Reading...
Play button
Play button
Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
92 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Cognitive Consistency
|
Man foretrækker at modtage information, som stemmer overens med ens verdensbillede.
|
|
|
Cognitive Dissonance
|
Uoverensstemmelse mellem viden/attitude og handling eller mellem to stykker information omkring adfærd (der er ikke sammenhæng mellem eget verdensbillede og det, man gør / hører eller lign.)
|
|
|
Social indkodning
|
1. Pre-attentive analysis (ikke-bevidst scanning af miljø)
2. Focal Attention (scannet stof bliver til en bevidst stimuli, som defineres og kategoriseres) 3. Comprehension (Stimuli tillægges mening) 4. Elaborative reasoning (Linkes til anden viden for at tillade komplekse udledninger. |
|
|
Social inference
|
Måden, hvorpå vi behandler social information for at forme indtryk af folk og bedømme dem.
|
|
|
Illusory correlation
|
Når man tror, der er en korrelation mellem to ting, når en sådan slet ikke findes.
|
|
|
Heuristics
|
Kognitive genveje, som giver tilstrækkeligt præcise følgeslutninger for de fleste af os det meste af tiden.
|
|
|
Representativeness heuristic
|
Man vurderer, hvor meget man mener f.eks. en person ligner et typisk medlem af en given kategori, og hvis vi føler, at niveauet af lighed er tilstrækkeligt, vil vi udlede at personen må have alle kategoriens attributter.
|
|
|
Availability heuristic
|
Begivenheder eller associationer, som man let kommer i tanker om, anses for at være mere almindelige og udbredte end de egentlig er.
|
|
|
Tilskrivning af kausalitet
|
Personlige faktorer (interne): Når det går godt er det mine egne gode evner der ligger til grund.
Miljømæssige faktorer (eksterne): Når det går skidt, er det situationen eller andre eksterne faktorer, der ligger til grund. |
|
|
Correspondent inference
& Correspondence bias |
Inference: Man udleder, at en persons adfærd skyldes underliggende personlighedstræk.
Bias: Man gør dette på trods af beviser, som peger på eksterne faktorer. |
|
|
Falsk konsensus
|
Man tilskriver ens egen typiske adfærd til andre.
|
|
|
Privat selv & Offentligt selv
|
Privat selv: private tanker, følelser og attituder
Offentligt selv: hvordan andre ser dig; dit offentlige image. |
|
|
Individuelt selv, Kollektivt selv & Relationelt selv
|
Individuelt selv: Baseret på personlige træk, som skiller selvet fra alle andre
Kollektivt selv: Baseret på gruppemedlemskab, som skiller "os" fra "dem". Relationelt selv: Baseret på forbindelser og rolleforhold med signifikante andre |
|
|
Deindividuation
|
Folk mister fornemmelsen af individuel identitet og engagerer sig ofte i antisocial (gruppe)adfærd. At være i en stor gruppe giver folk en anonymitet, som forvirrer fornemmelsen af personligt ansvar for konsekvenserne af deres handling. Dette leder til et tab af identitet og en reduceret bekymring overfor social evaluering.
|
|
|
Overjustification effect (overretfærdiggørelseseffekten)
|
I fraværet af en ekstern motivator vil man automatisk forklare sin handling med en personlig lyst eller glæde
|
|
|
Terror management theory (Frygt administrationsteorien)
|
Vi finder sammen i grupper pga. dødsangst - den kognitive svaren til dyrs finden sammen. Vi ved, at vi er her nu, men ikke har megen kontrol over hvornår vi ikke er her længere.
|
|
|
Attitude
|
En relativt varig organisation af tro, følelser og adfærdstendenser mod sociale objekter, grupper, begivenheder eller symboler.
|
|
|
Tre komponenter af attitude
|
Et kognitivt (tænkende) komponent
Et affektivt (følende) komponent Adfærdstendens |
|
|
Self-perception theory (Selvopfattelsesteorien)
|
Man erhverver sig viden om sig selv ved at analysere egne handlinger og spørge: "Hvorfor gjorde jeg det?".
