Su501 Histologi

Front 1

Back 1

Rottelever, set på oversigtslinse

Hint 1

STRUK 2.1

Front 2

Back 2

Rotteleveren, zoomet ind. Der ses her leverceller og røde blodlegemer

Hint 2

STRUK 2.1

Front 3

Back 3

Skjoldbruskkirtlen set med oversigtslinsen. Der mange kolloidfyldte follikler, der er omgivet af sparsomt bindevæv med mange blodkar (Dette organ er det mest vaskulariserede i kroppen!)

Hint 3

Modul 1, AH-21

Front 4

Back 4

Follikel i skjoldbruskkirtlen med kolloidfyld. Omgivet af enlaget kubisk epithel.

Hint 4

Modul 1, AH-21

Front 5

Back 5

Tværskåret, tværstribet skeletmuskulatur. Her ses muskelfibre samlet i fascikler. Fasciklerne er omgivet af perimysium, og hver enkelt muskelfiber er omgivet af endomysium

Hint 5

Modul 1, AH-57

Front 6

Back 6

En tværskåret fascikel. Muskelfibre med perifert beliggende cellekerner. Hver muskelfiber er omgivet af endomysium

Hint 6

Modul 1, AH-57

Front 7

Back 7

Længdeskåret tværstribet skeletmuskulatur. Her ses muskelfibre samlet i fascikler. Fasciklerne er omgivet af perimysium, og hver enkelt muskelfiber er omgivet af endomysium

Hint 7

Modul 1, AH-55

Front 8

Back 8

En længdeskåret fascikel. Muskelfibre med perifert beliggende cellekerner. Hver muskelfiber er omgivet af endomysium. Bemærk tværstribningen.

Hint 8

Modul 1, AH-55

Front 9

Back 9

Toluidinblå-farvning. Lillehjernen. Er opbygget af tre lag; yderst molekylærlaget, dernæst et lag af mange purkinjeceller (nerveceller), og inderst granulacellelaget. RNA i purkinjecellernes cytoplasma er farvet blåt.

Hint 9

STRUK 2.4

Front 10

Back 10

Calbindin-farvning. Lillehjernen. Calbindin er bundet til purkinjecellerne, og de farves brune.

Hint 10

STRUK 2.8

Front 11

Back 11

Jejunum, en del af tyndtarmen. Der ses tarmfolder med villi

Hint 11

Modul 1, AH 3

Front 12

Back 12

Jejunum. Udsnit af en villus. Villi er beklædt med énlaget cylinderepithel (Basal placeret kerne). I epithelet ses bægerceller (spredte lyse celler). Børstesømmen, der udgøres af mikrovilli, som beklæder den luminale overflade af epithelcellerne, ses som en lysende rød linje. Under epithelet ses et karholdigt bindevæv (lamina propria).

Hint 12

Modul 1, AH-3

Front 13

Back 13

Luftrøret. Hyalinbrusk (blå) adskilt af fibroelastiske membraner. (Sørger for, at røret ikke klapper sammen)

Hint 13

Modul 1, AH-4

Front 14

Back 14

Pseudolagdelt cylinderepithel i luftrøret. Kendetegn på epithel: En række runde kerner basalt og flere rækker højovale kerner i den øvrige del af epithelet.

Hint 14

Modul 1, AH-4

Front 15

Back 15

Spiserøret set på oversigtslinsen.

Hint 15

Modul 1, AH-7

Front 16

Back 16

Flerlaget uforhornet pladeepithel (spiserøret). (Celler med kerner helt ud til lumen = uforhornet epithel)

Hint 16

Modul 1, AH-7

Front 17

Back 17

Huden. Flere steder kan man se, at det yderste lag, stratum corneum, har løsnet sig fra overfladen. Der ses flere hår og store talgkirtler.

