Osce-Test

Front 1

Sociologi:

Nævn socialgrupperne (1-5)

Back 1

1 og 2 =de mennesker, der har den højeste status i samfundet. (større selvstændige oghøjere funktionærer).

3 = Mindreselvstændige og middelplacerede funktionærer.

4= Husmænd, underordnede funktionærer og faglærte arbejdere.

5 = Ufaglærte arbejdere

Front 2

Sociologi:

Nævn de 3 niveauer og beskriv disse

Back 2

Mikrosociologi/niveau: Den enkeltes livshistorie og hverdagsliv

Mesonniveau: Det hverdagsliv mennesker har sammen i et samfund

Makrosociologi: Overordnede samfundsmæssige institutioner, ex det økonomiske, politiske og juridiske system.

Front 3

Sundhedspæd:

Nævn WHO's beskrivelse af sundhed

Back 3

"Sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, mentalt og socialt velvære. Ikke blot fravær af sygdom og svaghed"

Front 4

Sundhedspæd:

Nævn de 5 kernebegreber

Back 4

1. Det positive og brede sundhedsbegreb

2. Handlekompetence

3. Handling

4. Deltagelse

5. Viden

Front 5

Foklar 'Det positive og brede sundhedsbegreb'

Back 5

Model over 4 forskellige sundhedsbegreber:

Negativt: Fravær afsygdom

Snævert/smal: Livsstil.

Positivt:Livskvalitet og fravær af sygdom.

Bredt: Livsstil oglevevilkår

Front 6

Forklar 'Handlekompetence'

(7 komponenter)

Back 6

Fem komponenter i begrebet:

1) Indsigt

en bred, positiv, handlingsrettet forståelse af sundhed, herunder indsigt i forandringsstrategier

2) Engagement

Lyst til at involvere sig i forandringsprocesser

3) Visioner

Evnen til at kunne 'gå bag om', tænke kreativt og visionært.

4) Handleerfaringer

konkrete erfaringer med at indgå i individuelt og kollektivt i demokratiske processer og overveje, hvorledes barrierer overvindes

5) Kritisk sans

Evnen til at forholde dig kritisk, drage egne konklusioner og tage beslutninger

6) intrasubjektiv viden

Manved hvordan man lærer fra og med andre, og hvordan man trækker påforskellige kulturelle artefakter

7)interrelationel

indsigti kendetegnene ved interaktioner og forhold til andre mennesker igruppestrukturer.

Front 7

Nævn de 2 krav om skal opfyldes for 'Handling'

Back 7

En aktivitet skal opfylde to krav for at have karakter af en handling:

1) Målgruppen er selv involveret i at beslutte at iværksætte den pågældende handling (Dette adskiller handling fra adfærd)

2) "Det" der sættes i gang, retter sig mod at skabe sundhedsmæssig forandring.

Front 8

Nævn begrundelserne for 'deltagelse'

(4 begrundelser)

Back 8

Begrundelse for deltagelse:

1) En effektivitetsmæssig begrundelse

2) En etisk begrundelse

3) En demokratiopdragende begrundelse

4) En WHO-relateret begrundelser

Front 9

Foklar 'viden'

(4 dimentioner)

Back 9

4 dimensioner af sundhedsviden:

1. Forekomst og udbredelse af vores sundhedsproblemer

2. Årsagerne til vores sundhedsproblemer

3. Selve forandringsaspektet.

4. Nødvendigheden af at udvikle egne visioner.

Front 10

Sociologi

Nævn de tre livsformer og forklar disse.

Back 10

Den selvstændige livsform

- Ingen skarp opdeling mellem arbejde og fritid

- Ingen adskillelse af mål og midler

- Hele familien kan være inddraget

- Man sælger sin vare,- ikke sin arbejdskraft

Lønarbejderlivsformen

- Arbejde og fritid er adskilt

- Arbejdsliv og familieliv er adskilt

- Arbejde er middel til at nå målet, som er fritidsliv

- Arbejderen sælger sin arbejdskraft, dvs. Det er tiden, der sælges, og lønnen fastlægges ofte af overenskomster

- To lønarbejderlivsformer

- Den klassiske byarbejder

- Lønarbejderen, der øger sin levestandard.

