Sygdomme I Nervesystemet

Front 1

Definition og forekomst af apopleksi

Back 1

Apopleksi er en samlet betegnelse for blodpropper i hjernen og hjerneblødning. Forårsages af iskæmi (nedsat blodforsyning og dermed utilstrækkelig blodgennemstrømning) eller hæmoragi (hjerneblødning i hjernen)
Høj mortalitet og morbiditet

Ca. 12.000 danskere rammes årligt. Trejde hyppigste dødsårsag i DK. Stigende incidens med alderen

Front 2

Ætiologi ved apopleksi:

Back 2

Iskæmisk apopleksi udgør 85% af tilfældene. Skyldes primært blodprop i hjernearterie.
Sker som regel pga. aterosklerose (åreforkalkning) der medfører arterieforsnævring og disponerer for dannelse af blodpropper (enten trombose der dannes lokalt i arterien eller trombeemboli der dannes et andet sted i karvævet og føres med blodet til hjernen). Arterieflimmer er hyppig årsag til trombeemboli.
Hæmoragisk apopleksi udgør 15% af tilfældene. Skyldes blødninger i selve hjernevævet eller subaraknoidalblødninger

Risikofaktorer: genetik, KRAM-faktorer, forhøjet blodtryk, diabetes, hjertesygdomme (atrieflimmer og iskæmisk hjertesygdom.

Front 3

Patogenese ved apopleksi:

Back 3

Ved iskæmi kan cellerne ikke opretholde deres normale funktion, fordi de ikke får tilstrækkelig forsyning af ilt og glukose via blodet. Særligt nerveceller er følsomme. Længerevarende iskæmi sætter gang i en kaskade af skadelig processer der fører til celledød. Ved iskæmisk apopleksi mister et område af hjernen helt eller delvist blodforsyningen. Skyldes oftest blodprop i hjernearterie, hvilket berøver dele af hjernen dens blodforsyning.
Ved hæmoragisk apopleksi med blødninger i selve hjernevævet opstår et intracerebralt hæmatom, som skyldes spontan ruptur af blodkar i hjernen. Skyldes oftest karvægsforandringer pga. forhøjet blodtryk

Front 4

Symptomer og diagnosticering af apopleksi:

Back 4

Afhænger meget af hvor i hjernen apopleksien opstår! Optræder akut!
Talebesvær, lammelse i ansigt, spastisk gang

Diagnosticering: Anamnese og klinik billede af akutte symptomer. CT eller MR skanning af hjernen

Front 5

Behandling og forebyggelse af apopleksi:

Back 5

Behandling:
Iskæmisk apopleksi: Blodpropopløsende behandling – skal dog ske senest 4,5 time efter symptomdebut.
Hæmoragisk apopleksi: kirurgisk udtømning af blødning.
Tidlig påbegyndelse af genoptræning

forebyggelse rettes med livsstilsfaktorer KRAM og sygdomme fx forhøjet blodtryk. blodtryksænkende og kolesterolsænkende medicin til personer der har haft apopleksi

Front 6

Defintion og forekomst af epiduralt hæmatom:

Back 6

Blødning i det epidurale rum mellem kraniets inderside og dura mater
Akut dødelighed på 50%

Forekomst:
15 % af de traumatiske intrakranielle blødninger

Front 7

Ætiologi og patogenese ved epiduralt hæmatom:

Back 7

Ætiologi:
Hovedtraume

Patogenese:
Oftest hovedtraume som medfører kraniebrud og overrivning af arterier som fører til arterieblødning. Blødningen sker mellem kranieknoglen og dura mater, som er fastbundet til kranieknoglen. Blødningen adskiller kranieknoglen fra dura mater i takt med hæmatomets vækst.

Front 8

Symptomer og diagnosticering af epiduralt hæmatom:

Back 8

Symptomer
Hovedpine, kvalme, opkastninger samt tiltagende bevidsthedssvækkelse. Krampeanfald og talebesvær samt pupilpåvirkning.

Diagnostik:
Akut CT-skanning

Front 9

Behandling og forebyggelse af epiduralt hæmatom:

Back 9

Behandling. Akut operation med udtømning af hæmatomet via borehul i kraniet
Forebyggelse: brug af sikkerhedsudstyr fx cykelhjelm

Front 10

Definition og forekomst af demens

Back 10

Demens er en symptomdiagnose og ikke en sygdom i sig selv. Nedsat funktion skal være forårsaget af hjernesygdom, kunne påvises ved testning og og være en reduktion af tidligere funktionsniveau. Demens kan forårsages af en række hjernesygdomme, hyppigst: Alzheimer og vaskulær demens

Forekomst:
1% af 65-69 årige og 20% af 85-89 årige. Kraftigt stigende incidens med alderen. 5000 yngre mennesker med demens

Front 11

Ætiologi og patogenese ved demens

Back 11

Ætiologi.
Arvelige faktorer (især ved alzheimer). KRAM-faktorer. Forhøjet blodtryk, hjertesygdom og diabetes øger risikoen.

