Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
46 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Hvad er virus? |
Virus - latin: slim, gift Obligate intracellulære parasitter (infektiøse) - Formerer sig intracellulært - Metabolsk inaktiv ekstracellulært Virion = fuldstændig viruspartikel (morfologisk) Simple virioner består af: - Nukleinsyre (DNA eller RNA) - Proteinskal (kapsid) Virus |
|
|
Hvad er virulens? |
Graden eller omfanget afsygdomsudviklingforårsaget af infektion |
|
|
Opbygning af virus: |
Virusgenom: normalt 1 kopi = haploid (undtagen retrovirus, som har to = diploid) Capsider (proteinlag omkring virusgenomet): - Helix symmetri: spiralform (genom: ssRNA) - Kubisk symmetri: 20 ligesidede trekanter, 12 hjørner (genom: lineær ds DNA) - Ingen symmetri: kompleks opbygget virus Nogle er ydermere omgivet af kappe (envelope): cellulær membran, der indeholderviruskodet protein Mange har også overfladeprojektioner /spikes), som oftest er glycoproteiner, der stikker ude gennem virus' kappe |
|
|
DNA-virus: |
POXVIRIDAE poc/pock/pocc - pustel - koppepustel ASFARV. African Swine Fever And Related viruses IRIDOV. irido - iriserende - haemocoelet hos inficerede stankelbenstråler i regnbuens farver. HERPESV. herpes - liste, snige, tendens til at persistere livslangti latent form med periodevis opblussen af produktiv virusmultiplikation. ADENOV. adenoid - (lymfe) kirtelagtig. Første gang isoleret frahumant tonsilvæv dengang kaldet adenoidt væv. PAPOVAV. PApillomavirus - vorte, POlyomavirus - mange typer aftumorer, vakualiserende agens - CPE i form af vakuoler icytoplasma. PARVOV. parvus - lille. CIRCOV. cirkulært enkeltstrenget DNA virus. |
|
|
DNA og RNA reverse-transcribing virus: |
HEPADNAV. Hepatitis B virus og beslægtede virus indeholdendeDNA. RETROV. - reverse transciptase |
|
|
RNA-virus: |
REOV. respiratory enteric orphan. BIRNAV. bi-RNA - bisegmenteret dobbeltkædet RNA-genom. PARA- OG ORTHOMYXOV. myxo - slim virus har affinitet til mucoprotein. RHABDOV. rhabdo - stav viruspartiklen er stavformig. FILOV. filum - tråd viruspartiklen er aflang, trådformig. BORNAV. - Borna by i Tyskl., hvor sygdommen Borna disease først blevopdaget. BUNYAV. Bunyamwera - et stednavn. Bunayavirus blev første gangfundet i stigmyg i Uganda. ARENAV. arena - sand eller sandet sted værtscelleribosomer erinkorporeret i viruspartiklen og ses som granula i EM. CORONAV. corona - krans, krone viruskappen er forsynet med enkrans af kølleformede projektioner, der i EM ligner solens corona. ARTERIV. - inkluderer equin ateritis virus. PICORNAV. picoRNA lille RNA-virus. CALICIV. calyx - bæger kapsidet har bægerlignende indkærvninger. ASTROV. astro - stjerne, viruspartiklens form. TOGAV. toga - romersk klædningsstykke - henviser til virus’ kappe. FLAVIV. flavi - gul infektion med gul feber-virus kan forårsage gulsot hos aberog mennesker. |
|
|
Multiplikation: |
1. Attachment: viral attachment proteiner på overflade 2. Penetration: - Receptormedieret endocytose - Fusion med plasmamembran - Direkte translokation (sjælden) 3. Uncoating (frigivelse til celle) 4-8. Replikation - DNA-virus: DNA --> mRNA --> protein - RNA-virus: gRNA --> +RNA --> mRNA --> protein (pos. strand) eller: gRNA ---> -RNA --> mRNA --> protein (neg. strand) eller: gRNA --> DNA --> mRNA --> protein (retro) 9. Dannelse af virioner 10. Frigivelse Udfald af infektionen: - Abortiv - Produktiv - Latent (virusgenomet episomalt eller integreret) |
|
|
Virus genetik: |
