Pssa - Vap Ii

Front 1

Accountability

Back 1

Pligten til at stå til regnskab for opfyldelsen af målsætninger, som herefter kan tjekkes af en udefrakommende instans.

Front 2

Social læring

Back 2

Læring er socialt forankret og spiller en rolle på samfundsplan bl.a. ved at mindske ulighed og mistrivsel.

Front 3

Neoliberalisme

Back 3

I et neoliberalt samfund orienteres individet først og fremmest imod at optimere sig selv som en form for menneskekapital, og vil derfor investere i sin egen kompetenceudvikling.

Front 4

Desistance

Back 4

At afslutte/komme ud af kriminalitet. En nu mere dynamisk forståelse er at der er tale om en vedligeholdelsesproces bestående af langvarig afholdelse fra kriminel adfærd hos tidligere kriminelle

Front 5

Resiliens

Back 5

Stammer fra udviklingspsykologien. Normal udvikling under svære omstændigheder og evnen til at kunne modstå negative konsekvenser af modgang. Der er sket et skifte til en mere dynamisk definition hvor der er tale om positiv tilpasning i en kontekst præget af modgang. Indebærer interaktionen mellem risiko- og beskyttende faktorer i barnets og dets omgivelser.

Front 6

Governmentality

Back 6

Et begreb som stammer fra Foucault og drejer sig om måden hvorpå staten styrer dens befolkning ved at henstille dem til at styre sig selv.

Front 7

Governance by denial

Back 7

Fornægtelse af at der kan gøres en forskel på verdensplan, hvorfor det er nødvendigt at gøre noget på individplan i stedet.

Front 8

Brofenbrenner's bio-ecological systems model of development

Back 8

To dimensioner - én der er relateret til de biologiske iboende attributter ved barnet, og en anden der indebærer de kontekstuelle variable omkring barnet.

Front 9

Social Ecology of Resilience Theory (SERT) model

Back 9

Det er ikke kun psykologiske mekanismer der er styrende for resiliens men også de sociale systemer/økologier omkring barnet har en stor indflydelse

Front 10

Læringgørelse

Back 10

Skiftet fra at tale om uddannelse til at tale om læring. Kan kritiseres for at være individualistisk og et procesbegreb som ikke taler om indhold.

Front 11

Kvalifikation

Back 11

Uddannelse giver individer en viden, færdigheder og forståelse, hvilket gør dem i stand til at gøre noget – både erhvervs- og livsmæssigt.

Front 12

Socialisation

Back 12

Gennem uddannelse bliver individer en del af bestemte sociale, kulturelle og politiske ’ordener’. Fx gennem normer, værdier, religioner, traditioner eller erhverv.

Front 13

Subjektifikation

Back 13

Processen i at blive et individ. Originalitet ved ikke at blot at være et eksemplar af en bestemt orden. Muliggør uafhængighed og autonomi i både tænkning og handling.

Front 14

Normativ validitet

Back 14

Måle det man værdsætter

Front 15

Teknisk validitet

Back 15

Værdsætter det der er lettest at måle

Front 16

Evidensbaseret praksis

Back 16

Handling baseret på videnskabelig viden om ’hvad der virker’.

Front 17

Epistemologi

Back 17

Erkendelsesteori. En gren af filosofien, der beskæftiger sig med erkendelsens grundlag, kriterier og afgrænsninger.

Front 18

Kants rationel autonomi

Back 18

Autonomi baseret på fornuften, som er et iboende potentiale i mennesket, og det er uddannelses mål at frisætte dette, og dermed gøre subjektet autonomt, hvilket kan medføre menneskelig frihed.

Front 19

Humanisme

Back 19

Forestillingen om, at det er muligt at erkende og udtrykke menneskets essens og natur og at det er muligt at bruge denne erkendelse som udgangspunkt for efterfølgende handling. Problematisk at det sætter en norm for menneskelighed, og ekskluderer dem, der ikke kan leve op til denne.

Front 20

Hannah Arendts 3 modaliteter

Back 20

Arbejde (livsopretholdelse), frembringelse (skabelsen af nye ’kunstige’ ting) og handling (at begynde noget nyt via ord og gerninger – her opstår vores unikhed og frihed).

