinder med motion af hesten - forlæng evt. NSAID Septisk lokal infektion Flegmone (inflammation i område) Funiculitis = antibiose tidligt i forløbet, ofte kirurgisk fjernelse af inficeret stump |
|
|
Redegør for hæmorrhagi som postoperativ komplikation til kastration (forekomst, håndtering, forebyggelse) |
- Hyppig komplikation (stående altid en vis grad) - Rolig hvis man kan adskille bloddråberne, kan dryppe i flere min. efter kastration - Urolig hvis arteriel blødning > 15 min flydende blod - Forebyggelse: Ligering omkring sædstreng (OBS større infektionsrisiko+fremmedlegeme reaktion - metode bruges sjældent) - Behandling (let efter stående, men efter liggende kan kastning igen være nødvendigt) Påsæt Sands tang igen på sædstrengen Boksro Kompressiong af sædstrengsstum med korntang Ligering Udtamponering af skrotum (sterilt klæde/ tamponer, lus/suturer omkring incision) - fjernes næste dag (ætsning med formalin - obs giftigt brug handsker, virker koagulerende på blodplader) |
|
|
Redegør for vedvarende hingsteadfærd efter en kastration (forekomst, årsag, behandling) |
Libido aftager gradvist over længere tid (modsat testosteron/østrogen som falder < 6 timer) Forekomst: vedbliver hos 20-30 %, ingen relation til alder eller tidligere bedælning (husk ejerinformation) Årsager: (1)Mentalt: en del af normal social interaktion (2)Inkomplet kryptokid kastration (fx kan epididymis forveksles med hele testis) Diagnose: årsager skelnes vha hCG-stimulationstest og måling af serumkonc. af testosteron Terapi (1) Ingen hvis mental (2) Korrekt kastration hvis inkomplet kryptokid kastration |
|
|
Redegør for forekomsten, årsagen, samt risikogrupper til evisceration, som en postoperativ komplikation til kastration |
Forekomst: sjældent, ofte få timer efter operation Årsager - Bred canalis inguinalis Risikogrupper - > 3 pr med bred sædstreng - Visse racer (amerikanske travere, tunge koldblods, Andalusier, Tennesse walkning horsen, amerikanske saddlebred (kan forebygges ved ligering - del af præoperative overvejelser) |
|
|
Redegør for behandlingen, samt prognose, af omentprolaps |
- Bekræftes ved rektal eksploration - Oment trækkes lidt frem og klippes af med emaskulator - lyskekanal tjekkes ved rektal US - Efterbehandling: Boksro i 48 timer Kortvarig suturering af skrotu, Antibioka + laxantia(forhindre bugpres) --> bliver de ved --> suturer superficiel inguinalring sammen Prognose: god (lille risiko for tarmprolaps efterfølgende) |
|
|
Redegør for behandlingen, samt prognose, af tarmprolaps |
Hospitalkrævende (beskyt evt. tarme under transport ved suturering af skrotum, samt ophæng i klæde under bug) På hospital - hesten kastes - Prolaberet tarm renses og inspiceres - evt. tarm resektion - tarm reposition i abdomen (evt. ingunalkanal udvidelse) - ligering og suturering af lyskekanal ydre åbning - Postop Parenteral antibiose Overvåg for septisk peritonitis Prognose: reserveret - slet - |
|
|
Redegør for forekomsten, årsager og diagnosticering af koliktegn postoperativt til en kastration |
Heste > 10 år, hyppigere tegn på kolik end < 5år Årsager: - postoperative smerter - intestinalt problem Diagnose: - giv analgetikum for at lindre postop smerte - Ingen reaktion - >undersøg intestinal årsag til koliksmerte |
|
|
Redegør for forekomsten, diagnosticering og behandling af halthed som en postoperativ komplikation til kastration |
