Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
81 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Richardo-ækvivalens |
En rationel vælger vil vide at når man får penge af staten/en ekstra indkomst nu så betyder det at staten sandsynligvis senere vil kræve de penge igen. Så vi vil spare pengene op til når de skal betales tilbage. Multiplikator-effekten bliver 0. obs: generationskløfter, der er ikke ækvivalens hvis det ikke er den samme som opsparer og betaler.. |
|
|
Baumol effekten |
Offentlige lønninger følger private lønninger. Når de private sektorer bliver mere produktive stiger deres lønninger, og så følger de offentliges lønninger med, selvom de ikke er blevet mere produktive. På sigt bliver enhedsomkostningerne altså dyrere, hvis lønningerne bliver højere selvom produktiviteten ikke stiger. |
|
|
Rentespænd |
Forskellen på renterne på statsobligationerne mellem to lande. Handler om hvor troværdige de er |
|
|
Wagner effekten |
Mange af de ting det offentlige producere er goder med en indkomstelasticitet der er over 1. (indkomstelasticitet: hvor meget mere man efterspørger når BNP vokser med 1%). dvs efterspørgslen og krav til offentlig service stiger. Politisk effekt Fritid: Fritid har en indkomstelasticitet over 1, jo mere velstand vi har jo mere fritid ønsker vi. Det har to effekter på det offentlige budget, da folk nu vil arbejde mindre hvilket giver mindre skattegrundlag og da det at producere offentlige goder bliver endnu dyrere, fordi der så skal flere ansatte til når de har kortere arbejdstider. Økonomisk effekt |
|
|
Hysterese |
Når konjunkturen retter sig op men arbejdsløsheden ikke gør. Hvis nogle har været ledige i lang tid vil de lide af kompetencetab og desuden blive glemt af fagforeningerne. Løsning: Ekspansiv finanspolitik der sørger for man hurtigere kommer på arbejde på kort sigt, strukturpolitik(der retter op på den naturlige arbejdsløshed) på lang sigt. |
|
|
Den naturlige arbejdsløshed |
De tre S’er: søge (dem der søger arbejde, mellem arbejde), sæson(i nogle sæsoner er der flere i arbejde) og struktur (incitament til at søge og tage et job eks: dagpenge, bistandshjælp, efterløn osv) |
|
|
Hvad rykker den naturlige arbejdsløshed(og LRAS) |
Øget incitament, mindsket incitament, hysterese, fleksibilitet(kan gøre det hurtigere at finde et job, eller hvis virksomhederne ikke er tvunget til at have folk ansat i lang tid er de mere tilbøjelige til at ansætte) ‘ |
|
|
Optimale valutaområder (OCA) (4) |
1) samme konjunkturer, 2) pris- og lønfleksibilitet, 3) mobil arbejdskraft, 4) finanspolitisk udligningsordning |
|
|
Ting der gør finanspolitik ikke har sin ønskede virkning (5) |
1) Ricardo-ækvivalens, 2) Friedmans teori om forbrugsudligning, 3) Timing, 4) Implementering, 5) Inerti (det bliver ved med at koste penge, eks. øget vedligeholdelse) |
|
|
Den implicitte generationskontrakt/pay-as-you-go |
den nuværende voksengeneration (dem på skatteydelser) betaler til børnegenerationen og den gamle generation. Når børnegenerationen kommer på skatteydelser betaler de nu for den nye børnegeneration samt de voksne der før sørgede for dem, og som nu er blevet ældre.
