Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
14 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Hvilke funktioner har det vaskulære system? |
Regulerer blodtrykket og Fordelinger "blood flow" til de adskillige væv |
|
|
Redgør for aortas og andre systemiske arterier mht: - Vægtykkelse - Radius - Funktion |
Har tykke vægge med - Store mængder af elastiske væv (vigtig) - Glatte muskelceller (mindre vigtigt) Har store radius - Pga. deres funktion som lav-modstands kar som transporterer blodet til de forskellige organer. Funktioner - Lav-modstandskar som transporterer blodet til de forskellige organer. - Tryk "reservoir" for opretholdelse af "blood flow" gennem vævene under diastole. |
|
|
Hvilke faktorer bestemmer trykket i arterierne? |
- Blodvolumen - Hvor nemt arteriet kan strækkes - > Hvis arteriet er tynde og meget strækbar, vil store mægder af blod kunne tilføjes, og trykket vil kun stige en lille smule. - > Hvis arterier er tykke og svær at strække, vil selv små mængder af blod, der tilføjes, øge trykket betydeligt. |
|
|
Hvad forstår man ved compliance? |
Udtrykket bruges til at angive, hvor nemt det er at strække i arterierne. Det vil sige et udtryk for eftergivelighed. Beregnes på følgende måde: - > Forskellen i volumen/forskellen i trykket. Jo højere compliance arterteriet har, jo nemmere er det at strække i arteriet. |
|
|
Figur 12.31 viser trykændringer i aorta, som er typisk for alle de store systemiske arterier. Hvad forstår man ved det systoliske tryk? |
Det maksimale arterielle tryk opnået under maksimal ventrikulær ejection |
|
|
Figur 12.31 - viser trykændringer i aorta, som er typisk for alle de store systemiske arterier Hvad forstår man ved det diastolisk tryk? |
Det minimale arterielle tryk, der forekommer lige før ventrikulær ejection begynder. |
|
|
Hvordan registeres det arterielle tryk? |
Som systolisk tryk/diastolisk tryk ex 120/80 som i figuren 12.31. |
|
|
Hvad forstår man ved pulstrykket? |
Forskellen mellem systolisk og diastolisk tryk |
|
|
Pulstrykket kan føles som pulsslag/banken i arterierne på - Håndlede og - Nakken med hvert hjerteslag Hvorfor kan denne mærkes? |
Pga. arteriernes udvidelse (arterievæggene skubbes udad) som følge af hurtig stigning i trykket i arterierne ved systol. |
|
|
Hvilke vigtige faktorer bestemmer mængden af pulstrykket? |
- Slagvolumen - Hastigheden, hvormed slagvolumen ejecteres - Arteriel "compliance" |
|
|
Hvornår stiger pulstrykket? |
Når: - Slagvolumen stiger - Hastigheden, hvormed slagvolumen ejecteres, stiger - Arterierne er mindre eftergivelige. |
|
|
Hvad forstår man ved arteriosklerose? |
- Arterierne er stivere og ikke eftergivelige - Udvikler sig med alderen - Forklarer stigende pulstryk - som ofte forekommer hos ældre personer. |
|
|
Hvad forstår man ved middel arteriel tryk? Hvordan beregner man det? |
Det gennemsnitlige arterielle tryk DP+1/3 (SP-DP) Middel trykket er den samme i alle store arterier pga. deres store diameter, der gør, at de udøver ubetydelig modstand mod "blood flow". Compliance har ikke stor indflydelse på middel arteriel tryk |
|
|
Redegør for, hvordan man kan måle blodtrykket vha. et blodtryksapparat |
En oppustelig manchet indeholdende en tryksmåler vikles omkring overarmen. Mancheten fyldes med luft til det får et tryk højere end det systoliske blodtryk Det høje tryk i mancheten sammenpresser arterien fuldstændigt således, at det forhindrer blodstrøm gennem arterien. Luften i mancheten afgives derefter langsomt, hvilket forårsager trykket i manchet og arterien i at falde. Når trykket i mancheten er faldet til lige under det systoliske tryk, åbnes arteriet og tillader blod i at strømme under maksimal systole. Under denne periode strømmer blodet med en meget høj hastighed gennem de halvt sammenpressede arterier pga. den lille åbning og det store trykforskel over åbningen. Høj-hastigheds blodstrøm er turbulent og producerer vibrationer kaldet "Korotkoff´s sound" som kan høres vha. stethoskop placeret på arterien lige inder mancheten. Det systoliske tryk er derfor lig med det tryk, der kan registreres i forbindelse med den første lyd, så snart trykket i mancheten begynder at falde Ved yderligere fald af tryk i mancheten, falder hastigheden, hvomed blodet strømmer gennem arterien. Når trykket i mancheten når det diastoliske blodtryk, stopper alle lydene, fordi blodstrømmen er konstant og ikke-turbulent gennem det åbne arterie. Derfor er det tryk man kan registrere ved ingen lyd lig med det diastoliske blodtryk. |