Hint 17

Modul 1, AH-8

Front 18

Back 18

Hudens overflade er beklædt med et flerlaget, forhornet pladeepithel. (= ingen celler med kerner yderst). I de yderste lag er cellerne fyldt med hornstof (keratin), hvilket får laget til at fremstå gul-brunt.

Hint 18

Modul 1, AH-8

Front 19

Back 19

Urinlederen (Ureter). Ureters væg er stærkt foldet og beklædt med overgangsepithelet, urothel, ind mod lumen.

Hint 19

Modul 1, AH-9

Front 20

Back 20

Overgangsepithelet, urothel. Cellernes form ændrer sig gennem lagene. Kubiske celler basalt, polyhedrale celler mere luminalt og yderst store celler med konveks overflade og store kerner.

Hint 20

Modul 1, AH-9

Front 21

Back 21

Længdeskåret sene. Senen inddeles i bundter. Inde i bundtet er der længdestribningen på grund af parallelt lejrede kollagene fibre og endvidere de stærkt sammentrykte, lange fibroblastkerner (seneceller)

Hint 21

Modul 1, AH-38

Front 22

Back 22

Tværskåret sene. Der ses bundter af kollagene fibre adskilt af bindevæv. De tværskårne afrundede fibroblastkerner ligger spredt imellem fibrene.

Hint 22

Modul 1, AH-39

Front 23

Back 23

Venstre: Aorta, HE-farvning.

Højre: Aorta, Siruisrød. Farver kollagene fibre rød.

Skal vise Aortas tre lag: Tunica intima (endothelcellelag). Tunica media (elastiske membraner med glattemuskelceller imellem). Yderst findes en tynd tunica adventitia (løstbindevæv).

Hint 23

STRUK 7.1 og 7.3

Front 24

Back 24

Venstre: Van Gison-farvning. Fedtcellerne ses som helt hvide i midten, hvilket er lipiddråberne, og en gul membran.

Højre: Osmium tetroxid-farvning. Fedtcellerne fremstår som store sorte dråber, da lipiddråberne er farvet sort.

Hint 24

Modul 1, AH-29 og -30

Front 25

Back 25

Hyalinbrusk (blålig) fra brochievæg. Omkring brusken ses perichondriet, der består af tæt uregelmæssigt (kollagent) bindevæv (farves lyserød). Flade celler i perichondriet og runde celler i brusken.

Hint 25

Modul 1, AH-41

Front 26

Back 26

Rørknogles diafyse. Består af kompakt knoglevæv og knoglemarv.

Hint 26

Modul 1, AH-45a

Front 27

Back 27

Kompakt knoglevæv. Haversk kanal i midten omgivet af lameller(ses som åreringe). Læg mærke til osteocytternes placering i lakuner

Hint 27

Modul 1, AH-45a

Front 28

Back 28

Spongiøst knoglevæv. Knoglevævet ligger i trabekler. Bemærk knoglevævets karakteristiske lameller. Imellem trabeklerne findes fedtvæv og knoglemarv.

Hint 28

Modul 1, AH-46

Front 29

Back 29

Intramembranøs ossifikation (Direkte knogledannelse). Færdigdannet knogle ses til højre. De lilla pletter er osteoblaster. De hvide klatter er mesenchymceller. Knogledannelse sker ved at mesenchymet differentieres til osteoblaster.

Hint 29

Modul 1, AH-47

Front 30

Back 30

Endochondral ossifikation (Inddirekte knogledannelse). Toluidin-farvning. Rørknoglens vækstzone, epifyseskiven.

Brusk(Mørkeblå) omdannes til knogle(Lyseblå), vækst fra venstre mod højre.

Hint 30

Modul 1, AH-48

Front 31

Back 31

Hjertemuskulatur. Fosfor-wolframsyre farvning. Præparatets ene side har vendt ind mod et af hjertekamrene og er derfor beklædt med et enlaget epithel/endotel (endocardiet). Mange steder findes der lige under endotelet et lag af de tykke, lyse Purkinjefibre. I præparatet kan man finde både længdeskåret og tværskåret hjertemuskulatur.