Den karrierebundne livsform

- En form for lønarbejder, men med bestemte kvalifikationer, der efterspørges og lønnes

- Arbejder med individuelle kontrakter

- Arbejdet er målet i sig selv

- Fritid får status som middel til arbejdet og indretter sig efter arbejdet.

- At knytte kontakter bliver med henblik på at kunne løse arbejdsopgaver

- Mobilitet of fleksibilitet er et krav

Front 11

Sociologi

hvilken betydning har det for en tandplejer at kende til pt's livsform

Back 11

Giver behandler bedre kendskab til/forståelse for pt's livsverden, levevilkår, økonomiske ressourcer, tid til behandling, tid til hjemmepleje.

(NB. livsformsteorierne er et kulturanalyseredskab. IKKE et faktuelt redskab)

Front 12

INP:

Beskriv fyldningen når man vælger at påbegynde pudsning af en fyldning ved trin 1 - plast såvel som SA

Back 12

Stort overskud med tydelige sonderbare overgange mellem fyldning og tand

Front 13

INP

Beskriv fyldningen når man har afsluttet pudsningen på trin 1 og kan påbegynde trin 2

Back 13

Lille sonderbar overgang mellem fyldning og tand.

Front 14

Hvad er sundhedspædagogik

Back 14

sundhedspædagogik handler om at skabe forandringer og forbedringer inden for det sundhedsmæssige område. Disse forandringer skabes vis handlinger, hvori den pågældende målgruppe deltager aktivt og med egene visioner og forslag. Målgruppens handlinger iværksættes på baggrund af deres handlekompetence. Målgruppens handlekompetence udvikles og kvalificeres på baggrund af en dialog med en professionel

Front 15

Hvor mange rodkomponenter har en molar i OK og UK

Back 15

OK: 3

UK:2

Front 16

Vis, hvordan du vil foretage måling af furkaturinvolvering på +6

Back 16

facialt, mesio-oralt og disto-oralt

Front 17

nævn 4 kliniske tegn på gingivitis

Back 17

Rødme, ødem, blødning, blank overflade, ømhed.

Front 18

Nævn hvilke tre grundstrukturer en tandkrone består af

Back 18

Lobo, randcrista, evt. cingulum deriveret struktur

Front 19

Hvor mange randcrista består en tandkrone af?

Back 19

2

Front 20

Udpeg bor/materiale du vil anvende ved pudsning af SA fyldning

fri flade trin 1

okklusalt trin 2

approximalt trin 3

Back 20

fri flade trin 1 :flammaformet diamant

okklualt trin 2: pæreformet finerbor

approximalt trin 3: medium sandpapirstrips (lysegrå), medium gummikarborundum (brun), flammeformet finerbor med modsat drejeretning, aaba polerer (sort)

Front 21

Sociologi

hvad er sociologi og hvad beskæftiger den sig med

Back 21

definition: Lærenom det sociale; om forhold mellem individ, gruppe og samfund - både som etmenneskeligt vilkår og et forhold, der skaber forandring.

beskæftiger sig med: Findesammenhænge og mønstre i de sociale relationer og den sociale interaktion på ogimellem forskellige abstraktionsniveauer (makro, meso og mikro) og ud fraforskellige synsvinkler.

Front 22

Hvad bruger i bl.a. viden om tandvæv, tændernes mineralisering- og frembruds tidspunkter til?

Back 22

Dette er vigtig viden, i forhold til at kunne finde grunden til misfarvninger.

Viden om hvornår tænder bør bryde frem eller fælde.

Evt. Tage røntgen hvis tænderne ikke følger de regelmæssige frembruds tidspunkter.

Front 23

Hvordan foretages en fluoridbehandling?

2% NaF

Duraphatlak

Back 23

2% NaF: Lettørlægning => pensling af NaF i 1 min med microbrush => ingen eftertørring.

Duraphatlak: Lettørlægning => påføring af Duraphat med microbrush => ingen eftertørring.

