Bakterier

Front 1

##Staphylococcus aureus

(gule stafylokokker)

Back 1

**Findes som mindre andel af normalfloraen --> lejlighedsvis patogen

**Især i huden i næseborene

**de vokser godt på huden trods relativt høj koncentrationer af salt, relativt tørt miljø og let sur pH

**næstenhyppigst årsag til bakteriæmi (bakterier i blodet) og sepsis (blodforgfftining)

**grampositive kokker der ligger i hobe

**de er ikke bevægelige

**danner enterotoksiner som ikke ødelægges at varmetilberedning

**MRSA = multitesisrente staphylococcus aureus

Front 2

## Staphylococcus aureus infektioner

Back 2

Almindelige infektioner hvor s. aureus er hyppig årsag:

*banale hudinfektioner som børnesår, infektioner omkring hårrøde (furunkler) og hudabscesser.

*infektioner omkring fremmedlegemer i huden (kateterinfektioner)

*infektioner i akkutte traumatiske sår --> postoperative sår som kan medføre bakteriæmi og sepsis

--------------------------

Sjældne, men alvorlige infektioner:

*Pneumoni
*Hjerteklapinfektioner
*Knogel- og ledinfektioner
(bakteriæmi og sepsis opstår hyppigt ved disse=

Front 3

## streptococcus pneumoniae

(Pneumokokker)

Back 3

**en typisk lejlighedsvis patogen streptokok

**findes som en mindre andel af normalfloraen i de øvre luftbeje

**den hyppigste årsag til mellemøre- og bihulebetændelse, pneumoni og bakteriæmi

**børn bliver vaccineret mod syv af de hyppigste undertyper af pneumokokker

Front 4

## Escheriechia Coli

(kolibakterier)

Back 4

**tilhører gruppen kaldet enterobakterier (entero = tarm)

**er for det meste bevægelige, har flageller og kan også have pili.

**del af normalfloraen i tarmen

**hyppigste årsag til urinsvejsinfektioner, galdeinfektioner, bakteriæmi og sepsis

**kolibakterier kan give mange andre infektioner, bla. div. bughuleinfektioner, lungebetændelse, meningitis. etc.

**bland ældre i DK er kolibakterier en af de hyppigste årsager til blodforgiftning, ofte som en komplikation af UVI.

Front 5

## Hepatites B-virus (HBV)

Back 5

**Leverinfektion

**kappebærende DNA virus

**Seksuelt eller blodoverført infektion

**Infektionen bliver kronisk hos ca. 5% og kan medføre skrumpelever (levercirrose) og dermed leversvigt, og giver øget risiko for levercancer

**Inkubationstid er typisk 2-3 måneder

**Ind gennem huden eller slimhinden --> virus opforemer sig i leverceller og frigives til blodet --> immunreaktion med antistoffer og T-dræber-lymfocytter --> de inficerede leverceller dræbes

**ingen effektiv behandling, men der er effektiv beskyttelse (vaccination som gives 3 gange)

**vaccination anbefales til nyfødte af mødre med hepatites B, prostituerende, stiknarkomaner og sunhedspersonale (stik- og skæruheld risiko)

Front 6

## Candida albicans

Back 6

**almindeligt forekomende gærsvampe

**de fleste er lavpatogene og er lejlighedsvis patogen

**forekommer som normalflora på menneskets slimhinder + kan overføres ved direkte kontakt

**hyppigste forårsager overfladiske infektioner på slimhinden i munden, skeden og huden

**kan give fungæmi med sepsis, hjerteklapinfektioner osv til svært immunsvækkede mennesker

**danner biofilm og sætte sig fast på fremmedlegemer feks på KAD, venekateter eller lungedren

Front 7

Hæmolytiske Streptokokker

(streptococcus pyogenes)

Back 7

**grampositive bakterier

**giver anlædning til alt fra overfladiske til dybe infektioner

**kan findes som en mindre del af normalfloraen i svælget hos især børn

**hyppigest årsag til bakteriel halsbetændelse og kan være årsag til øvre luftvejeinsektioner

**giver hyppigt hudsårinfektioner (ikke mindst rosen) og optræder sammen med s.aureus ved disse infektioner

**visse stammer kan give svære, ofte dødelige hud- og bløddelsinfektioner og sjældent, infektioner i led, knogler, meningitis og hjerteklapinfektioner

Front 8

Neisseria meningiditis og Neiseria gonorrhoeae

(Meningokokker og Gonokokker)

Back 8

**Gramnegative kokker og har kapsler

**de fleste bakterier i slægten neisseria er lavpatogene og udgør en stor andel af mundhulens normalflora

**meningokokker og gonokokker er patogen og er årsag til henholdsvis smitsom meningitis og gonore.

**meningokokker er den anden hyppigste årsag til meningitis i Danmark (meningitis med pneumokokker er den første). Type B er den meste almindelig i Danmark of kan ikke vaccineres for.