Hint 31

Modul 1, AH-1

Front 32

Back 32

Hjertemuskulatur. Fosfor-wolframsyre farvning. Zoomet helt ind på tværstribninger. Der ses indskudsskiver (Ebnerske kitlinjer) og centralt placerede kerner.

Hint 32

Modul 1, AH-1

Front 33

Back 33

Elastisk arterie.

Mod lumen: Tunica intima (endothel (enlaget pladeepithel)).

Midterst: Tunica Media (Glat muskulatur og kollagene fibre.)

Yderst: Tunica adventitia (løst bindevæv).

Hint 33

Modul 1, AH-5

Front 34

Back 34

Glatte muskelceller og elastiske og kollagene fibre. Muskelcellerne har "cigar"-formet kerner. (Er fra Tunica media i en elastisk arterie)

Hint 34

Modul 1, AH-5

Front 35

Back 35

Glat muskulatur i ureter

Hint 35

Modul 1, AH-9

Front 36

Back 36

Udsnit af nyre. Her ses to pyramider/medulla og cortex/barken. Ved sidenaf pyramidernes papil ses lidt af sinus renis

Hint 36

Modul 8, SH-63

Front 37

Back 37

Udsnit fra nyrens cortex. Glomerulus omgivet af Bownmanske kapsel.

Blå: Proximal tubuli. Har børstesøm. Altså er der en meget uregelmæssig kant ind til lumen. Lavt cylindrisk epithel.

Rød: Distale tubuli. Har ikke børstesøm. Kernen buler lidt ud i lumen. Lavt kubiske celler.

Hint 37

Modul 8, SH-63

Front 38

Back 38

Udsnit fra nyrens medulla.

Gul: Henles slynge. pladeepithel. Næsten intet cytoplasma. Cellekernen er næsten inde i lumen.

Grøn: Samlerørene. Kubisk epithel (store centralt placeret kerner)

Hint 38

Modul 8, SH-63

Front 39

Back 39

Kapillærer i tværskåret hjertemuskulatur, Kapillærers væg består kun af et enkelt lag endothelceller.

Hint 39

Modul 5, SH-1

Front 40

Back 40

Venole i længdeskåret hjertemuskulatur

Hint 40

Modul 5, SH-1

Front 41

Back 41

Venole i bindevæv mellem fascikler i tværskåret tværstribet skeletmuskulatur

Hint 41

Modul 5, SH-2

Front 42

Back 42

Lymfekar i bindevævet mellem muskelfibre i tværskåret tværstribet skeletmuskulatur

Hint 42

Modul 5, SH-2

Front 43

Back 43

Arteriole i bindevævet mellem fascikler i tværskåret tværstribet skeletmuskulatur

Hint 43

Modul 5, SH-2

Front 44

Back 44

Kapillær i bindevævet mellem muskelfibre i tværskåret tværstribet skeletmuskulatur

Hint 44

Modul 5, SH-2

Front 45

Back 45

Muskulær arterievæg, meget tykt og muskuløst tunica media.

Nederst: Verhoeff-farvning. De elastiske fibre og cellekerner farves blå-sorte.

Hint 45

Modul 5, SH-7 og -8

Front 46

Back 46

Elastisk arterievæg. Verhoeff-farvning. De elastiske fibre og cellekerner farves blå-sorte.

Hint 46

Modul 5, SH-10

Front 47

Back 47

Vena Cava's karvæg. Verhoeff-farvning. Har meget tykt tunica adventitia med store bundter af tværskårne glatte muskelceller (løber altså på langs med karret) og elastiske fibre (sorte), der ofte er tværskårne, imellem muskelbundterne. I tunica media, der er tynd, ses længdeskårne glatte muskelceller.