Patogenese.
Patogenesen ved Alzheimer er ikke klarlagt. Genetik spiller vigtig rolle. Findes i en sporadisk og arvelig form.
Vaskulær demens kan forårsages af subkortikal småkarsblødninger, multi- og enkeltinfarkt, nedsat blodgennemstrømning og hjerneblødninger

Front 12

Symptomer og diagnosticering af demens

Back 12

Symptomerne udvikler sig langsomt og gradvist.
Starter med episodiske hukommelsessvigt: nedsat hukommelse, sprog, orientering og dømmekraft.
Forandringer i adfærd emotionelle symptomer, træthed og apati
Personlighedsforandringer, hallucinationer og depressive symptomer

Diagnostik:
Grundig anamnese (pårørende bør inddrages). MR-skanning og blodprøver for at udelukke andre sygdomme

Front 13

Behandling og forebyggelse af demens

Back 13

Der findes ingen kurativ behandling. Medicinsk behandling kan udskyde progressionen. Visse symptomer kan behandles. Rådgivning og information til familien.

Forebyggelse:
Identifikation af sygdommen så tidligt som muligt

Front 14

Definition og forekomst af parkinson sygom

Back 14

Parkinson er en kronisk, langsomt fremadskridende degenerativ neurologisk sygdom.
Kendetegnet ved bradykinesi (langsomme bevægelser), tremor (rysten), rigiditet (stivhed) og balanceproblemer.

Forekomst:
Mellem 6000-8000 danskere. Stiger med alderen. Debuterer oftest i 50-70 årsalderen. Lidt oftere mænd

Front 15

Ætiologi og patogenese ved parkinson sygdom

Back 15

Ætiologi:
Oftest er årsagen ukendt. Både genetiske og miljømæssige faktorer (fx toksiner i miljøet) menes at spille en rolle

Patogenese:
Karakteriseret ved degeneration og tab af pigmenterede dopaminerge neuroner i hjernestammens sorte substans (der ses først symptomer når 60-80% af de dopaminerge neuroner der døde). Der ses tab af disse neuronser forbindelse til storhjernen. Der ses tilstedeværelse af de såkaldte Lewy-legemer i cytoplasmaet på de tilbageværende neuroner.

Front 16

Symptomer og diagnosticering af parkinson sygdom:

Back 16

Symptomer;
bradykinesi (langsomme bevægelser), tremor (rysten), rigiditet (stivhed) og senere balanceproblemer. Mimikfattigt ansigt, lav og monoton tale og langsom gang

Diagnose:
Stilles klinisk ved neurologisk undersøgelse på baggrund af symptomer. SPECT- og PET skanning.

Front 17

Behandling af parkinson sygdom

Back 17

Prøver at dæmpe symptomerne ved at normalisere transmitterstofferne. Man kan ikke standse tabet dopaminerge neuroner. Man kan dog prøve at erstatte med medicinsk dopamin eller medicin der fremmer virkningen af det tilbageværende dopamin

Front 18

Definition og forekomst af multipel sklerose

Back 18

En kronisk sygdom, hvor neurologiske symptomer forårsages af områder med inflammation og demyelinisering af den hvide substans i hjerne og rygmarv. Demyeliniseringen af neuroners axoner medfører at de ikke kan lede signaler med samme hastighed, hvilket medfører neuronal dysfunktion.

Forekomst:
Ca. 1 ud 1000 i DK. Dobbelt så hyppigt hos kvinder. Meget hyppigere hos førstegradsslægtninge til patienter. Debuterer i 20-50 årsalderen

Front 19

Ætiologi og patogenese ved multipel sklerose

Back 19

Ætiologi:
Ætiologien er ukendt. Meget tyder på en genetisk komponent. Rygning og d-vitamin mangel er mulige faktorer.

Patogenese:
MS er en autoimmun sygdom, hvor man mener at T-hjælpeceller af uforklarlige årsager aktiveres uden for CNS og herefter passerer blod-hjerne-barrieren til CNS. I CNS binder t-hjælpecellen til et specifikt antigen der er placeret på visse celler i CNS, herefter igangsætter t-hjælpecellerne en inflammatorisk proces, der medfører at ødelæggelse af myelinskederne og oligodendrocytterne. Alt efter hvor i hjernen inflammationen finder sted, kan skaderne påvirke kroppens funktion. Immunologisk og neurologisk aspekt.