- til tider præsenterer vallaker med halthed mange uger efter kastration Diagnose: - Palpation af inguinalområdet i den side halthed ses (evt normalt hårdt væv?) - Undersøgelse i bughule omkring lyskekanal (hævelse?) Behandling - Resektion af den unormale del af stumpen på sædstrengen |
|
|
Redegør for begrebet sædstrengsfibrose |
Moderne diagnose associeret med haltheder efter kastrationer Der er en reel diagnose, men det ses sjædent!! Hesteejere tror fejlagtigt at det er hyppigt! Diagnosticeres af dyrlæge ved at ejer rider før og efter lokalanalgesi (ofte viser der sig en regulær halthed og ikke en nedsat bagbensaktion sfa sædstrengfibrose) Behandling: snit over inguinalkanal, sædstreng lokaliseres - der kastreres på frisk sædstreng |
|
|
Redegør for årsager og symptomer ved septisk funiculitis |
=infektion i sædstreng Årsag: bl.a såret heles per sekundam - funiculitis opstår når infektionen i skrotum spreder sig (typisk pga. manglende drænage) Alternativt: kontamineret ligatur/emaskulator Symptomer: Præputial og skrotal ødem, smerte, feber, evt. halthed "champignon-dannelser" = steptokokker
|
|
|
Redegør for begrebet botryomykose/"Scirrhous cord" |
Kronisk inficeret stump af sædstreng forårsaget af staphylokokker Kan evt. hele selv, men kan også give abcessdannelse => risiko for sædstrengssvulst og -fistel (kirurgisk behandling) Ofte uden smerte, men granulationsvævet kan blive så stort at bevægelsen påvirkes |
|
|
Redegør for behandlingen af septisk funiculitis |
Tidlig forløb: antibiotika er til tider muligt Ofte skal inficeret stump fjernes kirurgisk Store mængder af granulationsvæv --> inficeret masse fjernes gennem snit over ar i skrotum eller inguinalkanal - sår heles per sekundam OBS: kronisk infektion kompliceres af adhæsioner |
|
|
Redegør for de forskellige typer af clostridie-infektioner ifbm kastration (årsag, symptomer) |
Alvorligt = vævsnekrose, toksæmi, evt. død Tetanus: typisk iatrogent problem ved glemt profylakse symptomer: spasme, paralyse, "gyngeheste-position", prolaps af blinkhinde Botulisme Paralyse => manglende muskel kontaktion => manglende muskel tonus i øjenlåg/hale/dysfagi Cl. septikum, perfringens, chauvoei, fallax kan give malignt ødem --> alvorlig dødelig sygdom kv feber, depression, toksæmi, SC ansamling af gas og fulminant cellulitis |
|
|
Redegør for behandlingen af clostridie-infektioner |
- Høje penicillin doser, NSAID, analgetika - Palliativ terapi - Debridement af nekrotisk væv - Etablering af skrotal drænage - Antitoksin ved tetanus og botulisme |
|
|
Redegør for aseptisk peritonitis ifbm kastration |
Mild form forekommer postop hos de fleste heste pga. direkte kontakt mellem tunica vaginalis og peritoneum |
|
|
Redegør for septisk peritonitis sfa kastration (symptomer og diagnose) |
Symptomer: - Kolik, feber, tachycardi, diarre, nedstemthed, vægttab Diagnose: Blodprøve: infektionsparametre(leuckocytose ...) Abdominocentese: - leuckocyttal > 10000 nukleære celler/mikroL = peritoneal inflammation - Udtrygning: toksiske neutrofile+IC bakterier Bakteriologisk dyrkning |
|
|
Redegør for behandlingen af septisk peritonitis |
Ofte hospitalkrævende Bredspektret antibiose NSAID Støtteterapi Peritoneal lavage Etablering af drænage fra skrotum |
|
|
Redegør for forekomsten af penisproblemer sfa kastration, samt typer af penisproblemer |
Ret sjældent forekomne Typer - Paraphimosis: Penis kan ikke trækkes tilbage ind i præputium (vigtigt at den kommer hutigt tilbage ellers penis irreversibelt beskadiget => permanent penil paralyse) - Priapisme Persisterende erektion (Acepromazin?) |
|
|