Hint 47

Modul 5, SH-12

Front 48

Back 48

Lilla klump: Lymfeknude

Grøn: Venoler

Blå: Arterioler

Rød: Lymfekar

Befinder sig i bindevævet omkring blindtarmen (Appndix)

Hint 48

Modul 5, SH-14

Front 49

Back 49

Et stykke ikke-udspilet lunge.

I præparatet findes mindre bronchiegrene (brusk i væggen) og bronchioli (uden brusk i væggen).

Hint 49

Modul 5, SH-61

Front 50

Back 50

Udsnit af lunge. Nederst ses noget af en bronchiegren. Omkring bronchi ses de mere eller mindre sammenfaldne alveolegange og alveolesække. Det hvide er luft.

Hint 50

Modul 5, SH-61

Front 51

Back 51

Ørespytkirtlen. Den lyserøde bindevævskapsel/-septa opdeler kirtlen i lobuli.

Hint 51

Modul 6, SH-29

Front 52

Back 52

Udsnit af ørespytkirtlen. Spytrør ses i højre hjørne. Til venstre ses en udførselsgang. Endestykkerne ses som blålilla. De er rent serøse med runde, basofile kerner, der er placeret basalt.

Hint 52

Modul 6, SH-29

Front 53

Back 53

Viser forskellen på serøse og mukøse endestykker.

Venstre: Mukøs

Højre: Serøs

Hint 53

Modul 6, SH-29 og -30

Front 54

Back 54

Spiserøret (Midterste 1/3). Stjerneformede lumen og inddeling i forskellige lag, som er generel for hele canalis alimentorius. Muskelfibrene i et indre cirkulært og et ydre longitudinelt lag.

Hint 54

Modul 6, SH-37

Front 55

Back 55

Udsnit af ventrikelvæggen i fundus. Læg mærke til de fire konstante lag, der er kendetegn for fordøjelseskanalen.

Hint 55

Modul 6, SH-39

Front 56

Back 56

Celletyper i funduskirtel. Parietalceller (store, eosinofile, røde) og hovedceller (basofile, blå)

Hint 56

Modul 6, SH-39

Front 57

Back 57

Fundus, ventriklen. PAS farvningen. Det rødfarvede mukøse sekret ses i cellerne på ventriklens frie overflade, her i en foveolea gastricae med cylindrisk epithelceller. De gule er parentalceller.

Hint 57

Modul 6, AH-13a

Front 58

Back 58

Duodeum, tolvfingertarmen. Del af tyndtarmen. Tunica mucosa, tela submucosa, tunica muscularis og tunica serosa

Hint 58

Modul 6, SH-41

Front 59

Back 59

Udsnit af duodeum. Der ses villi interstetinalis yderst mod lumen, og lieberkünske krypter. Helt til højre ses brunnerske kirtler.

Hint 59

Modul 6, SH-41

Front 60

Back 60

Jejunum, tyndtarmen. Her ses de store plicae circularis(der dannes af tunica mucosa og tela submucosa), hvorpå der er villi (og mikrovilli).

Hint 60

Modul 6, SH-42

Front 61

Back 61

Udsnit på en plicae circularis fra jejunum. Her ses mikrovilli som børstesøm på villi. I bunden ses lieberkünske krypter.

Hint 61

Modul 6 SH-42.

Front 62

Back 62

Colon. Tunica mucosa, tela submucosa, tunica muscularis og tunica serosa.

Hint 62

Modul 6, SH-43

Front 63

Back 63

Tunica mucosa i colon. Der ses lieberkünske krypter og yderst ses epithel med børstesøm. I de Lieberkühnske krypters ses de mange bæger- og absorptive celler samt enteroendokrine celler og stamceller

Hint 63

Modul 6, SH-43

Front 64

Back 64

Pancreas (bugspytkirtlen). Er opdelt i lobuli adskilt af interlobulære bindevævssepta.

Hint 64

Modul 6, SH-34

Front 65

Back 65

Udsnit af pancreas.