Front 24

Nævn de tre former for stigma

Back 24

1. kropslige vederstyggeligheder

- fysiske deformiteter eller misdannelser

2. karaktermæssige skavanker

- mangel på vilje, overdrevne lidenskaber, uhæderligheder ell. lign.

3. 'tribale' eller slægtsbetingede stigma

- race, religion ell. nationalt tilhørsforhold.

Front 25

Sociologi

Hvordan kan fordomme bruges kontruktivt?

Back 25

1. redskab til at se meneskers forskelligheder

2. bruge det som et spørgsmål om kvalitativt forkellige mål med livet og IKKE som gradsforskelle på en målestok

3. fordomme kan give os mulighed for at forstå denne anderledeshed, hvis de bruges til selvrefleksion og perspektivskifte.

Front 26

Radiopacitet:

forklar radiopaque og radiolucent

Back 26

Radiopaque: stråletæt på optagelsen

- fremstår lyst på lyst på røngtenbilledet.

Radiolucent: strålegennemtrængelig

- fremstår mørk på billedet.

Front 27

Nævn de 5 pudsetrin og formålet med disse

Back 27

1: grov formgivning, fjernelse af store overskud.

2: ingen sondérbare overgange

3: ingen slibespor

4: glat overflade, let blank

5: højglanspoleret overflade

Front 28

Hvor bruges gracy 1/2?

Hvad farve har instrumentet?

Back 28

Fortænderne

Lilla

Front 29

Hvor bruges gracy 7/8?

Hvad farve har instrumentet?

Back 29

Facialt og oralt

Grøn

Front 30

Hvor bruges gracy 11/12?

Hvad farve har instrumentet?

Back 30

Mesialt

Orange

Front 31

Hvor bruges gracy 13/14?

Hvad farve har instrumentet?

Back 31

Distalt

Blå

Front 32

Hvordan undersøges parodontiet?

Back 32

Pochemåling

Fæstetab

Inflammation/blødning

Plak

Furkaturinvolveringer

Blødning ved furkaturinvolveringer

Front 33

Omtal stagnationsstederne/retentionsstederne

Back 33

Fyldningskanter/defekte fyldninger

gingivalrand

konkaviteter

- pits

- usurer

fissur

apperatur

approximalt

calculus

caries

Front 34

Hvad skal der til for at kunne foretage en caries/fyldningsregistrering

Back 34

Rene tænder

Tørlagt

Røntgen

Undersøg tænderne systematisk, på alle flader.

Front 35

Sundhedspæd.

Omtal de fire handleformer

Back 35

1: direkte, individuelt

2: individuelt, indirekte

3: direkte, fælles

4: indirekte, fælles.

Front 36

Sundhedspæd

Forklar 'handling'

Back 36

Handling er intentionelt og målrettet (nævn de to krav)

Handling rummer læringspotentiale, HVIS det bearbejdes og perspektiveres.

Front 37

Psyk

Nævn sorgarbejdets 4 opgaver

Back 37

1. at anerkende at man har mistet, inkl. deltab

2. At gennemleve følelser. Evt choktilstand =>følelsesløshed, paradoksal adfærd. Følelser: forfærdelse, fortvivelse, vrede, skam og skyld

3. Lære nye færdigheder. Evt lære at bruge andre mennesker på en ny måde => vise og dele følelser, modtage støtte.

Genfortælling af traumer

4. reinvistere sin energi i nye forhold

Følelser: positive, håb og optimisme

Traumet => sår til ar.

Front 38

Psyk

Cullbergs 4 faser i kriseforløbet

Back 38

chokfasen

Fra øjeblik til flere døgn

kaos under overfladen. ikke normale kognitive funktioner.

Aller første ting der sker, når der er sket noget voldsomt.

Ex. politiet foran døren

Reaktionsfasen

4-6 uger

Det skete erkendes og forsvarsmekanismer går i gang. Mange spørgsmål om 'hvorfor'

Erkendelse. Ma forstår mere og mere

Forsvarsmekanismer og evt. skyldfølelse

Bearbejdningsfasen

efter et par mdr.

den akutte tilstand er nu overstået, man kan vende sig mod fremtiden.

