Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
18 Cards in this Set
- Front
- Back
|
1)Hvad indeholder bindevæv?
2) Fibrene i bindevæv kan inddeles i 3 typer, hvilke?
3) Hvad udgøres grundsubstansen af?
4) Hvordan kan de talrige celletyper klassificeres?
5) Hvor er bindevæv udviklet fra? |
1) Celler Ekstracellulære substanser, Alle ekstracellulære substanser kaldes under et for ekstracellulære matrix, der består af fibre indlejret i en grundsubstans, der indeholderr vævsvæske.
2) Kollagene Retikulære Elastiske
3) Af: - Glykosmaninoglykaner - Proteoglykaner. - Adhæsive glykoproteiner (fibronectin og laminin)
4) Som: - Fikse celler - Vandreceller
5) I hovedregionen fra crista neuralis (ektomesenchym)
Resten af kroppen fra embryonal mesoderm. |
|
|
Den ekstracellulære matrix Kollagene fibre: 1) Hvordan ser kollagene fivre ud i ufarvede præparater?
2) Hvordan ser fibrene ud i HE-farvede præparater?
3) Hvordan ser fibrene ud farvet med Mallorys farvemetode?
4) Hvordan ser fibrene ud farvet med Van Giesons farvemetode?
5) Hvor tykke er fibrene?
6) Hvordan er opbygning set vha. elektronmikroskopi?
7) Hvor brede er firbrillerne?
8) Hvordan er fibrillerne opbygget?
9) Hvordan er kollagenmolekylerne arrangeret?
10) Hvilke typer kolllagen, der danner tværstribede fibriller, findes der?
Type - I- kollagen: 11) Forekomst?
Type - II - kollagen: 12)Forekomst?
Type - III - kollagen: 13) Forekomst?
Type - IV kollagen: 14) Forekomst?
|
1) Farvelyse
2) - De farves lyserøde med eosin
3) - De farves kraftigt blå
4) - De farves røde.
5) 1 til 20 mikrometer, afhængigt af vævstype.
6) Fibrene er opbygget af fibriller.
7) 30 nm til 300 nm.
8) De er tværstribede
Opbygget af kollagenmolekyler, der er ca. 300 nm lange og 1,5 nm i diameter.
9) I parallelle rækker med ca. 40 nm mellem enderne af molekylerne i samme række.
I hver række af kollagenmolekyler er molekylerne forskudt 68 nm i fibrillens længderetning.
Dette regelmæssige forskudte arrangement af kollagenmolekylerne giver et genne,gående overlap på 28 nm mellem molekylerne på tværs af fibrillen og resulterer i tværstribningen med en periodicitet på 68 nm.
10) - I, II, III, V og XI.
11) Dermis, blodkar, sener og knogler.
12) Hyalin og elastisk brusk, discus intervertebralis.
13)Findes sammen med type - I - kollagen og i reticulære fibre.
14) Basallaminae. |
|
|
Det ekstracellulære matrix: Reticulære fibre 1) Hvordan ser de ud?
2) Man kan ikke se dem ved HE-farvning, hvordan kan de påvises?
3) Hvordan er de opbygget ved elektronmikroskopi?
4) Forekomst? |
1) - Danner fine net
2) Sølvfarvning: - Reticulære ses: spinkle sorte - Kollagene ses: brune
PAS- metoden
3) - Sammensat af få spinkle fibriller - Bestå mest af type-III-kollagen + en coat af proteoglykaner og glykoproteiner
4) - Basalmembranen (den reticulære lamina) - Lymfoidt væv - Knoglemarv - Levervæv. |
|
|
Det ekstracellulære matrix: Elastiske fibre: 1) Hvor stor er de i diameter?
2) Hvordan kan elastiske fibre farves?
3) Hvordan er de opbygget set vha. elektronmikroskopi?
4) Hvad er diameter for mikrofibrillerne?
5) Beskriv udvikling af elastiske fibre.
6) Forekomst? |
1) 0,2 - 1,0 mikrometer.
2) Orcein (rødbrune).
3) Består af en kerne af proteinet elastin omgivet af bundter af mikrofibriller
4) 10 nm.
5) - I tidlige stadie dannes bundter af 10 nm mikrofibriller.
- I andet stadie ses en irregulær aflejring af proteinet elastin mellem mikrofibrillerne.
- I tredje stadie akkumulerer elastin gradvist indtil det optager centeret af fiberbundterne, som yderligere omgives af en tynd skede a mikrofibriller.
6) - Som fibre i fx dermis - Som elastiske ligamenter - I form af membraner i fx arterievægge. |
|
|
Den ekstracellulære matrix: Grundsubstans. 1) Hvad udfylder grundsubstansen?