Nederst venstre hjørne: Venole

Der ses desuden to Langerhansk øer, og en interlobulær udførselsgang i højre hjørne. Alle de lilla celler er acni, de secernerende endestykker.

Hint 65

Modul 6, SH-34

Front 66

Back 66

Acini i pancreas set helt tæt på. Den grønne cirkel omringer en centroacinær celle (Ligger inde i acini)

Hint 66

Modul 6, SH-34

Front 67

Back 67

Lever. På præparatets ene side findes bindevævskapslen. Leveren er opdelt i leverlobuli. Store udførselsgange kan ses.

Hint 67

Modul 6, SH-5

Front 68

Back 68

En leverlobuli med centralvenen i midten. I hjørnerne ses glissonske triader.

Hint 68

Modul 6, SH-5

Front 69

Back 69

En glissonsk triade i interlobulært bindevæv. Her ses en portal venole, portel arteriole og galdegange (med lilla kerner om)

Hint 69

Modul 6, SH-5

Front 70

Back 70

Fedtlever. I dette præparat er der oplagret fedt i levercellerne - dette ses som lyse vakuoler. Det er lidt vanskeligt at afgrænse de enkelte lobuli. Store udførselsgange kan ses.

Hint 70

Modul 6, SH-4

Front 71

Back 71

Udsnit fra fedtlever. Oplagret fedt i levercellerne, ses som lyse vakuoler. Det er lidt vanskeligt at afgrænse de enkelte lobuli.

Hint 71

Modul 6, SH-4

Front 72

Back 72

Galdeblæren. Slimhinden er i dette præparat meget foldet. Både lamina muscularis mucosa og tela submucosa mangler i galdeblærens væg. Derfor grænser lamina propria direkte op til tunica muscularis. Det perimuskulære bindevævslag, som omslutter tunica muscularis, er meget tykt og fedtrigt og indeholder arterier, vener og nerver.

Hint 72

Modul 6, SH-50

Front 73

Back 73

Thymus, brissel fra en ung kalv.

Hele thymus omringet af kapsel. Thymus er inddelt i lobuli via bindevævsepta. Hver lobuli består af Cortex(mørkt, perifert placering) og Medulla (lys, centralt placeret).

Hint 73

Modul 10, SH-19

Front 74

Back 74

Udsnit af en lobuli i ung thymus. Hr ses cortex (mørk) med medulla (lys) indeni. I Medulla ligger hassalske legemer (røde, findes kun i thymus!)

Cortex er meget cellerigt (Thymocytter (både negative og positive), reticulumceller og makrofager)

Medulla er mindre cellerig (positive thymocytter)

Hint 74

Modul 10, SH-19

Front 75

Back 75

Thymus, brissel fra en voksen kalv. Hele thymus omringet af kapsel. Thymus er inddelt i lobuli via bindevævsepta. Hver lobuli består af Cortex (mørkt, perifert placering) og Medulla (lys, centralt placeret). Meget af parenchymet er omdannet til fedtvæv!

Hint 75

Modul 10, SH-20

Front 76

Back 76

Udsnit fra voksen thymus. Der ses her fedtvæv, cortex, medulla og store hassalske legemer (kendetegn for thymus)

Hint 76

Modul 10, SH-20

Front 77

Back 77

Lymfeknude. Har en omgivende kapsel, og hilum ses i midten. Er desuden opbygget med cortex i kanten og medulla helt inderst ved hilum. I cortex ligger der mange follikler.

Hint 77

Modul 10, AH-27

Front 78

Back 78

Udsnit af lymfeknude-cortex. Yderst ses kapslen, og et trabekel strækker sig ind i cortex. Her ses desuden en follikel med germinalcentrum (ses som en lysere plamage inde i folliklen)

Hint 78

Modul 10, AH-27

Front 79

Back 79

Udsnit fra lymfeknuden. Her ses overgangen fra cortex (højre) til medulla (venstre). Der kan ses marvstrenge i medulla.

