Neurologi Objektive Undersøgelser Og Anatomi.

Front 1

Hvad hedder 1. kranienerve og hvilken funktion har den?

Back 1

1. kranienerve = N. olfactorius.
Fremskudt hjernedel, der fører afferente lugteimpulser til hjernen. Lugtesans.

Front 2

Hvor sidder lugtecenteret i hjernen? Går n. olfactorius via hjernestammen?

Back 2

I Corpus amygdaloideum forrest i temporallappen.
Som de eneste sensoriske tråde går lugtetrådene Ikke via Thalamus, men direkte til det kortikale lugtecenter.
N. olfactorius er, sammen med n. opticus, den eneste kranienerve, der ikke går via hjernestammen.

Front 3

Hvilke traumer/tilstande kan føre til tab af lugtesansen?

Back 3

Frontale tumores/proces i fossa cranii anterioir.
Hovedtraumer og CNS infektioner såsom meningitis kan også føre til tab af eller nedsat lugtesans.

Front 4

Hvad hedder 2. kranienerve og hvad undersøges ved den?

Back 4

N. opticus.
Synsstyrke, synsfelt og ophtalmoscopi.

Front 5

Hvilke synsfeltudfald ses ved læsion foran chiasma opticum? Altså mellem chiasma og retina.

Back 5

Samsidig/ipsilateral blindhed.

Front 6

Hvilke læsion/er ses ved læsion af den midterste del af chiasma opticum?

Back 6

Bitemporal hemianopsi/tunnelsyn.

Front 7

Hvilket synsfeltudfald ses ved læsion af venstre chiasma opticums laterale del?
Hvorfor ses dette udfald?

Back 7

Der vil ses nasal hemianopsi på venstre øje.
Dette fordi synsindtryk fra den nasale del af øjet vil blive projiceret til den temporale del af retina.

Front 8

Hvilket synsfeltudfald ses ved læsion af hø. tractus opticus?

Back 8

Der ses venstresidig homonym hemianopsi. Dvs. den venstre del af synsfeltet forsvinder på begge øjne. (Nasale del af hø. øje og temporale del af ve. øje.)

Front 9

Hvor sidder læsionen hvis en pt har højresidig øvre homonym kvadranthemianopsi?

Back 9

Der vil være skade i ve. hemisfæres "meyers loop" = Den del af de optiske nervestræg, der passerer gennem temporallappen og under den laterale ventrikels inferiore horn.

Front 10

Hvor sidder læsionen hvis en pt. har venstresidig nedre homonym kvadrantanopsi.

Back 10

Der vil være skade på de (højresidige) optiske fibre, der løber via capsula internas retrolenticulære del til occipital lappens synscortex.
Disse fibre løber i parietallappen.

Front 11

Hvilke dele af hjernen har nervefibre fra synsbanerne?

Back 11

N. opticus, Chiasma opticum, tractus opticus, Nucleus geniculatum lateralis (En del af thalamus), radiatio optica (via meyers loop i temporal lappen og den retrolenticulære del af capsula interna i parietal lappen), occipital lappens bageste pol omkr. sulcus calcarinus.

Front 12

Hvordan påvises et papilødem og ved hvilke tilstande ses det?

Back 12

Papilødem påvises v. ophtalmoskopi og ses som sløring af papilgrænsen, manglende venepuls samt retinale hæmoragier og ekssudater ved papilranden.

Papilødem er en opsvumlen af n. opticus og ses almindeligvis ved forhøjet intrakranielt tryk.
Ensidigt papilødem kan ses ved rumopfyldende eller inflammatoriske processer i orbita eller n. opticus.

Front 13

Hvad hedder kranienerve 3, 4 og 6. Hvordan undersøges de?