(1) Vi laver tilskrivninger for egen adfærd på samme måde, som vi laver tilskrivninger for andres, og (2) det er gennem intern tilskrivning af egen adfærd, at vi opnår viden om os selv, vores selvopfattelse og identitet. |
|
|
Effort justification (Retfærdiggørelse af indsats)
|
Spekulerer på, om man har valgt rigtigt. Man retfærdiggører sit valg, hvis man er i tvivl.
|
|
|
Induced compliance
(Speciel form for kognitiv dissonans) |
Uoverensstemmelse, fordi en person er tvunget til at handle på en måde, som er modsigende ift. ens egen attitude. Kognitiv dissonans grundet tvang.
|
|
|
Social influence
|
Holdninger og adfærd influeres af virkelig eller implicit tilstedeværelse af andre.
|
|
|
Konformitet
|
Dybtliggende, privat og varig forandring i adfærd og holdninger pga. gruppepres.
Folk konformiterer for at undgå at blive fordømt, latterliggjort eller lign. |
|
|
To processer af social indflydelse er ansvarlige for konformitet: Informational influence & Normative influence
|
Informational influence: At acceptere informationer fra andre som beviser for virkeligheden.
Normative influence: At konformitere til de positive forventninger fra andre for at opnå social godkendelse eller undgå social misbilligelse. Normativ indflydelse skaber en overfladisk eftergivenhed, ikke en ægte kognitiv forandring. |
|
|
Eftergivenhed (Compliance)
|
Overfladisk, offentlig og kortvarig forandring i adfærd og udtrykte holdninger, som en reaktion på anmodninger, tvang eller gruppepres.
|
|
|
Reciprocal (gensidig) norm
|
"Gør ved andre, som de gør ved dig"-princippet, hvad enten det er en tjeneste, indbyrdes aggression eller hjælp.
|
|
|
3 ting, som skal overholdes i et eksperiment
|
1. Deltagelse skal være baseret på et fuldt informeret samtykke
2. Deltagere skal være informerede om, at de kan fratræde fra eksperimentet uden straf på hvilket som helst tidspunkt af eksperimentet 3. Deltagere skal fuldt og ærligt debriefes efter eksperimentet |
|
|
Conformity Bias
|
Tendens for social psykologi til at behandle gruppeindflydelse som en envejsproces, hvor individer og minoriteter altid konformitterer til majoriteten.
|
|
|
Social impact (Social indvirkning)
|
Effekten, som andre folk har på vores holdninger og adfærd (ofte som en konsekvens af faktorer som fx gruppestørrelse og midlertidig og fysisk nærhed).
Jo større en kilde af indflydelse er, jo større virkning har den. |
|
|
Social Facilitation
|
Forbedring af præstation på vellærte eller nemme opgaver og en forværring af præstation på svære eller dårligt lærte opgaver, ved tilstedeværelsen af andre mennesker.
|
|
|
Social Loafing
|
Situationer, hvor tab af motivation finder sted hos et medlem i en gruppe, og gør at medlemmet anstrenger sig mindre.
|
|
|
Social compensation
|
Når opgaven og gruppen er så vigtig, at individet føler et behov for at kompensere for forventet loafing af andre gruppemedlemmer.
|
|
|
Gruppe Socialisering
|
Beskriver individers passager gennem grupper over tid, mens de oplever tre basale igangværende processer: Evaluering, engagement og rolleovergang.
|
|
|
Der findes to ledelsesstile:
|
Opgaveorienteret - Koncentrerer sig om gruppens opgave, og om at opnå resultater. Er mest effektive, når situationskontrollen er lav, og gruppen derfor har brug for en dikterende leder, men også når kontrollen er høj.
