Modul 1.1. Mikrobiologi Og Immunologi (T)

Front 1

Hvordan defineres en organisme?

Back 1

Den skal kunne reagere aktivt på stimuli, formere sig, vokse og udvikle sig. Derudover skal den kunne opretholde homeøstase, via et stofskifte

Front 2

Hvilke former for eukaryoter findes der?

Back 2

Protister, planter, svampe og dyr

Front 3

Hvilke former for prokaryoter findes der?

Back 3

Bakterier og arkæer

Front 4

Hvad har prokaryoterne til fælles med eukaryoterne?

Back 4

Begge slags har ribosomer, DNA, cytoplasma og en cellemembran

Front 5

Hvad har eukaryoterne, som prokaryoterne ikke har?

Back 5

Membranafgrænsede organeller og membranafgrænset kerne

Front 6

Hvordan formere eukaryoter sig?

Back 6

Sexuelt. Nogle tilfælde kan formeringen dog foregå asexuelt

Front 7

Hvordan formere prokaryoter sig?

Back 7

Asexuelt, ved at klone sig selv

Front 8

Kan planter udgøre nogle patologiske farer for mennesker?

Back 8

Nej

Front 9

Kan arkæer udgøre nogle patologiske farer for mennesker?

Back 9

Nej. De forefindes dog i kroppen, i colon, vagina og i plak i mundhulen. De har indtil videre ikke givet anledning til nogen farer for mennesker

Front 10

Kan dyr give anledning til nogen patologisk tilstand hos mennesket?

Back 10

Ja

Front 11

Hvilke dyr giver især anledning til patologiske tilstande og hvordan?

Back 11

Orme der parasitisere kroppen

Front 12

Nævn eksempler på orme

Back 12

Bændelorm, børneorm

Front 13

Hvordan er dyr cellelært opbygget?

Back 13

Flercellet, uden cellervægge

Front 14

Kan svampe give anledning til patologiske tilstande hos mennesket?

Back 14

Ja, de er oftest set begrænset til slimhinder og hud hos mennesket med normal fungerende immunsystem

Front 15

Hvordan er svampe cellulært opbygget?

Back 15

De kan være på fler- og enkeltcellede, men har cellevæg

Front 16

Kan en svamp være særlig farlig for et individ?

Back 16

Ja, såfremt personen har en nedsat immunsystem, vil det betyde en stor farer, ved f.eks. lungebetændelse

Front 17

Hvad er en protist?

Back 17

De er for det meste en-cellede organismer, men kan være dyrelignende, svampelignende eller plantelignende

Front 18

Udgør protister en potentiel fare for mennesker?

Back 18

Ja, især i varmere klimaer hvor de giver anledning til infektioner

Front 19

Giver eubacteria (bakterier) anledning til patologiske tilstande hos mennesket?

Back 19

Ja

Front 20

Hvad er der særligt ved virus?

Back 20

De er pr. biologisk defintion ikke levende organismer, men de giver stadig anledning til patologiske tilstande hos mennesket

Front 21

Indeholder virus genetisk materiale?

Back 21

Ja, enten DNA eller RNA, men de kan kun formere sig ved at snylte på en værtscelle

Front 22

Hvad er det virus i værtscellen snylter på?

Back 22

Stofskiftet

Front 23

Kan virus give anledning til patologiske tilstande hos mennesket?

Back 23

Ja

Front 24

Hvad er en prion?

Back 24

Et protein der er foldet på en sådanne måde, at det bliver i en patologisk form. Når det ikke-patologiske protein kommer i kontakt med prionet, foldes det og blive patologisk - dette skaber en kædereaktion. Prioner har ikke DNA, RNA, er ikke levende, kan ikke ødelægges af syre, base, alkohol, stråling, kogning eller autoklavering

Front 25

Giver prioner anledning til nogle patologiske tilstande hos mennesket?

Back 25

Ja, bl.a. Creutzfeldt-Jacobs Sygdom og kogalskab

Front 26

Hvilke tre udgaver findes bakterier i?

Back 26

Stav, kugle (kokker) og spiraler

Front 27

Hvor store er bakterier typisk?

Back 27

Fra 0,5 - 5 µm (1/10 af en humancelle)

Front 28

Hvad er gramfarvning?

