Sss 4-6

Front 1

Hvad bygger anvendelsen af sporfolier på?

Back 1

at når fx alfapartikler rammer et følsomt folie, afsætte de spor, som bagefter kan gøres synslige og iagttages i et mikroskop.

Front 2

Hvad bygger fotodosimetri eller filmdosimetri på?

Back 2

at sværtningen af en fotografisk film er et udtryk for den bestråling, den har modtaget.

Det er den mest benyttede metode til kontrol af personale, der udsættes for bestråling.

Front 3

Hvor lang tid er eksponeringstiden for OP?

Back 3

15-18 sek

Front 4

1) Hvad er en tomografi?

2) Hvad er konventionel tværsnitstomografi?

3) Hvornår anvendes tværsnitstomografi?

Back 4

1) Tomografi er en ekstraoral røntgenoptagelse, hvor røntgenrør og film udfører en synkroniseret bevægelse omkring et udvalgt omdrejningspunkt i objektet. Herved opnås en slørings i aftegningen af de dele af objektet, som ligger uden for omdrejningspunktets plan, og samtidig opnås et "snitbilled" af det valgte plan, som vil fremtræde skarpest.

2) er en ekstraoral optagelse, hvor der kan udføres snitbilleder i to planer, lateralt og frontalt.

3) Anvendes fx i forbindelse med undersøgelse af kæbernes facio-orale bredde før implantatindsættelse og til undersøgelse af kæbeleddenes morfologi.

Front 5

1) Hvad er CBCT?

2) Hvad er den typiske effektive dosis, hvis hele hoved scannes?

Back 5

1) CBTCT er en avanceret ekstraoral, digital røntgenundersøgelse. En vifteformet røntgenstråle foretager en cirkelbevægelse omkring patienten, og billedinformationen opfanges af multiple receptorer.

2) 2,4 mSv.

Front 6

Hvad er grundprincipperne for brug af CBCT-scanning?

Back 6

se tabel 4.11, s. 76 og 77

Front 7

Ifølge den internationale anbefalinger.. hvilke to generelle hovedmål er opstillet for strålebeskyttelse?

Back 7

1) At hindre deterministiske skader (benævnes vævsreaktioner)

2) At begrænse hyppigheden af stokastiske skader til et acceptabelt niveau.

Front 8

Hvorfor og hvordan kan de deterministiske skader og stokastiske hindres? s. 85

Back 8

fordi de har kendte tærskeldoser, og dermed udelukkes skader, hvis tærskeldoserne ikke overskrides.

Dvs. max 20 mSv pr. år for helkropsdosis, og de deterministiske skader hindres.

En livslang akkumulerede dosis til erhvervsmæssigt stråleudsatte bør ikke overskride 1 Sv, hvis risikoen for stråleskader skal betegnes som acceptabel.

Front 9

Hvad er dosisgrænsen for hud, hænder og fødder samt øjets linse?

Back 9

Hud, hænder og fødder: 0,5 Sv pr gang

Øjets linje: 0,15 Sv pr. gang

Front 10

Hvad er formålet ved anvendelse af høj spænding?

Back 10

der opnås:

1) dels en højere gennemsnitlig fotonenergi

2) dels en højere maksimal fotonenergi

3) lavere dosisafsættelse

4) Energitab mindskes

5) Reduktion af spredt stråling, men den spredte stråling der opstår øges til resten af kroppen, hvilket skyldes, at spredt stråling bliver mere penetrerende ved høj spændning. Altså vil dosis i det direkte bestrålede områder reduceres, men den spredte stråling til fx gonaderne øges.

6) Jo højere spænding, jo lavere kontrast i billederne (s.116).

Front 11

Hvad er hensigten med aluminiumfiltret?

s. 116

Back 11

Jo tykkere Al-filter desto højere bliver den gennemsnitlige fotonenergi, og desto mindre bliver patientdosis.

Jo tykkere filter, desto mere nedsættes kontrasten.

Det er at få frafiltreret de "bløde" (langbølgede) stråler i røntgenstrålespektret, idet de absorberes i filtret. Dermed skånes pt. for den dosisbidrag, som hidrører den mest energifattige del af strålingen og alligevel ikke nå filmen og have betydning for billeddannelsen.

Front 12

Hvad kræver bekendtgørelsen mht. projektionsafstanden (fokus-film-afstand)?

Back 12

1) Hovedregel: Der skal tilstræves en lang fokus-film-afstand > patient dosis reduceres.

2) Ved ekstraorale optagelser er fokus-film-afstand op mod 100 cm, da huddosis bliver lavere.

