Ana 6 - Øjet - Modul 9 Sdu

Front 1

Ved en obj. undersøgelse ses sclera både over og under cornea og iris.

1.1: Angiv hvad dette er udtryk for, hvilken betegnelse det har og ved hvilken metabolisk sygdom det kan ses.

Back 1

1.1:
Exopthalmus: hvis den hvide sclera kan ses både over og under cornea/iris skyldes det ofte en øgning i fedtvævet bag øjeæblet, som presses fremad.

Årsagen kan være hyperthyroidisme, overproduktion af T4 og T3.

Front 2

1.2: Angiv hvordan øvre og nedre øjenlåg under normale forhold forholder sig til cornea.

Back 2

1.2
Øvre øjenlåg vil netop overlappe cornea/iris.
Nedre øjenlåg vil tangere cornea/iris.

Front 3

1.3: Redegør kort for tårenes vitale betydning for øjet.

Back 3

Funktion: Fugter cornea og conjunctiva. Anti-infektiøst; IgA, lysozym og lactoferrin

Består af 3 komponenter:

Yderst: lipidholdigt lag fra gl. ciliares og Meibomske kirtler

Miderst: Vandigt lag fra gl. lacrimales

Inderst: Vandbindende mucinlag fra bægerceller og conjunctivale epithelceller.

Front 4

1.5: Angiv lagene i et øjenlåg nævnt udefra.

Back 4

Hud

Subcutis

M. orbicularis oculi, pars palpebralis

Tarsus og septum orbita

Gl. tarsales

Conjunctiva

Front 5

1.6: Redegør kort for øjenlågenes fibrøse skelet.

Back 5

Dannes af tarsus og septum orbitale.

Tarsi er tykke halvmåneformede bindevævsplader.

- Tarsus superior har en højde på 1 cm, tarsus inferior 0,5 cm.

- De to tarsi er hæftet ved septum orbitale.

Lig. palpebrale medial: hæfter de to tarsi til crista lacrimalis anterior.

Lig. palpebrale lateralt: hæfter de to tarsi til os zygomaticum

Tarsi afstiver øjenlågene og beskytter cornea

M. levator palpebrae superioris hæfter i øvre øjenlåg.

Front 6

Benævn øjenlågenes muskler og deres innervation.

Back 6

M. Orbicularis oculi (n. Facialis)

M. levator palpebrae superioris (n. occulomotorius)

Mm. Tarsales (Ganglion cervikale superius)

Front 7

Beskriv M. Orbicularis Oculi

Back 7

Øjets mimiske muskel - N. facialis
3 dele:

Pars palpebralis - tynd proximal del

Pars orbitalis - tykke perifere del

Pars lacrimalis - profundt for tåresækken.

Alle hæfter i huden og i Lig. Palpebrale mediale og laterale

Funktion:
- Kniber øjet sammen + aktivt ved blink

- Udvider tåresækken

Perifer facialisparese vil ramme musklen på samme side

Front 8

1.11: Angiv navn og innervation for de muskler der fremkalder øjenlågets åbne- og lukkebevægelser.

Back 8

Åbne
- M. levator palpebrae superioris (N. Occulomotorius)

- M. tarsales (sympatikus)

Lukke

- M. Orbicularis Oculi (N. facialis)

Front 9

1.12: Angiv udspring, forløb og insertion af m. levator palpebrae superioris.

Back 9

(N. Oculomotorius)

Udspring: Bagtil i orbita, over anulus tendineus communis

Forløb: Løber fremad, under loftet i orbita

Insertion: Fortil.

Profund via sene til tarsus superior

Superficielt i huden, med strøg gennem øvrig muskulatur.

Front 10

1.13: Benævn de muskler der kan være påvirket ved ptosis (nedhængning af øverste øjenlåg) og angiv musklernes innervation.