Nye erfaringer, forsørger at acceptere det skete

Nyorienterinsfasen

kommer efter halvt til et helt, måske 2 år

'såret' bløder ikke længere.

man kan gå i gang med livet på ny, og erstatte tabte interesser med nye.

Front 39

Tosporsmodellen

Back 39

Samarbejde mellem to spor

Tabsorienteret spor: emotionel coping.

reetablerende spor: problemfokuseret coping

Front 40

Hvad er et kognitivt skema

Back 40

Generaliseredeerfaringer, som skabes gennem livet. Meget vigtig for vores opfattelse af (nye)ting. Minder om kulturfilter

eksempel med bryllupper

Front 41

Assimilation

Back 41

Indoptager noget, i et eksisterende skema.

eksempel: bassin

Front 42

Akkomodation

Back 42

Afviger fra det vi kender (vores nuværende skema). Hvis skemaet kan revideres er der tale om akkomodation

eksempel: måden jul holdes

Front 43

Helhedsloven

Back 43

Helheden er mere end summen af delene. Afhænger af opstilling, rækkefølge osv.

Eksillusion med pile

Front 44

Lighedsloven

Back 44

Enkeltedele, som ligner hinanden, opleves om værende sammenhørende

Eksempel: em række med cirkler og en række med krydser. De enkelte cirker/krydser opfattes som sammenhørende med de andre.

Front 45

Nærhedsloven

Back 45

Enkelte dele, som er nær hinanden i tid og rum opfattes som sammenhørende

Eksempel, 4 stolper i stedet for 8 streget

Front 46

Figur-grund loven

Back 46

Vores sanseapparat fokuserer på én ting ad gangen.

Når vi sanser verden, gør vores sanseapparat noget til det væsentlige (det vi stiller skarpt på) og resten til baggrund.

Eks: vase eller to ansigter.

Front 47

Klassisk betingning

Back 47

Indlært reaktion, altså ikke noget som er medfødt

Betinget af forhold i det omgivende miljø

Kan udslukkes eller hæmmes Ubevidst

Eks hunde og deres øget spytproduktion når de ser en madskål.

Front 48

udslukning/afbetingning

Back 48

Laver om på betingning (noget der forbindes)

Front 49

Stimulus-generalisering

Back 49

Samme som lighedsloven

Eksempler. Tidligere bange for rotter, derefter bange for alt hvad der ligner

barn med ondt i ørene, forbinder tandteknik og kitler med øreteknik og smerte

Front 50

Operant betingning

Back 50

Indlæring med belønning

adfærd => belønning (forstærkning)

forstærker at adfærden indlæres

skal denne metode benyttes, er det en god idé kun at belønne en gang i mellem

Front 51

Positiv forstærkning

Back 51

Noget godt kommer til

Man får noget godt

ex. består eksamen

Front 52

Negativ forstærkning

Back 52

Noget dårligt forsvinder

slipper for noget dårligt/negativt

ex. slipper for at have ondt i fødderne når man går, fordi man er overvægtig og har tabt sig

Front 53

systematisk desensibilitering

Back 53

Behandlingsmetode

Starter på det laveste trin. (hierarkisk fordeling af hvad der er overkommeligt)

Afskaffe frygt for bestemte ting

Front 54

Social indlæring

Back 54

en indlæring man har observeret fa andre, evt. set deres belønning.

Det kan både være positive og negative handlinger.

Front 55

Freuds personlighedsmodel/strukturmodellen

Back 55

Over-jeg/super-ego

samvittighed

regler og normer fra samf. og forældre

idealer

inderholder det vi ikke skal/må, men også det vi søger/gerne vil

Jeg/ego

jeg'er skal tage hensyn til over-jeg'et og id'et

bevidst

Det/id

Ubevidst

drifter, behov og følelser

Front 56

Fortrængning

Back 56

totalt glemt

Ved pinefude erindringer/følelser

Det er for pinefuldt at erindre

Front 57

Affektisolation eller rationalisering

Back 57

Man har ikke lyst til at have følelsen, så man prøver at rationalisere det, altså man tager det rationelle frem og bruger fornuften.