3) Ved intraorale optagelser udføres det med kort afstand og dermed reduktion effektiv dosis og reduktion i huddosis.

Front 13

Hvad er kendetegnet ved fosforplader

Back 13

at de har en bred dynamik, dvs. at der dannes et acceptabelt billede både ved relativt lave og høje røntgendoser. Derfor kan muligheden for at opnå en strålereduktion negligeres af tandlægen.

Front 14

Hvad sker der, når CCD-sensorer ikke tolerer så store udvisning i stråledosis?

Back 14

hvis overeksponering forekommer ses en blooming-effekt i billedet (de overeksponerede elementer vil fremstå som hel sorte), hvilket er tegn på, der er anvendt for høj dosis. Derfor skal der sikres, at der anvendes den lavest mulig dosis.

Front 15

Hvad er formålene med blyfolie 0,05 mm?

Back 15

1) at operatøren kan identificere optagelsesfejl i form af, at filmpakningen har været vendt med bagsiden udad under eksponeringen.

2) en strålebeskyttende betydning og dermed kan det reducere dosis til vævsområder, som ligger bag filmen.

Front 16

Hvordan opnås et optimalt resultat ved manuel fremkaldning af film?

Hvordan foregåre fremkaldningen med CCD-sensorer og fosforplader?

Back 16

- Det er nødvendigt, at den der fremkalder måler temp. på fremkaldervæsken samt benytter stopur til kontrol af fremkaldetiden. Væskens effektivitet kontrolleres ved fremkaldning af testfilm med passende intervaller, og der skal skiftes væsker, så snart der konstateres fald i sværtningen.

- CCD kræver ingen fremkaldning.

- Fosforpladernes fremkaldning sker i en scanner.

Front 17

Hvad sker der, hvis den ufremkaldte film udsættes for lys og hvordan tjekkes dette i klinikken?

s. 122

Back 17

Der fårs en utilsigtet sværtning, der kan forringe eller helt ødelægge billedkvaliteten.

Den kosmiske stråling,der når fosforpladen lan afsætte "støj" i billedet, og dette ses som sorte pletter efter fremkaldningen.

Effektiviteten af mørkelægningen og mørkekammerbelysningen skal jævnligt afprøves ved "møntprøven".

Front 18

Hvorfor kan der ikke opnås en dosisreduktion ved ekstraorale optagelser med fosforplader ift. film? s. 69

Back 18

Fosforpladen er mere følsom for røntgenstråling end film, men får ikke nogen forstærkning ved brug af forstærkningsfolie, betyder det at samme dosis skal anvendes ved optagelser på fosforplade og film.

Hvis dosis reduceres med 50% til fosforplader, har det en betydelig negativ effekt på billedkvaliteten. Derfor kan man ikke mindske dosis ved brug af fosforplader end film ekstraoralt.

Front 19

Personale, der udfører røntgenundersøgelser op tandklinikker, kan udsættes for lækstråling fra røntgenapparatet og spredt stråling fra patienten. Hvordan er reglerne, hvis personale ikke skal risikere dette?

Back 19

Hvis operatøren står bag en beskyttende væg eller skærm under eksponeringen, er bestrålingen praktisk talt lig nul, uanset antallet af eksponeringer.

Hvis forskrifterne for personalets strålebeskyttelse overholdes (mindst 2 meters afstand fra dentalapparatet), er strålingsbidraget fra lækstrålingen helt ubetydelig.

Front 20

Hvilke sensorer er generelt mest strålefølsomme?

Back 20

CCD, som er digitale sensorer. S. 63

Front 21

Hvilke væv/organer (vævsvægtnikgsfaktor > 0,01) rammes eller kan rammes af direkte stråling ved intraorale optagelser?

Back 21

1) knoglevæv

2) gl. Thyroidea

3) hud

4) knogleflader

5) spytkirtler

6) hjernen

Front 22

Hvad er forskifterne for, hvordan personalet overholder strålebeskyttelse?

Back 22

Personalet skal være mindst 2 meter væk fra dentalapparatet, så er strålingsbidraget fra lækstrålingen helt uberydelig.

S. 81

Front 23

Hvor ofte skal der laves en kvalitetsstyring, og hvad er hensigten?

s. 98-99

Back 23

Der skal udarbejdes en skriftlig instruktion ("protokol") for de typer røntgenundersøgelser, der udføres med et røntgenapp. Der er kun tale om et eksempel.

Hvis en klinik udfører særlige former for røntgenundersøgelser (fx i forbindelse med implantat- eller ortodontiskbeh.), må der udarbejdes en instruktion mhp. netop disse procedure.