|
|
|
Langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten (3) |
1)Wagner effekten, 2)Baumol effekten, 3) satsregulering af overførsler (overførsler følger mere eller mindre væksten i bnp/lønninger i DK) |
|
|
HBI |
samler fremtidig udvikling på de offentlige finanser i ét tal, holdbare hvis den offentlige gæld (eller formue) ikke stiger eksplosivt |
|
|
EU’s krav |
Budgetunderskud på max 3 % af (aktuel) BNP, og gæld på maz 60 % af BNP |
|
|
Indeksering |
Kan være når offentlige lønninger følger prisudviklingen i samfundet eller når offentlige lønninger følger væksten(dvs. de private lønninger) i samfundet. Det sidste er gældende i DK |
|
|
|
Danish Rational Economic Agents Model. En generel ligevægtsmodel. Vurderer konsekvenserne af den aktuelle økonomiske politik (langt) ud i fremtiden. Kan ikke sige noget om konjunkturene, men ser på hvad der sker på lang sigt |
|
|
Forudsætninger i DREAM (5) |
1) overlappende generationsmodel?, 2) adfærd er konstant, 3) policy er konstant, 4) produktivitet i offentlig og privat sektor og 5) demografisk udvikling |
|
|
Kritik af DREAM (4) |
1) siger ikke noget på kort sigt, 2) arbejdsløshed antages, 3) forecast frem for planlægning og 4) usikker |
|
|
Akkomoderende pengepolitik |
Hvis der er ført ekspansiv finanspolitik vil folk forbruge mere. For at forbruge mere har man brug for penge. Hvis pengeudbuddet var konstant ville dette føre til en højere rente, da efterspørgslen nu overstiger udbuddet af penge, og en højere rente vil få folk til at sætte deres penge i banken (i obligationer) i stedet for at forbruge dem. Hvis vi har højere rente i Danmark vil andre lande dog ønske at sætte deres penge i Danmark, hvilket ville sætte et pres på den danske krone der så vil appreciere (valutakursen vil stige) grundet den større efterspørgsel. Dette skal vi dog undgå i Danmark da vi har fast valutakurs, og altså altid skal have samme valutakurs som euroen. Derfor vil man undgå denne øgede rente ved at føre akkomoderende pengepolitik; i dette tilfælde ekspansiv pengepolitik ved at øge pengeudbuddet, så det matcher den øgede efterspørgsel, således renten ikke vokser |
|
|
Ekstra ved store økonomier (2) |
1) Kapitalflows, hvor forsvinder kapitalen hen, 2) hvordan påvirker det renten |
|
|
Alternativ omkostning |
Det det koster ikke at have penge i banken, altså renten |
|
|
Transaktionsbehov |
Vi behøver rede penge for at gøre vores indkøb. |
|
|
Totalfaktorproduktiviteten (TFP) |
angiver hvor meget værditilvækst der kommer ud af den samlede ressourcetilvækst. Ses i produktionsfunktionen. |
|
|
Omkostninger ved uforventet inflation (3) |
1) Risiko ved investering, 2) omfordeling ved lån til fordel ved låntageren, 3)værdien af gæld reduceres |
|
|
Omkostninger ved forventet inflation (4) |
1) Alternativ omkostninger, omkostninger ved at holde penge stiger, 2) skolæderomkostninger, 3) menuomkostninger, 4)penge illusion |
|
|
Okuns lov |
Jo hurtigere økonomien vokser, jo flere arbejdspladser kommer der, så falder arbejdsløsheden. Jo mere økonomien falder, des færre arbejdspladser kommer der og så stiger arbejdsløsheden. dvs omvendt proportionalt forhold mellem BNP (Y) og arbejdsløshed (u) |
|
|
Phillipskurven |
Når arbejdsløsheden er høj, så bliver der formuleret lavere lønkrav, og så falder inflationen. Når arbejdsløsheden er lav, så bliver der formueret højere lønkrav, og så stiger inflationen |
|
|
Sacrifice ratio |
Jo mindre produktion/output der er, jo mindre er efterspørgslen efter ting og så falder inflationen. Jo større produktion/output der er, jo større bliver efterspørgslen efter ting og så stiger inflationen. → adaptive forventninger |
|
|
BNP |
Brutto nationalprodukt. Værdien af alle færdige varer og tjenester i samfundet.
Målt ved markedspriser.
