Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
65 Cards in this Set
- Front
- Back
Benævn de markerede strukturer |
A: caput longum m. bicipitis brachii B:lig. coracoacromiale C:lig. coracoclaviculare |
|
Benævn de markerede strukturer |
A:lig. Coracohumerale B: kapslen, capsula articularis set bagfra. |
|
Benævn de markerede strukturer |
A:processus coracoideus B:lig. coracoacromiale C: acromion Det markerede strukturer danner et osteofibrøst halvtag, benævnt den ydre ledskål.
|
|
Benævn de markerede strukturer |
A: processus coracoideus B: cavitas glenoidalis |
|
Angiv scapula’s bevægelser markeret med pilene (A, B, C, D). Scapula’s rotation er markeret med de buede pile (E og F).
Benævn scapula’s rotationsmuligheder E og F og angiv placeringen af rotationsaksen. |
A: elevation - løft B: depression - sænkning C: adduktion - retraktion D: abduktion - protraktion E: udadrotation - det nedre hjørne svinger udadeller cavitas glenoidalis drejes opad F: indadrotation - det nedre hjørne svinger indadeller cavitas glenoidalis drejes nedad
Rotationsaksenstår vinkelret på fossa infraspinata.
|
|
Karakterisér articulatio sternoclavicularis (indre nøglebensled) |
- Ægte led - Delt led (discus deler ledhulen i to) - Mekanisk type: glideled, funktionelt kugleled |
|
Benævn de strukturer der især sikrer stabiliteten i articulatio sternoclavicularis |
- Discus (fibrøs brusk) - Lig. sternoclaviculare anterius og posterius - Lig. interclaviculare - Lig. costoclaviculare - M. subclavius (dynamisk ligament) |
|
Karakterisér articulatio acromioclavicularis (ydre nøglebensled) |
- Ægte led - Delvist delt led med tynd discus - Mekanisk type: glideled |
|
Benævn de ligamenter som stabiliserer articulatio acromioclavicularis |
- Lig. acromioclaviculare - Lig. coracoclaviculare |
|
Karakterisér articulatio humeri (skulderleddet) |
Ægte led, enkelt led Mekanisk ledtype: kugleled - 3 bevægeakser: kan lave flexion/extension, abduktion/adduktion og indad/udadrotation - Ledlæbe (labrum glenoidale), af fibrøs brusk pga. inkongruens mellem hoved og skål - Det lange bicepshoveds udspringssene udgår fra labrum glenoidale |
|
Beskriv kort skulderleddets ledhoved og ledskål |
Ledhoved: caput humeri Udgør halvdelen af en kugleflade. Den hyalinbruskbeklædte ledflade afgrænses til den periostbeklædte knogleflade ved collum anatomicum Ledskål: cavitas glenoidalis Pæreformet, nærmest flad, lille ift. ledhoved Beklædt med hyalinbrusk og tilhæftet en ledlæbe, labrum glenoidale Kongruensen mellem hovedet og skålen er dårlig, udjævnes til dels af ledlæben |
|
Beskriv kort skulderleddets fibrøse kapsel |
- Tynd og slap kapsel - Proximalt tilhæftet scapula uden for labrum glenoidale - Hæfter opadtil på humerus ved collum anatomicum uden omslagsfold - Hæfter nedadtil på humerus ved collum chirurgicum med stor omslagsfold |
|
Benævn de stabiliserende ligamenter i articulatio humeri og angiv i hvilke stillinger af leddet de spændes |
Lig. coracoacromiale: holder caput humeri oppe i ledskålen, og hindrer nedadgliden af humerus. Spændes ved udadrotation. Lig. glenohumerale: forstærker ledkapslens forside. Spændes ved udadrotation, extension og abduktion. |
|
Beskriv kort forløbet for udspringssenen for caput longum m. bicipitis brachii fra udspring til kødet bug |
- Løber fra sit udspring på tuberculum supraglenoidale og labrum glenoidale intraartikulært beklædt med synovialmembran - Forlader ledhuen gennem sulcus intertubercularis - Her holdes den på plads af fibrøse strøg fra lig. transversum humeri |
|