Hensigten med instruktionen er, at der skal være klarhed over formålene med de enkelte røntgenundersøgelser, så overflødelige og uberettigede undersøgelser undgås.

Front 24

1) Hvornår udføres en modtagerkontrol?

2) Hvornår udføres en konstanskontrol?

Back 24

1) Når nyt udstyr tages i brug, skal der udføres en "Modtagerkontrol", som imidlertid, hvad angår det tekniske, kan overlades til firmaet, som opstiller udstyret.

2) Konstanskontrol udføres til sikring af, at apparaturet til stadighed giver en diagnostisk tilfredstillende billedkvalitet med den lavest mulige dosis. (s. 99) Altså kontrolleres den optiske densitet samt strålekvaliteten. Kontrol af digitale røntgensystemer kontrol er for at sikre fremstilling af diagnostisk optimale billeder, og inkluderer kontrol af optisk densitet. Foretages 1 gang om UGEN af den ansvarlige leder.

Bruges ikke digitale røntgen systemer udføres Konstanskontrol hver måned. (s. 102)

Der skal foretages kontrol af: s. 99

1) Filmsværtning (løbende)

2) Fremkaldning (mindst 1 gang ugentligt)

3) Mørkekammer/dagslysboksen (hver 3. mdr)

4) Filmældningen (hver 3. mdr)

Hvis der arbejdes med digitale røntgensystemer, gælder bekendtgørelsen stadig, men kontrol af mørkekammer, film og fremkaldning bortfalder.

Omfanget af disse kontroller er beskrevet i bekendtgørelsens bilag nr. 1 og 2

Front 25

1) Kontrol af fosforplader

2) Hvad må strålefeltet max være i diameter?

Back 25

1) Fosforplader skal kontrolleres hver 3. måned for ridser eller andre artefakter, der kan påvirke den diagnostiske værdi.

2) 60 mm i diameter ved brug af de cirkulære.

40x50 mm ved brug af rektangulær.

Front 26

Krav til afskærmning af lokaler

Back 26

Afhænger af antallet. Færre eller flere end 25 optagelser pr dag

< 25 optagelser pr dag:

- tilladt for personalet at opholde sig i lokalet, hvor eksponeringen sker.

> optagelse pr dag:

- skal røntgenapp. anbringes i et særskilt rum, og eksponeringsuret skal være anbragt uden for rummet.

- Alle vægge og døre mv. i hele rummets periferi skal være afskærmet.

Front 27

1) Krav til lokaler mhp. forbigående osv.

2) Hvilke bygningsmateriale yder en naturlig beskyttelse mod stråling, der svarer til 1 mm bly?

Back 27

1) De skal afskærmes, så personer, der opholder sig uden for lokalet ikke kan modtager doser, der overskrider 0,3 mSv pr. år fra røntgenapp. i lokalet.

Mere specifikt er det angivet, at i tilfælde, hvor der kan opholde sig personer inden for en afstand af 20 meter fra røntgenrørets fokus, skal områder af vægge, lofter og gulve, der kan rammes af den direkte stråling fra røntgenapp., ækvivalere med mindst 1 mm bly.

2) Naturlig beskyttelse mod stråling til og med spænding på 70 kV, dvs. ikke ekstraorale optagelser:

1) 70 mm beton

2) 100 mm mursten

3) 140 mm koksplade

4) 300 mm letbeton

Front 28

Hvordan kan mængden af dosis mindskes? s. 62

Back 28

Ved brug af:

1) høj kV

2) åben tubus

3) lang projektionsafstand

4) rektangulært strålefelt. (mindsker det med 80%)

Front 29

1) Dosisgrænserne under graviditet?

2) Dosisgrænser for lærlinge og studerende?

3) Dosisgrænse for enkeltpersoner i befolkningen?

s. 89

Back 29

1) den ækvivalente dosis må ikke overstige 1 mSv

2) Unge lærlinge (16-18 år) reducere grænseværdierne til ca. 1/3 af værdierne gældende for voksne arbejdstagere. Må ikke overskride 6 mSv.

3) max 1 mSv pr år.

Front 30

1) krav til den ansvarlige leder

2) krav til personalet

3) Krav til røntgenfirmaer

s. 95-96

Back 30

1) radiologisk uddannelse, dansk tand- lægeeksamen eller tandplejereksamen. Skal sørge for pt. får mindst mulig dosis. Skal sørge for, at pt. efter ønske bliver informeret om risikoen ved røntgenundersøgelse.

2) At arbejdet er strålemæssigt forsvarligt. Skal underrette lederen om forhold, som kan medføre unødig stråling. Skal lade tubus pege ned i gulvet eller ind i væggen, så pt. eller andre ikke får unødvendig stråling.

