Fysiologi Kap. 15 (Fordøjelsessystemet)

Front 1

RQ-01

Hvilke 4 prosesor fuldender fordøjelsessystemets funktion?

Back 1

Fordøjelse

Sekretion

Absorbtion

Mortilitet (bevægelse-peristaltik)

Front 2

RQ-02

Nævn den vigtigste funktion for hvert enkelt organ i fordøjelsessystemet!

Back 2

Gaster: Opbevare og opløser maden

Tyndtarmen: Absorption af næringsstoffer

Tyktarm: Opkonsentration og defeciation af feces

Leveren: Producere galdesalte som tilader fedt at opløses i vand

Bugspytkirtlen: Secernere fordøjelsesenzymer

Front 3

RQ-03

Sådan cirka, Hvor meget væske bliver så secreteret ind i den gastrointestinale kanal hver dag sammenlignet med mængden af mad og drikke indtaget?

Hvor meget af dette findes i feces?

Back 3

7L

mad indtaget: ca 800g/dag

vand indtaget ca 1200ml/dag

150ml feces defeciaseres hver dag, heraf 100ml vand!

Front 4

RQ-04

Hvilke strukturere er ansvarlige for tyndtarmens store areal?

Back 4

Tarfolderne, vilus og microvilus

Front 5

RQ-05

Hvor løber veneblodet hend efter at have forladt tyndtarmen?

Back 5

Via Venae Portae til leveren!

Front 6

RQ-26

Nævn galdens vigtigste bestanddele!

Back 6

Galdesalte

Lecthin

Bicarbonat og andre salte

Cholesterol

Galdepigment og små mængder metaboliske slutprodukter

Spormetaller

Front 7

RQ-27

Beskriv hvordan galdesalte bliver genanvendt via enterohepatisk cirkulation

Back 7

95% af de galdesalte som bliver udskilt i duodenum bliver genoptaget i ileum. Genoptagelsen sker via sekundær aktiv transport udført af Na+ koblede transportere i ileum. Galdesaltene ryger via vena porta tilbage til leveren. De 5% der tabes bliver nysythetiseret i leveren ud fra cholesterol.

Front 8

RQ-28

Hvad bestemmer den hastighed hvormed leveren secernere galde?

Back 8

Leveren secernere altid galde, hastigheden er lidt støere under og lige efter et måltide.

Under faste er sphincter of Oddi lukket og galden ender i galdeblæren.

Front 9

RQ-29

Beskriv effekten af secretin og CCK, på galdegang og galdeblære

Back 9

Galdeblæren trækker sig sammen, galde løber ud i hovedegaldegangen, sphinter of Oddi åbnes og galden løber ud i duodenum

Front 10

RQ-30

Hvad får vand til at bevæge sig fra blodet og ind i duodenums lumen efter gastrisk tømning?

Back 10

De entestinale epithelcellerne secernere Na+, Cl- og bicarbonate fra basis af villus ind i lumen. Vand følger efter via osmose.

Eller hvis der er hypertonisk chym i tarmen, så vil vand også difundere mod lumen via osmose.

Front 11

RQ-31

Beskriv typpen af intestinal motilitet under og lige efter et måltid, samt typen flere timer efter et måltid.

Back 11

Under og lige efter:

Segmentation; rytmiske sammentrækninger som ælter chymen og bringer den i kontakt med tarmvægen. CA 12 sammentrækninger pr sekundt i duodenum, falende nedad til ca 9 i ileum.

Flere timer efter:

MMC ( migrating myoelektrial complex); Samentrækningen starter i den nederste del af gaster og bevæger sig ca en halv meter i anal retning. næste sammentrækning starter heletiden en anelse længere analt således at tyktarmen nåes efter ca 2 timer.

