• Shuffle
    Toggle On
    Toggle Off
  • Alphabetize
    Toggle On
    Toggle Off
  • Front First
    Toggle On
    Toggle Off
  • Both Sides
    Toggle On
    Toggle Off
  • Read
    Toggle On
    Toggle Off
Reading...
Front

Card Range To Study

through

image

Play button

image

Play button

image

Progress

1/6

Click to flip

Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;

Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;

H to show hint;

A reads text to speech;

6 Cards in this Set

  • Front
  • Back

Nervevæv 1



Kunne forklare den principielle opbygning af nerveceller.

Består af soma (cellekrop).


Fra soma udgår fra den ene ende dendritter, der synapser med andre nerveceller - overførsel af aktionspotentiale. I den anden ende modsat dendritterne udgår axonet fra soma, og er den der transporterer signaler (aktionspotentialer) fra dendritterne og til postsynaptiske celler over synapser. I enden af axonet findes ende-terminalen, der ofte er forgrenet, således der kan overføres signal til flere celler - det er endeterminalen, der danner den motoriske endeplade.

Nervevæv 2



Kunne beskrive Nissl substans, axonhøjen, myelinskedens opbygning og betydning, Ranviers indsnøringer, mekanisme for dannelse af myelinskeden ved Schwannske celler og oligodendrocyter.

Nissl substans er små mørke "korn", der i udbredt grad findes i soma og som udgør cellen rER, stedet for proteinsyntese.



Axonhøjen er det område fra soma og ned mod axonet, hvor der ikke findes særlig mange Nissl korn - er overgangen mellem soma og axonet.



Myelinskeder er opbygget forskelligt alt efter hvor de findes:


- I CNS er de dannet af oligodendrocyter, hvis plasmamembran danner "blade" omkring axonet, således den rørlignende myelinskede opstår.


- I PNS er de dannet af Schwannske celler, der laver koncentriske omfoldninger af deres plasmamembraner.



Hvad enten myelinskederne findes i CNS eller PNS, laver støttecellerne med jævne mellemrum indsnøringer af deres plasmamembraner, hvormed såkaldte Ranvierske indsnøringer, hvilket medfører at aktionspotentialet ligesom kan springe fra indsnøring til indsnøring (over myelinskederne). Disse spring betyder at nerveimpulsen spredes langt hurtigere over nervecellen og til andre celler.

Nervevæv 3



Kunne beskrive opbygningen af pseudounipolære, bipolære og multipolære neuroner.

Pseudounipolære: fra soma udgår én udløber, der efter kort tid deler sig i to - den ene fortsætter som "axon", indtil den antager dendritformation, mens den anden også fortsætter som "axon" indtil den bliver en form for endeterminal.



Bipolære: fra hver sin ende af soma udgår to udløbere; den ene bliver til dendritter, mens den anden løber som axon og bliver til endeterminal.



Multipolære: har rigtig mange udløbere fra soma, der danner dendritter - mulighed for at modtage signal fra mange celler.

Nervevæv 4



Kunne forklare principperne for transport langs axonet.

Aktionspotentiale: en nervecelle modtager neurotransmittere via sine dendritter fra en anden nervecelle - disse bindes til receptorer og der åbnes for cellens natriumkanaler, således en depolarisering begynder. Når depolariseringen rammer initialsegmentet afsendes aktionspotentialet og cellemembranen skifter, i takt med at aktionspotentialet breder sig, ladning fra minus til plus på indersiden og fra plus til minus på ydersiden da natrium strømmer ind i cellen og kalium ud. Grundet sløjfestrømme af negative og positive ioner, flytter aktionspotentialet sig mod endeterminalen (depolariseringen neutraliseres kort efter depolariseringen, således signaleringen sker hurtigt). Når aktionspotentialet når endeterminalen sætter det i gang i frigivelsen af neurotransmittere og det hele starter forfra.



Anteograd transport: transport fra soma mod endeterminalen fx af vesikler, mitochondrier, proteiner mv. Transporten sker vha. kinesin-moterproteiner (trækker mod mikrotubulis positive ende).



Retrograd transport:transport fra endeterminalen mod soma - lasten kan her også være organeller. Ved denne transport er det motorproteinet dynein, der trækker lastmolekylerne via mikrotubuli (mod negativ ende).

Nervevæv 5



Kende udseende og funktion af gliaceller i CNS og PNS.

CNS:


- Astrocyter: store celler med stor, lys nukleus og tydelig mørk nukleulus. Danner blod-hjernebarrieren og ernærer neuronerne (indeholder fx glykogen).


- Oligodendrocyter: mindre celler med tydelig, mørk nukleus. Myelinesering af axoner.


- Mikroglia:små, mørke celler. Fungerer som immunceller (svarende til makrofager).


- Ependym celler: kubiske celler, der beklæder hulrummet i CNS (rygmarvskanalen).



PNS:


- Schwannske celler: myelinesering af axoner. Det er disse cellers kerner man ser, når man ser på nervevæv.


- Satellitceller: flade, kubiske celler, der er fordelt i et enkelt lag omkring gangliecellerne. Deres funktion er at sørge for stofudveksling mellem gangliecellerne og kapillærerne.


Nervevæv 6



Kunne identificere nervecellesoma samt myelinskeder på et histologisk billede.