Forholdsorienteret - Er opmærksom på medlemmers indbyrdes forhold. Er mest effektiv når situationskontrollen ligger midt i mellem. En god leder skal have charme og tiltrækningskraft. |
|
|
Social identity theory of leadership
|
Handler om, at grupper giver folk en social identitet. En fornemmelse af hvem de er, hvordan de bør opføre sig og hvordan andre vil behandle dem. Nogle gange er grupper særligt vigtig for folk, til et punkt hvor de vil vide mere om dens normer, og gerne vil internalisere en prototype(leder) af gruppen til at guide deres handlinger.
|
|
|
Groupthink
|
En måde at tænke på i sammenhængende grupper, hvor ønsket er at opnå enstemmig enighed frem for at tage rationelle beslutningstagnings-metoder i brug.
|
|
|
Group Polarisation
|
Tendensen til at tage mere ekstreme beslutninger i en gruppe end man ville have gjort individuelt.
|
|
|
Social sammenligning/kulturelle værdier
|
Handler om at vi under en gruppe diskussion skifter mening til det andre mener, eller det der er kulturelt værdsat.
|
|
|
"The glass ceiling"
|
Usynlig barriere som hindrer kvinder og andre minoriteter i at opnå top lederskabsstillinger.
|
|
|
Selvopfyldende profeti
|
Når vores fordomsfuldhed overfor et andet individ påvirker individet på en måde, som får ham eller hende til at opføre sig sådan, som vi forventede.
En autoritær personlighed opstået i barndommen prædisponerer individet til at være fordomsfuld. |
|
|
Etnocentrisme
|
Etnocentrisme – Man ser på andre grupper gennem sine egne briller, og ens vurdering af disse andre grupper vil derfor være farvet.
|
|
|
Realistic conflict theory (Sherif?)
|
Når to grupper har et fælles mål, som de er nødt til at arbejde sammen for at kunne opnå, danner de tilsammen en gruppe. Når deres mål til gengæld udelukker hinanden, f.eks. hvis der er begrænsede tilgængelige ressourcer, vil grupperne konkurrere mod hinanden.
|
|
|
Social identity theory
|
Sociale kategorier af alle typer giver medlemmerne en social identitet. Sociale identiteter beskriver ikke bare attributter, men foreskriver også hvordan man bør tænke og opføre sig som et medlem af en given gruppe.
|
|
|
Prototype
|
Sløret sæt af egenskaber, som beskriver en gruppe og adskiller den fra andre relevante grupper.
Når man kategoriserer folk ser vi dem gennem en relevant ingroup eller outgroup prototype. Vi ser dem som medlemmer af en gruppe i stedet for at se dem som unikke individer, og dette fører til depersonalisering. |
|
|
Kontakthypotesen
|
Idéen om, at man kan forbedre mellem-gruppe relationer ved at bringe medlemmer af grupperne sammen. Kontakten får de modstående gruppemedlemmer til at indse, at de er mere ens, end de havde troet. Det er dog ingen garanti at holdninger til den modsatte gruppe vil forbedres.
|
|
|
Assimilation
|
Sammenfletning af undergrupper eller -kulturer ind i en dominant kultur eller gruppe.
|
|
|
Sherif formåede at.... (forsøg)
|
...forbedre mellem-gruppe relationer ved at arrangere flere underordnede mål, som kun kunne opnås, hvis de to grupper arbejdede sammen. Desværre har det vist sig, at disse fælles mål ikke reducerer mellem-gruppe konflikter, hvis grupperne mislykkes i at opnå målet.
|
|
|
Social learning theory (Indlæringsteori) - Bandura
|
Social adfærd er ikke medfødt, men læres ved at imitere passende modeller
|
|
|
Desensibilisering
|
En betydelig reduktion i en persons reaktionsevne over for materialer, der normalt vækker en stærk emotionel reaktion i folk, f.eks. vold eller seksualitet (i medierne).
- Links mellem voldelige spil og film og aggression er signifikante, betydelige positive relationer. |
|
|
Våbeneffekten
|
Den blotte tilstedeværelse af et våben øger sandsynligheden for, at det vil blive brugt til noget aggressivt.
|
|
|
Dehumanisering
|
Fjerner folks værdighed og menneskelighed.
|
|
|
Cathartic hypothesis
|
Det at handle aggressivt eller at se aggressivt materiale reducerer følelser af vrede og aggression (man bruger handling til at få afløb for ophobede følelser). Nylig eksperimentel forskning har direkte afvist grundlaget for at få afløb i nutiden for at reducere senere aggressioner.