Hint 79

Modul 10, AH-27

Front 80

Back 80

Lymfeknude. Retikulin-farvning. Nettet af retikulintråde træder tydeligt frem, og især i sinusrummene ses det, hvorledes trådene danner en afstivning for retikulumcellerne. Bemærk farveforskellen imellem retikulintrådene (sorte) og de kollagene fibre i kapslen (brune).

Hint 80

Modul 10, AH-28

Front 81

Back 81

Milten. Med oversigtslinsen ses tydeligt miltens kapsel,samt opdelingen i rød og hvid pulpa.

Den røde pulpa ses som rød/dyb lyserød, og den hvide pulpa ses som de lilla follikler.

Hint 81

Modul 10, SH-18

Front 82

Back 82

Udsnit fra milten. Her ses rød pulpa og hvid pulpa. Ude i venstre side ses et trabekel og en trabekelvene liggende i. Lige udenfor folliklen ses to penselarterier.

Hint 82

Modul 10, SH-18

Front 83

Back 83

Udsnit fra en rottehjerne. GFAP-farvning (farver kun astocytter mørke)

Her ses astrocytter, og et kar med astrocytternes fodprocesser på.

Hint 83

STRUK, 10-4

Front 84

Back 84

Rygmarven. Det mørke H i midten udgøres af den gråsubstans. Yderst findes den hvide substans. Perifert i præparatet ses nerverødderne, der afgår fra medulla spinalis. De fremstår som små cirkulære strukturer udenfor den hvide substans. Fissura mediana anterior ligger fra H'et og ud i den hvide substans. Det er denne del, der er fortil af rygmarven. H'et udgøres af bag-, for-, og latterale horn.

Hint 84

Modul 1, AH-64

Front 85

Back 85

Udsnit fra rygmarvens grå substans. De fritliggende mørkeblå celler er gliaceller. Den store lilla celle er en nervecelle, og den mørkelilla plet inden i er et Nissl-legeme.

Hint 85

Modul 1, AH-64

Front 86

Back 86

Grænsestrengen. Består af autonome sympatiske nerveceller og nervefibre. Nervefibrene farves sorte ved en Bodian-farvning, medens nervecellerne bliver svagt blålige.

Hint 86

Modul 1, AH-66

Front 87

Back 87

Udsnit fra grænsestrengen. Herpå ses axoner (bølge-stregerne), axonterminal (sort halvmåne) og nervecelle(mørkeblå), med nucleus og kerne (lys plet, med mørk plet i, i nervecellen)

Hint 87

Modul 1, AH-66

Front 88

Back 88

2 snit af et spinalganglie. I forlængelse af spinalgangliet ses lidt af den til- og fraførende nerve. Omkring nervecellerne i gangliet findes bindevæv, der samler sig til en kapsel på overfladen.

Hint 88

Modul 1, AH-67

Front 89

Back 89

Udsnit fra spinalganlie. Der ses en sensorisk neuron med kerne. Udenom ligger satellitceller.

Hint 89

Modul 1, AH-67

Front 90

Back 90

Tværskåret nerve omgivet af epinerium. Nerven består af flere små nervefiberbundter (fascikler) afgrænset af perineuriet.

Hint 90

Modul 1, AH-72

Front 91

Back 91

Et enkelt nervebundt (fascikel) omgivet af perinerium. Indeni ses nervefibre, der hver er omgivet af endonerium.

Hint 91

Modul 1, AH-72

Front 92

Back 92

Ét enkelt nervefiber med kerne (lyserød). Den mørkelilla celle er en Schwannskcelle og ligger i periferien af nervecellen.

Hint 92

Modul 1, AH-72

Front 93

Back 93

Tværskåret nerve. Osmiumtetroxid-farvet. Farver fedtceller og myelinskeder sorte. Nerven består af flere små nervefiberbundter (fascikler) afgrænset af perineuriet og sammenholdt af epineuriet. De enkelte axoner er omkranset af myelinrester og bindevæv (endoneuriet).