Back 13

3 = n. oculomotorius
4 = n. trochlearis
6 = n. abducens.
Man undersøger øjnenes hvilestilling samt pt. hovedstilling (er der parese vil hovedet som regel være drejet mod den paretiske muskels trækretning).
Herudover undersøges øjnenes bevægelser (følge-, voluntære/kommando- og reflektoriske bevægelser.)
Pt. skal have fikseret hoved og følge undersøgerens finger/et objekt med øjnene (Lav H-formen).

Front 14

Hvad ses der efter når man undersøger øjenbevægelserne (n. 3,4,6)?

Back 14

Nystagmus, vestibulære og okulocephale reflekser.
Der spørges om dobbeltsyn /sløring af synet.

Front 15

Hvilken nerve er som regel lammet hvis der er horisontalt dobbeltsyn?

Back 15

N. Abducens (6. kranienerve)

Front 16

Hvilken kranienerve er som regel lammet hvis der er vertikalt dobbeltsyn?

Back 16

N. Trochlearis (4. kranienerve)

Front 17

Hvilken muskel innerveres af n. trochlearis, og hvad sker der når denne nerve lammes?

Back 17

M. obliquus superior.
Pt. vil som oftest klage over vertikalt eller diagonalt dobbeltsyn. Ligeledes vil de klage over problemer med f.eks. at læse en bog.
Samtidig vil man kunne se at pt.s hoved hælder væk fra den paretiske side og holder det foroverbøjet, for at kompensere.

Se evt:
http://www.youtube.com/watch?v=AWJg3Juuhvw&feature=related

Front 18

Hvordan vil en komplet læsion af n. oculomotorius se ud? (stadig funktion af n. trochlearis og n. abducens)

Back 18

Pt. klager over dobbeltsyn, der både er vertikalt og horisontalt. Der ses ptose og lammelse af pupillen, der dilaterer og bliver lysstiv.
Øjet vil stå drejet udefter og nedefter.

Se evt. http://www.youtube.com/watch?v=NAUl-A4qsxs

Front 19

Hvordan vil pt.s blikretning være ved en læsion i det kortikale, frontale blikcenter?

Back 19

Der vil ses en horisontal blikdeviation mod læsionens side. (Dvs. blik mod højre ved højresidig læsion). Hvis der samtidig er hemiparese vil denne være modsat blikretningen (altså venstresidig hemiparese ved højresidig blikdeviation og højresidig læsion).

Front 20

Hvilken retning vil en blikdeviation være i, ved en læsion i det pontine blikcenter?

Back 20

Ved læsion i det pontine blikcenter vil blikretningen være horisontal og vende Væk fra læsionen. Hvis der samtidig er hemiparese vil blikretningen altså være mod den paretiske side.

Front 21

Hvad er internucleær ophtalmoplegi og hvornår ses det?

Back 21

Internucleor Ophtalmoplegi ses ved en læsion af fasciculus longitudinalis (mellem det pontine blikcenter og den modsidige okulomotoriuskerne)
Det fører til manglende adduktion på læsionens side, mens det kontralaterale øje godt kan abduceres (dog med grov nystagmus til følge)
Dvs. venstresidig læsion => problem med adduktion af venstre øje mens hø. øje godt kan abducere, dog med samtidig nystagmus.
Herudover vil der være horisontalt dobbeltsyn når pt. ser til den side, der vender Væk fra læsionen. (dvs. ved ve. sidig læsion vil der være dobbeltsyn når pt. ser til højre)

Kan ses ved følgende sygdomme:
DS (bilateral INO -yngre)
Apoplexi (unilateral -ældre)

Se evt: http://www.youtube.com/watch?v=bKm1QcG_nx0 =bilateral INO.

Front 22

Hvornår ses vertikal blikparese?

Back 22

Vertikal blikparese ses ved skader omkring colliculus superior.
Det kan ses ved PSP (Progressiv Supranukleær Parese = atypisk parkinson)

Front 23

Hvad er den ciliospinale refleks?

Back 23

Ipsilateral pupildilatation ved smertestimulation appliceret på siden af halsen.

Front 24

Hvad er Horners syndrom og ved hvilken læsion ses det?