1. Mekanismer til at optimereudnyttelsen af virus begrænsedegenomstørrelse: • Udnyttelse af mere end en læseramme: - Forskellig splejsning af mRNA - Alternativ start ved translation (både i sammelæseramme og i anden læseramme) Fx parvovirus: ADV transcription map - Indsættelse af "ekstra" nucleotider • Kløvning af genprodukt efter translation - Fx Picornavirus: post-translationelkløvning afpolyprotein 2. Principielle mekanismer som giver mulighedfor variation og ændring af virus egenskaber: (Under en infektion i et værtsdyr gennemgår virustypisk en lang række replikationcykler, hvorfor mulighederne for ændringer af virusgenomerne erenorme) • Nye varianter af virus: kan blive favoriseret ved selektion, hvisde har ændret/udvidet deres egenskaber • Ændringer i virusgenom: Punkt mutationer Genetisk rekombination - Intramolekylær rekombination - Reassortment - Reaktivering • Mutationer: - Spontane mutationer (mutationer som opstår uden tilstedeværelse af kendt mutagen) - Inducerede mutationer (kemikalier, UV) |
|
|
Spontane mutationer i virusgenom: |
• Mutationer kan være neutrale – Fx ingen ændring i aminosyresekvens – Fx ændring uden funktionel betydning • Mutationer kan være ”letale” – mutation ødelægger en funktion, som virusikke kan undvære • Mutation kan være en fordel – Undslippe immunsystemet, ændring ireceptorbinding |
|
|
Genetisk rekombination: |
• Intramolekylær rekombination: udveksling af nucleotider mellem toforskellige nucleinsyre-strenge Fx: - sekvenser fra to forskellige virus - sekvenser mellem virusgenom ogværtscellegenom (retrovirus) • Reassortment: virus med segmenteret genom. Udveksling af genomsegmenter mellem to ellerflere virus • Reaktivering: to virus som hver for sig ikke er infektiøsekan ved rekombination eller reassortmenttilsammen give infektiøst virus. NB: virus med inducerede mutationerfx ved UV- bestråling med flere spredtemutationer, kan reaktiveres |
|
|
Antigen drift and shift: |
|
|
|
Influenza-virus evolution: |
Influenza Type A: epidemi og pandemi • Veterinært, zoonotisk og humant meget vigtigevirus • Overførsel af influenzavirus mellem arter • Genetisk/antigen drift og genetisk/antigen shift• Profylakse/vaccination To slags genetisk (og antigen) variation: • Genetic drift: - Mindre genetiske og antigeneændringer kan akkulmulere over etstykke tid (stammevariation) - Genetic drift i H og N kan føre tilimmune escape varianter • Genetic shift: - Genetisk reassortmentombytning af hele genomstykker(eksempelvis kodende for HA/NA)mellem to eller flere virusresulterende i større antigeneændringer –> opdukken af en nyvirus variant |
|
|
Zoonotiske virus: |
Bundløst virusreservoir i dyr fx: - Influenza virus - Rabies virus - Coronavirus - Filovirus (eg. Ebolavirus) |
|
|
Virus-celle interaktioner: |
• Celler kan være permissive/non-permissive • Virusinfektionen kan væreproduktiv/non-produktiv(abortiv) • Virusinfektionen kan værecytocidal/non-cytocidal Måling af virulens: - Anslag af sygdom - Gennemsnitstiden for udvikling af symptomer - Måling af: febervægt tabhistopathologiblod parametre (cell counts) • Infektioners virulens kan afhænge af: - Værtens modtagelighed - Dyreart og race - Alder - Køn - Individuel sundhedsstatus - Immunrespons - Infektions dosis - Infektions vej: • Huden: sår, arthropod vektor: mekanisk vektor/biologisk vektor(replication af virus i vektor), bid, iatrogen • Respirationssystemet: partikelstørrelse, mucus, cilier, alveolæremakrofager, sekretoriskeantistoffer • Fordøjelsessystemet: mucus, syre, galde, proteolytiske enzymer, makrofager (M-celler), sekretoriske antistoffer • Reproduktionsorganerne • Conjunctiva |