Back 28

En metode til at inddele bakterier. Nogle bakterier kan farves ved gram-farvning, og andre kan ikke. Der er derfor tale om gram-negativ og gram-positiv. Postiv er Lilla hvor negativ er lyserød/pink.

Front 29

Hvordan virker antibiotika?

Back 29

Det angriber bakteriens metaboliske processor, som er forskellige fra de i eukaryote celler. Alt efter hvilken antibiotika der er tale om, angribes forskellige processer (penicillin nedbryder bakteriernes cellevægge).

Front 30

Forklar illustrationen

Back 30

Kappe-bærende virus inficerer en værtscelle, hvor inde i den smider sin kappe af glykoproteiner, inden den igangsætter en kopiering af dens eget DNA eller RNA, så værtscellen nu istedet producere flere virusceller

Front 31

Af hvad består en virus?

Back 31

Et kapsid (en proteinkapsel) med arvemateriale i form af enten DNA eller RNA. Kapsidet kan være omgivet af en kappe

Front 32

Hvor store er virus?

Back 32

10 - 300 nanometer (1/10 af en bakterie)

Front 33

Hvad er retrovirus?

Back 33

En gruppe af virus der ved revers transkribering danner nye viraceller

Front 34

Kom med et, eller flere, eksempler på en orm der giver anledning til sygdom?

Back 34

Børneorm, bændelorm

Front 35

Kom med et, eller flere, eksempler på en svamp, der giver anledning til sygdom?

Back 35

Trichophyton mentagrophytes

Front 36

Kom med et, eller flere, eksempler på en bakterie, der giver anledning til sygdom?

Back 36

Clostridium tetani (stivkrampe)

Front 37

Kom med et, eller flere, eksempler på en virus, der giver anledning til sygdom?

Back 37

Influenzavirus, Ebola, HIV-virus

Front 38

Kom med et, eller flere, eksempler på en prion, der giver anledning til sygdom?

Back 38

Kogalskab, Kuru, CJD

Front 39

Hvilken primære beskyttelse har kroppen mod mikroorganismer, og hvad består den af?

Back 39

Den fysiske barriere, der udgøres af huden og slimhinder

Front 40

Hvordan er de fysiske barriere beskyttende for kroppen?

Back 40

Huden er ikke alene en fysisk barriere, men dens lave pH fra sved- og talgkirtler, er med til at skabe et miljø ugunstigt for mikroorganismer.
Slimhinderne producere mucus, der vanskeliggør at mikroorganismer får adgang til cellerne.

Front 41

Hvordan er luftvejene beskyttet mod mikroorganismer?

Back 41

De er beklædt med cillier, der bevæger et mucus lag tilbage til mundhulen. I det lag af mucus opfanges mikroorganismerne.

Front 42

Hvordan er tarmen beskyttet imod mikroorganismer?

Back 42

Den særlige tarmflora regnes for at være en del af den medfødte resistens mod bakterierne. De opbruger al den næring der er i tarmen, så udefrakommende mikroorganismer har svært ved at overleve

Front 43

Når mikrorganismer når forbi de fysiske barrierer kroppen har, hvilket system træder så i kraft?

Back 43

Immunsystemet

Front 44

Hvilke celletyper består immunsystemet af

Back 44

Stort set alle celletyper er hvide blodlegemer

Front 45

Hvorfra har de deres ophav?

Back 45

De pluripotente hæmopoietiske stamceller

Front 46

Hvad kan den pluripotente stamcelle dele sig til?

Back 46

Myeloid stamcelle og lymfoid stamcelle

Front 47

Hvad kan de myeloide stamceller differentiere sig til?

Back 47

Eyrtrocyter, trombocytter, moncytter, neutrofile granulocytter, eosinofile granulocytter, basofile granulocytter og mastceller

Front 48

Hvad kan de lymfoide stamceller differentiere sig til?

Back 48

B-lymfocytter, T-lymfocytter og NK-celler

Front 49

Hvad kan både de myeloide og de lymfoide stamceller differentiere sig til?

Back 49

Dendritiske celler

Front 50

Hvad er afgørende for at alle de celler, der udgør immunsystemet, kan fungere?

Back 50

At de kan kommunikere med hinanden, hvilket sker via frie, opløselige signalmolekyler, der dannes i en celle hvorfra de frigives

Front 51

Der er en vigtig gruppe af signalmolekyler i immunsystemet, hvad kaldes de?

