Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
58 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Hvad er kultur (Schein)? |
Fælles grundlæggende antagelser Gruppenormer Adfærdsregler |
|
|
Hvad er de 3 niveauer af kultur? |
Artefakter (genstande, produkter af de grundlæggende antagelser) Skueværdier (begrundelser, der retfærdiggør handlinger, det organisationen ønsker at opnå) Grundlæggende ubevidste antagelser (ubevidste tanker, rigtige måde at handle på) |
|
|
Nævn de 2 kulturperspektiver |
Management (Kultur er noget vi har, kulturen kan kontrolleres og styres) Sociologi (kultur er noget vi er, kultur opstår spontant og kan ikke måles) |
|
|
Organisatorisk læring |
“En funktion af regler og rutiner” - Trial-and-error - Organisationsliv Search (søge andre som er eksperter) - Rutiner (punkt 1 og 2 bliver rutiner) - Ecologies of Learning (Organisatorisk Intelligens, lære af andre virksomheder og sig selv) |
|
|
Problemer i organisatorisk læring |
Kompetencefælder (jo bedre ens færdigheder udvikles, jo sværere bliver det at være innovativ) Fortolkede erfaringer (alting er nyt, så man kan aldrig gennemføre præcis den samme handling) Flertydig succes (skyldes succesen vores handlinger eller tilfældighed) Overtro (handlinger baseret på overtro istedet for fakta) |
|
|
Meningsskabelse (Weick) |
Det vi skaber mening af. Meningsskabelse som proces, da vi først kan skabe mening af de efter det er sket. Mening er bagudrettet Tager udgangspunkt i identitet |
|
|
Meningsskabelse 7 egenskaber |
Social proces Funderet i identitetskonstruktion Foregår retrospektivt Fokuserer på og udgår fra ledetråde En kontinuerlig proces Drevet af plausabilitet Skabes gennem handling ‘enactment’ |
|
|
Ledelsesroller (Mintzberg) |
Interpersonelle roller (relationsroller) Informationsrelaterede roller Beslutningsrelaterede roller |
|
|
Ledelsesroller (Interpersonelle roller) |
Frontfigur Anfører Forbindelsesled |
|
|
Ledelsesroller (informationsrelaterede roller) |
Observatøren Formidleren Talsperson |
|
|
Ledelsesroller (beslutningsrelaterede roller) |
Iværksætteren Problemløseren Ressourcefordeler Forhandler |
|
|
Forskellen mellem Management og Leadership (John P. Kotter) |
Management (planlægning, kontrollere, struktur, organisere) Leadership (forandringer, vision, motivere) En god leder kan begge |
|
|
Forandring - Perspektiver (Weick) |
Mikro (ser man tæt på virksomheden, er der hele tiden udvikling og forandring) Makro (ser man langt fra virksomheden, er der sjældent forandringer) |
|
|
Former for forandring (Weick) |
Episodiske forandring (enkeltstående episoder, hvor forandring sker) Kontinuerlige forandringer (konstant forbedring, foregår hele tiden) |
|
|
Forandring - Perspektiver (Weick) |
Mikro (ser man tæt på virksomheden, er der hele tiden udvikling og forandring) Makro (ser man langt fra virksomheden, er der sjældent forandringer) |
|
|
Former for forandring (Weick) |
Episodiske forandring (enkeltstående episoder, hvor forandring sker) Kontinuerlige forandringer (konstant forbedring, foregår hele tiden) |
|
|
Organisatorisk inerti (forandring) |
Organisationen formår ikke at forandrer sig i takt med omgivelserne |
|
|
5 properties til forandring |
Organisationsforståelse Framework Idealmodellen for en effektiv organisation Intervention for at skabe forandring Forandringsagenter |
|
|
Casestudie (Yin, Frankel) |
Man har udset sig et fænomen og vil finde et eksempel på fænomenet Casen er et eksempel på noget mere generelt |
|
|
Dokumenttyper |
Personlige dokumenter Samfundsdokumenter Organisationsdokumenter Formelle politiske dokumenter Fagdolumenter |
|
|
Søgestrategier |
Fokuseret søgning (ord som er tilknyttet den teori) Emnebaseret søgning (alle ord/synonymer for et emne) Aktørfokuseret søgning (artikler om organisationen/personen) Sneboldsmetoden (ens kilders kilder( |
|
|
Casestudiets kilder og metoder |
Dokumentstudier Observationer Interviews Databaser |
|
|
Triangulering |
At undersøge det samme på forskellige måder for at se om man får de samme resultater 1. Datatriangulering 2. Undersøger triangulering 3. Teori triangulering 4. Metode triangulering |
|
|
Undersøgelsesdesign |
1. Hvad skal undersøges (Problemet) 2. Hvad/Hvem skal undersøges (Empiri) 3. Med hvad skal vi undersøge (Teori) 4. Hvordan skal det undersøges (Metode) |
|
|
Fordele og ulemper ved casestudiet |
Fordele: Undersøge fænomener, Triangulering, Relevant og praksisnært Ulemper: Svært at afgøre hvor gældende fænomenet er, kan medfører uønsket bias, stort arbejde |
|
|
Problemstilling & problemformulering |
Problemstilling (en generel videnskabelig problematik som begrunder problemformuleringen) Problemformulering (de konkrete spørgsmål, som analysen vil besvare) |
|
|