Front 58

Forskydning

Back 58

Man forskyder følelsen til en tredje part, som ikke er lige så truende som vedkommende(kæreste), der har skabt følelsen (chef)

ALTID 3 parter

Front 59

Regression

Back 59

tilbagevenden til et tidligere psykisk udviklingstrin

ex. dreng der bliver storbror

Front 60

Projektion

Back 60

Central forsvarsmekanisme

Tager noget, og kaster det et andet sted hen. => skyldfølelse på andre.

altid to parter

Front 61

Sundhedsadfærd

Back 61

Handlinger, som individet formoder har en positiv relation til et godt helbred.

Motivation er til stede. (motivation for at være sund)

Et væsentligt aspekt ved individets egenomsorg.

Ex: Motion, sund kost, at spise mange kosttilskud.

Sundhedsadfærd kan både være sundhedsgavnligt, skadeligt og neutralt (gør ingenting, fx gurgle mælk)

Front 62

sygdomsadfærd

Back 62

Persons egen reaktion, på noget han/hun opfatter som sygdom.

Adfærd, som iværksættes, når personen mener at der er noget galt.

Ex: kropslig reaktion, oplevelse af at noget er galt. Symptomer. Lægens diagnose. Selvbehandling, at konsultere familien, at henvende sig til lægen, psykiske reaktioner, reaktioner ifht. arbejde og fritid, søge læge, tage halstørklæde på, tale med nogen om deres erfaringer.

Hypokondre lever meget i sygdomsadfærd.

Front 63

Compliance

Back 63

Nuværende betydning: graden af overensstemmelse mellem patientens og behandlerens opfattelse af sygdommen ( at den professionelle forstår patienten og at denne forstår, hvad behandleren mener)

Compliance kræver samarbejde mellem de to parter.

Generelt vil patientens compliance øges, jo mere information om sygdommen denne får.

Gammel opfattelse af compliance: patienten gør det han skal

Front 64

Den affektive dimension

Back 64

Denpsykologiske og terapeutiskeholdning til patienten (at vi mødet patienten med empati) - det er dennedimension, der afgør patientens tilfredshed!

Front 65

Den instumentelle dimension

Back 65

den teknisk og naturvidenskabeligt begrundedekerneydelse (at vi renser hans tænder mm) - det er sjældent kerneydelsenbliver ramt, hvis der er besparelser og ifølge sygeforsikringsoverenskomsten erdet også den, vi tager os betalt for.

Front 66

Momenterne i Den Patientcentrerede Samtale

Back 66

Tager udgangspunkt i patients forståelse. Fokus på ligeværdig samtale/kommunikation

1. Indlede samtalen og skabe kontakt: hilse og præsentere sig. Skitsere formål, lave dagsorden, spørge og lytte

2. Indhente information i dialog: spørge ind til patients oplevelse

3. Formidle information: give opdelte informationer, bruge emneskift, gentagelser, tegninger. Vores faglighed som kommer på.

4. Afslutte samtalen; resumere, aftale, tjekke patientens forståelse for den givne information.

Front 67

Kamp-og-flugt reaktion

Back 67

Akut stress

fight'n'flight- mode

Opstår når en person befinder sig i en nødsituation, som opleves meget truende

Reaktionen er fysiologisk og frigør adrenalin og noradrenalin

Front 68

Søndergaard Kristensens 6 centrale dimensioner ved stressorer

Back 68

1. krav

Kvantitative- når der ikke at tid nok til at udføre en bestemt opgave

Kvalitative - sværhedsgraden af de opgaver man stilles overfor.

2. Indflydelse/kontrol

3. Forudsigelighed

4. Mening

5. Socialstøtte

6. Belønning

Front 69

Verbalt indhold ogbagvedliggende følelser i kommunikationen

Back 69

Verbalt indhold: det som siges (ordvalg, formulering)

Bagvedliggende følelser: følelser og indstillinger som ligger bag

- Nonverbale signaler; mimik og kropssprog

Front 70

Hvorfor reflekterende udsagn fremfor spørgsmål

Back 70

Spørgsmål skaber distance, og producerer modstand hos den anden

Reflekterende udsagn: mindre tilbøjelig til at producere modstand hos den anden.