|
|
Værtssystemer for animale virus: |
- Forsøgsdyr - Befrugtede hønseæg - Cellekulturer |
|
|
Vært-celle stadier i patogenese: |
|
|
|
Patogen effekt: |
|
|
|
Virus udskillelse: |
• Huden • Respirationsvejen • Spyt • Fæces • Urin • Reproduktionsorganer • Mælk • Blod • Foster |
|
|
Forsvarsmekanismer (vært): |
Undsgå angrebfra immunsystemet: • Undgå genkendelse - Ændre virus protein ekspression - Ændre cellens MHC ekspression • Forstyrre lymfocyt/makrofag funktion - Immunosuppression - Efterligne cytokin aktivitet • Inficere celler som mangler/har nedsatMHC ekspression (fx neuroner) |
|
|
Laboratorie diagnostik: |
To tilgange til diagnostikhos dyr: – Enkeltdyr diagnostik: hoppydyr, heste (kvæg) – Populations diagnostik: produktionsdyr (og heste, kenneler, katterier) Vigtigt: - For at bekræfte en mistanke om enspecifik infektion - For at overvåge for frihed for specifikkeinfektioner (fx SFP systemet) |
|
|
Visuel påvisning af virus: |
• Vurdering af sygdoms historien og kliniske tegne –Skal konfirmeres ved specifikke tests • Patologi (makro og mikroskopisk) - Stadig ikke helt specifikt - Tager tid og er dyrt • Elektron mikroskopi/TEM - Breddiagnostik - Dyrt, teknisk krævende, langsomt |
|
|
Påvisning af virus antigen: |
• Antigen: ELISA - Hurtigt, specifikt og billigt (kits) • Antigen og RNA/DNA: In situ - Hurtigt, specifikt MEN teknisk svært! |
|
|
Påvisning af virus genom: |
• qPCR: Real-time PCR - Kvantitativt og sensitivt system • Multiplex PCR: - Kan undersøge sygdoms komplekser - Hurtigog effektivt - Testene skal være ens, hvilket kan være enudfordring - Det ene assaykan påvirke/udkonkurrerer andre assays (nedsat sensitivitet) - Svært at justere på det enkelte assay - Kommercielle kits: godt da de er valideret, men man tester i blinde! • Fuld genom sekventering: - Behøverikke at kende til virus (fx SARS) - Ingen brug for virus specifikke reagenser - Fangerukendte virus - Dyrt,besværligt og kræver computer power! |
|
|
Påvisning af antistoffer: |
• Serologi: 1. Viser om et dyr HAR VÆRET smittet 2. Overvågning 3. Vaccinationskontrol • Metoder: - Parrettests - 2 blodprøver (stigning eller conversion) - IgM eller IgG - ELISA mm. |
|
|
Virusdyrkning og identifikation: |
• I celle kultur: - Sikrer at man efterfølgende har et isolat - Kræver levende virus - Kræver at virus kan gro i den pågældende cellekultur • I æg: - Sikrer atman efterfølgende har et isolat - Kræver levende virus - Kræver at virus kan gro æg • I dyr: - Svært at isolere virus efterfølgende - Kræver levende virus - Kræver at virus kan repliceres - OBS etiske overvejelser! NB: For alle disse metoder kræver det efterfølgende, at der farves for virus antigen eller, at der laves hemagglutination-tests |
|
|
Vurdering af resultater: |
1. Passerfundet med de kliniske symptomer? 2. Kan virusset også findes i raske dyr? 3. Findes virus i flere patogene former? 4. Er prøverne taget fra de rigtige dyr på det rigtige tidspunkt? 5. Har laboratoriet styr på testen – falsk pos eller neg? - Høj sensitivitet = få falsk negative - Høj specificitet = få falsk positive 6. Er prøven udtaget og opbevaret korrekt inden test? |
|
|
Virussygdommens patogenese: |
• Respiratorisk virussygdom • Enterisk virussygdom • Systemisk virussygdom: - hæmatogen spredning - neurogen spredning (fx rabies) |
|
|
Mekanismer bag viral infektion: |
|
|
|
Infektionsruter: |
|
|
|
Akut virusinfektion: |