Back 51

Cytokiner, små polypeptider

Front 52

Hvordan inddeles immunsystemet?

Back 52

Det adaptive og den innate immunsystem

Front 53

Forklar forskellen på det innate og det adaptive immunsystem

Back 53

Det innate er det system der ligger klart allerede forud for fødslen, ved den første mulige eksponering for mikroorganismer. Det forbedres ikke for hver gang det sættes igang.
Det adaptive udvikles hele livet, og leverer et kraftigere og mere specifikt angreb mod mikroorganismer, for hver gang det stifter bekendtskab med dem.

Front 54

Ved en infektion, hvordan arbejder de to immunsystemer så sammen?

Back 54

Mens det innate immunsystem beskytter os etableres det adaptive immunsystem. De supplerer på den måde hinanden.

Front 55

Ved en lidt grov inddeling, hvilke celler i immunsystemet hører så under henholdsvis det innate og det adaptive immunsystem?

Back 55

Innat: Neutrofile granulocytter, makrofager, NK-celler og B-1 celler.

Adaptiv: T-hjælperceller, cytotoksiske celler og B-2-celler

Fælles: Dendritiske celler

Front 56

Hvordan fungere den innate immunitet overordnet set?

Back 56

Ved humorale komponenter og cellulære aktiveringer. De cellulære aktiveringer indebærer aktivering af makrofager og neutrofile granulocytter, der kan udføre fagocytose

Front 57

Hvordan genkender det innate immunsystem farer?

Back 57

Generelle mønstre af molekyler, der går igen på mange infektiøse agenser.

Front 58

Hvordan foregår det innate immunssytems genkendelse af farer?

Back 58

Via særlige mønstergenkendende receptorer

Front 59

Hvad menes der med de humorale komponenter i det innate immunsystem?

Back 59

Komplementsystemet og de "naturlige antistoffer"

Front 60

Hvordan virker komplementsystemet, overordnet set?

Back 60

Det består af over 20 samvirkende serumproteiner, der øger bindingen af de fagocyterende celler, som dræber mikroorganismen. Det virker derudover ved direkte at dræbe gram-negative bakterier

Front 61

Hvad er de naturlige antistoffer?

Back 61

Proteiner, som kan binde sig til infektiøse agenser og vanskeliggøre deres forsøg på at inficere. Derudover kan de naturlig antistoffer medvirke til at den infektiøse agens dræbes og elimineres ved fagocytose

Front 62

Hvorfra kommer de naturlige antistoffer?

Back 62

De produceres af en særlig grupper af B-celler.

Front 63

Hvilken rolle har NK-celler?

Back 63

Natural killer cells, dræberceller, har meget stor betydning ved virusinfektioner, hvor de dræber den inficerede celle.

Front 64

Hvilken funktion har den dendritiske celle?

Back 64

De genkender generelle mønstre på de infektiøse agenser og er med til at aktivere NK-cellerne. De aktivere også T-cellerne i det adaptive immunsystem

Front 65

Hvordan virker det adaptive immunsystem, overordnet set?

Back 65

Dets humorale komponenter består af affinitetsmodne antistoffer, der tager tid at generere. Og dets cellulære komponenter

Front 66

Hvad består det adaptive immunsystems cellulære komponenter af?

Back 66

B- og T-lymfocytter og T-celler

Front 67

Hvilke slags T-celler benytter det adaptive immunsystem sig af, og hvad gør de?

Back 67

T-hjælper-celler: styrer via cytokiner B-cellernes udvikling samt aktivering af makrofager og andre innate immunceller.
Cytotoksiske T-celler: er i stand til at dræbe virusinficerede celler

Front 68

Hvorfor tager det tid at danne humorale komponenter til det adaptive immunsystem?

Back 68

Det sker ved klonekspansion, så 1 celle bliver til 2, der bliver til 4, der bliver til 8 og så videre, hvilket tager lang tid.

Front 69

På hvad reagerer det adaptive immunsystem?

Back 69

Specifikke strukturer på specifikke molekyler, kaldet antistoffer

Front 70

Hvad er det, der skal dannes før det adaptive immunsystem kan bekæmpe den infektiøse agens?