Front 21

Rationelle fælleskaber

Back 21

Bygger på, at man har noget til fælles og agerer som repræsentant herfor fx i et lægefælleskab

Front 22

’Det andet fælleskab’

Back 22

Bygger på at man intet har til fælles og fordrer dermed unikhed.

Front 23

Hatties vigtigste budskab

Back 23

Kend din virkning.

Front 24

Hatties meta-metaanalyse

Back 24

John Hatties teori er baseret på en stor syntese af metaanalyser, hvor han fandt frem til 138 faktorer, som har indflydelse på effekten af læring. Han opdelte disse i 6 kategorier - eleven, hjemmet, skolen, læreren, pensum og undervisningsformen, hvor lærer-kategorien generelt havde størst effekt.

Front 25

Synlig læring

Back 25

Når læringen er synlig for både lærer og elev – metaforisk og materielt. Læreren skal se sig selv fra elevernes side og evaluere sin egen virkning, mens eleverne skal se dem selv som egne lærere og være ansvarlige for deres læringsproces.

Front 26

Kritisk psykologi

Back 26

Sigter på at undersøge og forstå individer med udgangspunkt i at de som subjekter er påvirket af deres kontekst og samfundsmæssige betingelser

Front 27

Life-tracks

Back 27

Der er, udenfor individet, udviklings-tracks eller stier, som er socialt indlejret i f.eks. traditioner, kultur og sociale kategorier, og de tilgængelige stier er bestemmende for individet udviklingsmuligheder.

Front 28

Access skills

Back 28

Færdigheder som kvalificerer en person til at få adgang til en bestemt life-track. Det kan både være fx operationelle eller metakognitive færdigheder.

Front 29

Degraderingstænkning

Back 29

Det der er på spil er, hvor meget en setting lægger op til en søgning efter og en placering af forskellige præstationer, og hvor meget det organisere en degradering af dem, der er i bunden af hierarkiet.

Front 30

The Culture-as-Disability Approach

Back 30

Kulturer lærer folk, hvad de bør sigte efter og dermed også, hvad der er mangelfuldt.

Front 31

Frames

Back 31

Et begreb fra Goffman, der kan defineres som en socialt formet ramme omkring en situation. Rammen går forud for individet og hjælper denne med at forstå situationer og interaktioner indenfor rammens område

Front 32

Ren pædagogik

Back 32

Pædagogisk praksis, hvor læringsstrategier, læringsstile, kompetenceniveauer og undervisningsmetoder ses som fænomener, der uafhængige af, hvad der specifik skal læres, og som kan studeres fyldestgørende i uafhængighed af konkrete praksisser.

Front 33

Uren pædagogik

Back 33

I denne pædagogik er fokus på, at man altid lærer om noget bestemt, at målet er en bestemt kunne i bestemte praksisser, og at det, der skal læres er helt afgørende for, hvordan noget læres.

Front 34

Makrosocial tillid

Back 34

Tillid på samfundsplan fx tillid til skolesystemet

Front 35

Interpersonel tillid

Back 35

Tillid mellem individer (lærer-elev, elev-elev)

Front 36

Epistemisk tillid

Back 36

Tillid til undervisningsmaterialet og det, der lærers om.

Front 37

Dialogisk epistemisk tillid

Back 37

Elevens tillid til læreren, som er skabt via deres relation, får indflydelse på elevens engagement ift. undervisningsemnet.

Front 38

Monologisk epistemisk tillid

Back 38

Læreren har en på forhånd given autoritet og dermed tillid fra eleven, hvorfor der ikke forekommer nogen kritisk tænkning ift. emnet.

Front 39

Den didaktiske trekant

Back 39

Model inspireret af Moscovici, som via en trekant illustrerer at undervisningssituationer kræver interaktion mellem to individer - eleven og underviseren – som er gensidigt afhængige af hinanden, samt emnet der læres om.

Front 40

Transplant model (Dales terminologi)

Back 40

Den professionelle forsøger at ‘transplantere’ sine evner til forældrene og gøre dem kompetente til at deltage i barnets uddannelse.