Front 20

Symptomer ved multipel sklerose

Back 20

Symptomerne kan komme i attaks for derefter at forsvinde igen (ofte tilbagevende anfald).
Afhænger af hvor i hjernen inflammationen sker. Første symptomer rammer ofte synet fx dobbeltsyn eller synnervebetændelse, unormal følefornemmelse i huden, svimmelhed,
Senere ses ofte overvældende træthed og motoriske symptomer (gangbesvær). Senere i forløbet er mange af symptomerne permanente.

Front 21

Diagnostik og prognose ved multipel sklerose

Back 21

Diagnostik:
Der findes ikke en enkelt og sikker diagnostisk test. Vigtigt at udelukke andre sygdomme. Der skal påvises flere inflammatoriske læsioner i hjernen. Cerebrum og rygmarven MR-scannes med henblik på at påvise demyeliniserede områder (plagues). Derudover kan der udtages cerebrospinalvæske for at påvise antistoffer og andre inflammatoriske stoffer. Elektrofysiologiske undersøgelser, der kan påvise forlænget latens tid som tegn på reduceret ledningshastighed i CNS

Prognose:
Meget forskellig sygdomsforløb (ikke et er ens). Gennemsnitsalderen er ca. 10 år kortere end baggrundsbefolkning. 10 års sygdomsforløb = 50 % med svære symptomer og 25 % svært invaliderede

Front 22

Behandling og forebyggelse af multipel sklerose

Back 22

Behandling:
Ikke kurativt. Men man kan dæmpe immunreaktionen ved immunmodulerende behandling (fx b-interferon). Ligeledes kan der foretages symptomatisk behandling (fysioterapi, smertestillende medicin osv.) der kan lindre symptomerne

Forebyggelse:
Identifikation af sygdom så tidligt som muligt, så immunmodulerende behandling kan påbegyndes (mindsker attakhyppigheden og sygdomsprogressionen

Front 23

Defintion og forekomst af bakteriel og viral meningitis

Back 23

Alvorlig infektion i CNS. Der sker en inflammation i meninges (hjernehinderne) og det subaraknoidale rum. Kan forårsages af forskellige typer mikroorganismer, fx bakterier, virus og parasitter. Rammer specielt børn og unge

Forekomst:
Ca. 200 tilfælde af meningitis i DK om året. Viral meningitis = ca. 10 tilfælde per 100.000 om året. Bakteriel meningitis (farligst form) = 3-5 tilfælde per 100.000 om året

Front 24

Ætiologi ved bakteriel og viral meningitis

Back 24

Ætiologi:
Bakteriel meningitis: pneumokokker og meningokokker står for 80% af tilfældene.
Viral meningitis: størstedelen skyldes enterovirus.
Genetiske faktorer kan have betydning for pådragelsen af sygdom og sværhedsgraden af sygdom. Efter man har fået fjernet milten er der øget risiko for infektion. Alkoholmisbrug, fedme og dårlig kost øger risikoen

Front 25

Patogenese ved bakteriel og viral meningitis

Back 25

For at en mikroorganisme kan forårsage meningitis, må den kunne trænge ind i CNS. Kan ske ved 1) via blodet, hvorved mikroorganismen passerer blod-hjerne-barrieren (vigtigste mekanimse), 2) invasion fra et tilgrænsende infektionsområde (fx mellemørebetændelse), 3) Direkte spredning ved medfødte defekter eller efter kranietraumer, 4) via specielle viruser der kan inficere nerveceller og via nerverne trænger ind i CNS.
Når mikroorganismen har nået CNS og det subaraknoidale rum, startes et inflammatoriske respons. Dette medfører øget intracranielt tryk og nedsat blodgennemstrømning, hvilket gør at hjernen får svære ved at få blod og der sker celledød.

Front 26

Symptomer og diagnostik ved bakteriel og viral meningitis

Back 26

Symptomer:
Klassisk: hovedpine, feber og nakkestivhed. Kan opstå lysskyhed, kvalme og opkastninger.
Lammelse, bevidsthedspåvirkning (ikke viral meningitis) og kramper. Kan resultere i koma

Diagnostik
Anamnese. Ved objektiv undersøgelse fokuseres der på nakke-rygstivhed og graden af bevidsthedspåvirkelse. Ved den neurologiske undersøgelse udtages cerebrospinalvæske for at klarligge om det er en bakteriel eller viral form for meningitis.
CT eller MR scanning af hjernen for at udelukke andre sygdomme

Front 27

Behandling og forebyggelse af bakteriel og viral meningitis

Back 27

Behandling:
Skal påbegyndes hurtigst muligt. Bakteriel meningitis behandles altid med stoffer doser antibiotika kombineret med glukokortikod. Behandlingen varer 1-2 uger

Forebyggelse.
Vaccination er et vigtigt redskab mod bakteriel meningitis. Der er ingen vaccine mod pneumokokker. Ved mistanke skal man isoleres på hospital. Meningokokker er smitsomme, derfor forebyggelsestiltag der hvor det er relevant, for at mindske smitten