**meningokokkker kan forekomme som kolonisation i svælget uden at give infektion, og i dette tilfælde er de lejlighedsvis patogene

**gonokokker er ALDRIG en del af normalflora

Front 9

Haemophilus influenzae

Back 9

**Gramnegativ kokkoid stav
**En del af normalfloraen i de øvre luftveje
**Lejlighedsvis patogen
**Hyppig årsag til mellemøre- og bihulebetændelse og kan give pneumoni hos lungesyge patienter
**Hib vaccination siden 1993 så alvorlige infektioner ses ikke længere

Front 10

Campylobacter jejuni

Back 10

**Skrueformet gramnegative stave
**Findes i vand og i tarmsystemet hos mange dyr, isør fjerkræ og svin
**Den hyppigste årsag til bakteriel tarminfektioner i Danmark (siden 1999 da den overhalede salmonella)
**symptomer = almen utilpashed, diare, ondt i maven, eventuelt kvalme, opkastning, feber, blodig afføring

Front 11

Legionella pneumophila

Back 11

**gramnegativ aerob stav
**trives i vandsystemer med lunkent vand
**spredes med aerosoler (fx. bruser)
**forårsager alvorlig atypisk pneumoni = legionærsyge

Front 12

Salmonella

Back 12

**staveformede pili- og flagelbærende bakterer

**tilhører gruppen af enterobakterier og indeholder to grupper: S. typhi og S. paratyphi.

**begge infektioner starter i vævet i et mindre område af tyndtarmen og de lokale lymfeknuder uden symptomer og derfra spreders bakterierne via lymfen i blodet rundt i kroppen

**de zoonotiske salmonellaarter forekommer i tarmen hos mange forkellige dyr, og smitter isør med fodevarer som æg, fyrkræ og kød.

Front 13

Listeria monocytogenes

Back 13

**en lille grampositiv stav, der findes udbredt i naturen, i jord og vand, foruden i tarmen hos mange pattedyr.

**Vokser godt ved køleskabs-temperatur. Mejeri produkter er ikke sjældent smittekilder.

**Giver hyppigst ufarlige tarminfektioner, man kan spredes til blodet, giver sepsis og meningitis hos immunesvækkede.

**Gravide er i øget risiko for infektioner der kan medføre abort og dødfødsel

Front 14

Yersinia enterocolitica

Back 14

**gramnegative staveformede enterobakterier

**findes i fordøjelseskanalen hos griser og kan give tarminfektion via svinekød der minder om salmonellainfektion

**vokser godt ved køleskabstemperatur

**Yersinia pestis er an anden art, og den forårsager pest som ikke forekommer i Europa længere (side 62)

Front 15

Bacillus

Back 15

**grampositive endosporedannende stave

**findes i jord og kan forekomme overalt som endosporer

**de fleste er lavpatogene

**Bacillus cereus er kendt for at kunnen give bl.a. madforgiftning og Bacillus antracis forårsager miltbrand (anthrax)

Front 16

Staphylococcus epidermis

(hvide stafylokokker)

Back 16

**findes på huden hos alle

**giver relativt sjældent infektioner --> lavpatogene

**der er ikke bevægelige

**har betydnings pga. deres evne til at fremkalde infektioner i relation til fremmedlegemer ( kateter, hjerteklapper og ledproteser

Front 17

Clostridium

Back 17

**endosporedannende grampositive stave

**vokser anaerobt

**findes i tarmen af mange dyr, afføring og i jord

**Clostridium botulinum = botulisme og pølseforgfitning

**Clostridium tetani = stivkrampe

**Clostridium perfringens = svære sårinfektioner (gasgangræn) foruden madforgiftning

**Clostridium defficile = forekommer almindeligt i hospitalsmiljøer og inficerer ofte tarmmen hos indlagte patienter i forbindelse med antibiotikabehandling

Front 18

Bakterieceller adskiller sig fra menneskeceller fordi:

