Gæt En Plet

Front 1

Terminologi, hvad er:
en macula?

en papel?

Nodulus?

Plaque?

Vesikel?

Bulla?

Pustel?
Kvadel?
Erosion?
ulcus?
Fisur?

Back 1

en macula: flad ikke-infiltrerende plet.

en papel: infiltrerende forandring <5mm

Nodulus: infiltrerende forandring >5mm

Plaque: fladeformeret eleveret forandring

Vesikel: væskefyldt blære <5mm

Bulla: væskefyldt blære >5mm

Pustel: væskefyldt blære med pus

Kvadel: dermal øden

Erosion: epidermalt substanstab

ulcus: sår

Fisur: revne i huden

Front 2

Hvad er eksem/dermatitis?

Back 2

Fælles betegnelse for tilstanden hvor huden er karateriseret ved, kløe, rødme, ødem papler, visikler, samt i kronisk stadie af afskalning, tørhed og fissure.

Front 3

Back 3

Hånd eksem. kan være irritativ eller allergisk. irritanter og evt allergener undgås og der behandles lokalr med klasse III steroid. evt superinfektion ef bakterier behandles med antibiotika. allergener undersøges i roligfase med lappetest.

Front 4

Back 4

nummerulat eksem.
hyppigst hos ældre mænd. intenst kløende møntformede eksem elementer. på ekstremiteter og flanker. lokal steroidcreme.

Front 5

Back 5

seboroisk eksem. mild kronisk forløb. findes i næsefløje, håndbund, bag ørene, bryst og intratriginøst. knyttet til talgkirtler og gærsvamp. beh: ketonidazol og steroidcreme.

Front 6

Back 6

eczema craquele. minder om udtørret lerjord. på ydersiden af ekstremiteter. associeret med høj alder og tør hud. nedsæt forbruget af vand og sæbe, fugtighedscreme og mild steroidcreme.

Front 7

Back 7

intertrigo. eksem udløst af varme sved og friktion, ofte sekundær candida infektion. beh: lærredsafdækning, hudpleje og mild steroid.

Front 8

Back 8

lichen simplex cronicus. neurodermatitis, kløe i let skællende licheniserende plaques, hyperpigmentering. fremkald af stadig kradsning i huden. beh: steroidcreme og afdækning.

Front 9

Back 9

Staseeksem. rødt kløende skællende, på underbenet og fremkaldt af langvarig venøs stase og ødem. beh: kompressionstrømper, hudpleje og steroidcreme.

Front 10

Back 10

Atopisk dermatiti. udvikles hos ca 1/5 børn. især inden 4år alder. oftest let eksem med periodevis opblomstring. arveligt og relateret til rhinoconjuktivit, astma og fødevareallergi. kun allergiudredning ved svær eksem og flere involverede organer. beh: fugtighedscreme, steroid og calcineurinhæmmer. i svære tilfælde steroid PO.

Front 11

Back 11

Psoriasis vulgaris (nummulat/ en plaque). arvelig, kronisk imunmedieret sygdom. kan være pustuløs og angribe led. hyppighed 2%. typisk debut 15-30 års alderen. forværres af alkohol og rygning.

behandling: lokalt, steoid (risico for rebound effekt) og d-vitamin-analoger, UVB, evt keratolytika ved tykkeskæl fx i hårbunden.

systemisk: PUVA, Methotrexat, retinoider, ciclosporin eller biologiske lægemidler. ALDRIG systemisk steroid, grundet risiko for pustuløs psoriasis.

Front 12

Back 12

Guttat Psoriasis. 2-5mm pabler på hele kroppen. kan udløses af streptokok infektion -> tonsilpodning -> antibiotisk behandling. kan svinde spontant hos unge.

Front 13

Back 13

Psoriasis inversa. psoriasis i hudfolder, diff: intertrigo og svamp

Front 14

Back 14

Acne vulgaris: PLeomorf hudsygdom. åbne og lukkede kommedoner, papler pustler cyster og noduli. Multifaktoriel udgår fra de seboroiske områder. tidlig effektiv behandling forebygger ar. god compliant lokal behandling er lige så god som systemisk antibiotika. primært keratinolytisk lokabehandling med fx retinoider. desuden antibakterielle lokal behandlinger, fx Benzylperoxidase, azelainsyre og clindamycin. evt systemisk tetracyklin. op til 6 uger før behandlingen kan vurderes.