Benævn de fire muskler der indgår i rotatormanchetten samt dens samlede virkning på skulderleddet |
- M. teres minor - M. supraspinatus - M. infraspinatus - M. subscapularis Samlet virkning: aktiv ved alle bevægelser, musklerne fikserer ledhovedet i ledskålen uden at påvirke skulderbevægelserne |
|
Beskriv kort hvorledes skulderleddets stabilitet sikres |
- Sikres især ved rotatormanchetten, hvis muskeltonus holder ledhovedet på plads i ledskålen - Ydre ledskål dannet af acromion, proc. coracoideus og lig. coracoacromiale - Lig. coracohumerale og lig. glenohumerale |
|
Definér skulderleddets ydre ledskål |
Dannes af acromion, processus coracoideus og lig. coracoacromiale |
|
Benævn de to store bursae med relation til den ydre ledskål samt den tredje bursa der har relation til skulderleddet. Angiv deres beliggenhed |
Bursa subacromialis: mellem acromion og supraspinatus-senen Bursa subdeltoidea: mellem m. deltoideus og tuberculum majus Bursa subtendinea m. subscapularis: mellem subscapularis-senen og den fibrøse kapsel fortil med lig. glenohumerale indvævet |
|
Angiv om det er muligt at løfte armen over hovedet hvis scapula fikseres, og begrund svaret |
NEJ. For at kunne løfte armen op til 180° skal scapula udadrotere 60°. Vigtige udadrotatorer er m. trapezius og m. serratus anterior. |
|
Beskriv den scapulohumerale rytme |
Forhold der gør at scapula udadroterer samtidig med en flexion og abduktion(elevation) i skulderleddet |
|
Angiv de bundne rotationer ved 180 ° flexion i et sagittalplan og 180° abduktion i et frontalplan i articulatio humeri |
Flexion i sagittalplan: tvungen indadrotation af humerus. Abduktion i frontalplan: tvungen udadrotation af humerus Udføres for at skabe plads til tuberculum majus under ydre ledskål |
|
Beskriv den rolle som skulderbladets udadrotation spiller i forbindelse med en armelevation til 180° |
- Ved en armelevation til 180° skyldes de 60° en udadrotation af scapula - Ved udadrotation bringes cavitas glenoidalis ind under caput humeri, hvorved musklernes angrebspunkt og belastning kommer til at ligge under bevægelserne --> ledskålen kan støtte og bære humerus |
|
Beskriv hvad der forstås ved en abduktion, en indadrotation og en udadrotation af scapula |
Abduktion: scapula føres lateralt og fremad Udadrotation: scapula drejes omkring en akse som står vinkelret på fossa infraspinata. Scapulas nedre højre hjørne svinger lateralt og ledskålen vender mere opad Indadrotation: nedre højre hjørne svinger indad medialt og ledskålen drejes nedad |
|
Benævn scapulas vigtigste udadrotatorer og angiv deres innervation |
M. trapezius, pars ascendens og pars descendens - n. accessorius (C1-5) M. serratus anterior - n. thoracicus longus (C5-7) |
|
Angiv hvad man forstår ved skulderbladets rotation |
Rotation af scapula omkring en akse som står vinkelret på fossa infraspinata. Foregår i et skråt plan, da scapula er drejet ca. 40° ift. frontalplanet. Ved udadrotation svinger nedre højre hjørne lateralt, ved indadrotation svinger det medialt. |
|
Benævn de muskler/muskeldele som roterer skulderbladet og benævn den enkelte muskels innervation |
M. trapezius, pars ascendens et descendens: udadrotation - n. accessorius M. serratus anterior: udadrotation - n. thoracicus longus M. rhomboideus: indadrotation - n. dorsalis scapulae M. latissimus dorsi: indadrotation - n. thoracodorsalis |
|
Benævn de markerede strukturer |
A:lig. collaterale ulnare(mediale) B:lig. anulare radii |
|
Benævn de markerede strukturer |
A: olecranon B: tuberositas radii |
|
Benævn de markerede strukturer |
A: tuberositas radii B: olecranon |