3) De må ikke bruge personer til prøveoptagelser.

Front 31

Hvad skal der anvendes, hvis der tages ekstraorale optagelser med dentalrøntgenapp og hvad er formålet med det anvendte ?

Back 31

Forstærkningsskærme.

Forstærker effekt af stråling ved brug af film. Dette kan ikke bruges ved fosfor plader, da strålerne bliver svækket

Front 32

Krav til strålebeskyttelse af personalet

s. 97

Back 32

For hjælpepersonale (klinikassistenter) er det forbudt at holde røntgenreceptoren for pt., mens der eksponeres.

Tandlægen må undtagelsesvis holde filmen, hvis det er på holderen.

På klinikker, hvor der udføres færre end 25 optagelser gnm. om dagen, kan den person, som eksponerer, stå "ubeskyttet", hvis vedkommende er i en afstand af mindst 2 meter fra den direkte stråling. Øvrigt personale behøver ikke at fjerne sig fra lokalet, men skal være i mindst 4 meters afstand fra den direkte stråling. Hvis der findes afskærmingsbarrierer, bortfalder kravene til afstandene.

Front 33

Krav til afskærmning af rum

Back 33

Apparaterne skal opstilles i særskilte rum , der ikke er indrettet til uvedkommende aktiviteter eller lagerrum.

Fra s. 103:

Rummet skal være afskærmet således, at den direkte stråling ikke kan ramme personer, der kan opholde sig i en afstand op til 30 m fra røntgenapp's. fokus.For den spredte stråling er afstanden 5 meter.

Front 34

Krav til afskærmning af OP-rum mm.

s. 103

Back 34

Ved spænding over 70 kV:

Væggene skal endvidere afskærmes i hele udstrækningen mellem gulv og loft. Hvis dette besværliggøres af installationer mv. under loftet, skal vægafskærmningen føres op til 2,5 meters højde, og samtidigt skal afskærmningen i loftet føres uden for væggen i en bredde, der er mindst 5xafstanden fra overkanten af vægafskærmningen.

Front 35

Krav til dentale CT-scannere

Back 35

1) Den ansvarlige tandlæge skal have den fornødne uddannelse til at tolke de snitbilleder, der fremstilles i alle planer, og i forbindelse med henvisning skal undersøgelsesvaret til den henvisende tandlæge også indeholde en beskrivelse af hele det scannede vævsområde.

2) 3 dages kursus.

s. 105.

Front 36

Hvor længe skal hhv. journaler og røntgenbilleder opbevares?

s. 110

Back 36

Journaler mindst 10 år

Røntgen 5 år

Front 37

Hvilke indikationer skal der være for at tage et røntgenbillede? s. 113

Back 37

1) Der skal altid foreligge en klinisk motivering for en røntgenundersøgelse.

2) Den ansvarlige leder af et røntgenanlæg afgør om, en røntgenundersøgelse berettiget og skal udføres.

Front 38

Hvordan påvirker rørspændingen (kV) strålekvaliteten?

Back 38

Høj kV > højere fotonenergi > lavere dosisafsættelse.

For at opnå en tilstrækkelig sværtning af røntgenfilmen kræ

Front 39

Indikationsstilling for røntgenundersøgelse

Back 39

Den ansvarlige leder afgør om en røntgenundersøgelse er berettiget og skal udføres. Der skal fremgå en klinisk fremstilling fx mistanke om caries eller inden en større behandling, så sygdom ikke overses.

Det anses uberettiget at foretage systematiske røntgenundersøgelser.

Front 40

Hvad var E- og D-film kendt for udover deres hurtige hastighed?

s. 118

Back 40

En balance mellem filmhastighed og spatialopløsning (kornstørrelse/støj). Når kornstørrelsen øges, kan det gå udover detailskarpheden (opløsningen) i billedet.

Front 41

Hvorfor er det mest hensigtsmæssigt at anvende høj rørspænding, selvom den spredte stråling øges til fx gonaderne?

s. 115-116

Back 41

- Fordi bidraget fra den direkte stråling til den samlede effektive dosis er større end bidraget fra den spredte stråling.

- Det er et krav fra Sundhedsstyrelsen.

Front 42

Hvad er formålet med AC- og DC-apparater?

s. 116

Back 42

AC (alternativ current): består af et forhold, der medfører et polyenergetisk strålingsspektrum med et betydeligt element af lavenergetisk stråling.

DC (direct current): her nedsættes dosis med gnm. 20% til patienterne. DC er dyrere end AC. DC har også en mere pålidelig eksponeringstid og stabil billedkvalitet.