Back 10

M. Tarsales (Sympatikus)

M. Levator palpebrae superioris (N. oculomotorius) = kraftigst symptom

Front 11

1.14: Angiv hvorledes øjenlågenes funktion påvirkes ved lammelse af henholdsvis n. oculomotorius, n. facialis og truncus sympaticus på halsen.

Back 11

N. Oculomotorius: ptose på samme side = lam M. levator palpebrae superioris

N. Facialis: = lam M. Orbicularis Oculi

- Perifer: manglende evne til at blinke og knibe øjet

- Central: Ingen

Sympatikus: Let ptose

Front 12

Angiv virkningen af en beskadiget N. Oculomotorius på øjenlåg og pupil.

Back 12

Ptose

Dilateret pupil (Mydriasis)

Front 13

Angiv virkningen af en beskadiget sympatisk grænsestreng på halsen, på øjenlåg og pupil.

Back 13

Let ptose

Konstriktion (Miosis)

Front 14

1.16: Angiv beliggenhed, udmunding og funktion af gll. tarsales/Meibomske kirtler

Back 14

Beliggenhed: Ligger i øjenlågene, bag ved tarsalpladen.

Udmunding: Hver kirtel udmunder med en åbning på øjenlågskanten

Funktion:

Danner det lipidholdige yderste lag af tårefilm.

Sørger for at øjenlåget slutter tæt til øjet.

OBS: Infektion i kirtlerne = Indre Bygkorn

Front 15

Hvor er betændelsen lokaliseret ved et ydre bygkorn?

Back 15

I talgkirtlerne Gl. Ciliares

ELLER

Apokrine svedkirtler Mollske kirtler

Front 16

Beskriv gl. lacrimalis

(størrelse, beliggenhed, opdeling, udmuding)

Back 16

Størrelse og form som en mandel

Ligger opadtil lateralt i en benet fordybning, indenfor orbitalkanalen.

Opdeles af af senes fra M. Levator palpebrae superioris

Udmunder med 10-20 udsørselsgange i den conjunctivale omslagsfold.

Front 17

Benævn de strukturer tårevæsken passerer fra kirtel til næsehule, herunder hvor i næsehulen tårevæsken føres ind.

Back 17

1. Conjunctiva og cornea

2. Laccus lacrimalis

3. Punctum lacrimale

4. Canaliculus lacrimalis

5. Saccus lacrimalis

6. Ductus nasolacrimalis

7. Meatus nasi inferior.

CLP CS DM

Front 18

Hvilken hjernenerve fører sekretoriske tråde til gl. lacrimalis?

Back 18

N. Facialis

Front 19

Benævn de nerver de sekretoriske tråde føres frem til gl. lacrimalis i.

Back 19

N. Facialis

N. Petrosus major

Ganglion pterygopalatinum

N. Maxillaris

N. Zygomaticus

N. Lacrimalis

Front 20

Hvor danner sekretoriske tråde til gl. lacrimalis synapse?

Back 20

Ganglion pterygopalatinum

Front 21

Angiv navn og beliggenhed for den kerne de sekretoriske tråde til Gl. lacrimalis kommer fra.

Back 21

Nc. Salivatorius superior

Pons kaudalt

Front 22

Angiv navn og beliggenhed i orbita af tre af de større huller og kanaler, som forbinder orbita med naboregionerne.

Back 22

Fissura orbitalis superior - danner grænse mellem loft og lateralvæg

Fissura orbitalis inferior - danner grænse mellem gulv og lateralvæg

Canalis opticus - gennem loftet

Front 23

Benævn de 3 naboregioner de 3 store huller fra orbita danner kontakt til.