|
Benævn det markerede knoglestykke (A) mellem de to vækstzoner. Benævn det markerede knoglestykke (B) distalt for vækstzonen. Angiv hvad der forstås ved metafyse. |
A) diafyse B) epifyse Metafysen er det område hvor diafysen går over i epifysen. Histologisk svarer metafysen til den zone hvor der erbruskfjernelse og knogledeponering. Kommentar:Dvs. den prolifererende bruskzone i epifyseskiven er ikke med. Hvis man betragter metafysen som vækstzonen mellem diafyse og epifyse vil det være ok. |
|
Karakterisér articulatio cubiti (albueleddet!) |
- Ægte led - Sammensat led (>2 knogler) - Hængselled med indbygget drejeled Bevægelser: extension/flexion og rotation (supination/pronation) |
|
Benævn og beskriv kort de artikulerende ledflader der indgår i albueleddets 3 dele og angiv på baggrund heraf hvilke mekaniske ledtyper der er inkorporeret (samlet) i albueleddet |
Den humeroradiale del: ledhovedet er capitulum humeri(del af kugleflade), ledskålen er caput radii (fovea, del af kugleformet ledskål) Mekanisk ledtype: kugleled Den humeroulnare del: ledhovedet er trochlea humeri, ledskålen er incisura trochlearis Mekanisk ledtype: hængselled med føringsfure og kam Den radioulnare del(proximalt): ledhoved er den cylinderformede flade på caput radii, ledskål er incisura radialis ulnae Mekanisk ledtype: drejeled |
|
To af de muskler der passerer tæt forbi albueleddet anteriort og posteriort fungerer som kapselstrammere. Benævn de to muskler |
Anteriort: m. brachialis Posteriort: caput mediale m. tricipitis brachii Den synoviale omslagsfold anteriort og posteriort skal strammes under hhv. flexion og extension |
|
Beskriv tilhæftningen af albueleddets fibrøse kapsel |
Slap anteriort og posteriort - Hæfter proximalt et stykke fra bruskranden - Dækker fortil fossa radii og fossa coronoideae - Dækker bagtil halvdelen af fossa olecrani - Hæfter distalt tættere på bruskranden - Hæfter på radialsiden især til lig. anulare radii |
|
Angiv hvor i leddet der forekommer synoviale omslagsfolder |
Anteriort og posteriort (typisk for hængselled) Derudover synovial omslagsfold, recessus sacciformis, nedenfor lig. anulare radii |
|
Angiv proximale og distale tilhæftning for lig. collaterale ulnare og lig. collaterale radiale i albueleddet |
Lig collaterale ulnare: kommer fra epicondylus medialis på humerus og spreder sig vifteformet ud og hæfter på ulna langs incisura trochlearis Lig collaterale radiale: kommer fra epicondylus lateralis på humerus og splittes distalt i to snipper som hæfter hhv. fortil og bagtil i lig. anulare radii Lig anulare radii er konisk og sikrer det proximale radioulnarled. Tilhæftningen af lig. collaterale radii i lig. anulare radii tillader at radius frit kan dreje i radioulnarleddet |
|
Angiv navn på de ledbånd der stabiliserer articulatio cubiti og angiv ligamenternes ossøse tilhæftning |
Lig collaterale ulnare: kommer fra epicondylus medialis på humerus og spreder sig vifteformet ud og hæfter på ulna langs incisura trochlearis Lig collaterale radiale: kommer fra epicondylus lateralis på humerus og splittes distalt i to snipper som hæfter hhv. fortil og bagtil i lig. anulare radii Lig. anulare radii: hæfter anteriort og posteriort til incisura radialis ulnae |
|
Angiv hvordan man ved en inspektion kan skelne mellem en suprakondylær humerusfraktur og en luksation af ulna i albueleddet uden brug af røntgen |
Ved en suprakondylær fraktur vil epicondylus medialis, olecranon og epicondylus lateralis ligge på en lige linje såfremt albuen strækkes, hvorimod der ved en luksation af ulna vil ses en forskydning af olecranon. |