Typer af problemformuleringer |
Anomali (afvigelse fra normen) Paradoks (anomali, der problematisere eksisterende opfattelser) Planlægningsproblem (manglende viden om hvad der kan/bør gøres) Normalia (kritisk problematisering af det, der tages for giver) |
|
|
Genstandsgørelse (Frankel) |
Hvordan får vi øje på det I hvilken forstand Hvad er i fokus |
|
|
Dokumentmetode (Ingemann) |
Måden man søger, indsamler, bearbejder og analysere data |
|
|
Anvendelsesformer af dokumenter |
Vidensafsøgende (afdække, hvad der allerede eksisterer af viden) Vidensgenerende (genere ny viden. Dokumenterne bliver en del af empirien) |
|
|
Casestudie (Yin, Frankel) |
Man har udset sig et fænomen og vil finde et eksempel på fænomenet Casen er et eksempel på noget mere generelt |
|
|
Dokumenttyper |
Personlige dokumenter Samfundsdokumenter Organisationsdokumenter Formelle politiske dokumenter Fagdolumenter |
|
|
Søgestrategier |
Fokuseret søgning (ord som er tilknyttet den teori) Emnebaseret søgning (alle ord/synonymer for et emne) Aktørfokuseret søgning (artikler om organisationen/personen) Sneboldsmetoden (ens kilders kilder( |
|
|
Deltagerobservation (Szulevicz) |
Man observerer mens man er til stede i undersøgelsen |
|
|
4 observatørroller |
1. Den totale observatør (fluen på væggen) 2. Observatøren som deltager 3. Deltageren som observatør 4. Den totale deltager |
|
|
Typer af interviews |
Strukturerede interview (forberedt spørgsmål og rækkefølge, ingen afvigelse) Semistrukturerede interview (forberedt temaer og spørgsmål, plads til afvigelse, indkredse problematikken) Ustrukturerede interview (ingen fastlagt forberedelse) |
|
|
Indikatorer |
Variable, begreber Hvad skal analyseres |
|
|
Kilder |
Primære kilder (empiri) Sekundære kilder (teori) Tertiære kilder (sammenfatter sekundære kilder) Originale kilder (originale forfatters tekster) |
|
|
Kodning (Miles, Huberman, Saldanas) |
Deduktive koder (udformes før dataindsamling, baseret på problemstillingen) Induktive koder (udføres efter dataindsamling) |
|
|
Første kodning |
Kode ift. problemstillingen Deskriptiv kodning (selve ordene i transskriberingen) In-vivo koder (informanternes egne ord - kan være induktive) Proces kodning (ord der beskriver processer eller handlinger) |
|
|
Anden kodning |
Grupper alle ens koder, og saml dem |
|
|
Casestudiets kilder og metoder |
Dokumentstudier Observationer Interviews Databaser |
|
|
Spørgsmålstyper |
Indledende spørgsmål Grand-tour og mini-tour Opfølgende spørgsmål Konkrete eksempler Opklarende spørgsmål Validerende spørgsmål |
|
|
Hovedteori og hjælpeteori |
Hovedteori (afgør hvilken forstand man forstår det primære) Hjælpeteori (hjælper hovedteorien med indikatorer) |
|
|
Validitet |
Gyldighed, sandheden i udsagnene Vil valget af metode og teori kunne skaffe den rigtige viden |
|
|
Reliabilitet |
Troværdighed, hvor korrekt er udførelsen af undersøgelsen Reproducerbarhed i svarene |
|
|
Generaliserbarhed |
Reproducerbarhed i svarene |
|
|
Validering i 7 faser |
1. Tematisering 2. Design 3. Interview 4. Transskription 5. Analyse 6. Validering 7. Rapportering |
|
|
Analyse (Frankel) |
Systematik til at udfordre selvfølgeligheder |
|
|
Argumentationsmodellen |
Påstand (det man påstår) Belæg (empiri, det man undersøger) Hjemmel (teori, generelle forståelse) |
|
|
Triangulering |
At undersøge det samme på forskellige måder for at se om man får de samme resultater 1. Datatriangulering 2. Undersøger triangulering 3. Teori triangulering 4. Metode triangulering |
|
|
Undersøgelsesdesign |
1. Hvad skal undersøges (Problemet) 2. Hvad/Hvem skal undersøges (Empiri) 3. Med hvad skal vi undersøge (Teori) 4. Hvordan skal det undersøges (Metode) |
|
|
Fordele og ulemper ved casestudiet |
Fordele: Undersøge fænomener, Triangulering, Relevant og praksisnært Ulemper: Svært at afgøre hvor gældende fænomenet er, kan medfører uønsket bias, stort arbejde |
|
|
Problemstilling & problemformulering |
Problemstilling (en generel videnskabelig problematik som begrunder problemformuleringen) Problemformulering (de konkrete spørgsmål, som analysen vil besvare) |
|
|
Typer af problemformuleringer |
Anomali (afvigelse fra normen) Paradoks (anomali, der problematisere eksisterende opfattelser) Planlægningsproblem (manglende viden om hvad der kan/bør gøres) Normalia (kritisk problematisering af det, der tages for giver) |
|
|
Genstandsgørelse (Frankel) |
Hvordan får vi øje på det I hvilken forstand Hvad er i fokus Hvad problemformuleringen skal undersøge |
|
|
Dokumentmetode (Ingemann) |
Måden man søger, indsamler, bearbejder og analysere data |
|
|
Anvendelsesformer af dokumenter |
Vidensafsøgende (afdække, hvad der allerede eksisterer af viden) Vidensgenerende (genere ny viden. Dokumenterne bliver en del af empirien) |