Virusmultiplikation i værten med eller udenklinisk sygdom Infektionen afsluttes efter relativt kort tid ved, at værten eliminerer infektionen, ellerved at værten dør |
|
|
Typer af virus-infektioner: |
• Latens: virus ”overlever” i latent form – virus DNAindkorporeret i cellens kromosom eller episom, med mulighed forsenere reaktivering Fx bovin rhinotracheitis, herpes • Kronisk infektion: fortsat produktiv virusmultiplikation ved normal hastighed (mængden af virus i væv er ens) Fx bovin virus diarré virus (BVDV) • Persisterende infektion: Virusinfektion der persisterer i værten i lang tid (måneder eller år) - kort periode med sygdom, efterfulgt af lang periode med virusudskillelse, mens mængden af virus i væv falder Fx mund- og klovsyge • "Slow" infektion: fuldstændig virusmultiplikationscyklus er blokeret, eller hæmmet, såinfektive virus produceres langsomt/i ringe mængde - Symptomer udvikles gradvis og forværres - Fatalt forløb Fx scrapie NB! Spiller en rolle ved udvikling af neoplasmer |
|
|
Infektionskurver: |
|
|
|
Oncogenese i retrovirus: |
• Virusgenom indeholder et v-onc • Cellulært oncogen aktiveres viaprovirus • Viruskodede regulatoriskeproteiner påvirkercellens transkription |
|
|
Overførsel af virale zoonoser: |
• Direkte eller indirekte kontakt med vilde dyr • Direkte eller indirekte kontakt med produktionsdyr eller fødevarer (konsumatorisk smitte) • Arthropod-båren (invertebrate dyr, fx insekter) • Kontakt med kæledyr |
|
|
Fødevarebåren virus: |
• Caliciviridae (sapovirus, human calicivirus) • Picornaviridae (Hepatitis A virus, enterovirus,coxsackievirus, echovirus., poliov) • Astrovirus • Reoviridae (reov., rotav.) • Adenoviridae • Hepatitis E virus (human, svin – emergingzoonosis) |
|
|
Hvad er en vaccine? |
• En præparation som anvendes til atstimulere kroppens immunforsvar (aktiv immunisering) Ideel vaccine: • Effektiv beskyttelse • Ufarlig, ingen bivirkninger • Fuld beskyttelse efter en/fåvaccination(er) • DIVA -Differentiate Infected fromVaccinated Animals Gruppering: - Levende (svækkede) vacciner: infektiøst virus, anslag ~ infektion uden sygdom - Dræbte (inaktive) vacciner: fungerer alene som antigen |
|
|
Levende vacciner: |
• Kunstigt attenuerede stammer - Virus passeret gentagne gange i:fremmede værtsdyr, embryonerede hønseægcellekultur - Virus med specifikke ændringer i genomet vha genteknologi fx deletionsmutant Fx bovin herpesvirus 1 (deletionsmutantBoHV-1 mangler glycoprotein E og Thymidin kinase) • Vektor virus stammer - Virusgener kodende for antigener, derinducerer dannelsen af beskyttendeimmunrespons (=der ønskes immunitetimod), er flyttet over i en virus vektor (vaccinevektorer for virusgener ertypisk levende, svækkede virus) Fx koppevirus, herpesvirus, adenovirus Fordele: - Effektiv beskyttelse - Tæt kopi af naturlig infektion - Bred stimulering af immunsystemet - Langvarig immunitet - Enkelt/få vaccination(er)yder fuld beskyttelse Ulemper/potentielle risici: - Genetisk stabilitet? - Bivirkninger (toxiske, allergiske) - Udvikling af sygdom i vaccineret individ - Fosterskader - Spredning af vaccinevirus til uvaccineredeindivider - Holdbarhed, opbevaring - Virus interferens |
|
|
Eksempler på levende vacciner: |
• Canin adenovirus 2 (hepatitis) • Canine distemper virus (hundesyge) • Canine parvovirus • Felin rhinotracheitis virus • Felin panleucopeni virus (kattesyge) • PRRSV (porcin reproduktivt og respiratorisk syndrom virus) |
|
|
Vektorvacciner: |