Front 41

Expert model (Dales terminologi)

Back 41

Den professionelle er eksperten og derfor har hans ord størst værdi, når der skal træffes beslutninger indenfor hans ekspertise.

Front 42

Klassekultur

Back 42

En analytisk enhed, som er et mål for, hvordan klassen trives.

Front 43

Intra-aktivitet

Back 43

Agenser eksisterer ikke uafhængigt af hinanden, men opstår i forholdet til hinanden.

Front 44

Kollektiv agens

Back 44

Individuelle aktører handler som regel som repræsentanter for sociale verdener ved at udspille deres kollektive identiteter.

Front 45

Social justice/social retfærdighed

Back 45

Fuldbyrdet og ligeværdig deltagelse fra alle samfundsgrupper, som er gensidigt skabt til at møde alles behov. Fordeling af ressourcer er lige og alle er fysisk og psykisk sikre.

Front 46

Reactive hypothesis/reaktive hypotese

Back 46

Enhver negative korrelation mellem forældreinvolvering i skolen og akademiske præstationer kommer fra, forældre der involverer sig mere, når deres børn har problemer.

Front 47

Universalisme

Back 47

Der er universelle lovmæssigheder, der gælder for alle.

Front 48

Partikularisme

Back 48

Fokus på det partikulære ved netop den kontekst, man befinder sig i.

Front 49

Operationalisme

Back 49

Faktorer analyseres og beskrives med henblik på at skabe en passende fælles handlemåde.

Front 50

Interaktion

Back 50

Fænomener er kontekstafhængige og man må se situationer som medspiller i den lokale kontekst.

Front 51

Institutionalisme

Back 51

Mennesker anses som udskiftelige brikker, som alle handler ens på baggrund af samme regler eller den samme ramme.

Front 52

Interpersonel integration

Back 52

Terapeuten er en del af den terapeutiske relation med egne tanker og holdninger og må forholde sig til klienten ud fra disse.

Front 53

Speech genre/sproggenre

Back 53

Der er bestemte talegenrer, som er styret af pågældende setting.

Front 54

Interaction script/interaktionsskrift

Back 54

Situationer er bestemmende i forhold til adfærd.

Front 55

Activity genre/aktivitetsgenre

Back 55

Både passende sproglig kommunikation og adfærd i en aktivitet.

Front 56

Humanprocessing løsninger

Back 56

At kunne påvirke mennesker processuelt, så de opnår social kompetence til at begå sig i samfundet. Tilpasset til den enkelte ikke standardløsninger.

Front 57

Othering

Back 57

Diskursive processer hvorigennem magtfulde grupper definerer de underordnede grupper til at eksisterer på en reduktionistisk måde, som tilskriver dem problematiske og/eller dårligere karaktertræk. Dette legitimerer overlegenheden af magtfulde og påvirker den underordnede identitetsskabelse.

Front 58

Evidensbaseret praksis (EBP)

Back 58

Består i at skabe forbindelse mellem relevant teori, egen praksis og individets unikhed. Formålet er at sikre optimeringen og effektiviseringen af praksis samt sikre etikken heri.

Front 59

Best practice-tilgangen

Back 59

Sigter efter at formulere skabeloner for undervisning med henblik på at sikre kvaliteten af denne.

Front 60

Netværk

Back 60

Opstår når der opstår forbindelser mellem forskellige aktanter og skal hjælpe analytikeren med at undersøge, hvilke forbindelser, der er eller skabes mellem aktanter.

Front 61

Aktant

Back 61

Synonymt med aktør. De skabes og transformeres af de netværk de indgår i, aktanter er kun noget i kraft af de relationer den indgår i. Aktanter er knudepunkter i et netværk, men enhver aktant er også et netværk i sig selv.

Front 62

Translation

Back 62

En aktant eller et netværk forskydes og ændres derved. Forandringen sker ved at skabe forbindelser mellem aktanter, som ikke var forbundet før. Translation virker gennem momenter: Problematisering, interessering, indrullering og mobilisering.