|
Definér kubitalvinklen og angiv vinklens gennemsnitlige størrelse |
Den laterale åbne vinkel ved strakt albue dannet mellem længdeakserne gennem overarm og underarm. Vinkel er ca. 170°. |
|
Angiv den betegnelse man anvender for en påfaldende lille vinkel |
Cubitus valgus (Lille Lateral Vinkel) |
|
Benævn det ligament der udsættes for stress-påvirkninger ved et valgus-traume |
Et valgustraume skyldes en belastning lateralt på albuen, derfor vil lig. collaterale ulnare (mediale) belastes. |
|
Benævn og karakterisér ledforbindelsen mellem underarmens knogler |
Articulatio radioulnaris proximalis et distalis - Ægte led - Kombinerede led (>1 ledhule) - Funktionelle drejeled - Membrana interossea antebrachii er en syndesmose |
|
Angiv hvilke bevægelser der kan foretages mellem underarmens knogler, herunder placering af bevægeaksen |
Supination: underarmen drejes så håndfladen vender opad Pronation: underarmen drejes så håndryggen vender opad Aksen for bevægelsen går gennem det proximale og det distale radioulnarled |
|
Angiv de vigtigste stabiliserende faktorer for ledforbindelsen mellem underarmens knogler |
For det proximale radioulnarled er det lig. anulare radii og for det distale radioulnarled er det discus articularis(triangularis). |
|
Benævn |
A: osmetacarpale I, 1. Mellemhåndsknogle, oftebruger man betegnelsen rodstykke B: sesamlnogle C:grundstykke (phalanx proximalis) D:mellemstykke (phalanx media) E:yderstykke (phalanx distalis) |
|
Benævn |
A: osscaphoideum B: hamulus ossishamati er markeret, men os hamatum vil også være korrekt. |
|
Benævn |
A:distale radiusepifyse B:distale epifyseskive på ulna Kommentar: Bemærk athåndrodsknoglerne er forbenet, også os pisiforme. Alderen er derfor over 12 år. Korte knogler forbener efter fødslen. |
|
Benævn |
A: osscaphoideum B: ostriquetrum C: oscapitatum D: discus articularis |
|
Benævn radialt fra de håndrodsknogler der danner hhv. den proximale og den distale række i ossa carpi. |
Proximalt: - os scaphoideum - os lunatum - os triquetrum - os pisiforme Distalt: - os trapezium - os trapezoideum - os capitatum - os hamatum |
|
Karakterisér articulatio radiocarpalis |
- Ægte led - Sammensat led - Mekanisk ledtype: ellipsoidled Bevægeser: to akser, flexion/extension og abduktion/adduktion |
|
Beskriv kort ledhoved og ledskål for articulatio radiocarpalis |
Ledhoved: os scaphoideum, os lunatum og os triquetrum samt deres ligamenter Ledskål: den distale ende af radius og discus articularis, som spænder sig mellem radius og processus styloideus ulnae |
|
Angiv hvilke ligamenter der forstærker radiocarpalleddet |
Lig radiocarpale palmare og lig. radiocarpale dorsale. Ligamenterne stråler vifteformet ud fra processus styloideus radii (ulnart og distalt) og hæfter på håndrodsknoglerne. |
|
Angiv det anatomiske grundlag for den hyppige forekomst af brud i distale ende af radius hos ældre ved fald (hvor man tager fra med hånden) |
Ligamenterne er stærkere end knoglerne, så mens lig. radiocarpale palmare godt kan holde til belastningen, vil radius vil brække proximalt for ligamentets tilhæftning |
|
Angiv bevægelserne i articulatio radiocarpalis |
- Palmar/dorsalflexion - Radialflexion/ulnarflexion (abduktion/adduktion) |
|
Karakterisér articulationes intercarpales |
- Ægte led - Glideled (afbilledet articulationes intercarpales proximales) Leddet mellem den proximale og distale række af håndrodsknogler benævnes midtcarpalleddet og er mekanisk et hængselled |
|
Karakterisér de fire ulnare articulationes carpometacarpales (?) |