2) HVad er hovedbestanddelen af grundsubstans?
3) Hvad indeholder grunsubstansen ellers?
Proteoglykaner: 4) Hvad består proteoglykaner af?
5) Hvor meget er indholdet af kulhydrat?
6) Hvad er glykosaminoglykaner?
7) Hvilke 5 hovedgrupper opdeles glykosaminoglykaner i?
8) Hvordan adskiller hyaluronan sig fra de andre glykosaminoglykaner?
9) Hvor forekommer de forskellige GAG?
10) Hvor bredt og lang er hyaluronan?
11) Hvilke betydning har hyaluronan?
Proteoglykanaggregater 12) Hvad består det af?
|
1) Alle rum og spalter mellem bindevævets fibre og celler.
2) Proteoglykaner Makromolekylære prorein-polysakkarid-komplekser.
3) Vand, salte og andre lavmolekylære substanser og ædhæsive glykoproteiner og små mængder af andre proteiner.
Proteoglykaner: 4) Af kæder af glykosaminoglykaner (GAG) (glykan = polysakkarid), bundet kovalent til et protein.
5) 95 %
6) Polymerer af disakkarider
7) - Hyaluronan - Chondroitinsulfater - Dermatansulfat - Keratansulfat - Heparansulfat
8) Ved ikke at være bundet til et kerneprotein.
9) Hyaluronan: løst bindevæv Kondroitinsulfat: Brusk Dermatansulfat: Brusk, hud Keratansulfat: Brusk, knoglevæv, hornhinde. Heparansuæfat: aorta, lever, lunge
10) Bredde: 0,5 mikrometer Længde: 2,5 mikrometer. 11) Stor betydning ved dannelsen af proteoglykan-aggregater.
12) Af omrkring 100 aggrecan (proteoglykan) monomerer, der er non-kovalent bundet til en enkelt hyaluronan-kæde gennem to bindingsproteiner. |
|
|
Den ekstracellulære matrix: Adhæsive glykoproteiner 1) Hvad er adhæsive glykoproteiner medvirken til?
2) Hvad indgår adhæsive glykoproteiner i?
3) Hvilke glykoprotein er der?
4)Hvor forekommer de forskellige glykoproteiner?
|
1) Forankring (fastgøre) af epithelet til den ekstracellulære matrix.
2) Basallamina.
3) Fibronectin, kondronectin, osteonectin, laminin, entactin, tenascin.
4) Fibronectin: - Som uopløselige fibriller i extracellulære matrix - Som opløst form i blod + andre vævsvæsker - Kan binde til: kollagen, integriner, heparin og fibrin.
Kondronectin: Brusk
Osteonectin: i knoglevæv
Laminin (korsformet strukrtur): i basallaminae
Entactin: i basallaminae
Tenascin: Størst betydning i embryonale væv. |
|
|
Bindevævsceller 1) Alle de forskellige celletyper i bindevæv kan opdeles i 2 katekorier, hvilke kategorier er der tale om, og hvilke celler hører under hvert kategori?
|
1) Fikse celler: - Fibroblaster - Reticulumceller - Mesenchymale celler - Fedtceller
Vandrende celler: - Monocytter - Makrofager - Dendritiske celler - Lymfocytter - Plasmaceller - Eosinofile granulocytter - Neutrofile granulocytter - Mastceller |
|
|
Bindevævsceller: Fibroblaster 1) Form og diameter?
2) Kernen?
3) Cytoplasmaet?
4) Funktoon?
5) Hvad er myofibroblaster?
6) Hvad er myofibroblasterne i stand til? |
1) Tenformet og 20-30 mikrometer.
2) Basofil og affladet, 1-2 nucleoli.
3) Ikke aktive: - Sparsomt RER og et lille Golgi-apparat. - Eusinofilt
Aktive: - Mange cisterner af RER, et udviklet Golgi- kompleks. - Basofilt.
4) - Danner ekstracellulære matrix - Er der ved sårheling.
5) I forbindelse med sårheling kommer nogle af fibroblasterne til at indeholde myofibriller, og disse kaldes for myofibroblaster.
6) Kontraktion af såret. |
|
|
Bindevævsceller: Reticulumceller 1)Forekomst?
2) Kernerne?
3) Cytoplasmaet?
|
1) Lymfoidt væv og organer (knyttet til net af reticulære fibre)
2) Store og ovale
3) Let basofilt |
|
|
Bindevævsceller: Mesenchymale celler 1) Form?
2) Forekomst?
3) Funktion? |
1) Ligner fibroblaster - men en smule mindre.
2) I fosteret, perivaskulært efter fødslen.
3) - Kan differentiere til fibroblaster, knogleceller, glatte muskelceller og fedtceller. - Danner primitive væv i fosteret. |
|
|
Bindevævsceller: Fedtceller 1) Størrelse?
