Kemi

Front 1

Grundstof

Back 1

Et stof som ikke kan nedbrydes til andre stoffer

Front 2

Kemisk forbindelse

Back 2

Stoffer som godt kan deles i grundstoffer

Front 3

En forbrændning

Back 3

Er en reaktion med dioxygen.

Front 4

Koefficienter

Back 4

Det tal der sættes foran de kemiske formler for at angive antallet af dem

Front 5

Reaktanter (udgangsstoffer)

Back 5

De stoffer som er på venstre side af reaktionspilen.

Front 6

Produkter (reaktionsprodukter )

Back 6

De stoffer som er til højre for reaktionspilen

Front 7

Blanding

Back 7

Der sker ikke en reaktion, men begge stoffer er til stede

Front 8

Atom

Back 8

Det mindste man kan opdele et grundstof i uden det mister sine egenskaber

Front 9

Elementarpartikler

Back 9

Et del element i et atom

Front 10

Elektron

Back 10

Negativt ladede, -1

Front 11

Protoner

Back 11

Har en positivt ladede, +1

Front 12

Neutroner

Back 12

Har en neutral ladning

Front 13

Atomnummer

Back 13

Er antallet af protoner, Z, og er afgørende for hvilket grundstof det er.

Front 14

Isotoper

Back 14

Variationer - forskellige neutrontal - af samme grundstof

Front 15

Nukleontallet (massetal)

Back 15

Fælles betegnelse for neutroner og protoner i kernen, betegnes A.

Front 16

Nukleoner

Back 16

Kernepartikler (neutroner og protoner)

Front 17

Elektronsystemet

Back 17

Bestemmer de kemiske egenskaber

Front 18

Elektronskaller

Back 18

De skaller hvori elektronerne forekommer

Front 19

Radioaktiv

Back 19

Når atomkernen er ustabil (altså ønsker at dele sig)

Front 20

Atommasse

Back 20

Et grundstofs atommasse er gennemsnitsmassen af atomerne i grundstoffets naturlige isotopblanding

Front 21

Perioder

Back 21

De vandrette rækker i grundstoffernes periodesystem

Front 22

Grupper

Back 22

De lodrette søjler i det periodiske system. Grundstoffer i samme gruppe minder om hinanden

Front 23

Molekyle

Back 23

Er en forbindelse mellem flere atomer.

Front 24

Ædelgas

Back 24

En gas der ikke ønsker at reagere da den har fyldte elektronskaller. Den har et stabilt elektronsystem.

Front 25

Elektronstruktur

Back 25

Angivelse af hvor mange elektroner der er i den enkelte skal

Front 26

Elektronpar

Back 26

To elektroner som hører sammen

Front 27

Ædelgasreglen (oktetreglen)

Back 27

Hovedgruppestofferne danner bindinger så de opnår et elektronsystem som en ædelgas - altså 2 eller 8 elektroner i yderste skal

Front 28

Metaller

Back 28

Har elektrisk ledningsevne og metalglans. Har få elektroner i yderste skal

Front 29

Ikkemetal

Back 29

Har mange elektroner i yderste skal og forekommer ofte i gasform

Front 30

Halvmetal

Back 30

Har både metaliske egenskaber og ikkemetaliske egenskaber

Front 31

Ion

Back 31

Et atom med en elektrisk ladning

Front 32

Iongitter

Back 32

Salte som sidder sammen i et bestemt system

Front 33

Ionbinding

Back 33

elektrisk tiltrækning mellem to eller flere ioner

Front 34

Ionforbindelse

Back 34

Den kemiske forbindelse, og kaldes for salte.

Front 35

Simple ioner

Back 35

består kun af et atom

Front 36

Sammensatte ioner

Back 36

Består af flere forskellige atomer

Front 37

Elektrisk ladning

Back 37

Når en ion tiltrækker eller afstøder andre ioner, grundet antallet af elektroner

Front 38

Krystalvand

Back 38

Vandmolekyler melle ionerne i et iongitter

Front 39

-at

Back 39

Negative sammensatte ionerns navne ender på det

Front 40

Trivialnavne

Back 40

Et usystematisk navn som bruges i daglig tale

fx H2O - vand eller natriumchlorid - køkkensalt

Front 41

Mikroskopisk

Back 41

Beskrive det på molekylært niveau

Front 42

Makroskopisk

Back 42

Det man observere når processen sker.

Front 43

Inddampe

Back 43

Man koger vandet af. Det gøres med opløsninger

Front 44

Gas-form

Back 44

Når det smeltede stof opvarmes yderligere, og bindingerne brydes fuldstændigt.

Front 45

Fast-form

Back 45

Når stoffet er i gitterform. Det gælder for alle stoffer i fast form

Front 46

Flydende-form

Back 46

Når iongitteret er brudt

Front 47

Smeltepunktet

Back 47

Overgang fra fast til flydende form. Når iongitteret brydes

Front 48

Kogepunktet

Back 48

Overgang fra væskeform til gas form

Front 49

Fældningsreaktion

Back 49

En reaktion hvor der dannes bundfald.

Front 50

Bundfald

Back 50

Dannes på grund en blandings tungtopløselighed

Front 51

Tilskuerioner

Back 51

stoffer som ikke deltager i fældningsreaktionen

Front 52

Exoterm reaktion

Back 52

Ved en exoterm reaktion afgives energi.

*Eksporterer energi til omgivelserne

Front 53

Ved en endoterm reaktion

Back 53

Ved en endoterm reaktion optages energien.