Værditilvækst i samfundet pr. år (målt ved produktion). |
|
|
Markedspriser til faktorpriser (BNP til BFI) |
Faktorpriser er markedspriser fratrukket produktionsskatter. Produktionsskatter er ikke nogen egentlig værdiskabelse |
|
|
Brutto til netto (BNP til NNP) |
Nettonationalprodukt er når vedligeholdelse og afskrivninger er trukket fra. Den værdi der bruges til at vedligeholde kapital skaber ikke værdi, men vedligeholder værdi |
|
|
Nationalprodukt(BNP) til nationalindkomst(BNI) |
indkomst er produkt fratrukket renter, udbytter, løn, formueindkomst til udlandet. Produkt er et mål for at værditilvækst i Danmark, mens indkomst er et mål for al værditilvækst for danskerne |
|
|
BNI til disponibel BNI |
Disponibel er BNI fratrukket overførsler til udlandet(ulandsbistand, nettobetalinger til EU). Den disponible indkomst er den indkomst vi danskere har til rådighed til investeringer i os selv. |
|
|
Fordele og ulemper ved BNP |
Fordele) objektivt, simpelt, nemt at sammenligne over tid. Ulemper) BNP handler kun om ting på markeder, kvalitetsforbedringer ses der bort fra, svært at sammenligne på tværs af lande grundet prisforskelle |
|
|
Alternativer til BNP |
Big mac, HDI (Human Development indeks) - her ses på uddannelse, levealder osv, Gini koefficient |
|
|
ECB |
Den Europæiske Centralbank. Har mandat til at føre pengepolitik. Men de må ikke opkøbe statsobligationer (svarer til økonomisk hjælp til andre lande), må ikke financiere regeringers politik 2 krav: Skal være politisk uafhængige og skal holde priserne faste.. |
|
|
Købekraftspariteten (PPP) |
Purchasing power parity. Når købekraften er den samme i to lande, så er de i købekraftspraitet. Når R er 1. |
|
|
Den reale købekraft |
R = e * (Pf / P), hvor e er kursen mellem de to valutaer, Pf er priserne i det andet land og P er priserne herhjemme. Når R er over 1 så har vi god konkurrenceevne, og når den er under 1 så har vi dårlig konkurrence evne |
|
|
Friedman: permanent income high hypotse |
man vil forbrugsudjævne, men hvis ens indkomst kun er midlertidig vil man også forbrugsudjævne over hele sit liv, og ens forbrug vil altså ikke stige særlig meget ved en midlertidig indkomst |
|
|
|
Man vil forbrugsudjævne |
|
|
Typer af ledighed (4?) |
1) Bruttoledighed, 2) nettoledighed (antallet af ledige, arbejdsløse der er registreret, dvs personer og folk i aktivering er ikke talt med), 3)AKU-ledighed (dem der angiver de søger job), 4)konjunkturledighed/cyklisk ledighed (dem der svinger omkring naturlig arbejdsløshed som resultat af konjuktursving) |
|
|
Arbejdsløshedsprocent |
Antal ledige / arbejdsstyrken = % ? |
|
|
The great bazooka |
ECB beslutter at bryde sin egen regel og købe statsobligationer i Grækenland, fordi Euroen skal reddes |
|
|
Særinteresser |
1) Store grupper offentligt ansatte vil være imod offentlige nedskæringer, 2) Industri er særligt glad for broprojekter, 3) Miljøgrupper ønsker mere miljølovgivning |
|
|
Multiplikatorusikkerhed |
Hvis folk opfatter en indtjening som midlertidig, så bliver multiplikatoren meget lille og der er derfor ingen effekt. Vi må overbevise folk om at den er permanent. Men hvis den rent faktisk er permanent, opstår inertiproblemet! Usikkerheden kan reduceres ved at mixe forskellige elementer med i sin politik? |
|
|
Fattigdomsfælder (3) |
1) Lav opsparing. Når man er fattige har man lav opsparing, lav investeringskvote, lav vækst, fattigdom. 2) Børn. Fattigdom, mange børn(pension), kort uddannelse, lav vækst, fattigdom. 3) Små markeder. Fattigdom, små markeder, ingen stordriftsfordele, lav vækst, fattigdom |
|
|
Eksempler på “noget” i endogen vækstteori |
Uddannelse (vi bliver mere produktive), retsvæsen (hvis ejendomsretten bliver håndhævet/ikke er politisk, så bliver det værd at investere), learning-by-doing (dvs. andres investeringer i ny teknologi) |
|
|
Learning-by-doing |
For hver enkelt virksomhed er der marginal afkast når de skal invistere i at lære noget nyt. Man da virksomhederne kan lære af det de andre lærer, uden at investere i det, vil marginal afkastet forsvinde hvis man ser på hele økonomien |
|
|
Konvergens (2) |