Redegør for årsagerne og behandlingen af penisproblemer sekundært til kastration |
Årsager: - Ødem - Traume og hæmatomer OBS: iatrogen fjerner penis istedet for sædstreng - Penis lammelse Behandling: hospitaliseringskrævende! |
|
|
Redegør for hydrocele(vaginocele) (definition,forekomst, ætiologi, behandling) |
Definition: væskefyldt, smertefri hævelse i skrotum Forekomst: kan ses måneder-år efter kastration Årsag - Idiopatisk (åben kastrationsteknik prædisp, fordi tunica vaginalis ikke fjernes) => akk. af ravfarvet væske i vaginalsæk (sterilt) Terapi Ikke nødvendig, hvis hydrocelen ikke vokser eller generer hest/ejer Kan fjernes kirurgisk (fuld anæstesi, hvor vaginalsækken fjernes så proksimalt som muligt) Drænage er kun midlertidig - fyldes op igen |
|
|
Redegør for definitionen af kryptokisme |
Manglende eller mangelfuld descensus af testes (hyppigste, non-lethale udviklingsanormali hos hest) |
|
|
Redegør for tre årager til kryptokisme hos hest |
(1) Genetik (det kan være arveligt) - Ufunktionel gubernakulum ? - hingsten bør kastreres for at undgå videre avl - Interseksualitet resulterer ofte i kyptokisme (meget få er dog hermatofroditter) (2) Hormonelt - ikke klarlagt hos hest, men humant - lille Gn produktion => for lille androgenprod. i testis = kryptokisme (manglende korrekt udvikling og stimulering af descensus) (3) Mekanisk - misdannelser så testis ikke kan passere lyskekanalen (cyster, teratomer m.m.) |
|
|
Redegør for sequlae til kryptokisme |
(1) Ingen sædproduktion i kryptokid testikel (varmen i abdomen ->rudimentær udviklede seminiferøse tubuli) Unilateral: ofte fertile, dog nedsat produktion Bilaterale: ofte sterile (testosteron prod. stadig = hingsteadfærd) (2) Øget risiko for tumor-udvikling i kryptokid testikel (dog er disse sjældne hos hest) |
|
|
Hvad er karakteristisk for en non-invasiv kirurgisk teknik ifbm operation af kryptokisme? |
Hvis operationen udføres ved kun at føre 1-2 fingre ind i abdomen Kun inguinal og parainguinal teknik kan udføres non-invasivt |
|
|
Hvad er karakteristisk for en invasiv kirurgisk teknik ifbm operation af kryptokisme |
Man er nød til at føre hele hånden ind i abdomen |
|
|
Hvilke operationsteknikker anvendes ifbm kryptokisme |
Non-invasive (inguinal kryptokisme) - Inguinal non-invasive approach - Parainguinal non-invasive approach Invasive (nødvendig - abdominal kryptoksime) - Inguinal invasive approach - Parainguinal invasive approach - Suprapubisk paramedian approach - Flankesnit (eneste på stående hest) - Laparoskopi (idag stort set kun denne) |
|
|
Redegør for begrebet "ikke-renskåren hest" |
Skyldes inkomplet kastration (testikelvæv efterlades intraabdominalt) Juridisk set en væsentlig og skjult fejl (handelssag) |
|
|
Hvordan undersøges det om en hest er renskåren? |
- Temperament og adfærd (før hesten forbi hopper i brunst - reaktion?) - Ses der kastrationsar? - Palpation: atrofi af accessoriske kønskirtler? (hvis de stadig er store=testikelvæv i hesten) - Rektal eksploration og ultralyd (led efter sekundære kønskirtler og testikel) - Hormonmåling (testosteron+østrogen) - Eksplorativ laparotomi |
|
|
Hvad testes ved hormonmålinger hos hingste hhv. > 3 < |
Hingste < 3år Testosteronniveau i serum måles før og efter administration af hCG (tages blodprøve efter 1-2 time) Kastrater: < 60pg testosteron/mL serum Kryptokid: >100 pg testosteron/mL serum Hingste > 3 år Østrogensulfat måles Kastrater: < 10 pg østrogensultat/mL serum Kryptokid: > 10000 pg østrogen/mL serum |