*Importerer energi til omgivelserne

Front 54

-id

Back 54

Når to forskellige grundstoffer sættes sammen får den sidste endelsen -id

Front 55

Kovalent binding/elektronparbinding

Back 55

to ikke-metalatomer binder sig sammen med et fælles elektronpar, som bevæger sig omkring begge atomkerner. Det er altså en sammenbinding af to atomer med et fælles elektronpar.

Front 56

Atomgitter

Back 56

atomet sidder i et gitter, og det gør de i metaller

Front 57

Strukturformel

Back 57

er molekyler teget med streget imellem sig

Front 58

Elektronprikformel

Back 58

Er prikker rundt om et molekyle som viser hvor elektronerne primært befinder sig.

Front 59

Fælles elektronpar

Back 59

To atomer som hver har en elektron de deles om - så de bliver et par

Front 60

Tetraede

Back 60

Er en geometrisk figur, der bruges når den rumlige opbygning af tre molekyler skal ses

Front 61

Pyramideform

Back 61

Binder sig til tre andre molekyler. 3D - rumlig figurer

Front 62

Kugle-stavmodeller

Back 62

Binder sig til to andre molekyler. Plan

Front 63

kubisk

Back 63

Noget er kubeformet (firkantet set fra alle vinkler) fx salt

Front 64

Bindingsvinkel

Back 64

Hvordan atomerne binder sig vinkelmæssigt til de andre atomer

Front 65

Ledigt elektronpar

Back 65

Et atom kan komme og sætte sig fast hvis det er klar til at binde sig.

Front 66

Molekylgitter

Back 66

Molekylgitter er et krystalgitter hvor molekylerne udgør klart afgrænsede små grupper af atomer, i modsætning til atomgitter og iongitter.

Front 67

Krystalisation

Back 67

Dannelse af fast stof i krystallinsk form fra opløsning, smelte eller gasfase

Front 68

K-skallen

Back 68

den inderste skal i elektronskyen

Front 69

L-skal

Back 69

Den anden inderske skal i elektronskyen

Front 70

M-skal

Back 70

Den tredje inderste skal i elektronskyen

Front 71

sublimation

Back 71

Direkte overgang fra den faste tilstandsform til gastilstanden

Front 72

Fordampning

Back 72

Det er den direkte overgang fra væsketilstandsformen til gastilstanden

Front 73

Fortætning

Back 73

Direkte overgang fra gastilstanden til væsketilstanden

Front 74

Smeltning

Back 74

Direkte overgang fra fast stof til væsketilstand

Front 75

Kogepunkt

Back 75

Kogepunktet er overgangen fra væske til gas eller omvendt

Front 76

Smeltepunktet

Back 76

Smeltepunktet er overgangen fra fast til væske eller omvendt

Front 77

Elektronnegativitet

Back 77

Er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger. Bindingstypen afgøres af forskellen i elektronegativitet mellem de atomer, der er involveret.

Front 78

Polært molekyle

Back 78

Hvis et molekyle pga. har en skæv elektronfordeling har en positiv side og en negativ side.

Front 79

carbonhydrider

Back 79

Er et stof som udelukkende består af carbon og hydrogen atomer

Front 80

hydrofil

Back 80

Når et molekyle er vandelskende (det er polært da det er blandbart med vand)

Front 81

hydrofob

Back 81

Når et molekyle er vandafvisende (det er upolært da det ikke er blandbart med vand)

Front 82

masse

Back 82

Vægt

Front 83

volumen

Back 83

Rumfanget

Front 84

massefylde

Back 84

Er forholdet mellem et stofs masse og volumen (densitet)

Front 85

stofkonstant

Back 85

Er en værdi der er specifik for et pågældende stof når det har en bestemt temperatur

Front 86

letmetal

Back 86

metal med lav massefylde, normalt ikke over 4,5 g/cm3. Fx aluminium, magnesium, titan eller en legering heraf

Front 87

tungmetal

Back 87

metal med stor massefylde, normalt over 4 1/2-5 g/cm3, især om kviksølv, cadmium og bly med tanke på deres skadevirkning når de kommer ind i fødekæden

Front 88

densitet/massefylde

Back 88

fysisk størrelse defineret som massen pr. volumenenhed.Densiteten af et stof afhænger af atomernes masse og indbyrdes afstand og vil i reglen aftage, når temperaturen stiger, eller trykket falder

Front 89

formelmasse

Back 89

Et stofs formelmasse er lig med summen af de indgående atomers masser. Enheden er unit.

Front 90

molekylmasse

Back 90

summen af atommasserne for de atomer, der indgår i et molekyle

Front 91

Formelenhed

Back 91

benyttes i forbindelse med definition af stofmængdeenheden mol. En formelenhed af en kemisk forbindelse udgøres af det antal atomer af hver slags, som formlen angiver.

Front 92

stofmængde: n

Back 92

et mål for antallet af elementære enheder af et givet stof. Enheden for stofmængde er mol, og man omtaler derfor ofte stofmængde som "antallet af mol".

Front 93

mol

Back 93

enhed for stofmængde

Front 94

molarmasse

Back 94

betegnelsen for gram per mol. Molarmassen for et stof eller atom er det samme som formelmassen, dvs den kan aflæses direkte i det periodiskesystem.

Front 95

Avogadros konstant

Back 95

fysisk konstant, som angiver antallet af molekyler i ét mol af et stof. NA, har talværdien 6,022140857·1023mol-1

Front 96

ækvivalens

Back 96

ligevægt

Front 97

idealgasloven

Back 97

En ideal gas er en gas hvis enkelte molekyler ikke påvirker hinanden.

Front 98

gaskonstanten

Back 98

konstanten udtrykker, at der for et mol af en ideal gas er et universelt forhold mellem på den ene side produktet af gassens tryk og rumfang og på den anden side gassens absolutte temperatur.