Modul 1.1 Det Kardiovaskulære System Og Lymfesystemet (T)

Front 1

Definer det lille kredsløb

Back 1

Fra højre ventrikel pumpes det uiltede blod gennem lungerne, hvor det iltes, inden det løber ind i venstre forkammer

Front 2

Definer det store kredsløb

Back 2

Fra venstre ventrikel pumpes det iltede blod via a. aorta ud i kroppens perifere væv. Det fordeles til de mindre arterier, der forgrener sig til arterioler hvorfra kapillærerne udgår fra. Det opsamles af venoler, der leder det nu uiltede blod til til de mindre vener, der samles i de store vener. Det ender i højre forkammer hvorfra det indgår i det lille kredsløb

Front 3

Hvilke slags blodårer findes i kroppen?

Back 3

Arterier, arterioler, kapillærer, venoler og vener

Front 4

Hvordan adskiller arteriers og arteriolers opbygning sig fra vener og venolers opbygning?

Back 4

Arterier og arteriolers karvæg har glat muskulatur, hvor vener og venoler har veneklapper

Front 5

Hvilken funktion har veneklapperne?

Back 5

De forhindre blodet i tilbageløb

Front 6

Hvilken funktion har den glatte muskulatur i karvæggene?

Back 6

Det bevirker at karet diameter kan ændres, derved kan blodflowet og trykket kontrolleres ved at stimulere kontraktion i karvæggens glatte muskulatur

Front 7

Hvordan kontrolleres blodflowet gennem kapillærene?

Back 7

Der er placeret prækapillære sphinktermuskler hvor arteriolen overgår til kapillær. De kan bestemme diameteren og derved have indvirkning på blodflow og tryk.

Front 8

Hvad i diameteren i arterier?

Back 8

10.000 - 150 µM (mikrometer)

Front 9

Hvad er diamtereten i arterioler?

Back 9

150 - 10 µM (mikrometer)

Front 10

Hvad er diameteren i kapillærer?

Back 10

10 - 5 µM (mikrometer)

Front 11

Hvad er diameteren af en erytrocyt?

Back 11

7 µM

Front 12

Hvis diameteren mindskes, hvilken betydning har det så for trykket inde i karet?

Back 12

Det stiger

Front 13

Hvis diameteren omvendt stiger, hvilken betydning har det så for trykket inde i karet?

Back 13

Det falder

Front 14

På hvilke områder adskille hjertemuskelceller sig fra skeletmuskelcellerne?

Back 14

De er forgrende, har få nucleouluser der er placerede i midten af cellen. Der er indskudsskiver der adskiller hjertemuskelcellerne, dog er de stadig forbundet af desmosomer. Gap junctions tillader udveksling af stoffer gennem indskudsskiverne. Mitokondrier ses talrigt i hjertemuskelcellerne. T-tubulus tillader ekstra Ca at absorberes ned i det sacroplasmatiske reticulum.

Front 15

Hvordan adskiller hjertemuskulaturens myofibriller sig visuelt fra skeletmuskulaturens?

Back 15

Actinen og myosinen farver ud mod overfladen, hvilket giver et stribet udseende.

Front 16

Hvad kaldes stribers farveskift i muskelcellerne?

Back 16

Stratificeret

Front 17

Hvad er opgaven for T-tubulus i hjertemuskelcellerne?

Back 17

De tillader større fordel af Ca ioner til det sacroplasmatiske reticulum

Front 18

Hvorfor er det nødvendigt?

Back 18

Først når Ca-receptorer i det sacroplasmatiske reticulum er aktiveret, kan det sacroplasmatiske retikulum frigive sit Ca

Front 19

Hvad bevirker Ca?

Back 19

Muskelkontraktion

Front 20

Hvad befinder der sig i mellemrummene i de forgrenede hjertemuskelceller?

Back 20

Blodkar

Front 21

Hvorfor er det vigtigt at der er mange blodkar i mellem hjertecellerne?

Back 21

Hjertemuskelcellernes mange mitokondrier har et stort behov for næring, for at kunne levere tilstrækkeligt med energi til hjertemuskelcellerne

Front 22

Hvilke tre lag inddeler man et kar i?

Back 22

Tunica adventitia
Tunica media
Tunica intima

Front 23

I hvilke tre lag inddeles hjertemuskulaturen?

Back 23

Endocardium

Myocardium
Epicardium

Front 24

Hvilken funktion har tunica intimia i karet?

Back 24

Det danner barriere mellem væske / blod og interstitiet

Front 25

Hvilken funktion har tunica media i karet?

Back 25

Det bringer styrke til karet og muligør ændring i diameteren

Front 26

Hvilken funktion har tunica adventitia i karet?

Back 26

Fastholdelse af åren på dens plads i vævet omkring det

Front 27

Hvad består tunica intima af?

