Bindevæv

Front 1

Bindevæv.

Back 1

Substans mellem epithel og blod. Undestøtter organer.

Substans-udveksling skal derfor ske herigennm.

Front 2

Den 'egentlige bindevævscelle'.

Back 2

Fibroblast.

Front 3

Fibroblasters 2 kategorier.

Back 3

Fikse celler og vandreceller.

Front 4

Hvad består ECM af?

Back 4

Grundsubstans, fibre og glykoproteiner.

Front 5

Hvad består grundsubstansen af?

Back 5

Glykosaminoglykaner og proteoglykaner.

Kan lave en vandig gelé.

Front 6

Hvad er fibrenes funktion?

Back 6

Mekanisk støtte.

Front 7

De 3 fibertyper i bindevæv.

Back 7

Kollagene, retikulære og elastiske fibre.

Front 8

Glykoproteiner.

Back 8

Kan hæfter komponenter til hinanden. Eks. celler og ECM via. integriner.

Front 9

Den hyppigst forekomne bindevævsfiber.

Back 9

Kollagene fibre.

Front 10

Kollagen. Basofilt eller acidofilt.

Back 10

Acidofilt.

Derfor eosinofilt.

Front 11

Hvilken farve har kollagene fibre i Van Gieson farvning?

Back 11

Røde.

Front 12

Opbygningen af tværstribede kollagene fibre.

Back 12

3x Alfa-kæder (polypeptid) -> tripelhelix.

Disse lægger sig med bestemte mellemrum.

Samler sig i fibriller og senere til fibre.

Front 13

Dannelsen af kollagene fibre.

Back 13

Prokollagen ('inaktiv' tripelhelix) dannes i cellen (først RER og senere golgi), secerneres ved exocytose. I ECM bliver prokollagent aktivt og sættes sammen af enzymer til kollagene fibre.

Front 14

Hvad afgør kollagen-typen?

Back 14

Sammensætningen af aminosyrerne i alfakæderne.

Heller ikke alle vil danne tværstribning.

Front 15

Kollagen type I.

Back 15

Tværstribet.

Størt mængde i organismen.

Ses i dermis, blodkar, sener, knogler.

Front 16

Kollagen type II.

Back 16

Tværstribet.

Ses i hyalin og elastisk brusk.

Front 17

Kollagen type III.

Back 17

Tværstribet.

Ses typisk sammen med kollagen type I og i retikulære fibre.

Front 18

Kollagen type IV.

Back 18

Ikke tværstribet. Kun i basalmembranen.

Front 19

Hvad er MMP.

Back 19

Matrix Metallo Proteinase. Nedbryder komponenter i ECM.

Front 20

Opbygningen af retikulære fibre.

Back 20

Spinkle kollagen type III danner et netværk. En 'coat' af proteoglykaner og glykoproteiner.

Front 21

Hvordan farves retikulære fibre?

Back 21

PAS-metoden og sølvfarvning.

Front 22

Hvilken farve har retikulære fibre ved PAS-farvning?

Back 22

Røde.

Front 23

Hvilken farve har retikulære fibre ved sølvfarvning?

Back 23

Sorte.

Front 24

Ses retikulære fibre i HE-farvning?

Back 24

Nej.

Front 25

Hvor findes retikulære fibre?

Back 25

Omgiver fedtceller, Schanske celler og muskelceller, parenchymceller i kirtler.

Front 26

Opbygningen af elastiske fibre.

Back 26

Elastinmolekyler med perifære fibriller (fibrillin) og mange tværbindinger.

Front 27

Ses elstiske fibre i HE-farvning?

Back 27

Nej.

Front 28

Elastiske fibres funktion.

Back 28

Bruges i væv til at give strækevne.

Front 29

Hvor meget kan elastin strækkes?

Back 29

150 %.

Front 30

Hvordan er elastiske fibre arrangeret?

Back 30

Kan bade være som net, parallelt eller som en membran.

Front 31

Hvor ses elastiske fibre som net?

Back 31

Ek.s lunger og dermis.

Front 32

Hvor ses elastisk parrallelt arrangeret?

Back 32

I ligamenter (ledbånd)

Front 33

Hvor ses elastin arrangeret som en membran?

Back 33

I arteriervægge.

Front 34

Elastinfiber-dannende celler.

Back 34

Fibroblaster og glatte muskelceller.

Front 35

Hvad er GAG?

Back 35

Glykosaminoglykaner.

Front 36

Hvad består proteoglykaner af?

Back 36

GAG + kerneprotein.

Front 37

Hvad er funktionen af proteoglykaner?

Back 37

Kan lave aggregater, der binder vand.

Front 38

Hvad er hyaluronan?

Back 38

Et GAG.

Front 39

Hvorfor er hyaluronan specielt?

Back 39

Ikke sulfateret og ikke bundet til kerneprotein.