Back 24

Horners syndrom ses ved læsion af sympaticus, enten i CNS eller i truncus sympathicus.

Der ses miosis, ptose, evt. enophtalmus (og derfor dobbeltsyn) samt nedsat svedsekretion i den ene halvdel af ansigtet. Alt sammen på læsionens side.
Dvs. hø. sidig læsion => hø.sidig Horners syndrom.

Front 25

Hvad hedder den 8. kranienerve og hvilke funktioner har den?

Back 25

N. vestibulocochlearis.
Hørelse og den vestibulære sans.

Front 26

Hvordan undersøges hørelsen?

Back 26

For hvert øre undersøges om pt kan høre fingergnidning.

Front 27

Hvilke symptomer kan ses ved skade på det vestibulære apparat?

Back 27

Der kan ses horisontal eller rotatorisk nystagmus, ofte ledsaget af svimmelhed, tinnitus eller hørenedsættelse.

Front 28

Hvordan undersøges vibrationssansen?

Back 28

Den undersøges med stemmegaffel (både anslået og ikke-anslået) på finger- og tåpulpae og over knoglefremspring. Det er vigtigt at undersøge om pt. føler snurren også ved ikke-vibrerende stemmegaffel (dette er tegn på polyneuropati)

Front 29

Hvordan vil en polyneuropatisk pt./ en pt. med paræstesiers vibrationssans være?

Back 29

Pt. vil ofte føle snurren både med anslået og ikke-anslået stemmegaffel (altså både ved vibration og uden vibration.)

Front 30

Hvad undersøges ved Rombergs prøve og hvordan udføres den?

Back 30

Ved Rombergs prøve undersøges pt. proprioception.

Det undersøges ved at lade pt. stå med samlede ben først med åbne, og derefter med lukkede øjne (ca. 30 sekunder) tilkommer faldtendens ved lukkede øjne kan det tyde på skade på pt proprioceptive system.

Front 31

Hvilken side vil der ses motoriske udfald i, hvis læsionen er over foramen magnum (supranukleært)?

Back 31

De vil ses kontralateralt, da de klinisk betydningsfulde motoriske baner til ekstremiteterne krydser midtlinien ved overgangen fra medulla oblongata til medulla spinalis = lige ved foramen magnum.

Front 32

På hvilken side vil de motoriske udfald være ved læsion under foramen magnum (supranukleær læsion)

Back 32

De vil ses samsidigt, forstået på den måde at en læsion i højre halvdel af medulla spinalis vil føre til højresidige udfald.
Dette skyldes, at de motoriske baner til ekstremiteterne krydser ved foramen magnum.

Front 33

Hvis det primære motoriske system (det direkte aktiveringssystem) læderes isoleret. Hvordan vil pt.s symptomer så se ud?

Back 33

Der ses parese, ofte specielt af fingrenes finere motorik,
der vil være Afsvækkede senereflekser(!)
nedsat tonus
Afsvækket abdominal- og cremaster refleks
Ekstensivt plantarrespons.

Front 34

Hvordan vil en pt.s symptomer være ved en læsion af både primær og associations motoriske cortex (direkte og indirekte aktiveringsbaner)? Er det ens ved en akut læsion/ i det akutte forløb og i efterforløbet?

Back 34

Ved den akutte læsion ses ofte i initialfasen slap parese og hyporefleksi, der dog efter dage til uger ændres til en spastisk parese.

Symptomkomplekset vil medføre den "klassiske supranukleære parese" med spasticitet, hyperrefleksi, ekstensivt plantarrespons og afsvækkede abdominal- og cremaster reflekser.

Front 35

Hvordan ser den klassiske supranukleære parese ud?

Back 35

Spasticitet
hyperrefleksi
ekstensivt plantarrespons
afsvækkede abdominal- og cremaster reflekser.

Se evt. første del af: http://www.youtube.com/watch?v=u-_ROGKzN84

Front 36

Hvordan vil en perifer facialisparese se ud? Hvorfor?