Bushman udtrykte det således: ”Venting to reduce anger is like using gasoline to put out a fire - it only feeds the flame.” |
|
|
Prosocial adfærd
|
Bred kategori af handlinger, som vægtes positivt af samfundet. Kontrasten hertil er antisocial adfærd.
|
|
|
Altruisme
|
Refererer til en handling som er beregnet til at gavne andre end en selv. Ægte altruisme er uselvisk og uegennyttig.
|
|
|
Kin selection
|
Man er tilbøjelig til at hjælpe blodsbeslægtede først, fordi det hjælper med at udbrede egne gener; den manglende direkte gavn for den samarbejdende indikerer altruisme.
|
|
|
”Just-world” hypotesen
|
Foreslår, at folk er nødt til at tro på – måske for deres egen sikkerhed – at verden er et retfærdigt sted hvor folk får, som de fortjener.
|
|
|
To normer, som er foreslået som basis for altruisme?
|
The reciprocity norm (Gensidighedsnormen) - Vi bør hjælpe dem, der hjælper os.
The social responsibility norm (Normen for social ansvarlighed) - Vi bør give hjælp frit til de, der har brug for det uden at tænke på fremtidig gevinst |
|
|
Bystandereffekten
|
Der er større sandsynlighed for at hjælpe hvis man er alene end hvis der er flere. Grunden til dette er difussion-responsibility(ansvarsspredning), der betyder at ansvaret spredes ud over flere hvis man er flere, hvorimod man føler sig mere ansvarlig og forpligtet til at hjælpe hvis man er alene.
|
|
|
Bystander-calculus modellen
|
Handler om at vi vurderer/beregner, hvad konsekvenserne er ved at hjælpe.
Attend to what is happening + Define event as emergency + Assume responsibility + Decide what can be done -> Give help (Disse fire trin overvejes på få sekunder) |
|
|
Batons 4 motiver for at hjælpe andre?
|
Egoisme - gavner en selv
Altruisme - gavner andres velfærd Kollektivisme - bidrager til en social gruppes velfærd Principlisme - følger et moralsk princip |
|
|
Reinforcement-affect model
|
Foreslår, at vi kan lide mennesker som er omkring os, når vi føler/oplever noget positivt. (hvilket i sig selv er forstærkende) Det kan selvfølgelig også gå den anden vej - mennesker der er omkring os, når vi føler/oplever noget negativt, vil blive vurdereret mere negativt.
|
|
|
Personlighedsbegrebet (definition)
- Nævn også de behavioristiske, psykoanalytiske og humanistiske synspunkter + Allports synspunkt (som er det mest langtidsholdbare af de 4) |
"Helheden af de centrale og forholdsvist stabile egenskaber, der karakteriserer et menneskes individuelle væremåde og adskiller det fra andre."
Behavioristisk: Bør kun betragtes ud fra hvordan personen reagerer på belønning og straf Psykoanalytisk: Ser personlighed som noget ubevidst gennem id'et, ego'et superego'et, samt forsvarsmekanismer. Humanistisk: Ser personligheden som den enkeltes syn på sig selv på baggrund af oplevelser. Allport: Personlighedsbegrebet er noget reelt eksisterende, som befinder sig i hver af os. Centrale værdier og livsanskuelser, som ligger implicit i individets typiske måder at handle, tænke og opleve sig selv på. |
|
|
Den havende side (McAdams)
|
Menneskets anlæg for at have et bestemt temperatment, en bestemt intelligens, et bestemt optimalt stimulationsniveau, en bestemt angsttolerance, bestemte aggressionsanlæg og personlighedstræk. Høj stabilitet over tid. The Big Five.
|
|
|
Den gørende side (McAdams)
|
Den stræben, følen og tænken der ligger bag handlinger og adfærd. Udvikler sig som karakteristiske adaptioner, altså typiske måder at gøre det, man gør på.
|
|
|
Den skabende side (McAdams)
|
Indkredser menneskets identitet, oplevelse af at være den samme person over tid og på tværs af kontekster, selvom man forandrer sig.
|
|
|
Situationister
|
Teoretikere, som mener, at samspillet i situationer frem for personens indre kerne vil være afgørende for udfaldet af situationen.