Front 15

Back 15

Hidrosadenitit. kronisk inflamatorisk ardannelse ved terminale hårfolikler. hyppigst hos kvinder. okklusion af undførselsgange leder til cyster og abcesser med fistler. initialt lokal clindamycin behandling. ellers findes systemisk behanhling og kirurgi.

Front 16

Back 16

Rosacea. kronisk inflamatorisk sygdom. erytem, telangiektasier evt med papler og pustle. relateret til flushing og kan lede til rhinophyma. forværes af sollys. beh: lokalt med fx metronidasol, sværere tilfælde med systemisk fx tetracyclin.

Front 17

Back 17

perioral dermatitis. minder om rosacea men kun omkring mund, næsefløje og øjne. karakteristisk fri zone omkring munden. lokalbehandling med metronidazol og eller azelainsyre.

Front 18

Back 18

Uticaria. nældefeber, ødem i epidermis. varierende klinik med klørende flukturerende elementer. akut eller kronisk hvis vedvarende i 6 uger. 3/4 med kronisk uticaria har ukendt årsag, herunder har flere sansynligves en autoimmun komponent. kan være udløst af varme eller kulde. akut uticaria er hyppigt ved viral infektion. fødevareallergi er en sjælden årsag. generelt er allergi sjældent og priktest er ofte ikke indiceret.

Beh: antihistamin

Front 19

Back 19

Erythema multiforme. akut immunindiceres inflamatorisk sygdom. mønt store erytematøse elemnter på ame, ben og ansigt. selvlemiterende. ofte udløst af infektion fx herpes og mycoplasma. ellers idiopatisk eller medikamentielt udløst.

Front 20

Back 20

Erythema nodosum, Knuderosen

smertefuld erytematøse nodoli på forsiden af underbenet. varme og ømme. feber og ledsmerter kan forekomme. heler i løbet af 4-6 uger. Kan udløses af infktioner, malignesygdomme, lægemidler, sarkoidose og inflamatorisk tarmsygdom. Beh: evt NSAID og støtebind.

Front 21

Back 21

Exanthema medicamentale

lægemiddelinduseret udslet, fra uticaria til univerisielt maculopapuløst eksantem. oftest inden for dage efter nystartet medicin. symptomatisk behandling og seponering af udløsende årsag.

Front 22

Back 22

Toksisk epidermal nekrolyse TEN

akut medicamentielt betinget reaktion. først influenza symptomer. så udbredte smertefulde ødematøse erythemer >30% af kroppen. huden kan glide af i store flager. slimhinder er også involverede.

Beh specialafdeling

Front 23

Back 23

Steven Johnsons syndrom

akut medicamentielt betinget reaktion. først influenza symptomer. så udbredte smertefulde ødematøse erythemer < 10% af kroppen. slimhinder involdvering er dominerende. der forekommer erythema multiforme.

Beh specialafdeling

Front 24

Back 24

Erythema annulare centrifugum.

guilande formet erythem, let infiltreret ofte på nates. hyppigst efter infektion, intern sygdom eller medikamentielt.

Front 25

Back 25

Erytrodermi

fællesbetegnelse for generalliseret rød inflameret hud som afficere mere end 905 ar kroppen. akut eller snigende forløb. skældannende. påvirket almentilstand. alvorlig tilstand som kræver speciallægebehandling.

Front 26

Back 26

Pityriasis rosea.

typisk primær medaljon, dernest symetrisk talrige små ovale velafgrænsede skællende maculae. ligger i huden spaltningslinier. ikke i ansigt, på fødder eller hænder.svinder spontant, evt kort steroid lokalt. kan recidivere.

Front 27

Back 27

Schönlein henochs purpura.

småkars vaskulit. hyppigst børn under 10 år. optræder typist efter streptokok infektion grundet aflejring af igA komplekser. Mavesmerter, palpabel purpura på nates og underekstremiteter, nyrepåvirkning. symptomatisk behandling.

Front 28

Back 28

morbus paget

cutan spredning af karcinom.

Front 29

Back 29

Morbus addison. ved binyrebarkinsuffisiens ses hyperpigmentering af gingiva.

Front 30

Back 30

necrobiosis lipodermica

hyppigst ved DM, yngre kvinder. forsiden af underbenet. beh: steroid, fototerapi og calcineurininhibitor under occlusion.