|
|
Redegør for den postoperative behandling efter en kryptokid operation |
Non-invasiv, inguinal metode: stort set som for kastration Ved laparotomi - 4 ugers boksro Normalt brug efter 10-12 uger |
|
|
Redegør for komplikationerne som kan opstå efter en kryptokid operation |
Peritonitis Sårinfektion Prolaps/brok (ses ved invasiv, inguinal metode) |
|
|
Redegør for kastration af kvæg |
Ublodig kastration - brug af burdizzotant - kraftig sedation (xylazin eller detomitin IM/IV) - kun kalve < 4 uger + intrafunikulær analgesi - Perkutan knusning af sædstreng - atrofi af testis (8-10 uger), 1 min, dernæst endnu et klem 1 cm distalt derfor - Længerevarende analgesi:NSAID/opioid - MRL problem - bedste bud: meloxicam SC (~48 timer) Blodig kastration - eneste lovlige ved kalve > 4 uger - udføres stort set som på hest (sedation+ lokalanalgesi)-> incision ventralt på scrotum og derefter igennem tunica vaginas, testis afklippes med emaskulator - Blottet testikel, blottet streng |
|
|
Redegør for kastration af lam |
Brug af elastrator og burdizzotang (førstnævnte anvendes til at sætte stram elastik proksimal for testikel) - nekrotiserer og falder af med tiden Analgesi som for tyr og hingst |
|
|
Redegør for kastration af svin |
Indikation: uønsket ornelugt (skatol og androstenon forårsaget) Udførsel: Grundig desinfektion inden kastration på blottet testikel og blottet streng testes fikseres i bunden af scrotim og en incsion gennem hud og tunica vaginalis lægges hen over begge testikler (enten parallelt med raphe scroti eller på tværs af testis) Blottet sædstreng overskæres så proksimalt som muligt, træk lidt ud i sædstreng (gør ondt) Gris sættes i rengjort sti med frisk strøelse Analgesi Intratestikulær lidokain virker bedst, men man giver NSAIDs Postop komplikationer Infektion og udvikling af skæreknuder (SC abcesser og funiculitis |
|
|
Redegør for lovgivning vedr. kastration af produktionsdyr (slide 37) |
Dyr skal bedøves (undtagen svin < 1uge) Dyrlægen udfører indgreb (undtagen lam, pattegrise, kid) Længerevarende smertebehandling til: - svin>7dg, kalve>4uger,kalve ublodig kastration - Problem MRL - meloxicam virker bedst Dyr > 1 mdr skal kastreres blodig Svin: 2-7dg må kastreres uden bedøvelse af landmand (overrivning af væv er forbudt) |
|
|
Hvad er fordelene og ulemper ved ublodig kastration af kvæg |
Fordele - Man undgår blødning og infektion Ulemper Risiko for mangelfund kastration |
|
|
Hvilke komplikationer ses ved ublodig kastration med brudizzotang? |
- Uerfaren sætter tang for proksimalt --> penis knuses --> urethral blokade med udsivning af urin SC - Sløv tang beskadiger væv for meget - Nekrose af skrotal hud - Ødem kaudalt i bugvæg og skrotum sfa sløv tang - manglende atrofi af testikel unilateralt, hvis man ved en fejl ikke har fået godt nok fast i begge sædstrenge |
|
|
Hvad er fordelene og ulemperne ved blodig kastration? |
Fordele: Kastration sikres (ingen risiko for mangelfuld kastration) Ulemper Risiko for blødning og infektion |
|
|
Hvilke komplikation ses til blodig kastration med emaskulator? |
Infektion (kan forebygges med aseptisk teknik) Alvorlig hævelse (sfa infektion, ødem, utilstrækkelig drænage gennem lille incision) Blødning Præputialt ødem (spredning fra skrotal ødem) Tetanus (sjældent, profylakse ved kalve i risiko) |
|
|
Redegør for sterilisering af tyr og vædder (definition, formål) |