Front 12

RQ-32

Beskriv tyktarmens produktion af flatus

Back 12

Ufordøjede polysaccharider ( fibre) bliver i tyktarmen konverteret til kortkædede fedtsyrer af bakterier. Bibrodukterne ved denne konvertering er gasser (flatus). det er methan og sulfid gasserne der lugter.

Front 13

RQ-33

Beskriv faktorer som initierer og kontrolerer defecation

Back 13

Massebevægelsen:

3-4 gange dagligt, typisk efter et måltid

=>

udspiling af rectum

=>

Defecations refleksen:

Mekanoreceptoere initiere: Kontraktion af rectum, afslapning af anuses indre sphinter og initial kontraktion af den ydre sphinter( før eller siden også afslapning her).

Impulser fra det somatiske nervesystem kan imidlertid overtrumfe afslapningen af den ydre sphinter.

Front 14

RQ-34

Hvordan kan det være at gasters luminale væg normalt ikke bliver fordøjet af syre og fordøjelsesensymer i lumen?

Back 14

Slimhinden er beklædt med celler som secernerer et alkaline mukøst sekret som beskytter imod syre.

Tight junktions mellem de epithelceller som beklæder gaster har en restriltiv effekt på H+ diffusion ind i de underliggende lag

Epithellagets hurtige udskiftning (4-5 dage) gør at beskadigede epithelceller heletiden erstattes af nye.

Front 15

RQ-35

Besktiv de involverede processer i opkastning.

Back 15

Initiering:

Toksiner i blodet, ekstrem udspiling af gaster, ekstrem smerte, køresyge.

Før refleksen udløses ses:

øget puls, bleghed , kvalme, sved

Refleksen:

Et dybt åndedrag

lukning af glotis og elevation af den bløde gane

Kontraktion af mavemuskler = øget abdominalt P

Oesofaguses nedre ringmuskel åbner

Maveindeholdet presses op i oesofagus.

Dette sker gentages rytmisk.

Er de abdominale kontraktioner stærke nok, bliver trykket så stort at oesophagusses øvre sphinter ikke kan modstå presset og man brækker sig.

Front 16

RQ-36

Hvilke konsekvenser har det at blokkere hovedegaldegangen med en galdesten?

Back 16

Galde vil ikke kunne komme ud i tarmen, hvorfor fedtfordøjelse og apsorption kompromiteres, med ringe evne til at optage de fedtopløslige vitaminer( A, D, K, E) til følge

Front 17

RQ-37

Hvilke konsekvenser har det hvis tyndtarmen ikke er i stand til at fordøje lactose?

Back 17

Mavepine, fatus og diaré

Bliver laktose ikke absorberet i tarmen, bliver den osmotiske gradient mindre, og mindre vand bliver derfor optaget. I tyktarmen vil Laktose blive nedbrudt til monosakkerider( gas er her et biprodukt) og kortkædedfe fedtsyrer af tyktarmens bakterier, dette føre til bevægelse af vand ind i tyktarmslumen og derfor diaré.

Front 18

RQ-38

Sammenlign de faktorer som giver forstoppelse med dem som giver diare

Back 18

Bakterier og virusser som i tarmen udskiller toxiner som stimulerer cyklisk AMP i de sekretoriske celler i tarmepithelet føre til åbning af Cl- kanaler i den luminale membran og altså til øget sekretion af Cl-. Vand følger via osmose med ud i lumen og giver diare.

Fiberfatig kost, eller lægemidler ødelæggelse af det interiske nervesystem eller sygdom, kan i tyktarmen føre til nedsat peristaltik og længere pasagetid, mere vand når at blive optaget fra faces som bliver for hård, og man får forstoppelse.

Front 19

RQ-39

Beskriv de to hovedetyper af inflamatoriske tarmsygdomme

Back 19

Crohn´s sygdom:

Inflamation og fortykning af tarmvægen, kan ende med at lukke lumen.

Ulcerativ colitis:

Ødelæggelse af tarmslimhinden, med blødning ødem og sår i tarmen til følge.