Back 23

Fissura orbitalis superior - Fossa cranii media

Fissura orbitalis inferior - Fossa infratemporalis

Canalis opticus - Fossa cranii anterior

Front 24

Angiv beliggenhed af ganglion ciliare

Back 24

Bagest i orbita

Bag bulbus oculi

Mellem N. opticus og M. rectus lateralis

Front 25

Gør kort rede for ganglion ciliares rødder

Back 25

1. Motorisk rod: præganglionære parasympatiske fibre

2. Sensorisk rod til N. nasociliaris fører sensorisk fra øjeæblet

3. Sympatisk rod, med postganglionære sympatiske fibre fra ganglion cervikale superius

Front 26

Benævn de nerver der forbinder ganglion ciliares med bulbus oculi, og angiv disses funktionelle trådkomponenter.

Back 26

NN. ciliares breve

Fører alle 3 slags trådkomponenter

1. Motorisk

2. Sensorisk

3. Sympatisk

Front 27

Redegør kort for forløb og relationer af a. ophthalmica fra arteriens afgang til den er nået ind i orbita.

Back 27

A. Opthalmica

Afgår fra A. Carotis interna i sinus cavernosus

Gennem canalis opticus, i fælles duraskede med N. opticus (inferolateralt placeret)

Videre til orbita (medialt placeret, mellem N. Opticus og m. rectus superior)

Front 28

Angiv forsynings område fra A. opthalmica grenen:

A. Centralis retinae

Back 28

Retina - endearterie

Front 29

Angiv forsynings område fra A. opthalmica grenen:

AA. Ciliares

Back 29

Årehinden

Corpus ciliare

Iris

Front 30

Angiv forsynings område fra A. opthalmica grenen:

A. lacrimales

Back 30

Gl. lacrimalis

Palpebrae

Front 31

Angiv forsynings område fra A. opthalmica grenen:

A. Supraorbitalis

Back 31

Regio frontalis

Front 32

Angiv forsynings område fra A. opthalmica grenen:

A. Ethmoidalis anterior

Back 32

Cellulae ethmoidales anteriores

Forrest 1/3 af næsehulen

Front 33

Angiv forsynings område fra A. opthalmica grenen:

A. Ethmoidalis posterior

Back 33

Cellulae ethmoidalis posteriores

Front 34

Angiv de venøse kommunikationer mellem sinus cavernosus og ekstrakranielle vener.

Back 34

Der er via

VV. opthalmicae kommunikation mellem V. angularis (fra V. Facialis) og sinus cavernosus

V. Angularis --> V. opthalmicae --> Sinus cavernosus

Front 35

Bevævn nerverne med relation til sinus cavernosus

Back 35

(3) N. Oculomotorius

(4) N. trochlearis

(5.1) N. Optalmicus

(5.2) N. Maxillaris

(6) N. Aducens

Front 36

Angiv nerverne til øjeæblets muskler.

Back 36

N. Oculomotorius

N. Trochlearis

N. Abducens

Front 37

Beskriv for N. Oculomotorius

1. Apparante udspring

2. Duraperforation

3. Beliggenhed i sinus cavernosus

Back 37

1. Fossa interpeduncularis

2. Ud for processus clinoideus posterior

3. Øverst i lateralvæggen

Front 38

Beskriv for N. Trochlearis

1. Apparante udspring

2. Duraperforation

3. Beliggenhed i sinus cavernosus

Back 38

1. Bagfladen af mesencephalon

2. I den frie kant af tentorium cerebelli

3. I lateralvæggen under N. occulomotorius

Front 39

Beskriv for N. Abducens

1. Apparante udspring

2. Duraperforation

3. Beliggenhed i sinus cavernosus

Back 39

1. I furen mellem pons og medulla oblongata

2. I fossa cranii posterior på clivus

3. Inde i sinus

Front 40

Angiv virkning af isoleret kontraktion af m. obliquus inferior og dens innervation

Back 40

Drejer øjet opad lateralt

N. Oculomotorius

Front 41

Benævn de muskler der delvist kan kompensere for lammelse i M. Rectus lateralis

Back 41

M. Obliquus superior

M. Obliquus inferior

Vil begge dreje øjet lateralt

Front 42

Angiv hvorfor M. Rectus superior og inferior er i stand til at dreje øjet lateralt.