Definitio Dyrets forplantningsevne ophæves, men kønstkirtler bevares i funktionsdygtig tilstand (udføres ved at hindre passage af sæd op gennem ductus deferens) Formål: at bevare tyrens og vædderens libido, men forhindre befrugtning af hundyr (kan stadig opsøge brunstige hundyr - insermineringsbestemmelse=teasers Kan foretages i alle aldre, men tyre er typisk 6 mdr |
|
|
Redegør for to metoder til sterilisering af tyr og vædder |
Vasektomi Resektion af en del af ductus deferens ved collum scrotii Caudepididymektomi Resektion af cauda epididymidis Tyren er steril 10-14 dage efter operation |
|
|
Hvordan defineres brok? |
En lejeforandring, hvor dele af bughuleorganerne trænger gennem en naturlig eller erhvervet åbning i den muskuløse bugvæg, men forbliver dækket af hud Intern hernie: en lejeforandring, hvor et organ trænger fra et hulrum til et nabo-hulrum |
|
|
Redegør for ætiologien bag brok |
Kongenitalt: evt. arvelig komponent? Erhvervet: - Manuel overrivning/traume på navlestreng - Navleinfektion - Efter traume eller operation |
|
|
Redegør for brok terminologi - strukturer i brok |
Brokring Contentum Broksvulst |
|
|
Redegør for brok terminologi - collum, corpus og fundus af hernie |
|
|
|
Hvorledes navngives brok? |
Navngivning ud fra placering - Hernia umbilikalis (navlebrok) - Hernia inguinalis og skrotalis(lyske og punbrok) - Hernia perinealis (mellemkødsbrok) - Hernia ventralis (bugbrok) - Hernia diaphragmatika (mellemgulvsbrok) Navngivning af brok ud fra indhold - Hernia omentalis (=epiplocele) - Hernia intestinalis (=enterocele) |
|
|
Redegør for forekomsten af brok hos heste |
- Navlebrok er ofte medført (0,5-2% af alle føl) - Navlebrok oftest ret små og ukomplicerede - Visse racer har prædisp. for lyskebrok (HINGSTE) |
|
|
Redegør for forekomsten af brok hos kvæg |
- Navlebrok oftest erhvervet (navleabces = svæket navlested) Arveligt hos SDM - Navlebrok oftest ret små - Lyskebrok forekommer meget sjældent |
|
|
Redegør for forekomsten af brok hos svin |
- Navle- og lyskebrok er hyppigt - Navlebrok kan antage voldsom størrelse (også lyskebrok) og kompliceres af adhæsioner - Arveligt og forårsaget af navlebetændelse |
|
|
Redegør for sequlae til brok, samt patogenesen herfor |
Inkarceration =irreponibelt hernie
(1) hvor blodforsyning ikke er kompromitteret (2)Incarceration forårsager obstruktion af blodforsyning til hernierede væv = strangulation Patogenese for strangulation - Tarmslynger presses ned i broksæk (frempresning = koprostase) -> tarmslynger kan sidde fast ->først afsnøres venøs drænage -> stase og ødem = mere hævelse og strangulation -> arterier afsnøres ->hypoksi og nekrose ->peritonitis ->endotoksæmi, ileus, kolik og shock |
|
|
Redegør for den kliniske undersøgelse af en brok patient |
HUSK: Vi ved ikke om det er brok før klinisk US er fuldført TPR: almentbefindende, Shocktegn? Inspektion af hævelse (Str., form, placering, læsioner/andre hudforandringer på svulst) Palpation af hævelse: tegn på inflammation? Konsistens(blød/fast(meget fast ofte navleabces)) Indolent, kompressibelt? Indhold: er det overhoved et hernie? Størrelse og form? => tyk brokport er lig god prognose postoperativt (let af sy i), oval eller cirkulær port (sidstnævnte sværest at behandle, da svære at lukke) |
|
|
Hvordan diagnosticeres hernier ? |
|
|
|
Hvilke differentialdiagnoser findes der til brok? Hvordan differentierer man? |
Differentialdiagnoser - Abces - andre hævelser (Fx inflammation) Differentiering ved; - Klinisk US - Rektal US ved lyskebrok (altid ved mistanke) - auskultation - prøvepunktur (pus? eller tarmindhold?) - finnålsaspirat (neoplasi?) - scanning (indhold?) |
