• Shuffle
    Toggle On
    Toggle Off
  • Alphabetize
    Toggle On
    Toggle Off
  • Front First
    Toggle On
    Toggle Off
  • Both Sides
    Toggle On
    Toggle Off
  • Read
    Toggle On
    Toggle Off
Reading...
Front

Card Range To Study

through

image

Play button

image

Play button

image

Progress

1/26

Click to flip

Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;

Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;

H to show hint;

A reads text to speech;

26 Cards in this Set

  • Front
  • Back

Hvilke aspekter bør undersøges ved træthed?

Organisk: systematisk gennemgang af organsystemer, OBS alarmsymptomer.



Psykosocialt: belastning, depression, søvnmønster.



Medicingennemgang

Hvilke blodprøver kan man tage ved træthed?

Tsh, crp, SR, hb, glukose.



Evt. Transglutaminaser, kreatinin, levertal, test for specifikke infektioner

Hvis der ikke er oplagt årsag til træthed, hvilken plan kan da lægges?

Ny tid med pt. Efter 4 uger. Mange forsvinder med tid.



Ved fortsat uforklarlig træthed skal kronisk træthed syndrom overvejes.

Hvordan kan vægttab risikostratificeres i almen praksis?

MUST : risiko udregnes fra bmi, vægttab, akut sygdom.



Lav risiko kræver screening og kontrol


Middel risiko observation med næringsdokumentation.


Høj risiko: behandling med ernæringsplan

nævn vigtige ting ved sygehistorien ved feber hos børn:



almen tilstand (vigtigst): hos børn kontakt, tonus og fødeindtag. evt. urinproduktion.



på hvilke alarmsymptomer bør et barn med feber indlægges akut? (mindst 5)




Hint: de røde i "grøn-gul-rød-kortet".

AT-påvirkning: manglende kontakt/bevidsthed.


RF>60. moderate-svære indtrækninger i bryst.


<3 mndr med feber.


3-6mndr med feber >39 grader.


petekkier


nakkerygstivhed


neurologiske fokale tegn


kramper.

hvilke tiltag kan bedre feber-sygdom?

rigeligt væskeindtag (dehydrering forværres af feber).




antipyretika: NSAID/pamol.




et barn bør ses til mindst 1x pr. nat ved feber af forældre.

hvilke er de hyppigste årsager til svimmelhed i AP? (5)

psykiske årsager


BPPV (øresten)


migræne


ortostatisk hypotension (ældre).


fastsiddende ørevoks (ældre).




sjældnere central organisk pga. hjernelæsion

hvordan undersøges i AP for svimmelhed? (6)

BT+puls


generel objektiv US med st.c+p.


dix-hall-pikes-test (BPPV)


rombergs prøve


neurologisk US.


se efter nystagmus.


evt. test for angst/depression

ved uklar genese til svimmelhed, hvilke tiltag kan da iværksættes? (2)

balancetræning/hjemmetræning




ved mistanke om organisk sygdom kan henvises til hhv. øre-næse-hals-læge, kardiolog eller neurolog.

nævn hyppigste årsag til synkope hos hhv. :




børn


person <40 år


ældre

børn: reflekssynkope


person < 40 år: vasovagal synkope. (refleks)


ældre: kardiel synkope



nævn de 2 hyppigste årsager til dyspnø i AP hos hhv:




børn:


unge-midaldrende


ældre

børn: infektion/astma


unge-midaldrende: astma + psykiske problemer


ældre: hjerteinsufficiens, KOL

hvilke symptomer bør give henvisning i til EKKO for hjerteinsufficiens? (3)

uforklaret åndenød


tegn på væskeophåbning


unormal træthed /nedsat funktionsniveau.