Front 31

Back 31

Lichen planus

symmetrisk fordelt små rødeviolette kløende pabler og netmelon tegning i munden. hyppist på håndled, underarme, flanker og inderlår. Lichen ruber i vagina

t-cellemedieret autoimmunt respons.

Beh: akut systemisk storoid. evt kun lokalt. kroniske former er svære at behandle. ciclosporin, azathioprin, UVB og retinoider kan forsøges.

Front 32

Back 32

Lichen planus

symmetrisk fordelt små rødeviolette kløende pabler og netmelon tegning i munden. hyppist på håndled, underarme, flanker og inderlår. Lichen ruber i vaginat-cellemedieret autoimmunt respons.Beh: akut systemisk storoid. evt kun lokalt. kroniske former er svære at behandle. ciclosporin, azathioprin, UVB og retinoider kan forsøges.

Front 33

Back 33

Sarkoidose

systemisk sygdom ofte med hilus adenit. feber vægttab og træthed. ca 1/3 har hudmanifestation. beh: Methotrexat og evt steroid PO.

Front 34

Back 34

granuloma annulare

hyppig sygdom uden kendt årsag. oftest DM og yngre voksne. svinder spontant.

Front 35

Back 35

compound(palpabel og papillomatøs) og junction (øverst) nævi

Front 36

Back 36

Halo nævi

Front 37

Back 37

Gigant nævus

Front 38

Back 38

Efelider, fregner

Front 39

Back 39

Lentigines, permanente elementer af hyper pigmentering, skyldes solsyl eller PUVA behandling

Front 40

Back 40

chloasma, hyppig godartet tilstand, forværres af sollys.

Front 41

Back 41

café au lait pletter. ses hyppigt, hvis mere end 6 stk tænk Neurofibromatosis type 1/ mb. recklinghausen

Front 42

Back 42

Vitiligo, autoimmunitet overfor melanocytter. ved udtalt familier vitiligo ofte en relation til mb. addison

Front 43

Back 43

Pityriasis Alba.

opstår som led i svag atopisk dermatit. år skællende forandringer forsvinder står der uskarp bleg hud tilbage.

Front 44

Back 44

pityriasis vesicolor

skyldes infektion med gærsvamp, malassezia furfur. kan både give brune og hvide områder. karakteristisk små fine skæl som let fjernes.

Front 45

Back 45

polymorft lysudslet, "soleksem"

ukendt årsag, selvlimiterende forårsages af sol

Front 46

Back 46

Impetigo, infektion med staph. aureus. klassiske gule fedtede skorper.beh. lokalt med klorhexidin -> systemisk antibiotika.

Front 47

Back 47

SSSS, Staphylococcal scalded skin syndrom

skyldes hæmatogent spredning af toksin fra staph. aureus

Front 48

Back 48

ektyma, dyb purulent impetigo

Front 49

Back 49

erysipeles.akut højrød varm hævelse ensidigt ofte på ekstremitet eller i ansigt, alment påvirket patient. bhe: antibiotika

Front 50

Back 50

Necrotiserende fasciitis. hurtigt fremadskridende infektion i subcutant fedvæv. ofte strep. pyogenes mfl. livstruende, akut kirurgisk behandling samt intibiotika!

Front 51

Back 51

Erythrasma. infektion med corynebacterier. lyser røds under woodslampe. let skællende ingen kløe. beh: fx fusidincreme

Front 52

Back 52

erythema chronicum migrans, skyldes borrelia burgdorferi

Front 53

Back 53

bulløs impetige

Front 54

Back 54

Verruca Vulgaris

Vorter, almindelig selvlimiterende smitsom hudsygdom. skyldes HPV

Front 55

Back 55

Verruca Plana

flade vorter, HPV virus. selvlimiterende efter år.

Front 56

Back 56

Molluscum contaginosum, vandvorter

skyldes poxvirus. hyppigt hosimmuninkompetente voksene og børn. svinder spontant i løbet af måneder.

Front 57

Back 57

Herpes labialis

skyldes herpes simplex virus. ricidiverende, behandles med aciclovir creme, evt systemisk som forebyggende behandling

Front 58

Back 58

Herpetic Whitlow. herpes simplex virus

Front 59

Back 59

Herpes Zoster, helvedes ild

skyldes varizella zoster virus, reaktivering af skoldkopper. incidensen stiger med alderen.

aciclovir afkorter forløbet hvis det startes inden 3 dage. lokal behandling og smertebehandling. der findes vaccine.

