• Shuffle
    Toggle On
    Toggle Off
  • Alphabetize
    Toggle On
    Toggle Off
  • Front First
    Toggle On
    Toggle Off
  • Both Sides
    Toggle On
    Toggle Off
  • Read
    Toggle On
    Toggle Off
Reading...
Front

Card Range To Study

through

image

Play button

image

Play button

image

Progress

1/14

Click to flip

Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;

Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;

H to show hint;

A reads text to speech;

14 Cards in this Set

  • Front
  • Back

RQ-A1


Hvad er forskelden mellem "sensation" og "perception"?

Sensoriske informationer:


+Bevisthed = "Sensation"


+Bevisthed +Forståelse ="Perception"



Fx:


Smerte = "Sensation"


Tandpine ="Perception"

RQ-A2


Forklar begrebet "Adækvat stimulus"

Forskeldelige sensoriske receptoere har forskellig evne til at reagere på forskellige typper af stimuli. Den adækvate stimulus er den typpe af stimulus som som en bestemt receptor giver et normalt respons på.

RQ-A3


Beskriv Transduktionsmekanismen i en receptor som er en celle tilknyttet den periferale terminal af det afferente neuron.


Brug følgende begreber i din beskrivelse:


Specifisitet, stimulus, receptorpotientiale, synapse, neurotransmitter, graderet potientiale, aktionspotientiale.

Receptorcellen reagere på en spesifik typpe af stimolus fx tryk/berøring, som åbner ionkanaler i receptorens plasmalemma, hvilket udløser et receptorpotientiale. Receptorpotientialet er gradieret potientiale som ændre på receptorcellens udskillelse af neurotransmittere, som binder Na+/K+ ionkanal-receptoere i det tætte område af det tilhørende afferente neurons axonterminal.Dette føre til gradierede potientialer i det afferente neuron. Er summen af de gradierede potientialer over terskeverdien (målt ved 1. ranvejerske indsnøring hvor det afferente neuron har spændingsstyrede ionkanaler) så affyres et aktionspotientiale.

RQ-A4


Nævn flere forskellige faktorer som kan påvirke receptorpotientialet!

Stimulus styrke!


Temporal summation af reseptorpotientialer


adaption

RQ-A5


Hvad er forskelden mellem receptoere med hurtig-, henholdsvis langsom adaption?

Langsom adaption:


Reseptorpotientialet, falder kun langsomt under vedvarende stimulus, førende til en gradvis lavere frekvens af udløste aktionspotientialer.



Hurtig adaption:


Under vedvarende stimulus vil der receptorpotientialet hurtigigt falde, og der udløses kun aktionspotientialer lige til at starte med. Evt ses receptor og aktionspotientialer igen ved stimulus´s ophør.

RQ-A6


Beskriv relationen mellem behandling af sensorisk informationer i henholdsvist de primært sesoriske vs. de associatiorisk områder af hjernebarken.


Primært sensoriske områder af hjernebarken, modtager de enkelte rå sanse-informationer, disse bliver så sendt videre til de associatoriske områder hvor de forskellige sanseinformationer bliver integreret og sammenholdt med tidligere erfaringer, motivation, humør osv.

RQ-A7


Nævn flere måder hvorpå sensorisk information kan blive forvrænget

-Addaption


-Emotioner/erfaringer


-ikke alle informationer når bevistheden


-ødelagt neuralt netværk


-Elektromagnetisk stråling


- Lægemidler, fx halusigener

RQ-A8


Hvordan skelner nervesystemet mellem de forskellige typper af stimuli?

Ved at have forskellige receptoere, som her i sær giver ophav til en helt specifik sansning.Sammenholdt med at de fleste sensoriske signalveje, kun føre én af disse informationstypper.


- mekanoreceptoere


- thermoreceptoere


- photoreceptoere ( lys af specifik bølgelængde)


- kemoreceptoere


- nocireceptoere (smerte)

RQ-A9


Hvordan koder nervesystemet information om styrken af stimulus?

Jo stærkere stimulus er jo flere periferale dendrit-reseptoere bliver aktiveret, som så igen føre til højere frekvens af aktionspotientialer.

RQ-A10


Beskriv mekanismen bag lateral inhibitation, og forklar dens indflydelse på den sensoriske proces!

De afferente neuroners reseptorfelter har en stører tæthed af receptorende centralt end latteralt i feltet. Naboneuronernes receptorfelter overlapper i nogen grad hinanden. Dette betyder at en påvirkning midt i ét neurons reseptorfelt, som føre til et kraftigt signal i dette neuron, tillige føre til et svagt signal i naboneuronerne. Neuronerne har collateraler som inhibere naboneuronerne, dvs. at før omtalte neron i hvilket der løb et kraftigt signal i respons på et stimuli, inhibere naboneuronerne kraftigt, mens det selv kun inhiberes svagt af disse naboneuroner. Lateral inhibation gør det nemmere at lokalisere præcist hvor påvikningen er sket.


Var der intet overlap af receptorfelter og latteral inhibation, så ville det være svært at skelne en mellem en svag påvirkning midt i et reseptorfeldt, og så en stærkere påvirkning mere lateralt i feltet.

RQ-A11


Tegn et diagram som viser hvordan en "specifik ascenderende signalvej" føre information fra en periferal receptor til cortex cerebri!

Se s. 200 fig 7.14

RQ-B01


Beskriv forskelle og ligheder imellem smerte og andre somatiske sansninger.

Nociceptoere reagere kun på KRAFTIG mekanisk deformation og på EKSTREME temperaturer.


Mekanoreceptoere og Thermoreseptoere, reagere også på små ændringer.


Smerte kan i højere grad end andre sansninger ændres af tidligere erfaringer, sindsstemning og samtidig stimulation af andre mortiliteter.


Smerte og Temperatur kodes i de anterolaterale nervebaner, mens kropsbevægelse, finmotorik, tryk, og oplysninger om lemmernes position kodes i de dorsale nervebaner.

RQ-B02


Beskriv mekanismen for sensorisk transduktion i temperatur-sansende neuroner.

Temperaturstyrede ionkanaler, TRP-proteiner( transient receptor potential proteins) i de periferale axonterminaler fungere som nonspecifikke kanaler for kationer, domineret af inadflux af Na+ ioner, førende til depolaricering.


Forskellige isoformer af disse ionkanaler åbner ved forskellige temperature. Derefter; summation af gradiere potientialer føre til aktions potientialer osv.

RQ-B03


Hvad er de sensoriske følger af at de anterolaterale og de dorsale nervebaner krydser på forskellige niavoer, for patienter som har beskadiget den ene halvdel af rygmarven i et givet niavo?

At kun én af nervebanerne vil være ødelagt!