BNP kan også bruges i praksis til at vurdere mistanke om hjerteinsufficiens

hvordan er fordelingen af sygdomme hos en pt. med brystsmerter i AP?

psykogene/muskulære årsager: 50%


hjertesygdom: 15%


sygdom i luftveje: 15%


sygdom i GI: 15%




større risiko for hjertesygdom ved stigende alder + hos mænd.

nævn de 5 vigtigste diagnoser at udelukke ved brystsmerter

AMI ( eller akut koronart syndrom)


lungeemboli


pneumothorax


aorta-dissektion


perforeret ulcus

nævn vigtige differentialdiagnoser til brystsmerter, der er af psyko-muskulær oprindelse (mindst 4)

angst-tilstand


depression


nakke-thorakale facet-ledssyndrom: reffered pain til bryst.


kosto-kondritis (tietzes syndrom)


myoser/myalgier


fraktur i costae/ vertebrae.



ved akutte smerter i abdomen, hvad er da hyppigst årsag ved hhv:




udvikling over sekunder


udvikling over minutter


udvikling over timer-dage

sekunder: ruptur/perforation (fx ruptur af AAA, perforation af tarm, torkvering af ovarie)




minutter: galdesten, nyresten, ileus




timer-dage: akut inflammation (appendicit, divertikulit, cholecystit, salpingit)

hos børn, hvilke negativ fund, kan i høj grad afskrive appendicitis? (3)

fravær af feber


fravær af opkastninger


fravær af slipømhed




normal CRP/leukocytter.

inddel lænde-rygsmerter i de 3 overordnede kategorier

1: uspecifikke lændesmerter (80-90%)




2: nerverodssmerter og rodpåvirkning (5-10%)




3: lændesmerter med muligt alvorlige årsager, hvor der er "røde flag" (1-5%)

sammenfald i ryggen bør mistænkes ved lænderygsmerter i hvilke grupper?

kvinder >60 år


lang tids steroid-behandling

nævn de "røde flag" ved lænderygsmerter

1:pt. <20 år eller >55 år og får smerter 1. gang.


2: konstante smerter gennem lang tid, der ikke aftager i hvile


3: nedsat almentilstand med feber/vægttab


4: tidligere traume / kræft


5: behandling med steroid /immunosupressiva


6: tidligere stofmisbrug


7: udbredte neurologiske udfald


8: deformitet i rygsøjle


9: udtalt morgenstivhed /høj SR

hvilke kliniske undersøgelser laves ved lænderygsmerter?

1.inspektion: hvordan bevæger pt. sig?


2.bevægetest: bøjninger i ryggen, hvad udløser smerte?


3.palpation/perkussion af rygsøjle


hvad bør indgå i neurologisk US af lænderygsmerter?

1.undersøg kraft i UE:


2. sensibilitetstest (rør fod medialt (L4), dorsalt (L5) og lateralt (S1)).


3. reflekser i UE: achilles + patella.


4. laseuge test.




5. expl. rectalis (ved mistanke om cauda equina syndrom)



hvordan er anbefalingerne vedrørende billeddiagnostik ved akutte lændesmerter i AP ved hhv.?




uspecifikke lændesmerter


nerverodsaffektion uden røde flag


mistanke om alvorlig sygdom

uspecifikke lændesmerter: bør ikke henvises til billeddiagnostik




nerverodsaffektion uden røde flag: ikke initial billeddiagnostik. mangel på bedring efter 4-6 uger bør laves MR.




mistanke om alvorlig sygdom: altid MR



hvordan behandles uspecifikke lændesmerter i AP? (4)

opmuntr til opretholdelse af så mange normale aktiviteter som muligt.




smertestillende: NSAID eller pamol.




kontrol og opfølgning




efter 8 uger uden bedring --> henvsning til rygcenter/ anden afdeling.

hvordan behandles nerverodsaffektion uden røde flag i AP? (4)

generel aktivitet bør fortsættes. Aktivitet der forværrer rodsmerter bør undgås.




let fysisk træning med øvelser.




efter 4-8 uger henvises til udredning.




smertestillende: pamol/ NSAID