Hint 93

Modul 1, AH-73

Front 94

Back 94

Nerveceller. Osmiumtetroxid-farvet. Farver fedtceller og myelinskeder sorte. (= de sorte ringe er myelinskeder) Det hvide indeni er axonet.

Hint 94

Modul 1, AH-73

Front 95

Back 95

Binyren. Består af en central lys kerne(marven/medulla) og en omkringliggende lidt mørkere bræmme (barken/cortex). I midten ses nogle store blodkar omgivet af bindevæv. Cortex består af de lyse zona glomerulosa og zona fasciculata og den mørkere zona reticularis.

Hint 95

Modul 7, SH-70

Front 96

Back 96

Binyren. Er farvet med kromsalte, hvorved marvens secernerende celler (de kromaffine celler) farves røde. Ved denne farvemetode er grænsen mellem den mørke bark og den lyse marv skarp og områderne adskilles let. Barkens 3 zoner er også nemmere at afgrænse fra hinanden. Bindevæv farves med denne farvemetode blåt og cellekerner røde.

Hint 96

Modul 7, SH-71

Front 97

Back 97

Skjoldbruskkirtlen fra en voksen. Flere bindevævssepta, der deler kirtlen op i mindre lobuli. I septa findes blodkar og nerver og flere steder fedtvæv. I thyroideavævet ses de mange tværskårne follikler af varierende størrelse. Det homogene kolloid er skrumpet ved præparationen.

Hint 97

Modul 7, SH-67

Front 98

Back 98

Skjoldbruskkirtlen. Folliklen er omgivet af et enlaget epithel, hvis højde varierer, men i de fleste follikler er epithelet kubisk eller måske lavere. Kolloidfyld indeni.

Hint 98

Modul 7, SH-67

Front 99

Back 99

Her ses skjoldbruskkirtlen (to lapper, forbundet at isthmus) fra et foster. De sidder på hver sin side af luftrøret. Luftrøret er omgivet af hyalinbrusk. Det sammenklappede rør ved siden af luftrøret, er spiserøret.

Hint 99

Modul 7, SH-68

Front 100

Back 100

Biskjoldbruskkirtlen (den mørke klat). Den sidder på siden af skjoldbruskkirtlen (det lysere område til venstre). Har tyk bindevævskapsel, der er beliggende omkring kirtelvævet. Alle celler er hovedceller i hvilendefase. Denne type celler kaldes også lyse hovedceller, mens hovedceller dersyntetiserer store mængder parathyroideahormon (PTH) normalt er mørkere. Vævet indeholder mange kar!

Hint 100

Modul 7, SH-69

Front 101

Back 101

Hypofysen. Hypofysens overflade er dækket af en kraftig bindevævskapsel. Fra kapslens profunde flade strækker der sig et septum, som deler hypofysen i den mørkfarvede adenohypofyse og den lysere farvede neurohypofyse.

Hint 101

Modul 7, SH-65

Front 102

Back 102

Udsnit af adenohypofysens pars distalis celler:

Acidofile = røde

Basofile = violette

Chromofobe= svagt violette

Hint 102

Modul 7, SH-65

Front 103

Back 103

Udsnit af neurohypofysens pars nervosa. Her ses Pituicytter (gul pigmentkorn) og Herring-legemer (de violette legemer)

Hint 103

Modul 7, SH-65

Front 104

Back 104

Hypofysen. Syrefuchsin-anilinblåfarvning. Med denne metode farves bindevæv blåt (de kollagene fibre), de acidofile celler farves røde, de basofile kraftigt blå og de chromofobe svagt blå. De røde blodlegemer er stærkt røde.

På grænsen mellem pars distalis og neurohypofysen ses de store follikler, der hører til pars intermedia. I dette præparat er der nervefibrene (blå) og Herring-legemerne (blå)

Hint 104

Modul 7, SH-66