Back 42

De har begge et skråt træk på øjeæblet

Front 43

Angiv for M. Rectus inferior

1. Udspring

2. Insertion

3. Innervation

Back 43

1. Udspring: fra seneringen anulus tendineus communis

2. Insertion: I sclera, på den forreste del af bulbus underside

3. Innervation : N. Oculomotorius

Front 44

Angiv M. Obliquus superiors innervation.

Back 44

N. Trochlearis

Front 45

Redegør for M. Obliquus superior

Forløb

Funktion

Back 45

- Udspringer fra orbitas medialvæg

- Løber frem superiort for orbita

- Ind gennem en senering, trochlea, på os lacrimale.

- Bagud til hæfte på posterolaterale del af bulbus i sclera

Funktion:

Roterer bulbus oculi nedad lateralt

Front 46

Angiv for N. Oculomotorius

- Kerner og deres beliggenhed

- Apparant udspring

- Hvilke muskler den innerverer

Back 46

Nc. N. oculomotorius - Mesencephalon

Apparant udspring

Fossa interpeduncularis

Muskler: (4)

M. Rectus mediale

M. Rectus Superior

M. Rectus Inferior

M. Obliquus inferior

Front 47

Angiv for N. Trochlearis

- Kerner og deres beliggenhed

- Apparant udspring

- Hvilke muskler den innerverer

Back 47

Nc. N. Trochlearis - Mesencephalon

Apparant udspring: Mesencephalons bagflade

Muskel (1)

M. Obliquus superior

Front 48

Angiv for N. Abducens

- Kerner og deres beliggenhed

- Apparant udspring

- Hvilke muskler den innerverer

Back 48

Nc. N. Abducentis - Pons

Apparant udspring: Overgangen mellem pons og medulla oblongata

Muskel (1)

M. Rectus Lateralis

Front 49

Angiv for M. Rectus medialis funktion på bulbus oculi

Back 49

Adduktion = medialt

Ansvarlig for konvergens.

Front 50

Angiv for M. Rectus lateralis funktion på bulbus oculi

Back 50

Abduktion = Lateralt

Front 51

Angiv for M. Rectus superior funktion på bulbus oculi

Back 51

Opad = Elevation

Medialt = Adduktion

Front 52

Angiv for M. Rectus inferior funktion på bulbus oculi

Back 52

Depression (nedad) sammen med m. obliquus superior

Trækker nedre øjenlåg nedad

Front 53

Angiv for M. Obliquus inferior funktion på bulbus oculi

Back 53

Elevation = Opad

Abduktion = Lateralt

+ Lateral rotation

Front 54

Angiv for M. Obliquus superior funktion på bulbus oculi

Back 54

Depression = Nedad

Abduktion = Lateralt

+ Medial rotation

Front 55

Beskriv det forbindelsesmæssige grundlag for ligevægtsorganets styring af øjenbevægelser.

Back 55

Nc. Vestibularis samler information fra

- Proprioceptorer

- Vestibulærapparatet

- Visuelle organer

- Cerebellum

Koordinerer de forskellige input og sender fibre til øjenmusklekernerne (3,4,6) via fascikulus longitudinalis medialis

Front 56

N. Oculomotorius

1. Trådkomponenter

2. Trofisk centrum

3. Innerverede strukturer

Back 56

Somatisk efferente

Nc. N. Oculomotorius = trofisk centrum

5 musker

- M. levator palpebrae superioris

- M. Rectus Superior

- M. Rectus Inferior

- M. Rectus medialis

- M. Obliquus inferior

Viceral efferente (Parasympatiske)

Nc. Edinger westphali = trofisk centrum

GENNEM Ganglion ciliare til

- m. ciliaris

- m. spincther pupillae

Front 57

Hvordan er øjets position ved komplet N. Oculomotorius lammelse?

Hvad er de øvrige symptomer?

