20 Begreber Om Organisk Kemi

Front 1

Alkan

Back 1

- Alkaner må kun indeholde C (Carbon) og H (Hydrogen) atomer.
- Alkaner indeholder enkeltbindinger mellem C - Atomer.
- Endelse ender på - an, da der kun er en enkeltbindinger.

Eksempel på Alkan:
Ethan

Front 2

Alken

Back 2

Alken:
- Må ligesom alkaner, kun indeholde C og H atomer.
- Alkener indeholder mindst en dobbeltbinding mellem C-atomerne, eller flere.
- Endelse ender på - en, da der dobbeltbinding mellem C- atomerne.

Eksempel på Alken:

Front 3

Alkyn

Back 3

Alkyn:
- Må ligesom alkaner og alkener, kun indeholde C og H atomer.
- Alkyner indeholder mindst en tripelbinding mellem C-atomerne.
- Endelse ender på - yn, da der tripelbinding mellem C-atomerne.

Eksempel på Alkyn:
Propyn:

Front 4

Kemisk binding

Back 4

Kemisk binding:
Stoffer, som er opbygget af atomer eller ioner, tilsammen kaldet partikler, bliver holdt sammen af bindinger. Altså kemiske bindinger, som er stærke elektriske tiltrækkninger mellem partiklerne, som er atomer eller ioner. Af kemiske bindinger findes der tre typer: ionbinding, elektronparbinding og metalbinding.

Front 5

Ionbinding

Back 5

Ionbinding:
En ionbinding er når der overføres elektroner fra den ene ion til den anden ion.

Front 6

Elektronparbinding:

Back 6

Elektronparbinding:
Ved at to atomer er fælles om et eller flere elektronpar bliver to atomer holdt sammen og danner en elektronparbinding.
Negativ ladning = δ-
Positiv ladning = δ+

Front 7

Elektronegativitet

Back 7

Elektronegativitet:
Elektronegativitet beskriver hvor stor et stofs evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger er. Måden de bindes på bliver afgjort af forskellen i de forskellige stoffers elektronegativitet. Hvis to atomer har den samme elektronegativitet vil de gå sammen i en kovalent binding. Omvendt kan det ene atoms elektonegativitet også være så meget større end det andets, at det andet vil være bundet fast til det atom med den stærkeste elektronegativitet (en ionbinding)
Hvis et stof har en elektronegativitet under 0,7 er det et upolært stof og hvis det har en elektronegativitet over 0,7 er det polært.

Front 8

Oktetreglen

Back 8

Oktetreglen:
Kaldes også ædelgasreglen. Beskriver at grundstofferne gerne vil optage eller afgive elektroner, så de kommer til at ligne ædelgasserne. Grundstofferne vil gerne have 8 elektroner i yderste skal.

Front 9

Polær

Back 9

Polær:
Polære stoffer har en positivt ladet ende og en negativt ladet ende. Polære stoffer kaldes dipoler (di = to), hvor den ene ende altså har en positiv ladning og den anden ende har en negativ ladning. Der vil derfor være en tiltrækning mellem plus og minus, da det er to modpoler.

Front 10

Upolær

Back 10

Upolær:
Upolære stoffer har ikke tilstrækkelig stor forskel i elektronegativiteten til at kunne danne en +pol og en -pol, og kan ikke danne hydrogenbindinger. Man kan sige at upolære stoffer er symmetriske da de ikke danner poler i enderne.

Front 11

Oktantal

Back 11

Oktantal:
En benzin tilbøjelighed til at modstå tændingsbankning (benzin-luftblandingen selvantænder og stemplet i en mortor presses tilbage før det når toppositionen) angives med benzinens oktantal.

Front 12

Cracking

Back 12

Cracking:
Efter vacuumdestinationen gør man brug af metoden "cracking" hvor man opdeler de lange kæder af carbonhydriderne til mindre dele. Eks. Cracking af decan giver alkenen ethen. Olieraffinaderierne bruger oftest selv ethen som brændsel, men ethen bliver også brugt mange andre steder i den kemiske industri, men langt størstedelen til fremstilling af plast. Under opvarmning af ethen bindes mange tusinde carbonatomer. Dette stof kaldes polyethen. Når man i kemien har en sammenkobling af mange små og store molekyler kaldes det polymerisation. Polyethen bliver brugt til fremstilling af mange forskellige emballager.

Front 13

Molekylernes form

Back 13

Molekylernes form:
Polære stoffer kan blandes med polære stoffer
Upolære stoffer kan blandes med upolære stoffer

Front 14

Olieraffinaderi

Back 14

Olieraffinaderi:
Råolie består af forskellige forbindelser, hvor flertallet af dem består af carbonhydrider. Råolien er ikke til at anvende direkte, men kan bruges som et råstof. Man starter med at forarbejde råolien på et olieraffinaderi. Der sker en destillation, hvor råolien adskilles og til ca. fem dele, der kategoriseres efter kogepunkt, antal C-atomer og indhold. Ved en destillation adskilles stofferne efter kogepunkt, så de stoffer med lavt kogepunkt fordamper, og man til sidst har flere fraktioner med hver sit kogepunkt. Dette foregår i et destillationstårn, som har 6 opdelinger, hvor de stoffer med højt kogepunkt er øverst og lavest kogepunkt er nederst. Dvs. at fra toppen og ned er det gas, letbenzin, Naphta, Petroleum, Diesel, Destillationsrest

Front 15

Hovedkæde

Back 15

Hovedkæde:
Man kan navngive hovedkæden på et carbonhydrid alt efter hvordan den ser ud.

Front 16

Organisk kemi

Back 16

Organisk kemi:
Kemi, hvor der indgår kulstof/carbon © (gælde ikke carbonater)
Organiske forbindelser indeholder også typisk H, O, N
Råolie er noget der engang har været levende for millioner år siden
Der findes mange millioner forskellige organiske forbindelser. Der findes hele tiden nye, da de er nemme at lave.
Hele olieindustrien er under dette emne.

Front 17

Uorganisk kemi

Back 17

Uorganisk kemi:
Forbindelser af alle de andre grundstoffer i det periodiske system:
- Rene metaller
- Mineraler/ionforbindelser
- Gasserne
Der er ikke så mange kendte uorganiske forbindelser. Det er svært at lave nye.