Virus gener, der ønskes immunitetimod er flyttet over i en vaccinevektor (typisk levende, svækkede virus) Fordele: - både efficacy og safety • Levende vaccine = bred immunstimulering • Ingen risiko for infektion med de aktuelle virus,der er indsat i vektorgenomet • Mulighed for multikomponent vaccine • Bredt værtsspektrum (mange dyrearter) Potentielle risici/ulemper: • Patogenicitet (vektorvirus, rekombinant virus) • Genetisk stabilitet? Rekombinant koppevirus som vektorvacciner: • Rabies vacciner - vektor: vacciniav. til ræv - vektor: canarypox v. til kat • felin leukæmi vaccine - vektor: canarypox • eq. Influenza vacciner - vektor: canarypox • Canine distemper virus vacciner - vektor: canarypox til zoo rovdyr, hvor konventionelle levende hundesygevirus-vacciner, kan være sygdomsfremkaldende • Kvægpest vacciner - vektor: vacciniav. og capripoxv. (reduktion og kontrol afinfektion og sygdom, som led i udryddelse af kvægpest på verdensplan) |
|
|
Virus interferens: |
Det fænomen at et virus kan modvirkemultiplikationen af et andet virus - Kan skyldes produktion af interferon og andrefaktorer - I praksis: virus interferens kan hindre levendevaccine i at ”slå an” i dyret – dvs. hindre infektionmed vaccinevirus = ingen beskyttende effekt af vaccinen! |
|
|
Interferens med maternelle antistoffer: |
|
|
|
Kernevaccinationer hos hund: |
DHPPi + L4: D = distemper (hundesyge) - 3 år H = hepatitis (smitsom leverbetændelse) - 3 år P = parvovirus - 3 år Pi = parainfluenza (del af kennelhoste) - 1 år L4 = 4 stammer leptospirose - 1 år Hvalp: 8-9 uger + 11-12 uger + 14-16 uger Boosting efter 1 år og derefter hvert år (eller hvert 3. år, hvis hunden kun vaccineres mod DHP) Evt. også bordatella bronchiseptica (intranasal mod bakteriel del af kennelhoste) - 1 år og rabies (ved rejse udenlands) - 3 år |
|
|
Dræbte vacciner: |
• Dræbte (inactivated) vacciner (helvirus) • Ekstrakt (subunit/split) vacciner Fx equin influenzav. vaccine (haemagglutinin + neuramidaseekstraheret fra virus) • Genteknologisk fremstillede subunit,vacciner, syntetiske polypept./antigener • Nøgne nukleinsyre vacciner (DNA vaccine plasmid med cDNA virusgen) • Fungerer pr. definition kun somantigen • Produceret og testet for ikke atindeholde infektiøst materiale • Inaktiveringsmidler:Beta-propiolakton,etylenimin, formalin Fordele: - Ingen risiko for infektion medvaccinevirus - Grundimmunisering |
|
|
Vacciner, pros and cons: |
|
|
|
Eksempler på dræbte vacciner: |
• Rabiesvirus • Equin herpesvirus 1 + 4 • Equin og porcin influenzavirus • Bovin respiratorisk syncytialvirus • Porcin Parvovirus • Porcin Circovirus |
|
|
Antiviral terapi: |
ACYKLOVIRacykloguanosine – nukleosid analog: inaktivt ”prodrug” aktiveres (fosforyleres) af virustymidinkinase. Inhiberer virus DNA-syntesen vet. Fx behandling af keratitis hos katforårsaget af feline herpesv.1 infektion RIBAVIRIN – nukleosid analog: prodrug, bredt spektrum human DNA og RNA virus IDOXURIDIN - jodholdigt nukleosid analog: herpesvirus – forkølelsessår AMANTADIN/RIMANTADIN - kompleks amin: blokerer virus-afklædningprofylakse ved influenza udbrud AZIDOTHYMIDIN AZT - thymidin base analog: blokerer omvendt transkriptase (mod retrovirus findes flere midler) ANTISENSE – præparat (første antisense lægemiddel i brug): DNA oligonukleotid basesekvens komplementær til cytomegalovirus specifikke mRNA --> nedbryder virus mRNA (ved blokering af transkription) OSELTAMIVIR TAMIFLU: hæmmer infl. Neuramidase ved binding til denne, virkerextracelulært, hæmmer frigørelsen af viruspartikler fra den inficerede celle. INTERFERON, IL 2 m-fl. |