Front 60

Back 60

pityrosporum follikulit.

kløende acne-lignende men med ensartede røde små follikulære papler. okklusion af hårfolikler med ophobning af svampesporer.

Front 61

Back 61

athletes foot, dermatophytosis pedis.

ses typisk i de laterale tå intestitier. maeration og afskalning

Front 62

Back 62

Dermatophytosis corporis, ringorm

velafgrænset røde skællende i kanten, breder sig centrifugalt.

Front 63

Back 63

Tinea capitis, svampeinfektion i hårbunden, især grundet M. canis som smitter fra hund og kat. stupmarkslignende hår.

Front 64

Back 64

Mokkasinsvamp

Front 65

Back 65

Tinea cruris, svamp i lysken.

Front 66

Back 66

Neglesvamp med skimmelsvamp

Front 67

Back 67

Tinea incognito. svampe infektion behandlet med steroidcreme.

Front 68

Back 68

candidiasis på penis

Front 69

Back 69

inguinal candidiasis

Front 70

Beskriv behandling af svampeinfektioner

Back 70

Moderne stoffer dræber både skimmel og gær svampe, fx terbinafin. behandlingen bør strækkes 1-2 uger efter symptomfrihed. hyppigst lokal behandling. ved Malassezia furfur infektioner kan der med fordel supleres med ketonidazol shampoo.

negleinfektioner skal behandles i flere måneder, hudinfektioner i 1-2 uger.

systemisk behandling bør altid forudgås af mikrobiologisk diagnostik.

Front 71

Back 71

hoved lus. kløe. behandles med lusemiddel

Front 72

Back 72

fladlus, typisk i inguinalregionen og sexuelt overført. kløe. behandles med alm. lusemiddel

Front 73

Back 73

Loppebid

Front 74

Back 74

Scabies

skyldes fnatmiden gange i huden. natlig kløe, voldsom kløe. evt udbredt sygdom ved gamle "norsk fnat/skorpefnat". meget smitsomt. miden bør altid findes før behandling.

Front 75

Back 75

fnatmiden

Front 76

Back 76

Skovflåten

Front 77

Back 77

Pemphigius vulgaris. sjælden autoimmun bulløs hudsygdom, skyldes antistof mod keratinocytter. hyppigst midaldrende personer. højdosis steroid.

Front 78

Back 78

bulløs pemphigoid

starter som rødt kløende exanthem, der efter pludselig spændte blære med klart indhold. skyldes IgG aflejring i basalmembranen. milde tilfælde lokal steroid, ellers sytemisk

Front 79

Back 79

Porphyria cutanea tarda

skyldes ophøbning af metabolitter fra hæmsyntesen. grundet enzym defekt, porphyri.

Front 80

Back 80

Epidermiolysis bullosa

medfødt genetisk defekt i underhuden.

Front 81

Back 81

Diskoid Lupus/ SLE, systemisk lupus erythematosus

kronisk autoimmun sygdom, fremprovokeres af sollys. oftest kvinder 20-40år. først rød velafgrænset med fine fastsiddende skæl. senere atrofi, depression, telangiektasier og centralt ar. obs symptomer fra andre organer. behandles med lysreducering og steroidcreme. evt suppleret med systemisk behandling

Front 82

Back 82

Diskoid Lupus/SLE

kronisk autoimmun sygdom, fremprovokeres af sollys. oftest kvinder 20-40år. først rød velafgrænset med fine fastsiddende skæl. senere atrofi, depression, telangiektasier og centralt ar. obs symptomer fra andre organer. behandles med lysreducering og steroidcreme. evt suppleret med systemisk behandling

Front 83

Back 83

Sklerodermi, fingre, Sklerodaktyli

sjælden binnevævssygdom, hyppigst kvinder 20-50år

findes i en lokal form der kun afficere huden (morfea), og en systemisk form der kan indrage alle orgner. afficeret hud, morfea, bliver først hårdt, gulligt og skinnende med lilla randzone, senere atrofi i området.

ved systemisk sygdom ses ofte CREST syndrom: Calcinose, Raynaurd, Oesophagusaffektion, Sklerodaktyli & telangiektasier.