Back 18

**de er selvstændige organismer

**formerer sig ved celledeling

**er prokaryote celler (uden cellekerne og organeller. men med prokaryote ribosomer)

**har baketrieenzymer

**har cellevæg

**de er små (0,2 - 2,0 nm --> 50x mindre end menneskeceller)

Front 19

Grampositive og Gramnegative bakterier

Back 19

Grampositive bakterier = har en meget tyk cellevæg, bestående af peptidoglycan

**har blåsortefarve efter gramfarvning

------------------------

Gramnegative bakterier = har en cellevæg opbygget af to komponenter: et meget tyndt lag af peptidoglycan OG en særlig ydre cellemembran

**har rød farve efter gramfarvning

**den ydre membran beskytter cellevæggen mod lysozym (den er for stor til at trænge ind den) og mod penicillin--

**mange antibiotika og desinfektionsmidler kan dog trænge udmærket igennem den ydre membran--

**mange gramnegative bakterier er sygdomfremkaldende --> lypopolysakkarider frigøres når bakterier dør, og virker som kraftige giftstoffer (endotoksiner) som kan fremkalder sepsis.

Front 20

Bakterier indeles i tre hovedformer

Back 20

kokker = kugleformede

stave = aflange cylinderformede

spirakokker = meget tynde skrue- eller spiralformede

Front 21

Biofilm

Back 21

**Bakterieceller og de slimstoffer, især komplekse kulhydrater, som bakterierne udskiller.

**Denne slimsubstans dannes en fælles omgivende struktur for mange bakterieceller, som en fælles kapsel

**Der er kanaler i biofilmen som sikre at næringstoffer strømmer til alle dele og affaldstoffer transporteres bort

**Der er kommunikation indbyrdes mellem bakteriecellerne via små signalmolekyler

**For at biofilm kan dannes, skal bakterier kunne holde sig fast på en overflade ved brug af pili eller kapsel. Desuden skal overfladen have en vis fasthed og stabilitet

**Vores slimhinden og hud er ikke gode underlage til biofilm --> yderste lag hele tiden udskiftes

**Vores tænder overflade, emaljen, er derimod egnet til dannelse af biofilm. Plak = hårdfør biofilm

**Fremmedlegemer som kateter og proteser udgør et godt fundament for dannelse af biofilm

**Biofilmen beskytter bakterier mod kropens immunforsvar og har en stor rolle for deres evne til at fremkalde sygdom.

**Biofilmen hjælper bakterier med at fastholde sig og overleve. Endvidere, batteriernes tætte kontakt i biofilmen gør det lettere for at de kan overføre arvemateriale til hinanden og udveksle modstandsdygtighed.

Front 22

Kapsel

Back 22

**slimlignende substans uden på cellevæggen

**fasthæftning og beskyttelse

**kapsler øger bakteriernes evne til at fremkalde sygdom --> virulensegenskaber / virulensfaktorer

Front 23

Flageller

Back 23

**skaber bakteriens fremdrift vha rotation i vådt miljø, på overfladen af menneskets fugtige slimhinder eller igennem den slim der dækker over slimhinden

**bevægelse øger bakteriers evne til at fremkalde sygdom

Front 24

Pili

Back 24

**hårlignende rørformede struktur i hele bakteriecellens omkreds

**fasthæftning til celler og til andre bakterier (hvilket har betydning for udveksling af plasmider mellem 2 bakterier)

**betydning for dannelse af biofilm

**evnen til at hæfte sig øger bakteriers patogenitet

Front 25

Bakteriers vækst

Back 25

**Nogle bakterier (fx kolibakterier) kan dele sig hver 20. minut = fordobling. Eksponentiel vækst

**Betingelserne vækst = næringsstoffer, temperatur, vand, ilt, surhedsgraden

**Antibiotika. lys og desinfektionsmilder --> skadelig virkning på bakterierne

Front 26

Bakteriers næringstoffer

Back 26

**Bakterierne skal live i et miljø hvor stofferne de har brug for findes frit --> menneskers eller dyrs vævvæsker og blod

**De kan også udskille enzymer til omgivelser der nedbryder større molekyler som kan derefter optages

**Ikke metallisk Jern er vigtigt for bakteriernes vækst, men der en en mangelvare i de fleste miljø. Derfor har bakterier receptorer på overflade der kan binde den smule jern og derefter optager det.