Back 57

Nedad (M. Obliquus superior - N. Trochlearis)

Lateralt (M. Rectus Lateralis - N. Abducens)

Hængende øjenlåg = Ptose (M. levator palpebrae superioris)

Dilateret pupil (Ophør af parasympatikus)

Tåreproduktion upåvirket = N. Facialis

Front 58

Benævn de nerver der fra deres apparante udspring fører parasympatiske tråde til strukturer i orbita.

Back 58

N. Facialis

N. Oculomotorius

Front 59

Angiv hvor de præ og postganglionære parasympatiske tråde til orbitas strukturer danner synapse.

Back 59

N. Oculomotorius : Ganglion Ciliare

Præganglionære --> Ganglion Ciliare --> Postganglionære via N. ciliaris brevis --> Øjet

N. Facialis : Ganglion pterygopalatinum

Præganglionære --> N. petrosus major --> Ganglion pterygopalatinum --> postganglionære via N. zygomaticus --> Orbita

Front 60

Beskriv for m. ciliaris

1. Opbygning

Back 60

Opbygning: Glattemuskelceller er indlejret i karrigt bindevæv.

Muskelfibrene udspringer med en fælles sene fra sclera, men tager 3 forløbsretninger:

1. Meredionale fibre - ingen tilhæftning

2.3.Radiale og cirkulære fibre - hæfter i bindevævet i processus ciliares

Front 61

Beskriv for m. ciliaris

2. Innervation

Back 61

Innervation: Fra Edinger Westphalske kerne løber postganglionære parasympatiske fibre med trofisk centrum i ganglion ciliare, herfra videre i nn. ciliares breves til musklen.

Nc. Edinger Wetsphal

—> Præganglionære parasympatiske

—> Ganglion ciliare

—> Postganglionære nn. ciliaris breves

—> M.Ciliaris

Front 62

Beskriv for m. ciliaris

3. Funktion

Back 62

Funktion: Akkomodation, øger linsens krumning ved nærblik.

Kontraktion medfører en mindre ring linsen er ophængt i, og dermed mindre stræk på ophængsapparatet. Det giver linsen mulighed for at udvide sin krumning = bliver mindre aflang.

Front 63

Angiv forløbet af de sympatiske tråde til orbita, og angiv hvilke strukturer der er sympatisk innerveret i orbita.

Back 63

Postganglionære fra ganglion cervikale superius på trunkus sympatikus.

—> Ind i kraniet og orbita med A. Carotis interna

—> 2 dele:

——-> Nogle fibre går ubrudt gennem ganglion ciliare som nn. ciliares breves

——-> Andre går forbi gangliet som nn. ciliare longi.

Ender i kar og M. Dilator pupillae.

Front 64

Angiv i rækkefølge de strukturer i øjeæblet som lyset skal passere for at nå til retina.

Back 64

Cornea

Camera Anterior

Pupillen

Camera Posterior

Linsen

Corpus Vitreum

Retina

7 - CCP CLC R

Front 65

Beskriv, gerne støttet af en skitse forløbet af synsbanerne fra gangliecellerne i retina til cortex cerebri, herunder overkrydsninger og synapser.

Back 65

De temporale dele af synsfeltet rammer de nasale dele af retina.

Her fra løber fibrene via n. opticus i canalis opticus til chiasma opticum, hvor de krydser til kontralateralsiden. Her fra videre i tractus opticus til corpus geniculate laterale. Her fra fordeler synsfibrene sig i et vertikalt bundt, og et temporalt bundt kaldet meiers loop. Det vertikale bundt løber ret tilbage til area striata superiort for sulcus calcarinus.

Meiers loop løber først frem i temporallappe for derefter at svinge til bage og nå area striata inferiort for sulcus calcarinus.

De nasal dele af synsfeltet rammer de temporale dele af retina. Disse fibre tager samme forløb, men krydser ikke i chiasma opticum. DVS at den venste tractus opticus er et udtryk for hvad der ses i den højre side af synsfeltet på begge øjne.