Front 84

Back 84

sklerodermi, begyndende karpemund

sjælden binnevævssygdom, hyppigst kvinder 20-50årfindes i en lokal form der kun afficere huden (morfea), og en systemisk form der kan indrage alle orgner. afficeret hud, morfea, bliver først hårdt, gulligt og skinnende med lilla randzone, senere atrofi i området. ved systemisk sygdom ses ofte CREST syndrom: Calcinose, Raynaurd, Oesophagusaffektion, Sklerodaktyli & telangiektasier.

Front 85

Back 85

sklerodermi, coup du sabre

sjælden binnevævssygdom, hyppigst kvinder 20-50årfindes i en lokal form der kun afficere huden (morfea), og en systemisk form der kan indrage alle orgner. afficeret hud, morfea, bliver først hårdt, gulligt og skinnende med lilla randzone, senere atrofi i området. ved systemisk sygdom ses ofte CREST syndrom: Calcinose, Raynaurd, Oesophagusaffektion, Sklerodaktyli & telangiektasier.

Front 86

Back 86

Lichen sclerosus

inflamatorisk dermatose, ofte på geniatalia. minder om Morfea, med tynd dermis og stivhed. beh: steroid og kirurgi

Front 87

Back 87

lichen sclerosus

inflamatorisk dermatose, ofte på geniatalia. minder om Morfea, med tynd dermis og stivhed. beh: steroid og kirurgi

Front 88

Back 88

Dermatomyositis

autoimmun sygdom som består af en dermal- og en myositkomponent. oftest børn og kvinder 40-60 år. starter med feber og træthed og muskelsvækkelse.
Hudsymptomer: rødviolet periorbitalt ødem, udslet på knoer håndryg og albuer.
muskel symptomer med atrofi og smerter, specielt proksimalt.

Front 89

Back 89

Subakut Lupus erythematosus

kommer på soleksponerede områder, opheler uden cikatrice eller pigment forandringer. kan være medicamentielt udløst.

Front 90

Back 90

Seboroisk keratose

poliferation af basale keratinocytter. flad vortelignende velafgrænset papel. ser ud til at ligge uden på huden. tiltager med alderen. rysning eller curettage.

Front 91

Back 91

Keratoakantom

solitær hurtigtvoksende, på soludsatte steder. regrediere i løbet af måneder. curettage eller ekscision.

Front 92

Back 92

Milier

sub eidermale keratin cyster. helt godartede. beh: incision og ekspressoin

Front 93

Back 93

Dermatofibrom

Histiocytom. solitær tumer efter traume eller stik. forsænkes når man folder huden over. eksicion.

Front 94

Back 94

Keloid

Hypertrofisk ar. injekseres med steroid. evt kombineret med frysning

Front 95

Back 95

Acrochordon

Skin tag. kan klippes af.

Front 96

Back 96

Hæmangiom

jordbærmærke, medfødt karmalformation. vokser først efter fødslen, men svinder spontant i løbet af de første leve år

Front 97

Back 97

Senilt angiom

lille 1-3mm hæmangiom, synes at sidde uden på huden opstår spontant hos ældre. kan fjernes med fx laser.

Front 98

Back 98

Nævus flammeus, portvins mærke

kapillær malformation, (storkebid hos børn)

svinder ikke spontant, ved affektion af trigeminus området obs for cerebrale angiomer. beh. laser.

Front 99

Back 99

Telangiektasi

Front 100

Back 100

Aktinisk keratose

første trin i udviklingen af planocellulært karcinom. findes på soludsatte steder. mindskes ved brug af solcreme og retinoider. fjernes enten med lys, kirurgi eller creme.

Front 101

Back 101

Mb. Bowen

planocellulært carcinoma in situ, let skællende hurtigt voksende. behandles som aktinisk keratose

Front 102

Back 102

Naevus sebaceus

naevus bestående af talgkirtler. kan fjernes kirurgisk.

Front 103

Back 103

Parapsoriasis

ses hos midaldrende mænd, findes i guttat eller plaque form. elementerne er røde let skællende, med vekslende pigmentering og telangiektasier. kan overgå til cutant t-celle lymfom, mycosis fungoides).