|
|
Redegør for behandlingen af navlebrok |
(1) Aftventende (ingen behandling) Den eneste man bruger hos svin (2) Konservativ behandling Brokbind eller daglig reponering Kan foretages indtil alder 6-12 mdr (3) Kirurgiske behandling - Elektivt indgreb ved ukomplicerede hernier - akut indgreb ved inkarcereret hernie (ofte heste > 6mdr og/eller med store hernier) - Operationsprocedure: anæstesi/dorsal leje/elipseformet incision omkring broksvulst/blotlæggebroksæk- og ring ved stumpdissektion -> inversion af broksæk --> Guttman eller u-sutur i muskulatur + rutinemæssig lukning af SC og dermis |
|
|
Hvornår og hvorfor kan umbilikale hernier betragtes som et velfærdsproblem hos svin? |
Kan blive meget store hos svin Risiko for smerte og dermed velfærdsproblem |
|
|
Hvordan kan umbilikal hernie forebygges? |
God hygiejne i fole- og kælvningsboks, samt faresti Forebyg og behandling af navlested - antibiotika de første dage livet (især svine-besætninger som har store problemer med navlebrok) - Jodtouchering af navlen ved fødsel - Tilplastring af navlestedet |
|
|
Redegør for hernie umbilikalis hos hest (forekomst, ætiologi, diagnosticering, behandling) |
Forekomst: 0,5-2% af føl har umbilikalt hernie (fleste er kongenitte) Ætiologi Traume på navlestreng under fødsel Infektion i navlestreng Hos føl er umbilikale hernier ofte kronisk, små og kun kosmetiske af betydning (dog risiko for incarceration - evt. livstruende og påkrævende akut kirurgi) Diagnose En grundig klinisk undersøgelse (se skema) Behandling - < 5 vm forsvinder ofte spontant (palper dagligt for at undersøge for incarceration) > 4 mdr alder = kirurgi indikeret > 10 cm - ingen konservativ terapi sfa risiko for strangulation |
|
|
Redegør for strangulerende umbilikale hernier hos heste |
- ofte antimesenterisk del af ileum, der inkarcereres (=parietal hernie) - mistanke hvis brok pludseligt bliver irreponibelt, stort, fast, ødematøs, ømt, evt kolik - Parietal hernie kan forårsage umbilikal abcesdannelse med risiko for ruptur af herniet -> dannelse af enterocutanøs fistula Ultralyd: hvad indeholder hernie? Terapi: - Kirurgi: 10-15cm langt snit fra brokring (celiotomi) - tarm trækkes gennem brokring med fingrene evt. tarm resektion og anastomose |
|
|
Redegør for indholdet i navlebrok hos kalve |
Indeholder peritonealvæske, omentum majus og evt. ved store hernier abomasum Til tider tyndtarm eller colon involveret |
|
|
Hvad er indikationerne for kirurgi af navlebrok hos kalve og hvilke præoperative komplikationer ses der? |
Indikationer - Kalve < 4 uger bør kun opereres hvis akut - Inkarceration(uanset alder, størrelse, funktion af kalv) - hvis herniet bliver større - hvis kalv >3-6 mdr stadig har navlebrok (spontan heling er usandsynlig) Præ-operative komplikationer - ofte forekomst umbilikal abces og navlebrok samtidig Abces kan være involveret i brok-ætiologi Beværliggør kirurgisk indgreb hvis flåd fra abces ud gennem fisten -> behandles inden operation (3-5 dg antibiose) og fistel sys til inden operation |
|
|
Redegør for den kirurgiske procedure ved navlebrok hos kalve |
24 timers faste hos større kalve --> mindske tryk på operationssår postop. Dyb sedation og lokalanalgesi(Evt. anterior epidural) Dorsalt leje, kirurgisk område klargøre lege artis Ellipseformet incision om hernie, stump dissektion til brokring, fjern broksækken, men contentum reponeres i abdomen (forsøg at overrive eventuelle adhæsioner) Suturering: Gutmann og simpelt fortløbende Vigtigt under operation: undgå abces penetration, oprethold aseptisk teknik, forsigtig vævshåndtering Postop behandling: systemisk antibiose 3-5 dage og boksro i 1-2 uger (vand og en smule koncentreret foder de første dage) |