2) Kernen?
3) Funktion?
4) Hvad omgives fedceller af? |
1) Meget store (100 mikrometer)
2) Stærk affladet og fortrængt til periferien.
3) Energidepot.
4) Er omgivet af et fint netværk af reticulære fibre. |
|
|
Bindevævsceller: Monocytter og Makrofager 1) Hvad kan makrofager?
2) Hvad opstår magrofager fra?
3) Hvor længe lever makrofager?
4) Hvordan befinder makrofagerne sig i normale omstændigheder?
5) Hvad bliver makrofager til i forbindelse med inflammation eller en immunreaktion?
Fikse makrofager: 6) Form og antal?
7) Kerne?
Frie makrofager: 8)Form og størrelse?
9)Cytoplasmaet?
10) Hvad hedder makrofagerne i henholdsvis lever, i lunger og i CNS? Og hvad er fælles for alle disse tre celler?
11) HVad er de residente makrofager funktion?
12) Hvilke hører under profesionelle fagocytter?
13) Hvad kan makrofager som neutrofile granulocytter ikke kan?
14) Hvordan fungerer makrofager som antigen-præsenterende celler?
15) Hvilke stimuli aktiverer makrofager?
16) Hvad medfører aktivering af makrofager?
17) Hvad fremmer fagocytosen af partiklerne? |
1) Fagocytere
2) Monocytter
3) 2 måneder
4) Enten som fikse eller frie makrofager (ikke-aktiverede eller residente makrofager)
5) Til aktiverede makrofager.
6) Talrige, næsten lige så mange som fibroblaster, tenformede og ligner meget fibroblasterne.
7) Mindre end fibroblasternes og med mere kondenseret kromatin.
8) Mere afrundede - store celler med diameter på 15-20 mikrometer.
9) Rigeligt cytoplasma med granula, lysosomer pga. fagocytose.
10) Lever: Kupffer-cellerne Lunger: Alveolære makrofag CNS: Mikroglia.
Fælles for cellerne: - Monocytære oprindelse - Stor evne til fagocytose - Forekomst af bestemte overfladereceptorer/markører.
11) At fagocytere - Mikroorganismer - Beskadigede eller døde celler - Cellerester - Livløse fremmede partikler - Gamle eller beskadigede erythrocytter (mest i milen)
12) Makrofager og neutrofile granulocytter.
13) At fagocytere meget store partikler fx bakterier.
14) Ved at være i stand til at aktivere TH-lymfocytter (T-hjælper-lymfocytter) og herved udløse et specifikt immunrespons.
15) - Fagocytose - Bestanddele af bakteriecellevægge - Inflammationsmediatorer (cytokiner: interleukin, gamma-interferon).
16) - Øget fagocytoseaktivitet - Øget ekspression af Fc-receptorer på celleoverfladen. - Øget evne til at fungere som antigenpræsenterende celler (antigen: MHC klasse II) - Øget evne til at dræbe mikroorganismer.
17) Opsonisering af partiklerne, dvs. at antistofmolekyler og/eller komplementfaktoren C3 har bundet sig til partiklens overflade, hvorefter Fc-receptor (der binder antistofmolekyler) og/eller C3-receptorer på makrofagens overflade aktiverer fagocytosen. |
|
|
Bindevævsceller: Denritiske celler 1) HVad er dendritiske celler beskægtet med?
2)hvor udvikles dendritiske celler fra?
3) Hvad skyldes deres navn?
4) Hvad hører under profesionelle antigen-præsenterende celler?
5) Hvor finder man dem henne?
6) Nævn to dentritiske celler i henholdsvis epidermis og bindevæv. |
1) Monocytter og makrofager.
2) Både fra lymfoide stamcelle og myeloide stamcelle og ved inflammasion direkte fra monocytter.
3) Har stor antal forgrenede udløbere, der minder om dendrittern på nerveceller.
4) Dentritiske celler, makrofager og B-lymfocytter.
5) Spredt i bindevævet i alle organer undtagen CNS, hvor de opsamler antigener for siden af forlade vævet via blod eller lymfebaner og præsenterer antigenerne for lymfocytter i de lymfoide væv.
6) Langerhans-celler i epidermis. Interstitielle dendritiske celler i bindevæv. |
|
|
Bindevævsceller: Lymfocytter 1) Hvor finder vi det?
2) Diameter?
3) Kernen og cytoplasma?
4) Fagocyterende? Funktion? |
1) Blodbanen, lymfoide væv.
2) 7 mikrometer.
3) frundet og kraftigt basofilt og omgives af en smal bræmme af basofilt cytoplasma.