Back 27

Polygonale endothelceller og et subendetholcellelag (basalmembranen)

Front 28

Hvad består tunica media af ?

Back 28

Glat muskulatur med gap junctions og bindevæv

Front 29

Hvad består tunica adventitia af?

Back 29

Bindevæv, vasa vasorum og nervi vascularis

Front 30

Hvad er vasa vorum og dets egenskab?

Back 30

Det består afmindre kar, der forsyner de celler, der udgør det egentlige kar, med blod og næring. Det ses kun ved større kar

Front 31

Hvad er nervi vascularis og det egenskab?

Back 31

Karets nerveforsyning. Det står for innervering af karet, og kan på den måde ændre diameteren i karet.

Front 32

I arterier er tunica media på hver side omgivet af et lag, hvad kaldes det?

Back 32

Lamina elastica interna og lamina elastica eksterna

Front 33

Hvilke egenskaber og funktion har lamina elastica interne og lamina elastice eksterne?

Back 33

De består af elastin og bevarer derfor karets elastiske egenskaber. Det er medvirkende til at bibeholde trykket i de større arterier

Front 34

Af hvilke bestanddele består lymfesystemet af?

Back 34

Mandler, brissel, milt, knoglemarv, lymfekar og lymfeknuder

Front 35

Hvad er lymfesystemets overordnede funktion?

Back 35

At fjerne overskydende væske fra vævene

Front 36

Hvor leder lymefesystemet det overskydende væske hen?

Back 36

Det tømmes i overkroppens vener

Front 37

Hvilke lymfekar tømmes i hvilke vener?

Back 37

Ductusthoracacius tømmes i vena subclavicula sinistra og jungularis interna

Truncus subclavicula tømmes i vena jungularisinterne/vena subclavicula

Front 38

Hvilken funktion har lymfeknuderne?

Back 38

Indeholder lymfocytter, der varetager kroppens forsvar. De filtrere desuden lymfevæsken.

Front 39

Hvilken funktion har milten?

Back 39

Indeholder lymfocytter, der dræber virus og bakterier. Milten filtrere desuden blodet for bakterier.

Front 40

Hvilken funktion har knoglemarven?

Back 40

Her produceres flest lymfocytter

Front 41

Hvilken funktion har brisslen?

Back 41

Er med til at varetage produktionen af lymfocytter

Front 42

Redegør for figuren

Back 42

Plasmaet findes i blodet, og er tilbageholdt af kapillærmembranerne. Omkring i vævene er interstitielvæsken, hvor i cellerne indeholdende den intracellulære væske findes. Input er den væske der indtages via føden og output er det der udskilles via nyrene, lungerne, fæces, sved og huden

Front 43

Hvor mange liter udgør plasma?

Back 43

3 L

Front 44

Hvor mangle liter udgør interstitielvæsken?

Back 44

11L

Front 45

Hvor mangle liter udgør den intracellulære væske?

Back 45

28L

Front 46

For en person der vejer 70 kg, hvad er så den totale mængde vand i kroppen?

Back 46

42 L

Front 47

For en person der vejer 70 kg, hvad er så den totale mængde vand i cellerne?

Back 47

28 L

Front 48

For en person der vejer 70 kg, hvad er så den totale mængde vand i plasma?

Back 48

3.5 L

Front 49

For en person der vejer 70 kg, hvad er så den totale mængde vand i interstitiet?

Back 49

14 L

Front 50

Hvad sker der med en celle i en hyperton opløsning?

Back 50

Koncentrationenaf molekyler i det omkringliggende opløsningsmiddel er højere end det inde icellen. Det bevirker at vandet trækker ud af cellen for at udligne differencenog derved indtørre/punktere cellen.

Front 51

Hvad sker der med en celle i en isoton opløsning?

Back 51

Koncentrationener lige stor på begge sider af cellemembranen og netto udvekslingen betyder at der intet sker.

Front 52

Hvad sker der med en celle i en hypotonisk opløsning?

Back 52

Koncentrationen af molekyler i det omkringliggende opløsningsmiddel er lavereend det inde i cellen. Det bevirker, at vandet trækker sig ind i cellen for atudligne differencen og derved sprænges cellen.

Front 53

Hvilken opløsning er der tale om på billedet?

Back 53

Isoton

Front 54

Hvilken opløsning er der tale om på billedet?

Back 54

Hyperton

Front 55

Hvilken opløsning er der tale om på billedet?

Back 55

Hypoton

Front 56

Definer begrebet osmose

Back 56

Diffusionen af et opløsningsmiddel (oftest vand), over en semipermeabel membran

Front 57

Hvordan styres diffusionen af væske over den semipermeable membran?

Back 57

Væsken vil bevæge sig fra højt til lav koncentration

Front 58

Kan nogen stoppe denne vandring af væske?