Front 104

Back 104

Basalcelle carcinom, nodulær

mest almindelige maligne tumor. 15.000 tilfælde årligt. ukvikles over år og metastaserer næsten aldrig. henvendelse grundet sår med periodisk heling. ofte multibl tumorer. akkumuleret UV dosis er afgørende. ofte perlemorsskinnende med tydelige telangiektasier, hvis det er nodulær type. det skal sikres at tumor er frit forskydelig. den superficielle type er en rød infilteret skællende plaque. Beh: curettage ell fotodynamisk terapi. ved superficiel type kan man lokal behandle med imiquimod.

Front 105

Back 105

Basalcelle carcinom

mest almindelige maligne tumor. 15.000 tilfælde årligt. ukvikles over år og metastaserer næsten aldrig. henvendelse grundet sår med periodisk heling. ofte multibl tumorer. akkumuleret UV dosis er afgørende. ofte perlemorsskinnende med tydelige telangiektasier, hvis det er nodulær type. det skal sikres at tumor er frit forskydelig. den superficielle type er en rød infilteret skællende plaque. Beh: curettage ell fotodynamisk terapi. ved superficiel type kan man lokal behandle med imiquimod.

Front 106

Back 106

Basalcelle carcinom, superficiel

mest almindelige maligne tumor. 15.000 tilfælde årligt. ukvikles over år og metastaserer næsten aldrig. henvendelse grundet sår med periodisk heling. ofte multibl tumorer. akkumuleret UV dosis er afgørende. ofte perlemorsskinnende med tydelige telangiektasier, hvis det er nodulær type. det skal sikres at tumor er frit forskydelig. den superficielle type er en rød infilteret skællende plaque. Beh: curettage ell fotodynamisk terapi. ved superficiel type kan man lokal behandle med imiquimod.

Front 107

Back 107

Basalcelle karcinom, Sklerodermisk

mest almindelige maligne tumor. 15.000 tilfælde årligt. ukvikles over år og metastaserer næsten aldrig. henvendelse grundet sår med periodisk heling. ofte multibl tumorer. akkumuleret UV dosis er afgørende. ofte perlemorsskinnende med tydelige telangiektasier, hvis det er nodulær type. det skal sikres at tumor er frit forskydelig. den superficielle type er en rød infilteret skællende plaque. Beh: curettage ell fotodynamisk terapi. ved superficiel type kan man lokal behandle med imiquimod.

Front 108

Back 108

Planocellulært karcinom

skyldes akkumolertet UV dosis. 60% opstår i aktiniske keratoser. PUVA beh og immunsuppremering er en risikofaktor. ofte centralt krater. 4% har regionale metastaser. beh: kirurgi eller røntgen.

Front 109

Back 109

Malignt melanom

tumor udviklet fra melanocytter. 2100 tilfælde årligt. typisk af overfladespredende form, sjælnere nodulær type. 5 års overlevelse 75. relateret til antal solskoldninger i barndommen og antal modersmærker. ABCDE reglen: Asymetri, Borde (uskarp), color (uens), Diameter og evolution.

tykkelsen af melanomet er afgørende for overlevelsen 95% hvis under 1,5mm, 45% hvis over 4mm. tjek altid lokale lymfeknuder! beh: kirurgisk fjernelse med 1-2cm fri margin

kan i sjælne tilfælde være uden pigment.

Front 110

Back 110

malignt melanom, nodulært med superficiel spredning

tumor udviklet fra melanocytter. 2100 tilfælde årligt. typisk af overfladespredende form, sjælnere nodulær type. 5 års overlevelse 75. relateret til antal solskoldninger i barndommen og antal modersmærker. ABCDE reglen: Asymetri, Borde (uskarp), color (uens), Diameter og evolution.tykkelsen af melanomet er afgørende for overlevelsen 95% hvis under 1,5mm, 45% hvis over 4mm. tjek altid lokale lymfeknuder! beh: kirurgisk fjernelse med 1-2cm fri marginkan i sjælne tilfælde være uden pigment.

Front 111

Back 111

Lentigo malignt melanom

Lentigo med variation i farve og uregelmessig afgrænsning . oftest over 80år langsomt udviklende

Front 112

Back 112

Mucosis fungoides

Cutant T-celle lymfom, typisk mænd over 60år. først kløende let skællende hud med telangiektasier og pigmentering, lignende parapsoriasis. senere mere infiltrerede og evt med hyperkeratose. 20% har regionale lymfeknude metastaser. Beh: potentsteroid creme, Methotrexat, PUVA, røntgen eller systemisk kemo.