Back 36

En perifer facialisparese fører til en samsidig lammelse af hele ansigtet, inklusiv panden.
Dette skyldes at fibre fra begge hemisfærer bliver læderet.

Se evt: http://www.youtube.com/watch?v=bF7JEw2UNfY

Front 37

Hvordan ser en central facialis parese ud? Hvorfor?

Back 37

En læsion af den supranukleære facialisbane fører til en kontralateral udtalt lammelse af mundfacialis, en partiel lammelse af øjenmuskulaturen og normal funktion af pandemuskulaturen.

Dette skyldes, at ansigtsmuskulaturen er dobbelt innerveret i panden og at facialis-banerne krydser centralt.

Front 38

Hvad er intentionstremor og hvornår ses det især?

Back 38

Intentionstremor er tremor, der forværres når pt. forsøger at berøre en genstand, f.eks. sin egen næse (FNF)

Intentionstremor ses specielt ved cerebellaer sygdomme og især ved læsion omkring nucleus dentatus og banerne herfra gennem pedunculus cerebelli superior.

Se evt. http://www.youtube.com/watch?v=GQm8klm6ub8 første scene.

Front 39

Hvilke symptomer ses ved Cerebellare læsioner?

Back 39

Hovedsymptomet er koordinationsforstyrrelser (Ataksi), der ikke forværres væsentligt når øjnene lukkes.
Herudover ses:
Tremor
Nystagmus
Hypotoni

Front 40

Hvornår ses gangataksi især?

Back 40

Ved cerebellare læsioner.
Især ved læsion af lobus anterior og lobus flocculonodularis.

Front 41

Hvornår ser man især samsidig ekstremitetsataksi?

Back 41

Ved læsion af en cerebellar hemisfære eller ved læsion af de dybe cerebellare kerner.

Front 42

Beskriv gangen ved muskeldystrofi.

Back 42

Gangen er præget af proximal kraftnedsættelse. Den bliver vraltende med tendens til at føre kropsvægten over på det belastede ben for at undgå at synke sammen i hoften når det modsidige ben løftes.

Se: http://www.youtube.com/watch?v=b5rIEx9SsCo&list=PLC9504CA9D629AE1E&index=3&feature=plpp_video

Front 43

Beskriv gangen ved polyneuropati.

Back 43

Ved polyneuropati er kraftnedsættelsen mest udtalt distalt. Patienten vil derfor have en tendens til at løfte benene meget højt for at undgå at snuble i deres dropfod.

Se: http://www.youtube.com/watch?v=F_F7DdAD7yU&feature=BFa&list=PLC9504CA9D629AE1E

Front 44

Beskriv den gangen ved en supranukleær hemiparese.

Back 44

Kraftnedsættelsen og spasticiteten er mest udtalt i benenes fleksorer.
Gangen vil derfor være præget af besvær med at flektere benet og spidsfods-tendens.
Patienten vil føre vægten over på det raske ben og forsøge at løfte kroppen lidt når det syge ben skal føres frem, for på denne måde at få foden fri af underlaget.
Dette fører til cirkumduktion (det syge ben føres lidt udefter og frem i en bue.)

Se: http://www.youtube.com/watch?v=y160w4sAQNw&feature=relmfu

Front 45

Beskriv gangen ved bilateral spastisk benparese.

Back 45

Der er udtalt spasticitet i ekstensorerne og i hofteleddenes adduktorer.
Gangen bliver derfor stivbenet, rykvis og med benene holdt tæt sammen (sakselignende).

Front 46

Beskriv den sensorisk ataktiske gang, samt hvad der adskiller den fra den cerebellare ataktiske gang.

Back 46

Den sensoriske ataktiske gang er bredsporet, uregelmæssig og den forværres når pt lukker øjnene.

Den cerebellare ataktiske gang er også bredsporet, men ustabil og med varierende tempo, og den forværres ikke nævneværdigt ved øjenlukning.