Det Kardiovaskulære System Og Lymfesystemet

Front 1

Redegør for komponenterne i det kadiovaskulære system.

Back 1

Detkardiovaskulære system består af følgende dele:

Hjerte ogkar – pulsårer

Arterier

Arterioler

Kapillærer

Venoler

Vener

Front 2

Nævn også, hvordan blodets iltindhold ændre undervejs i kredsløbet.

Back 2

Det lillekredsløb:

Fra højreventrikel til lungearterier til lungevener til venstre atrium.

Iltkoncentrationenbliver større

Front 3

Nævn også, hvordan blodets iltindhold ændre undervejs i kredsløbet.

Back 3

Det storekredsløb:

Fra venstreventrikel ud i aorta og kroppen, og tilbage via v. cava til højre atrium.

Iltkoncentrationbliver mindre.

Front 4

Redegør for komponenterne i det lille kredsløb (Pulmonale kredsløb).

Hjerte-lunge-hjerte

Back 4

Atriumdextrum (uiltet)

Ventriculusdextra (uiltet)

A. pulmonalis(uiltet)

Pulmones(bliver iltet)

V.pulmonalis (iltet)

Atriumsinistrum (iltet)

Ventriculussinistra (iltet)

Det storekredsløb

Front 5

Redegør for komponenterne i det store kredsløb (systemiske kredsløb).

Hjerte-systemiske kredsløb-hjerte

Back 5

Ventriculussinistra (iltet)

Aortatruncus (iltet)

Aortaascendens (iltet)

Aorta arcus(iltet)

Aortathoracalis (iltet)

Aortaabdominalis (iltet)

Aterier(iltet)

Arterioler(iltet)

Kapillærer(afiltning, delvist iltet og uiltet) Venoler(uiltet)

Vener(uiltet)

V. cava superior og v. cava inferior (uiltet)

Atriumdextrum (uiltet)

Ventriculusdextra (uiltet)

Det lille kredsløb - atrium sinistrum (iltet)

Hjerte:fire kamre. To atrium og to ventrikler.

Venstre side: iltet. Højre side: uiltet.

Front 6

Beskriv den histologiske opbygning af hjertemuskulatur

Back 6

Hjertethører til en undergruppe af muskelvæv. Dette muskelvæv findes ikke andre stederend i hjertet, og er specialiseret i kontraktion (styrer hjertets pumpen).

Denhistologiske opbygning af hjertemuskulatur er stribet og har få kerner.

Altsåhar hjertemuskulaturen tværstribet muskelvæv og få kerner - en cellekerne pr.celle. Hjertet kan ikke styres bevidst!

Front 7

Beskriv overordnet blodkarrenes struktur.

Back 7

Blodkarer generelt bygget sådan op at de har tre lag.

Yderst ertunica adventitia

Midterst ertunica mediaca

Inderst ertunica adventitia.

Imellem ligger lamina elastica int. og ext. Venerslumen er generelt større end arteriers, imens arteriers væg generelt ertykkere. Det er fordi, at arterier skal kunne klare det pres blodet påfører nårdet strømmer igennem.

Front 8

Nævn de 7 blodkars størrelser. Se hint

Back 8

Arterier (elatiske): større end 10 mm

Arterier (muskulære): 0,1-10 mm/10.000-150 mikrometer

Arterioler 1-150 mikro meter

Kapillærer 5-10 mikro meter (mindst)

Venoler: 5-100 mikro meter.

Vener: 0,1-10 mm

Store vener: større end 10 mm.

Hint 8

Arterier (Elastiske)

Arterier (Muskulære)

Arterioler

Kapillære

Venoler

Vener

Store vener

Front 9

Gør rede for lymfesystemets funktion

Back 9

1. Væske diffunderer over kapillærvæggen ud iintercellulært rum pga. det osmostiske tryk, 80-90 % diffunderer tilbage indtildet kolloidosmotiske tryk (det tryk, der suger væsken tilbage i blodbanen) erudlignet. De sidste 10-20 % opsamles i lymfesystemet, sammen med proteiner ogføres til lymfeknuderne hvor det renses og føres tilbage til blodbanen.

2. Lymfeknuder har også en vigtig rolle iimmunforsvaret. Andre hvide blodlegemer i lymfekirtlen (makrofager) opfangerfremmedstoffer, som f.eks. bakterier og virus.

3. Lymfesystemet transporterer også fedt fratarmkanaler til blodet.

Lymfekarsystemetdræner vævsvæske i intercellulærrummene/ekstracellulærrummene og tømmer sig ivenerne ved halsroden. Celler, hovedsageligt lymfocytter, når ud til blodet vialymfesystemet.