- Ægte led - Glideled - Ulnardelen er mest fleksibel |
|
Angiv intercarpal - og carpometacarpalleddenes betydning for håndleddets bevægelser |
Giver håndleddet øges fleksibilitet, da knoglerne kan forskydes ift. hinanden. Den ulnare del af hånden er mest bevægelig. |
|
Afgræns canalis carpi(carpaltunnelen) |
Loft: retinaculum flexorum Lateralt: eminentia carpi radialis (os scaphoideum+ os trapezium) Medialt: eminentia carpi ulnaris (os pisiforme + hamalus ossis hamati) Gulv: håndrodsknoglerne og deres ligamenter |
|
Benævn tommelfingerens tre led og angiv for hvert led mekanisk ledtype samt de bevægelser der kan udføres i leddet |
A) Rodleddet - art. carpometacarpala pollicis - Ægte led, enkelt led - Mekanisk type: sadelled Bevægelser: flexion/extension, abduktion/adduktion og opposition B) Grundleddet - art. metacarpophalangealis pollicis - Ægte led, enkelt led - Mekanisk type: indskrænket kugleled med koll. ligamenter, funktionelt et hængselled Bevægelser: flexion/extension C) Yderleddet - art. interphalangealis pollicis - Ægte led, enkelt led - Mekanisk type: hængselled Bevægelser: flexion/extension |
|
Beskriv kort tommelfingerens oppositionsbevægelse |
Sammensat bevægelse - en kombination af flexion og abduktion af tommelfingeren, især i rodleddet. Der sker en rotation i yderleddet fremtvunget af lig. intermetacarpale. Det tillades, fordi kapslen og ligamenterne er meget slappe. |
|
Benævn de øvrige fingres tre led og angiv for hvert led mekanisk ledtype samt de bevægelser der kan udføres i leddet |
1 - Articulatio metacarpophalangealis: - Ægte led, mekanisk et indskrænket kugleled Bevægelser: flexion/extension og abduktion/adduktion 2 - Articulatio intercarpophalangealis proximalis: - Ægte led, mekanisk et hængselled med kollaterale ligamenter. Føringskam + fure Bevægelser: flexion/extension 3 - Articulatio intercarpophalangealis distalis: - Ægte led, mekanisk et hængselled med kollaterale ligamenter. Føringskam + fure Bevægelser: flexion/extension |
|
En ung atlet bringes til skadestuen efter en dårlig landing ved stangspring Røntgenundersøgelsen viser fraktur i håndrodsknoglen beliggende i bunden af tabatiéren. Benævn den knogle som sandsynligvis har et brud: A) Os triquetrum B) Os scaphoideum C) Os capitatum D) Os hamatum E) Os trapezium |
SVAR: B, os scaphoideum |
|
En 50-årig kvindelig løber henvises til skadestuen med smerter i hendes højre håndled efter fald på strakt arm. Røntgen viser en anterior dislokation af en håndrodsknogle. Angiv den af de nævnte knogler som hyppigst dislocerer A) Os capitatum B) Os lunatum C) Os scaphoideum D) Os trapezoideum E) Os triquetrum |
SVAR: B, os lunatum |
|
En 50-årig professionel tennisspiller får ved en skulderundersøgelse at vide at hun har en rotatormanchetskade (impingementsyndrom) som vil kræve en operation. Hendes læge forklarer at et ligament under mange års tennisspil har forårsaget skade på den underliggende muskel. Angiv hvilket ligament: A) Lig. acromioclaviculare B) Lig. coracohumerale C) Lig. transversum scapulae D) Lig. glenohumerale E) Lig. coracoacromiale |
SVAR: E, lig. coracoacromiale |
|
En mor fjerner sit barn (3 år) fra kørebanen ved et stærkt træk i underarmen. Barnet skriger af smerte og kan ikke bevæge albuen. På skadestuen viser røntgenundersøgelse subluxatio radii. Benævn det af de fibrøse strukturer der er direkte associeret med barnets skade: A) Lig. anulare radii B) Capsula articularis C) Membrana interossea antebrachii D) Lig. collaterale radiale E) Lig. collaterale ulnare |
SVAR: A, lig. anulare radii |