Folk der lider af personlighedsforstyrrelser har særligt svært ved at fornemme, hvad der er deres indre personlighedssubstans, eller de veksler mellem forskellige typer kerner uden rigtig at kunne finde sig til rette i dem. |
|
|
Personalister
|
Opererer ud fra kerne-selv-betragtninger.
Folk der lider af personlighedsforstyrrelser har særligt svært ved at fornemme, hvad der er deres indre personlighedssubstans, eller de veksler mellem forskellige typer kerner uden rigtig at kunne finde sig til rette i dem. |
|
|
(Gordon) Allport
|
En af de mest indflydelsesrige træk-teoretikere. Han anså træk som de basale psykiske byggeklodser, der tjener til at samle personens adfærd i et meningsfuldt hele.
|
|
|
Almene træk og personlige dispositioner
|
Almene træk er de træk-dimensioner, hvorpå man kan sammenligne mennesker med hinanden, og personlige dispositioner er den helt unikke sammensætning af træk hos den enkelte person.
|
|
|
Kardinale, Centrale og Sekundære dispositioner (G. Allport)
|
Kardinale dispositioner ses hos enkelte mennesker, hvor én dominerende disposition samler stort set alle personens træk under sig. Vi rummer ikke alle kardinale dispositioner. Faktisk ses de kun hos relativt få mennesker, der har én overordnet livsmission eller ideologi, der skinner igennem alt eller næsten alt, hvad de foretager sig.
Centrale dispositioner er i modsætning meget almindelige, og er træk hos os, der tydeligt kommer til udtryk i vores handlinger og måden at anskue livet på. De giver sig til kende i mange situationer og over tid, så man ofte vil genkende trækket hos en person. Det kan anslås, at de fleste af os har 5 til 10 centrale træk, der samler vores adfærd og holdninger til en meningsfuld ramme omkring vores personlighed. Sekundære dispositioner er mere specifikke træk, der kan harmonere mere eller mindre med resten af trækkene. |
|
|
Faktor-analyse
|
En metode, hvormed man har kogt de 4500 ord, som Allport nåede frem til, ned til forskellige dimensioner. Det er et statistisk redskab.
Raymond Cattell faktor-analyserede sig frem til 16 begrebsdimensioner, såsom stabil-følsom og dominerende-underdanig ved at lade folk score deres venner og sig selv på en reduceret Allport-ordliste. Hans Eysenck kom i 1950’erne frem til tre personlighedsdimensioner vha. faktoranalyse. |
|
|
Hans Eysenck's personlighedsdimensioner?
|
Udadvendt-indadvendt
Social, Livlig, Aktiv , Højt stimulationsbehov, Vovelysten, Dominerende, Foretagsom, Sorgløs, Overstrømmende , Selvsikker Neuroticisme Ængstelig, Deprimeret, Lavt selvværd, Ramt af skyldfølelser, Anspændt, Irrationel, Genert, Humørsvingende, Følsom Psykoticisme Aggressiv, Kold, Egoistisk, Upersonlig, Impulsiv, Asocial, Manglende empati, Kreativ, Tough-minded |
|
|
Temperament
|
Kan siges at være de fundamentale neurobiologiske byggeklodser, som personligheden formes af, efterhånden som erfaringer og modning finder sted hos individet. Vi fødes med forskellige neurologiske reaktioner på nye stimuli. Forskelle i temperament vil medføre, at vi oplever såvel den fysiske som den sociale verden forskelligt. Det vil også påvirke måden hvorpå andre reagerer på os, allerede fra vi er helt små.
|
|
|
The Big Five
- Er fundet på tværs af kulturer |
Åbenhed (O) - Nytænkende, erobre nyt terræn, stimulisøgende, nysgerrig, opfindsom, brede interesser, indsigtsfuld.