Front 113

Back 113

Solar Lentigines. brune makulære ensartede områdes på soleksponeret hud. som regel godartet

Front 114

Back 114

Ulcus cruris venosum

kommer hos ældre med dårligt kredsløb, ofte både venøs og arteriel komponent. hyppigst venøs insufficiens, med klaptilbageløb. næsten altid 7-10 cm proksimalt for mediale maleol. udsivning af blod i hudkapillærenes vægge giver hæmosiderin aflejring og øget bindevæv, hvilket nedsætter ilttensionen trods fornuftig blodgennemstrømning. vævet bliver misfarvet ødematøst og hårdt. sårene bliver ofte store med gullig fibrinaflejring
arteriosklerotiske sår er betinget af nekroser grundet lav ilttension ved dårlig blodtilførsel. oftest perifært på tæer, fødder og tryksteder. sårene er ofte mindre, har skarp kant og er multible. smerter er ikke dominerende.

cirkulatoriske forhold skal undersøges. OBS infektion.
Beh: oprensning med nekrolyse. opheling med sårsalve og kompresion (hvis venøst). profylakse med kompresion eller operation.

Front 115

Back 115

Ulcus cruris arteriusum

kommer hos ældre med dårligt kredsløb, ofte både venøs og arteriel komponent. hyppigst venøs insufficiens, med klaptilbageløb. næsten altid 7-10 cm proksimalt for mediale maleol. udsivning af blod i hudkapillærenes vægge giver hæmosiderin aflejring og øget bindevæv, hvilket nedsætter ilttensionen trods fornuftig blodgennemstrømning. vævet bliver misfarvet ødematøst og hårdt. sårene bliver ofte store med gullig fibrinaflejring arteriosklerotiske sår er betinget af nekroser grundet lav ilttension ved dårlig blodtilførsel. oftest perifært på tæer, fødder og tryksteder. sårene er ofte mindre, har skarp kant og er multible. smerter er ikke dominerende.cirkulatoriske forhold skal undersøges. OBS infektion.Beh: oprensning med nekrolyse. opheling med sårsalve og kompresion (hvis venøst). profylakse med kompresion eller operation.

Front 116

Back 116

Diabetisk fodsår

små dybe sår på tryksteder ved diabetikere, grundet neuropati og dårlig blodforsyning.

Front 117

Back 117

Pyoderma gangrenosum

hastigt udviklende, meget smertefuldt og bikagelignende stuktur. underminerede violette sårkanter. immunologisk betinget, infektion må udelukkes! ofte assosieret med infl. tarmsygdom, rheumatoid arthrit og hæmatologisk sygdom. beh: steroid, hele med store ar. Kirurgi er kontraindiceret!! da det kan medføre progression i sygdommen (patergi fænomenet)

Front 118

Back 118

Decubitus

tryksår, hyppigt ved immobilerede gamle med dårligt kredsløb, fremkommer hurtigt. profylakse med trykaflasning og mobilisering er alt afgørende. beh: sanering og trykaflastning.

Front 119

Back 119

Androgent hårtab

Front 120

Back 120

Alopecia areata

autoimmunt hårtab, normal hårbund. stærk steroid lokalt kan bremse sygdommen, heler ofte spontant.

Front 121

Back 121

telogent hårtab

forbigående diffust hårtab grundet stress ved fx fødsler, svær sygdom eller psykisk belastning.

Front 122

Back 122

Fingerbøl negle ved psoriasis

Front 123

Back 123

Pustolosis palmoplantaris. variant af pustoløs psoriasis.

Front 124

Back 124

Mb. Favre recouchot, øget komedon dannelse grundet aktinisk degenerering. forårsaget af akkumuleret UV stråling.

Front 125

Back 125

Senil pupura. overfladisk blødning uden smerter. skyldes tyndhud og skøre kar. ses hyppigt ved gamle.

Front 126

Back 126

Clavus, ligtorn

hårde lokaliserede hyperkeratoser på tryksteder. smertefulde. beh: beskæring keratolyse og aflastning

Front 127

Back 127

Chondrodermatitis nodularis halicis

Karakteristisk degenrativ tilstand, meget smertefuld. malignitet skal udelukkes. fjernes ved curettage.

Front 128

Back 128

Cheilitis

inflamatorisk tilstand i mundvigen og læberne. ofte ses det i mild grad ved atopikere. desuden assosieret til candidose ved fx tandproteser.