**Vores krop gemmer ikke metallist jern inde i cellerne + jernet der transporteres rundt i kroppen er bundet til proteiner --> for at gør der vanskeligere for bakterierne at bruge optage det.

**Kroppen også tilbageholder jern i leveren og milter ved feber

Front 27

Ilt og bakteriers vækst

Back 27

**Nogle bakterier kan udvinde energi ved forbrænding (forbrug af ilt) og andre ved forgæring (uden ilt)

** Aerobe bakterier klarer sig dårligt eller slet ikke uden ilt. Anaerobe bakterier tåler ikke ilt.

**De fleste sygdomsfremkaldende bakterier er dog så kaldt fakultative (valgfrie) mht til iltforbrug

Front 28

Temperaturens betydning for bakterier

Back 28

**Bakterier vokser hurtigere ved højere temperaturer til en hvis grænse (de fleste dør når temperatur nærmer sig til 60C)

**Bakterier holder op med at vokse under nedre temperaturgrænse (ca 5C), men hvis temperaturen stiger til en passende niveau kan nogle bakterier begynder at vokse igen

**Varme er derfor mere effektiv end kulde til at slå bakterier ihjel

**De fleste sygdomsfremkaldende bakterier vokser bedst ved kropstemperatur (35-42 C), men nogle bakterier kan vokse i køleskabstemperatur (3-5C) - Listeria og Yersinia

Front 29

pH o bakteriers vækst

Back 29

**De fleste sygdomsfremkaldende bakterier vokser bedste i pH-værder omkring neutralt og let surt (ca 6 og 7)

**De fleste vokser dårligt eller dræbes ved pH-værdier under 4-5 elle over 8

**Der findes en art bakterier som kan fremkalde infektion i mavesækken, og er den mest almindeligt årsag til mavesår

Front 30

Vand og osmolaritet

Back 30

**Nogle bakterier kan overlever på tørt steder og steder med høj osmolaritet (de er gode til at holde på vand, de har inde i cellen)

**Bakteriearters følsomhed over for udtørring har betydning for smitte.

**HIV og bakterier som giver infektioner som klamydia, gonore og syfilis er meget sårbare over for udtørring

**Bakterier der danner endosporer, bla. tuberkulosebakterier samt viser nøgne virus (fx. norovirus som giver diaresygommen roskildesyge) kan tåle udtørring i længere til

Front 31

Lys og Bakterier

Back 31

**Solens ultravioletter lys ødelægger DNA

**UV-lys bruges i visse tilfælder, bl.a. fødevareindustrien, for at dræbe bakterier, men sygdomsfremkaldende bakteriers følsomhed for UV-lys og lys i det hele taget er meget varierende

Front 32

Endosporer

Back 32

**dvaleform (dormant) af bakterier

**de spredes let og kan potentielt i findes i mindre mængde overalt i vores omgivelser

**kan ikke vokse og dele sig men er modstanddygtige over for kogning, frysning, svær udtørring, høje saltkoncentration, UV-lys, udvisning i pH-værdi, desinfektionsmidler, antibiotika og enzymer som lysozym

**kun få bakteriearter kan lave endosporer (fx. clostridier og bacillus-arter)

** dannes fra almindelige bakterieceller ved sporulation (tager ca 8 timer) når forholdene i miljøet bliver ugunstige

**når forholdene igen bliver gunstige, kan endosporer omdannes til bakterier i to timer ved en germinations- eller springsprocess

**bakterier som kan lave endosporer kan også fremkalde alvorlige infektionssygdomme, herunder stivkrampe (tetanus) og pølseforgiftning (botulism)

**Findes i jorden og afføringen hos mange dyr

Front 33

Bakteriers tilpasningsevne

Back 33

**Overlever forandringer ved at undergå evolution

**De er meget små og kan optræder i enorme antal = derfor der altid en betydeligt variation iblandt dem

**Der vil meget ofte være mindst en bakteriecelle som kan overleve

**Bakteriers generationstid eller fordoblingstid er ganske kort (ca 20 minuter ) så de dræbte bakterier kan erstattes løbet af få timer.

**Bakterier kan også undergå genetiske rekombination --> pottentiealle nyttige egesnskakber, som bla, antibiotkjaresistens gives videre fra celle til celle uafhængige af celledeling

**Overvej om det er praktisk, muligt og nødvendigt at fjerne alle mikroorganismer --> vælg dine kampe