Samvittighedsfuldhed (C) - Driftsikker, får gruppen til at overleve, systematisk, ansvarlig, planlæggende, velorganiseret. Udadvendthed (E) - God leder, social, livlig, dominerende, selvsikker, aktiv. Omgængelighed (A) - Lim i gruppen, medfølende, venlig, kærlig, anerkendende. Neuroticisme (N) - Ængstelig (registrerer fare), anspændt, genert, følsom (el. være robust, når andre er bange). |
|
|
Stimulationsbehov
|
Stimuli udløser og guider en bestemt adfærdssekvens, men opretholder også et vist arousalniveau i hjernen. Hvert individ har et stimulationsniveau, der passer det bedst – dette er det optimale stimulationsniveau, som er en balance mellem nyt og kendt.
|
|
|
Arousal Tonus - Indre beredskab
|
Høj Arousal Tonus -> Relativt lavt optimalt stimulationsbehov, Ofte introverte, Kan lide det trygge, kendte, forudsigelige
Lav Arousal Tonus -> Relativt højt optimalt stimulationsbehov, Ofte ekstroverte, Stimulationstørstende, risikovillige, rastløse |
|
|
Yaloms 4 ultimative grundvilkår
|
Bevidstheden om døden
Eksistentiel isolation Eksistentiel meningsløshed Eksistentiel frihed |
|
|
Baumeister & Vohs nævner 4 behov, som vi søger at få opfyldt i vores stræben efter det meningsfulde liv?
|
Formål
Værdier (et indre moralsk kompas) Kontrol Selvværd |
|
|
Maslows behovspyramide? (5 niveauer)
|
Fra bunden op:
Fysiologiske behov Sikkerhed Behov for tilhørsforhold & kærlighed Behov for anseelse og selvagtelse Selvaktualisering |
|
|
Teorien om selvregulering (Self-determination theory) (s. 226)
|
Hviler på to centrale antagelser:
(1) Alle mennesker har en iboende drivkraft for vækst og trivsel, og (2), et enkelt menneske formår kun at udfolde sine potentialer i samspil med sine omgivelser. 3 grundlæggende psykologiske behov: Autonomi, Kompetence & Samhørighed |
|
|
Internalisering
|
Der er en glidende overgang mellem indre og ydre motivation. Motivation kan indarbejdes løbende i det enkelte menneskes værdiunivers i en psykologisk proces, som kaldes internalisering.
|
|
|
Falsk selv
|
Gør og handler ud fra hvad andre vil have, så personen kan få de grundlæggende behov for kontakt og omsorg. Handlinger stemmer derfor ikke overens med, hvad personen sande selv ville gøre. Dog er et falsk selv nødvendigt for at kunne underlægge sig sociale normer i hverdagen.
|
|
|
Selvregulering og autonomi
|
Have intentioner af anden orden, fx have ønsker, om egne ønsker, om hvordan man vil være, samt evnen til at sætte disse ønsker igennem. Mangler i selvregulering kan føre til en forringelse af den narrative funktion (evne til at skabe en oplevelse af mening og sammenhæng --> grundlaget for en stabilt og kohærent selvoplevelse).
|
|
|
Jeg-, Personlig, Social og Kollektiv identitet
|
Jeg-identitet: Grundlæggende fornemmelse af at være en stabil og sammenhængende person, der er den samme over tid og sted.