Back 70

Der er få B- og T-celler, som genkender de antistoffer den infektiøse agens har, med deres receptorer. De skal derfor klones, før de er i et tilstrækkeligt antal til at kunne bekæmpe infektionen - det kan tage flere dage.

Front 71

Hvordan hjælper B-cellerne i det adaptive immunsystem til at forfine bekæmpelsen af infektionen?

Back 71

De er stand til løbende at frembringe antistoffer med bedre og bedre egenskaber for at være antigenbindende.

Front 72

Hvad kaldes denne proces?

Back 72

Affinitetsmodning

Front 73

Hvad sker der når en patient udsætte for den samme infektiøse agens anden gang?

Back 73

Nu vil antallet af de specifikke T- og B-celler, der kan reagere imod antigenet, være væsentligt højere. Det adaptive immmunsystem kan derfor allerede her være med til at bekæmpe den infektiøse agens, og undgå sygdom.

Front 74

Hvad kalder man det patienten har opnået overfor den enkelte infektiøse agens?

Back 74

Immunitet, patienten er immun overfor den enkelte infektiøse agens.

Front 75

Hvad er overfølsomhed / hypersnesibilitet?

Back 75

Det opstår når imunsystemet reagere alt for stærkt mod infektiøse agenser, og ender med at gøre skade på organismen selv, som følge

Front 76

Hvad er autoimmunitet?

Back 76

Når immunsystemet reagere på kroppens egne makromolekyler, og bekæmper dem istedet

Front 77

Hvad sker der ved en bakteriel infektion?

Back 77

Aktivering af komplementsystemet, invasion af neutrofile granulocytter på infektionsstedet, hvorefter de lokale makrofager aktiveres, så de kan udføre fagocytose. Et stykke tid efter aktiveres det adaptive immunsystem

Front 78

Hvad sker der ved en viral infektion?

Back 78

Her spiller de cytotoksiske celler en stor rolle, ved at forhindre de virusinficerede celler i at sprede sig, ved at dræbe dem. Det innante immunsystems cytotoksiske celle er NK-cellen. Det adaptive immunsystems cytotoksiske celle er TC-celler (cytotoksiske t-celler)

Front 79

Hvordan kan NK-cellens evne til at dræbe forøges?

Back 79

Ved tilstedeværelse af type-1-interferoner, forøges deres effektivitet væsentligt.

Front 80

Benævn de 5 inflammationstegn

Back 80

Rubor, tumor, calor, dolor og functio lasea

Front 81

Hvad er forskellen på inflammation og infektion?

Back 81

Inflammation foregår ved f.eks. en sår hvor kroppen sender hvide blodlegemer til, for at dræbe potentielle baktiere eller vira.

En infektion er når der er mikroorganismer til stede

Front 82

Hvad betyder Calor, dolor, rubor og tumor?

Back 82

Varme, smerte, rødme og hævelse

Front 83

Hvad betyder functio lasea?

Back 83

Nedsat funktionsevne

Front 84

Hvad kaldes de 5 tegn?

Back 84

Kardinaltegnene på inflammation

Front 85

Nævn det enzym tårer indeholder, som er bakteriedræbende

Back 85

Lysozym

Front 86

Hvor findes mastcellerne og de dendritiske celler?

Back 86

I interstitiet

Front 87

Hvis nu huden penetreres med et søm, hvordan vil det så igangsætte den inflammatoriske respons?

Back 87

Ødelagte epithelceller vil udsende kemokiner, der vil opfanges af mastcellerne, der vil udskille histamin. Histaminen vil virke vasodilatorisk på de nærtliggende kapilllærer. De kapillære endothelceller trækker sig fra hinanden, så kemokiner og histaminer kommer i kontakt med blodet.

Front 88

Hvilken betydning har det at kemokiner og histamin kommer i kontakt med blodet celler?

Back 88

I blodet findes de hvide blodceller. De neutrofile granolocytter vil bevæge sig mod den største koncentration af kemokiner og histamin. De vil defor immigrere ud i interstitiet, gennem endothelcellernes spalter.

Front 89

Hvad vil de hvide blodlegemer der er trængt ud i interstitiet gøre ved de bakterier sømmer medbragte sig?

Back 89

De vil udøve fagocytose mod dem, og på den måde dræbe dem.

Front 90

Hvad bevirker antihistaminer?

Back 90

At der ingen vasodilation sker