Når lande går mod samme indkomstniveau. 1) Absolut = alle lande vil gå mod samme indkomstniveau, 2) Betinget = ens lande vil gå mod samme indkomstniveau |
|
|
Starks 5 pointer for at overkomme krisen for eurosamarbejdet |
1) stabilisering og reducering af den offentlige gæld, 2) forsøge at skabe mere fleksible arbejdsmarkeder (hvis det er nemmere at fyre folk kan man rykke den naturlige arbejdsløshed), 3) man skal stoppe med at sende kapital til dårlige banker, 4) man skal blive bedre til at overholde reglerne/sanktionere dem der ikke gør, 5) give likviditet til bank-sektoren gennem ECB |
|
|
Moral Hazard |
Når der ikke er konsekvens ved sine handlinger har man ikke incitament til at handle korrekt → dette er tilfælde i EU-samarbejdet hvor man ikke bliver sanktioneret hvis man ikke overholder reglerne |
|
|
European Stability Mechanism (ESM) |
En permanent fond der yder lån til forskellige lande. Der kan dog indgå nogle krav i disse lån, som gør man er nødt til at føre stram finanspolitik. Kan diskuteres om det fører til Moral Hazard (Ja: det er lån hvis man er kommet ud i problemer, nej: der er krav) |
|
|
Mundell-Fleming modellen |
IS-LM for en lille åben økonomi (hvorimod man før havde kigget på små lukkede økonomier) - her skal man kigge på nettoeksport, verdensrenten, fast/flydende, akkomoderende pengepolitik |
|
|
Nationalregnskabsidentiten |
Y = C + G + I + NX, C = Privaforbrug, G = Offentligt forbrug, I = Investeringer, NX = Nettoeksport = Eksport (Ex) - Import (Im) |
|
|
Multiplikatordræn |
Skattedræn, opsparingsdræn og importdræn, jo større disse er jo mindre effektiv er multiplikatoren |
|
|
Typer af finanspolitik |
Ændringer i indkomstafhængige skatter (t), ændringer i indkomstuafhængige skatter (TA), |
|
|
Likviditetsfælden |
Når den nominelle rente er så lav at realrenten er næsten 0, så har traditionel pengepolitik ikke længere en effekt. |
|
|
Rationelle og adaptive forventninger |
Rationelle: man kender den økonomiske model, al information er tilgængelig, ingen systematiske forventningsfejl (urealistisk). Adaptive: Man forventer at inflationen er som året før. |
|
|
Keynesiansk forbrugsteori |
C = Cbar + c(1-t)Y |
|
|
AK-modeller |
En vækst-model hvor produktionsfunktionen er lineær (dvs uden faldende marginal produkt, der er konstant marginal produkt) |
|
|
Strukturel budgetsaldo |
Den nominelle budgetsaldo, renset for konjunkturpåvirkninger |
|
|
Faktisk budgetsaldo |
BS = T(Y)-G-Tr(Y), den strukturelle er så ved Y*. |
|
|
Strukturel ledighed |
det samme som den naturlige arbejdsløshed?, det er den ledighed der er hvr pris- og lønudviklingen er fast. Svarer til den strukturelle BNP |
|
|
Strukturel BNP |
Y*, dvs BNP når alle produktionsmidler udnyttes optimalt og vi har fuld beskæftigelse(i økonomisk forstand) |
|
|
Outputgap |
Forskellen mellem den aktuelle BNP og den beregnede strukturelle BNP. Udregnes ved at trække det potentielle output fra det aktuelle output.(hvis vi ligger over Y* vil det altså give et positivt tal) Outputgappet i Danmark er i dag omkring -4,5% (ikke så vigtigt med tallet, men bare bemærk at den er negativ) |
|
|
Quantitative easing i USA |
Når centralbanken bruger penge til at købe obligationer fra den PRIVATE sektor(for at sætte gang i den private sektor). Når renten er tæt på 0 er vi i likviditetsfælden, og så har klassisk pengepolitik ikke nogen effekt længere, så kan kvantitativ lempelse være en måde at føre lempende pengepolitik på |
|
|
Traditionel pengepolitik |
ved at bestemme renten. Enten ved at ‘sætte’ den selv eller ved at ændre pengeudbuddet. Centralbanken kan sætte renten ved at købe obligationer(stats), så kommer der flere penge ud i samfundet, og så falder prisen på penge, altså renten. |
|
|
Lempelse |
Lempelse af en politik så er den mindre stram. Det er det modsatte af en stramning |
|
|
Den danske budgetlov |
maksimalt strukturelt (budget)underskud på 0,5% af (strukturel) BNP |
|
|
BFI |
BNP ved faktorpriser |
|
|
Budgetloft for kommuner |
Fordele: man undgår budgetterne skrider, transparente offentlige udgifter. Ulemper: kan sætte de automatiske stabilisatorer ud a kraft, benzinafbrænding. Problemer i forbindelse med transfereringer (hvis man har brugt sit budget men der er flere arbejdsløse) |