Personlig identitet: Hænger sammen med individets unikke karakteristika. Centrale elementer er tilgængelige for bevidstheden. Social identitet: Præsentation over for andre, relaterer sig til individets bevidsthed om at tilhøre og identificere sig med bestemte sociale grupper og tilhørende normer, værdier, roller etc. Hænger sammen med hvad medlemmer af en gruppe har tilfælles og adskiller sig. Kollektiv identitet: Forbundet med individets indlejring i og identifikation med større sociale grupper og fællesskaber fx etnicitet, nationalitet, religion etc. og forestillingerne om disse fællesskaber. |
|
|
Optimal identitetsudvikling understøttes af? (bl.a. 4 ting!)
|
bl.a.:
(1) adgang til økonomiske, materielle ressourcer (eksperimentere med livsformer og sociale identiteter), (2) social intelligens (etablere relationer og ressourcestærke netværker), (3) grundlæggende tillid til verden og andre mennesker og (4) evne til at rumme uvished og tvetydighed. |
|
|
Theory of mind (ToM)
|
Evnen til at tillægge sig selv og andre mentale tilstande – vide at man selv og andre har tanker, ønsker og formodninger om, hvad der foregår omkring én, og at disse mentale tilstande vil være bestemt af hvad man tidligere har fået fortalt eller erfaret, og at det i en grad er medvirkende til at styre ens handlinger. At besidde en form for social årsagsforståelse
|
|
|
Nævn teoretikere som siger noget om hvordan ToM udvikles?
|
Baron-Cohen & Tomasello. Baron-Cohen mener, at barnet fra fødslen har en Intentionalitets- og øjenretnings-aflæser "indbygget", som med tiden slår sig sammen til en fælles opmærksomhed-mekanisme, som så danner grundlag for senere udvikling af ToM.
Tomasello siger, at ToM udvikles på baggrund af to psykosociale mekanismer, som er til stede hos børn, men som man generelt ikke ser hos aber; Evnen til at identificere sig med artsfæller og til at forstå, at andre har intentioner. |
|
|
Hvad er en "object-choice task"? (Aber!)
|
I et typisk forsøg af denne slags sidder forsøgsassistenten over for aben med to-tre kulørte kopper. Forud for forsøget gemmer assistenten helt åbenlyst en godbid under en af kopperne, og aben trænes i, at den skal vælge den kop, den vil have for at få godbidden nedenunder. Assistenten indikerer med forskellige typer af refererende tegn, hvilken kop godbidden befinder sig under – f.eks. ved at pege eller banke på koppen. Resultaterne viser, at aber har meget svært ved at udnytte tegn, der bruges til at styre deres opmærksomhed.
|
|
|
Hvad vil det sige at en abe er enkultureret?
|
Inden for primatologien kaldes aber, som er vokset op i menneskelige hjem for ”enkulturerede” – at være indfødt i en kultur.
|
|
|
Bering står bag "lærlingehypotesen". Hvad siger den?
|
Den siger, at enkultureringsprocessen snarere sætter gang i nogle mere overfladiske adfærdsændringer hos aben end en større mental udvikling. Ifølge hypotesen lærer aber, der vokser op omkring mennesker, at mennesker er problemløsningseksperter, hvis handlinger det i høj grad kan betale sig at være opmærksom på
|
|
|
Er der belæg i litteraturen for at sige, at aber har evner for ægte snyd?
|
Woodruff & Premack står bag et klassisk forsøg, som ofte bruges som bevis for, at aber har evner for ægte snyd (s. 139). Det tog dog mange forsøg (mellem 48 og 96) før chimpanserne udviste den ønskede adfærd, og dette kunne forlede en til at tro, at de med tiden lærte, hvad de skulle gøre, ud fra forskelle i assistenternes adfærd over for dem, snarere end udviste en dybere forståelse for de bagvedliggende intentioner.
|
|
|
Belskys hypotese siger?
|
Omsorgsgivere, der er meget lydhøre og sensitive over for deres børn – en adfærd, der fremmer tryg tilknytning – må evolutionært have befundet sig i en økologisk niche, hvor der konstant har været rigeligt med ressourcer, og at en utryg undgående tilknytning er et evolutionært produkt af, at visse forældre har befundet sig i langt mere vanskelige naturområder, hvor der har været begrænsede og uforudsigelige ressourcer.
|