|
|
Redegør for kirurgisk fjernelse af umbilikal abces hos kalve |
Fjernes ved dissektion uden på abcessens kapsel (undgår kontaminering og peritonitis) Gøres ofte let under anæstesi Postop: systemisk antibiose i 5 dage |
|
|
Hvordan differentieres et inguinalt hernie fra et skrotalt hernie? |
Afhænger af hvor langt gennem inguinalkanalen tarmene har bevæget sig - Inguinalt: kun lige gennem inguinalkanalen - Skrotalt: Tarmene er nået helt ud i skrotum (tunica vaginalis udgør broksækken) (Contemtum ligger i canalis inguinalis (evt. skrotum) med ductus deferens, kar og testikel) |
|
|
Hvad er forskellen på inguinal ruptur og hernia inguinalis |
Minder om hinanden bortset fra at tarm ikke passerer gennem vaginalring ved lyskebrok |
|
|
Redegør for forekomsten og definitionen af intravaginalt og extravaginalt inguinalt hernie hos hest |
Invaginalt: involverende tyndtarmsslynger => den hyppigste form for lyskeform hos hest Ekstravaginalt: tyndtarm og evt. testikel er rumperet gennem tunica vaginalis (=inguinal ruptur), mindre hyppigt, oftest hos føl sfa abdominal kompression under foling (akut kirurgi krævende) ***Størrelsen af den superf. inguinalring har ikke betydning for udviklingen af inguinalt hernie = Generel misforståelse |
|
|
Redegør for ætiologien bag inguinalt hernie hos hest |
- Medfødte (ofte arvelige) eller erhvervede Føl: skrotal/inguinalt, ofte unilat. venstreside, intravaginalt, ukompliceret, forsvinder selv efter 3-6 mdr Hingste = stort set kun de erhvervede - Prædisp. hos visse racer (Stand.breeds, Tennessese walkingm trækheste, andalusier, am. saddlebred) |
|
|
Hvad er en hyppigt ananmnese hos erhvervet inguinalt hernie, og hvad er de kliniske symptomer? |
Anamnese: voksne hingste, ofte håd træning, kopulation eller traume Symptomer: Incarcereret hernie =mild-svær kolik =kirurgi Andre symptomer inkl. shock, skrotum kan være øm og varm |
|
|
Redegør for den kliniske undersøgelse, samt diagnostik hos en hest med lyske/skrotalbrok |
Klinisk undersøgelse -> ofte kolik, evt. shock, varm og øm skrotum Undersøg altid lyskekanal pr rektum hos hingste og vallaker med kolik (er der tarmslynger ned gennem inguinalringen?), HUSK ses dog også hos hopper! Scanning: faciliteter tidlig diagnose, især brugbart, når rektaleksploration ikke er mulig |
|
|
Redegør for valg af behandlingsstrategi af inguinalt/skrotal hernie for hhv. føl, voksne heste, tilbagevendende hernier og incarcereret hernier |
Føl: Klarer sig ofte uden kirurgi, SKAL opereres hvis hernie ses efter 6-12 mdr, indikeret ved: voldsom omfangforøgelse af hernie, komplikation-indtræden(incarceration, ruptur, strangulation) eller utryg ejer Voksne heste: ofte erhvervet og ofte kompliceret/incarceret = kirurgi Tilbagevendende hernie: - Stoppe det ved kastration (også føl - husk info om at hesten bliver større ved tidlig kastration = øget rørknoglevækst) Incarcereret: Reserveret prognose kræver øjeblikkelig kirurgisk ingriben (kastration af afficeret side anbefales) |
|
|
Redegør for den non-kirurgiske behandling af medfødte intravaginale inguínalhernier (føl) |