4) Nej, men bevæger sig aktivt. De er afgørende betydning for legemets immunforsvar. |
|
|
Bindevævsceller: Plasmaceller 1) Hvordan opstår de?
2) Celleform?
3) Størrelse?
4) Kernen?
5) Cytoplasma?
6) Forkomst?
7) Funktion? |
1) Ved differentiering af B-lymfocytter-
2) Ovale
3) 10-20 mikrometer
4) Rund/oval med urskivelignende kromatinmønster.
5) Basofilt, rigeligt af både RER og golgi,
6) Epithelmembraner i: - Tyndtarmen - Luftvejssystem
I lymfenofuli, lymfeknuder og milt.
7) Syntetiserer og secernerer antistoffer. |
|
|
Bindevævsceler: Neutrofile granulocytter 1) Funktion? |
1) At fagocytere og dræbe mikroorganismer. |
|
|
Bindevævsceller: Mastceller 1) Celleform?
2) Størrelse?
3) Forekomst?
4) Oprindelse?
5)Cytoplasma?
6) Funktion?
7) Hvad minder den om?
8) Granula i mastceller indeholder vigtige mediatorer, hvilke?
9) Hvilke stimuli udløser degranulering?
10) Hvad resulterer bindningen af allergen til sensibiliserede mastceller?
11) Hvilke klinisk betydning har bindingen af allergen til sensibiliserede mastceller? |
1) Ovale
2) 12 mikrometer i diameter
3) Omkring blodkar - især i huden, i fordøjelseskanalen og i luftvejens slimhinder.
4) Dannes i knoglemarven
5) Indeholder mange basofile granulae.
6) Led i den uspecifikke immunite.
7) Basofil granulocyt.
8) - Heparin (koagulationshæmmende) - HIstamin (vasodilaterende (karudvidende), permeabilitetsforøgende) - Eusinofil og neutrofil kemotaktisk faktor (faktorer der tiltrækker eusinofile og neutrofile granulocytter)
9) Komplementkomponenter Allergener (multivalente)
10) - Kontraktion af glat muskulatur i bronchierne - Øget sekretion i bronchierne - Udvidelse af arterioler - Øget permabilitet af kapillærer og venoler.
11) - Høfeber, astma i luftveje. - Urticaria i huden. - mavesmerter, diarre - evt anafylaktisk chock (bi - hvepsestik, penicillin). |
|
|
Bindevævstyper 1)Hvilke typer inddeles bindevæv i?
Løst bindevæv 2) Fibre
3)Celler
4) Kar og nerver?
5) Forekomst
Tæt bindevæv 6) Fibre?
7) Celler
8) Kar og nerver?
9) Forekomst?
Specialiseret, løst bindevæv: 10) Fibre?
11) Celler?
12) Kar og nerver?
13) Forekomst?
|
1) Løst bindevæv, tæt bindevæv, mukøst bindevæv, reticulært bindevæv og fedtvæv.
2) Læst vævede i tilfældige retninger.
3) Mange celler
4) Generelt mange kar og nerver.
5) generel type. Forekommer vidt udbredt.
6) Fibrene dominerer
Tæt, uregelmæssigt bindevæv: - Tykke bundter af kollagene fibre o uregeæmæssige netværk.
Tæt, regelmæssigt bindevæv: - Tykke bundter af regelmæssoge parallelle kollagene fibre.
Tæt, elastisk bindevæv: - Parallelle bundter af tykke elastiske fibre i løst bindevæv.
7) Tæt, uregelmæssigt: - Spredte fibroblaster.
Tæt, regelmæssigt: - Fibroblaster med aflange kerner ligger på række mellem fibrene.
Tæt, elastisk: - Spredte fibroblaster.
8) Tæt, uregelmæssigt, regelmæssigt og elastisk: - Generelt få kar og nerver.
9) Tæt, urelmæssigt: - ex dermis organkapsler.
Tæt, regelmæssigt: - ex sener og ligamenter.
Tæt, elastisk: - ex elastiske ligamenter/membraner.
10) Mukøst (mesenchymalt) bindevæv: - Spinkle kollagene fibre i mukøst grundsubstans
Reticulært bindevæv: - Anastomoserende netværk af reticulære fibre i relation til reticulumceller.
Fedtvæv: - Reticulære fibre i relation til fedceller.
11) Mukøst bindevæv: - Spredte mesenchymale celler med lange tynde udløbere.
Reticulært bindevæv: - Reticulumceller i cellulært netværk.
Fedtvæv: - Grupper af tætliggende fedtceller.
12) Mukøst, reticulært og fedtvæv. - Generelt mange kar og nerver.
13) Mukøst: - Navlestrengen og tandpulpa.
Reticulært: - knoglemarv og lymfoidt væv
Fedtvæv: - subcutis. |