Kan danne rigtig store aggregater.

Front 40

Hvordan skabes det osmotiske tryk i eks. brusk og hvorfor er det smart?

Back 40

Proteoglykan-aggregaterne, der binder vand.

Tvinger kollagen til at spændes og vævet er i stand til at genoptage sin form.

Elasticitet og modstandsdygtighed mod kompression.

Front 41

Fibronektin.

Back 41

Et glykoprotein.

Binder integrin på celleroverfladerne med kollagene fibre.

Front 42

De 2 bindevævscellekatogorier.

Back 42

Fikse og faste.

Front 43

De fikse celler.

Back 43

Fibroblaster, retikulumceller, mesenchymale celler, fedtceller.

Front 44

De faste celler.

Back 44

Med egenbevægelse.

Monocytter, makrogaer, dendriske celler, lymfocytter, plasmaceller, granulocytter, mastceller.

Front 45

Bindevævscellen.

Back 45

Fibroblast.

Front 46

Fibroblastens kendetegn.

Back 46

Affladede el. tenformede m. langeudløbere.

Kan aktiveres.

Front 47

Den inaktive fibroblast.

Back 47

Lidt ER og lille golgi.

Front 48

Den aktive fibroblast.

Back 48

Større ER og mere golgi end den inaktive fibroblast. Secernerer ECM.

Kan danne myofibriller og bliver til en myofibroblast-

Front 49

Myofibroblast.

Back 49

En aktiv fibroblast, der begyndt at lave myofibriller. Den er derfor i stand til at kontrahere sig. Eks. ved sårheling.

Front 50

Retikulumcellen.

Back 50

Minder om fibroblast. Tæt sammenflettet med retikulært netværk. Secernerer retikulære fibre. Lys, stor, oval kerne. Meget cytoplasma, der er basofilt.

Danne et net af celler.

Front 51

Mesenchymale celler.

Back 51

Flest i fosteret (i mesenchymet), postnatalt finde de perivaskulært.

Front 52

Hvad kan mesenchymale celler differentiere til?

Back 52

Mange celler bl.a. fibroblast og glatte muskelceller.

Front 53

Hvad er fedtvæv?

Back 53

Væv, hvor fedtceller dominerer.

Front 54

Hvor findes fedtceller typisk?

Udover fedtvæv selvfølgelig.

Back 54

I små grupper nær små blodkat.

Front 55

Fedtcellers funktion.

Back 55

Oplagre triglycerider.

Front 56

Fedtceller er omgivet af ______ fibre.

Back 56

Retikulære.

Front 57

Hvor stammer makrofager fra?

Back 57

Monocytter, der efter deres indtrængen i bindevæv differentierer til makrofager.

Front 58

Makrofagers levetid.

Back 58

2 måneder.

Front 59

Makrofager i hvilestadium findes som 2 typer. Hvilke?

Back 59

Fikse og faste.

Det er her de kaldes residente.

Front 60

Fikse makrofagers udseende og kendetegn.

Back 60

Talrigeste.

Ten/stjerneformede. Ligger langs de kollagene fibre. Små mørke kerner. Meget kondenseret kromatin.

Front 61

Frie makrofager udseende og kendetegn.

Back 61

15-20 μm.

Afrundede store kerner. Vakuoler. Granula. Lysosomer. Residuallegemer.

Front 62

Frie makrofagers bevægelse.

Back 62

Celle kravlning med retning styret af kemostasi.

Front 63

Hvor ser man mange makrofager?

Back 63

Nær indgangsporte. Eks. hud og slimhinder.

Front 64

Hvad er opsoniserede partikler?

Back 64

Paktikler (typisk fremmedlegemer) med antistof.

Front 65

Mikroglia.

Back 65

Nervesystemets makrofager.

Front 66

Hvad sker ved aktivering af makrofager?

Back 66

Vokser + får flere lysosomer.

Front 67

Hvad er funktionen af dendritiske celler?

Back 67

Præsentere antigen.

Opsamler antigener i væv, sejler med blod- el. lymfekar til lymfeknuder og præsenterer lymfocytterne for dem.

Front 68

Karakteristisk for dendritiske celler.

Back 68

Har lange udløbere.

Front 69

Lymfocytters størrelse.

Back 69

Ca. 7 μm.

Front 70

Hvor findes lymfocytter?

Back 70

I lymfoide organer og i blodbanen.

Front 71

Lymfocytters udseende.

Back 71

Runde, basofil kerne. Basofilt cytoplasma.

Front 72

Har lymfocytter egen-bevægelse?

Back 72

Ja.

Front 73

Hvad er plasmacellers funktion?

Back 73

Syntetiserer og secernerer antistof.

Front 74

Plasmacellers udseende.

Back 74

10-20 μm. Let oval, excentrisk placeret kerne. Basofilt cytoplasma. Meget rER og stort golgi. mange ribosomer.