Front 66

Beskriv lysrefleksen

Back 66

1. Lys påvirker retina.

2. Afferente impulser sendes til corpus geniculate laterale (tectum).

3. Her fra bilateralt til Nc. Edinger westphali

4. Via de parasympatiske oculomotorius grene til ganglion ciliare.

5. Til M. sphincter pupillae - Kontraktion på begge øjne.

Front 67

Beskriv akkomodations refleksen

Back 67

1. Fotoreceptorer i retina aktiveres og sender signaler via synsbanerne til area striata.

2. Herfra går signaler til Pretektale kerner.

3. Videre bilateralt til parasympatiske Nc. Edinger Westphal

4. Via parasympatiske occulomotorius grene til ganglion ciliare.

5. M. ciliaris - kontraktion --> ringen mindre --> trådene slappere --> linsen krummes.

Front 68

Beskriv cornea refleksen

7 punkter

Back 68

1. Berøring af cornea

2. Afferente fibre via n. opthalmicus

3. Gennem ganglion trigeminale

4. Ind i pons

5. Descenderer til den spinale trigeminus kerne - SYNAPSE

6. Herfra bilateralt til motoriske fascialis kerner (På overgangen mellem pons og medulla oblongata)

7. Efferente motoriske facialis fibre til m. orbicularis oculi.

Front 69

Definér øjet nærpunkt

Back 69

Den tætteste afstand hvor en genstand kan ses skarpt med maksimal akkomodation

Front 70

Redegør kort for hvorfor akkomodationsevnen aftager med alderen under udvikling af presbyopi.

Back 70

Akkomodation = krumning af linsen

Med alderen bliver linsen mindre krumbar og akkomodationsbredden falder fra 10 til ca 2-3 ved 60 års alderen.

Front 71

Hvordan behandles presbyopi?

Langsynethed fremkaldt af alderen

Back 71

Med læsebriller. En samlelinse med styrke svarende til den tabte akkomodationsevne

Front 72

Benævn de to viste refraktionsanomalier og angiv deres korrektion

Back 72

A. Langsynethed. Forkortet bulbus oculi. Samlelinse

B. Nærsynethed. Forlænget bulbus oculi.

Spredelinse

Front 73

Definer en dioptri

Back 73

Den reciprokke værdi af brændværdien

Front 74

Angiv hvor den største brydning i et normalt IKKE akkomoderet øje finder sted

Back 74

Overgangen mellem luft og cornea bidrager med 43 D

Linsen bidrager med 16 D

Front 75

Angiv hvor den største brydning af lyset finder sted, hvis en person bruger kontaktlinser.

Back 75

i interfasen mellem luft og kontaktlinsen.

Front 76

Angiv hvilken hjernenerve der er lammet

Back 76

Pt kan ikke abducere venstre øje.

M. rectus lateralis er lam

Innerveret af N. abducens

Front 77

Angiv hvad en forsnævret, ”spids”, irisvinkel (irido-corneale vinkel) i øjet kan føre til.

Back 77

Kammervandet forlader forreste øjenkammer via irisvinklen, og ned i Schlemms kanal.

Hvis irisvinklen blokeres, kommer der for meget kammervæske og trykket i øjet stiger = Grøn stær.

Der kan opstå blindhed fordi der sker trykskade på N. opticus pga forhøjet tryk.

Hvis man har en spidst irisvinkel, vil symptomerne forværre tilstanden yderligere, da det høje tryk får iris til at bule frem og afklemme endnu mere for afløb.

Front 78

Angiv hvordan man kan gøre irisvinklen større og forbedre tilstanden.

Back 78

Drypning med pilocarpin og glycerol.

Pilocarpin forsnævrer pupillen og glycerol afvander glaslegemet. Linsen falder på plads, irisvinklen åbnes, idet iris trækkes væk fra vinklen.