Uden indgriben ofte spontan heling 3-6 mdr Spontan heling kan fremskyndes ved: - Daglig digital reponering af herniet indhold til abdomen - Brokbind (holder tarmene inde i abdomen) Kræver sedation+dorsalt leje, hvor hernie reponeres og vat ligges over ydre inguinalåbning holdes fast af forbinding hen over ryggen Kan sidde op til en uge |
|
|
Redegør for den non-kirurgiske behandling af lyskebrok hos den voksne hest |
Forsøg på at reponere indhold ved manuel manipulation - Sedation af hest, afficeret testis gribes og trækkes nedad (strammes som et langt rør) - Med den anden hånd gribes sædstrengen over testis og glides proksimal indtil tarme mødes - her holdes den så tarmene ikke glider - første hånd slipper testis og griber over den anden hånd - forsøger at klemme indholdet ind i abdomen - hænderne skifter indtil tarme er tilbage i bughulen --> virker det ikke kan det forsøges pr rektum (kræver epidural) Hold efterfølgende godt øje med hesten -> usikkert da man ikke kan vurdere tarm vitalitet (ultralyd, abdominocentese) |
|
|
Hvad er prognosen for erhvervet inguinalt hernie |
op til 76 % overlever |
|
|
Redegør for hernia inguinalis/skrotalis hos kvæg (ætiologi og behandling) |
Ofte erhvervet Tyre: ingen stor tendens til incarceration, kan sagtens leve med lyskebrok -> ofte ingen kirurgi ellers så kirurgisk behandling |
|
|
Redegør for inguinal/skrotalt hernie hos sving (forekomst, behandling) |
Hyppigt forekomne, ofte ukomplicerede (udover at det kan blive meget store) ekstravaginalt brok forekommer Enten: så gør man intet ellers så afliver man dyret |
|
|
Redegør for hernia ventralis (ætiologi, forekomst, behandling) |
(bugbrok) Forekomst: sjældent, hyppigst hest og kvæg Ætiologi: efter traume(stangning/trafikuheld) Behandling: - operation efter ca. 6 mdr - kan ikke gøres med det samme - man skal kunne sy i brokporten - God heling er ofte svær at opnå |
|
|
Redegør for incisionelle hernier (definition, årsag, behandling, profylakse) |
Definition:herniering ud gennem incision fx fra ventral laparotomi eller efter navlebroks operation Årsag: infektion i incisionssted, sfa suturreaktion eller hvis sutur går op Behandling Operation, når der ikke længere er aktivitet i såret (½-1 år efter oprindelig operation) Ofte vanskeligt at opnå god heling Profylakse Korrekt valg af sutur, suturmønster og -placering, samt håndtering af væv sænker risiko Bandagering over operationssår i første del af helingen kan forebygge infektion og dermed herniedannelse |
|
|
Redegør for nyre-miltbåndhernie (definition, symptomer, behandling) |
Definition: Colon ascendens fanges i nyre-miltbåndet Symptomer: mild-moderat kolik Behandling: Medicinsk Faste og longering Phenylephrin = miltkontraktion Rulning Kirurgisk: Laparotomi Ablation af nyre-miltbåndshernie (præventiv kirurgi hvor milten sys mere fast på nyre-miltbåndet så ml.rum lukkes) - udføres på mange heste med recidiverende tilfælde af herniedannelse (fx min mosters hest :) ) |
|
|
Redegør for foramen epiploricum hernie (definition, symptomer, kirurgi) |
Definition: foramen afgrænses af lever, pankreas, v. cava caudalis og v. hepatika. Oftest ileum, som bliver fanget i foramen Symptomer Moderat-kraftig kolik Behandling Kirurgi (ofte nødvendig med tarm resektion af nekrotisk tarm) |
|
|
Redegør for diaphragmahernie (ætiologi, forekomst, symptomer og behandling) |
Årsag: medfødt eller erhvervet ruptur af diaphragma (oftest set hos føl) Symptomer: Kolik sfa strangulation af hernieret tarm respirationsbesvær Behandling Kirurgisk (hos føl ofte muligt at sy diaphragma, man kan ikke nå der ind hos voksne heste) |