Back 58

Hvis det mekaniske tryk i væsken med den lave koncentration er større, end det osmotiske tryk fra væsken med høj koncentration, vil det udligne trykforskellen.

Front 59

Hvad står TPVR for?

Back 59

Total perifer vaskulær resistens

Front 60

Hvad betyder viskositet?

Back 60

Væske evne til at være flydende. Eksempelvis vil vand have en lavere viskositet end honning

Front 61

Så hvis blodets viskositet stiger, hvad sker der så med TPVR?

Back 61

Det stiger

Front 62

Hvilken betydning for TPVR har det hvis blodkarrenes længde fordobles, og hvorfor?

Back 62

Det falder, fordi volumen af karret stiger

Front 63

Hvilken betydning for TPVR har det, hvis blodkarrenes radius halveres, og hvorfor?

Back 63

Det stiger, fordi det samlede volumen af karret falder.

Front 64

Definer begrebet diffusion

Back 64

Transport af partikler fra høj koncentration mod lav koncentration

Front 65

Definer kolloidosmotisk tryk

Back 65

Det osmotiske tryk der findes i blodbanen, som skyldes de opløste proteiner

Front 66

Hvad afhænger det kolloidosmotiske tryk af?

Back 66

Koncentrationen af opløste plasmaproteiner

Front 67

Definer/nedskriv Starlings lov

Back 67

Front 68

Hvad betyder Jv?

Back 68

Strømmen af væske mellem "compartments"

Front 69

Hvad betyder den hvis Jv i starlings ligning, er positiv eller negativ?

Back 69

+ = Væske ud af kapillæreren

- = Væske ind i kapillæreren

Front 70

Hvad er Kf i starlings ligning, og hvad afhænger den af?

Back 70

Filtrations konstanten, den afhænger af kapillærerens overfladeareal og permeabilitet

Front 71

Hvad er Pc i starlings ligning?

Back 71

Det kapillære hydrostatiske tryk

Front 72

Hvad er Pi i starlings ligning ?

Back 72

Det hydrostatiske tryk i interstitiet

Front 73

Hvad er πc i starlings ligning, hvad afhænger det af, og hvilken retning vil det suge væske?

Back 73

Det kapillærer kolloidosmotiske tryk. Det afhænger koncentrationen af plasmaproteiner i blodet. Det vil suge væske ind i kapillæreren

Front 74

Hvad er πi i starlings ligning, hvad afhænger det af, og hvilken retning vil det suge væske?

Back 74

Det interstitielle kolloidosmotiske tryk, forårsaget af koncentrationen af proteiner i vævet. Det vil suge væske ud i interstitiet

Front 75

Hvad er σ (sigma) i starlings ligning?

Back 75

Reflektionskonstanten. Går fra 0-1, og betyder kapillærerens permeabilitet for et stof. Albumin har en sigma på 1, hvor vand og små ioner har en sigma på 0.

Front 76

Beskriv illustrationen, med udgangspunkt i starlingsligning

Back 76

Blodet kommer ind med et højt hydrostatisk tryk (Pc), der er højere end det i interstitiet (Pi) i den arterielle ende. Derfor vil væsken her presses ud. Samtidigt er πc inde i kapillæreren højere end πi i interstitiet, hvorfor væsken vil suges ind i kapillæreren igen. I den venøse ende er Pc stadig højere end Pi, derfor presse væske ud her. Væske optages af lymfekaret, der fjerner den overskydende væske.

Front 77

Hvor sker det udveksling der beskrives i starlings ligning?

Back 77

I det parakapillære kredsløb

Front 78

Definer/nedskriv Hagen-Poiseuille's lov (omskrevet)

Back 78

Front 79

Hvad giver F i Hagen-Pousilles lov et udtryk for?

Back 79

Flow (blod flow)

Front 80

Hvad giver ∆P i Hagen-Pousilles lov et udtryk for?

Back 80

Trykforskellen mellem de to ender af karret

Front 81

Hvad giver R i Hagen-Pousilles lov et udtryk for?

Back 81

Resistens (modstand) i karet

Front 82

Hvad giver L i Hagen-Pousilles lov et udtryk for?

Back 82

Længde af karet

Front 83

Hvad er η (eta) i Hagen-Pousilles lov et udtryk for?

Back 83

Viskositet af blodet

Front 84

Hvad er r i Hagen-Pousilles lov et udtryk for?

Back 84

radius af karet

Front 85

Hvilken af faktorene i Hagen-Pousilles lov, har meget stor betydning for blodflowet, og kan let reguleres?

Back 85

Radius. Ved at halvere radius bliver flowet 16 gange mindre:

4^4 = 256 2^4 = 16

Front 86

Hvis eta øges i i Hagen-Pousilles lov, hvad sker der så?

Back 86

Blodflowet stiger