Front 10

Beskriv kroppens væske reservoir

Back 10

Plasma - 3L

Interstitielt (vævsvæske) - 11L

Intracellulært (cellevæske) 28 L

Udskillelse: nyre, lunger, afføring (feces),sved, hud (fordampning)

Indtag: drik, metabolisme

Front 11

Redegør for osmose

Back 11

Skalforstås ved vands diffusion over en semipermeabel (halvgennemtrængelig: kunbestemte stofferkantrænge igennem) membran.

Grundlagetfor transport af stoffer, som bliver kontrolleret af diffusion.

Derforer det koncentrationerne i vævene eller cellerne som bestemmer hvilke stofferder skal transporteres.

Stofferbevæger sig fra høj koncentration til lav. Huskvand også har en koncentration (rent 55 mol/L)

Osmolaritet:er den totale koncentration af opløste aktive partikler i en opløsning (pr.Liter). (Måler den effektive gradient for vand, hvis det opløste stoferimpermeabelt). Enhedener Osm/L. En osmol (Osm) er lig med 1 mol af opløste partikler. Menfordi enheden osm er for stor til at angive aktive opløsninger i kroppensvæsker, brugesmiliosmoli stedet (mOsm), som kommer af at dividere en osmol med 1000. Dvs.at osmolariteten viser hvordan celler opfører sig i forskellige osmostiskeopløsninger/ osmolariteten = aktive partikler i en opløsning. F.eks.Vil en celle opføre sig forskelligt i forskellige osmostiske opløsninger.

300mM Urea(osmolaritet300 mOsm/L) i en Urea opløsning trænger ind i cellen og trækker vand med ind,cellen vilvokse, fordi intracellulære solutter(opløsninger) ikke tilsvarende trænger ud. Cellensosmolaritet bliver300+300 mM.

Front 12

Redegør for tonicitet. (se evt. hint)

Back 12

Normalspændingstilstand, hvori vævene, specielt musklerne, befinder sig.Betegneren opløsnings virkning på cellers volumen.

I en isotonisk opløsning ændrescellernes rumfang ikke.

I en hypotonisk opløsning vil rumfanget forøges.

I enhypertonisk opløsning vil rumfanget formindskes.

Toniciteten bestemmes såledessamspillet mellem den osmotiske aktivitet i cellernes cytoplasma og i denomgivende opløsning.Toniciteter en funktionel term, der beskriver cellens påvirkning af en opløsning.

Hint 12

Front 13

Hvilke 2 former for tryk påvirker væskestrømningerne mellem kapillærerne og vævet/ cellerne?

Back 13

Det hydrostatiske tryk:

Trykketinde i kapillærerne der presser væske ud af kapillærerne fordi trykket erhøjere i kapillærerne end i det omgivende væv.

Det osmostiske tryk:

Trykket,der får væske til at bevæge sig efter koncentrationsgradient. Den høje mængdeaf proteiner i blodet presser væske fra cellerne ind i kapillærerne

Front 14

Skriv starling's ligning. (Se hint)

Back 14

Hint 14

Jf = væskestrømningen

Capf =kapillærfiltrerings koefficienten (ml pr. væske pr. minut pr. kPa i 100 g væv)

Pc = kapillær hydrostatisketryk, dette ændre sig i gennem kapillæreren: Det hydrostatiske tryk (blodtryk) iarteriole enden = 35 kPa. Det osmotiske tryk modvirker det med 20kPa, derfor bliver det hydrostatiske tryk i venole enden = 35 -20 = 15 kPa.

Pt =det hydrostatiske tryk i interstitiet (vævet) = -2

c = kapillarkolloid-osmostiske tryk = 3,6 kPa

t = vævets kolloid-osmostisketryk = 0,5 kPa

s = kapillære proteinrefleksions koefficient = kapillærenes evne til at tilbageholde protein iplasma. Kan variere fra 1-0.

Front 15

Hvad sker der med væskestrømningen hvis blodtrykket stiger?

Back 15

Hvisblodtrykket stiger vil væskestrømningen Jf også stige, da det bevirker at Pcstiger. Da faktorerne s, c og t forbliver det samme vil alt det som står i denkantede parentes stige. Dette bliver så multipliceret med Capf, som også stadiger den samme → hvilket medfører at Jf stiger.

Front 16

Hvadder sker med væskestrømningen(Jf) hvis kapillærernes permeabilitet stiger?

Back 16

Jfstiger. da det hydrostatiske tryk forbliver det samme, vil der ske en størrevæskestrømning.

Front 17

Hvadsker der med væskestrømningen(Jf) hvis indholdet af plasmaproteiner falder?

Back 17

Osmosetrykketfalder og trykket som vil trække væske ind i cellen bliver mindre, derforbliver trykket ud af kapillæren større og → væskestrømningen Jf stiger.