Front 43

Hvordan vurdere man om opløsningen i et røntgenbillede?

Back 43

Der anvendes oftest en "stregtest", som består i, at man røntgenfotograferer et prøvelegeme, der rummer 50 um tykke blylameller indlagt i plast med forskellig indbyrdes afstand.

Ved at vurdere, hvor mange tætstillede lameller der ned øjnene kan adskilles, får man et udtryk for opløsningen (linjepar pr mm), hvor et linjepar er en blylamel + luften mellem to lameller).

Front 44

Beskriv den intraoral røntgenteknik mhp. tubus, strålefelt, blænde og projektionsteknik?

s. 123-125.

Back 44

Tubus: Indikator for centralstrålens retning og samtidig fungerer den som afstandsmål, dvs at projektionsafstanden er den samme ved hver optagelse.

Strålefelt: Jo mindre strålefelt, jo mindre dosis til pt samt reduktion af spredt stråling. 60 mm i diameter ved brug af de cirkulære.40x50 mm ved brug af rektangulær.

Blænde: er enhver anordning, der definerer strålefeltets areal. Kan fx være en metalskive. En lille øgning af afstanden mellem film-holder og tubus kan medføre, at arealet overskrides.

Projektionsteknik: Parallelteknik er dosisbesparende til intraorale optagelser ift. vinkelhalveringsteknik, fordi strålegangen er mere horisontal.

Front 45

Beskriv den ekstraorale røntgenteknik mhp. indblænding, forstærkningsfolier og arkivering?

s. 125-126.

Back 45

Indblænding:

- De fleste OP-apparater har forskellige programmer, som tillader tilpasning af strålefeltets areal til den diagnostiske opgave.

- Forskellige CBCT-udstyr har forskellig mulighed for indblænding af strålefelt, field-of-view (FOV). Der vælges det mindst mulige field-of-view.

Forstærkningsfolier: Jo hurtigere folier der anvendes, desto lavere detailopløsning i billedet.

Arkivering: Ethvert røntgenvillede skal kunne identificeres, selv når det er løsrevet fra sin journalsammenhæng.

Front 46

Hvad er hovedkilden til bestråling af personale?

Back 46

Det er spredt stråling fra patienterne.

Front 47

Hvad er kravene til afstanden fra patienten?

- hvis personalet opholder sig i samme rum som patient (klinik, hvor der tages mindre end 25)

- hvor der ikke findes afskærmningsbarrierer

Back 47

1) I henhold til "afstandskvadratloven" falder strålingsintensiteten kraftigt, jo større afstand, der er mellem strålingskilden og det ramte objekt. Personalet bør altid fjerne sig længst muligt.

2) Minds bestråling, hvis operatøren stiller sig 45 grader skråt bag ved patienten (da udbredelsen af den spredte stråling overvejende er tilbagerettet i retning mod røntgenapp. samt at den transmitterede stråling er modsatrettet fra app.)

Front 48

Dosimeterkontrol

Back 48

Dosimeterkontrol udføres ikke systematisk, da der er erfaring for, at doserne generelt er langt under de tilladte grænser.

Front 49

Hvilke faktorer påvirker patientens dosisafsættelse?

Back 49

1) alder

2) køn

3) kropsopbygning

4) adipositas

Front 50

Hvorfor er dosis for kæbe langt højere end resten af hoved hals regionen

Back 50

Kæben modtager direkte stråling og dosis er derfor høj.

Resten af hoved hals regionen modtager overvejende spredt stråling og derfor lavere.

Front 51

Hvilke værdier skal man anvende, hvis man vil beregne den effektive dosis?

Back 51

1) den målte organdosis

2) vævsvægtningsfaktoren

3) den fraktion af det samlede væv, der rammes af strålingen.

Front 52

Hvilke forskelle ses mellem ICRP 1990 og 2007?

Back 52

De nye beregnede effektive doser i 2007 er højere end i 1990.

Herudover ses ændringer som:

1) stigning i mammae

2) fald i gonader (nu 0,8)

3) Hjernen og spytkirtler (0,1) er medinddraget i 2007.

Front 53

Hvilke har størst vævsvægtninsfaktorer?

Back 53

På 0,12:

1) Rød knoglemarv

2) Colon

3) Ventrikel

4) Mammae

Front 54

Hvordan har de nye værdier fra 2007 haft en indflydelse på den effektive dosis fra en OP?

Back 54

Værdierne og pga. ny værdi for spytkirtler, så er der sket mere end en tredobling af den effektive dosis.