|
|
Automatisk stabilisatorer |
skat(jo højere skat, jo mindre udsving vil der være ved ændret indkomst), overførsler(jo højere overførsler, jo mindre udsving vil der være hvis man bliver arbejdsløs) |
|
|
Diskretionær finanspolitik |
Politisk bestemt finanspolitik, i modsætning til de effekter der sker automatisk (stabilsatorer, her bruges der f.eks. flere penge til overførsler hvis der kommer flere arbejdsløse, det er altså ikke noget politikerne decideret bestemmer at de vil bruge flere penge på) |
|
|
Det balancerede budgets multiplikator |
Den positive effekt der er på beskæftigelsen i et samfund når der er lige store stigninger i offentlige indtægter og udgifter (fordi man tager pengene fra nogen med en marginal forbrugskvote på 0,7 til nogen (staten) med en marginal forbrugskvote på 1) |
|
|
Rente på statsobligationer |
Risikopræmie. Er større hvis det er en usikker økonomi hvor man ikke stoler på de kan betale pengene tilbage. Så er risicien større, hvorfor man også vil forvente et større afkast. Når den kommer tæt på 7% samtidig med man har en stor statsgæld, siger man der er stor risiko for at gå bankerot. (hvis gælden er 100% af BNP og renten 7%, så skal der bruges 7% af BNP hvert år BLOT på rente! Det betyder stor kontraktiv finanspolitik for at få råd til noget der egentlig bare ryger ud af landet) |
|
|
Kvantitetsteori |
p * y = M * v, hvor p er prisniveau, y er indkomst, M er pengemængde og v er velocitet; pengenes omløbshastighed. Hvis vi antager pengenes omløbshastighed ikke ændrer sig (gør det sjældent), kan dette omskrives til: pi + vækst = procentændring i pengemængden, eller: pi = procentændring i pengemængden - vækst. Dvs. hvis vi har en forventning om hvad vores vækst er, så kan vi ved at ændre vores pengemængde nå til en bestemt inflation. (ønsker vi 2% inflation og har en forventning om 2% vækst, så skal vi lade pengemængden stige med 4%), dette styres gennem pengepolitik altså NB i DK. |
|
|
Moderne forbrugsteori om højere rente |
Normalt siger vi at højere rente vil give folk incitament til at spare mere op fordi de får mere ud af det. MEN man kan også vælge at se det som fordi der nu er en højere rente, så behøver man at have MINDRE til opsparing for at få det SAMME udgangspunkt - og på den måde kan højere rente altså være incitament til at spare MINDRE op (hvis man vil forbrugsudjævne). |
|
|
Investeringernes følsomhed |
Investeringer er meget følsomme overfor indkomst (mere end forbrug?), fordi investeringer er én stor udgift NU (i noget kapital, en maskine) og så får man afkastet fra den over flere år. Man kan ikke nøjes med at betale lidt nu og lidt senere. Derfor når man får ekstra penge så investere man det straks i nu kapital. |
|
|
Forventningsbaseret philipskurve |
e-(u-u*), hvor e er den forventede inflation. Der er altså to ting der påvirker lønkravene; den forventede inflation og arbejdsløsheden!! |
|
|
Nulvækst i det offentlige forbrug (5) |
1) nominel, det offentlige forbrug holdes fast i absolut forstand. 2) real, tager hensyn til prisstigninger, hvor løn stiger med inflation 3) hvor G følger løn- og prisudviklingen. Her følger vi også lønudviklingen i den private sektor. 4) forholdet mellem G og Y skal være konstant, hvis output stiger skal det offentlige forbrug stige. 5) at G ikke skal opleves som velfærdsforringelser hos den enkelte borgere |
|
|
Big Bang-metode vs. Gradualist-metode |
Big-Bang er når politikerne vil ændre inflationen og gør det hele i ét hug. dvs. flytter phillipskurven ned. Det vil være et hårdt stød for samfundet, men vil samtidig være meget effektivt da man når målet med det samme. Gradualist-metoden er når man løbende laver omkostninger der afhjælper inflationen. Omkostninger vil altså komme i små bider og hele tiden være synlig for borgerne, men vil have færre sociale omkostninger. Hvis politkerne kan “committe” sig til Gradualist-metoden er det fint, men hvis man stopper halvvejs fordi man bliver upopulær, så når man ikke målet. |
|
|
Multiplikatoren |
1 / (1 - c (1-t) + m) |