Front 129

Back 129

Oral Aphthosis

recidiverende after i mundhulen typisk ved yngre, selvlimiterende og ukent årsag. meget smertefuldt. ved større tilfælde kan lokal steroid eller lidokain lindre.

Front 130

Back 130

Miliaria, sved/vand kopper. skyldes sved retension. små klare visikler (crystallina) evt rødlige (ruber). undgå at barnet får det for varmt.

Front 131

Back 131

Erythema toxicum neonatale

almindelig i de første levedøgn, kan være på hele kroppen. heler spontant, infektion bør udelukkes.

Front 132

Back 132

Arp, seboroisk dermatit

hyppigt de første leveuger. typisk ingen kløe. kan udvikle sig mere dramatisk og kræve steroid behandling og evt antimykotikum.

Front 133

Back 133

Exanthema subitum. 3 dages feber, roseola infantum.
Skyldes HPV 6. først høj feber i tre dage, så blegrødt makulært eksantem. ukompliseret forløb.

Front 134

Back 134

Erythema infektiosum, lussingesyge, parvovirus B19. først symetrik velafgrænset erythem på kinder, sidehen eksantem på krop og arme. regrediere efter ca en uge, centralt fra med et guirlandeformet udseende. kan følges af influensa symptomer, specielt hos voksne.

Front 135

Back 135

Scarlatina, skarlagens feber

skyldes hæmolytiske streptokokker gr A. ofte følge af halsbetændelse. typisk ondt i halsen, højrøde slimhinder, hindbærtunge. beh: penicilin

Front 136

Back 136

Varicella

varicella zoster virus. undgå bakteriel infektion. selvlimiterende på et par uger.

Front 137

Back 137

Hand foot and mouth disease

Coxsackie virus, kort inkubationstid. lette almen symptomer, talrige karakteristiske 1-3mm store visikler på hænder fødder og i mundslimhinden. ingen beh. heler på 1-2 uger.

Front 138

Back 138

Ichthyosis

Genodermatose. gendefekt ledende til abnorm kreatinisering. mange typer. ofte x-bunden recessiv

Front 139

Back 139

Keratosis pilaris

almindelig genetisk betinget sygdom, keratin-propper i follikelåbningerne, foliklerne kan blive let inflamerede. typisk kun kosmetiske gener. vanskeligt at behandle.

Front 140

Back 140

Neurofibrom

Typisk symptom ved NF type 1, mb recklinghausen.

Front 141

Back 141

Gonoré, dryppert

genital infektion med gonokokker, typisk udflod og svie ved vandladning. ofte asymptomatisk hos kvinder. komplikationer i form af epididymitis og salpingitis, gonokoksepsis og neonatal gonokokinfektion. diagnose, pcr og D+R , beh: antibiotika, ofte kan der udvikles resistens.

Front 142

Back 142

Keratoderma Blenorrhagicum

symptom ved mb reiters. mb. reiters er en reaktiv artrit som opstår ved ca 1% af NGU, karakteriseret ved: Reaktiv artritis, uretritis/prostatitis, Konjuktivittis/iritis, slimhinde/hudlæsioner.

Front 143

Back 143

Balanitis Circinata

symptom ved mb reiters. mb. reiters er en reaktiv artrit som opstår ved ca 1% af NGU, karakteriseret ved: Reaktiv artritis, uretritis/prostatitis, Konjuktivittis/iritis, slimhinde/hudlæsioner.

Front 144

Back 144

chanker, primær syfilis

infektion med trepunema pallidum, diagnose: mikroskopi af væske fra chanker eller lymfeknude. PCR eller biopsi. antibiotisk behandling

Front 145

Back 145

Condyloma acuminatum

skyldes HPV ofte type 16 og 18. ofte asymptomatisk. ingen effektiv antiviral behandling. vaccine findes. beh: antipoliferativt cytotoxisk, fysisk destruktion eller med immunmodulerende middel.

Front 146

Back 146

Spicula glandis. normal variant, kan forveksles med kondylomer.

Front 147

Back 147

Genital herpes

skyldes HSV type 1 ell. 2, hyppig residivering, medicin (fx aciclovir) udskrives på forhånd så pt kan begynde behandlingen hurtigt.

Front 148

Back 148

Karposis sarkom

malign tumer udgående fra endotelceller, skyldes måske Humant herpes virus 8. ses nærmest kun i forbindelse med HIV.