- Nemmere at styre samtale med reflekterende udsagn

- Vi laver ikke vejspærringer for pt.

Front 71

Tre typer opsummering

Back 71

Samlende opsummering

- viser du har lyttet opmærksomt

- styrker det du har sagt

- forbereder den anden på at uddybe

Sammenknytende opsummering

- Sammenknytterdet netop sagte med noget tidligere sagt, fx for at tydeliggøre en ambivalens,som skal forklares senere.

(Samletråde på det pt har sagt hvis der er to/flere ting som pt gør som ikke stemmeroverens)

Overgangsopsummering

- markerer fokusskift, kan også bruges, når en samtale er ved at slutte

Front 72

hvad er vejspærring

Back 72

Vejspærringerkommer i vejen for det spor talende kører på. Kan blokere, bremse, aflede ellerændre retning for samtalen.

Front 73

Aktivitetsteori

Back 73

Forudsætningen for sundhed er en regelmæssig af alle livsvigtige funktioner.

Tilfredshed i alderdommen er en funktion af den psykosomatiske sundhed.

Front 74

Tilbagetrækningsteori

Back 74

Mennesket har i alderdommen behov for at trække sig tilbage fra de sociale forpligtelser, vende sig mod egen indre verden => forberede sig til livets afslutning. Frygt for at blive kasseret af samfundet.

Front 75

Ligevægtsteori

Back 75

Kobling af aktivitets- og tilbagetrækningsteori

Tilfredshed i alderdommen => balance mellem 'aktiv ydre deltagelse i livet' og 'tilbagetrækning og fordybelse'.

Den terori, som forskningen støtter mest

Front 76

Tandmorf.

Omtal kort de 3 stadier i tanddannelse

Back 76

Knopstadiet

- 2.-3. fostermåneder dannes knopper/tandanlæg på tandlisten 10 i OK og 10 i UK

Kappestadiet

- emaljeorganet, inde i knoppen, bliver mineraliseret og dermed dannes emaljen

Klokkestadiet

- Dannelse af dentin

- omkring 5 mdr inde i graviditeten

Front 77

Omtal eruption for de temporære tænder

Back 77

1 (1. incisiv) 6-8 mdr

2 (2. incisiv) 8-12 mdr

3 (caninus) 16-20 mdr

4 (1. molar) 12-16 mdr

5 (2. molar) 20-30 mdr

Front 78

Omtal eruption for de permanente tænder

Back 78

1: 7 år

2: 8 år

3: sup.10 år, inf. 9 år

4: sup 9 år, inf 10 år

5: 11 år

6: 6 år

7: 12 år

8: 18 år

Front 79

Hvornår er roddannelsen færdig?

Back 79

temporære tænder: ca 1 år efter frembrud (c 1,5 år)

permanente tænder: ca 3 år efter frembrug. (C. 4 år)

Front 80

Omtal tandens 3 hårde væv

Back 80

Emalje

Dentin

Cement

Front 81

Omtal den hermeneutiske spiral

Back 81

Forforståelse=> erfaring => ny forforståelse = ny erfaring

Front 82

Horisontsamsmeltning

Back 82

Mødet mellem to forståelseshorisonter

hver gang en ny delforståelse får lov til at revidere helhedsforståelsen.

Front 83

Den biomedicinske sygdomsmodel

Back 83

Traditionel, simpel

Naturvidenskabelig model = apparatfejlsmodellen

Sygdom har én årsag = monokausualitet

Cirkulær sygdomsmodel (rask => patologi => syg (hvad er årsagen?) => fjern patologi => rask)

Behandling: rationel fx medicin, kirurgi => lægens ansvar

Front 84

Den biopsykosocialesygdomsmodel

Back 84

Moderne Sundhedsvidenskabelig model

Ser krop, psyke og sociale omgivelser som en helhed = holisme

Sygdom kan forårsages af mange faktorer = multikausalitet

Sygdom er ikke sundheds modsætning