• Shuffle
    Toggle On
    Toggle Off
  • Alphabetize
    Toggle On
    Toggle Off
  • Front First
    Toggle On
    Toggle Off
  • Both Sides
    Toggle On
    Toggle Off
  • Read
    Toggle On
    Toggle Off
Reading...
Front

Card Range To Study

through

image

Play button

image

Play button

image

Progress

1/184

Click to flip

Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;

Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;

H to show hint;

A reads text to speech;

184 Cards in this Set

  • Front
  • Back
Definer parasit.
En parasit er en levende organisme, der i sit livsforløb har en anden levende organisme (vært) som biotop.
Definer parasitose.
Tilstedeværelse af en parasit.
Definer parasitsygdom.
Sygdom pga. tilstedeværelsen af en parasit.
Definer zoonose.
Sygdomme overført fra hvirveldyr til mennesker.
Definer vært.
En organisme, som huser parasitten i en del af dennes livsforløb. En mellemvært huser udviklingsstadier af parasitten, mens en hovedvært huser de kønsmodne stadier. En ventevært er en vær, hvori der ikke sker nogen udvikling af parasitten. I en schizogonialvært ved malaria (mennesket) sker der en ukønnet formering af parasitten, mens der i en sporogonialvært ved malaria (myggen) sker en kønnet formering af parasitten.
Definer vektor.
En vektor betegner et dyr, der er i stand til at overføre parasitter. Dette kan enten ske mekanisk, hvor vektoren voerfører parasitten på sin overflade eller i forskellige ekskreter, eller biologisk, hvor parasitten gennemgår en del af sin udvikling i vektoren.
Definer ekstern inkubationstid.
Den tid, der medgår til parasittens udvikling i vektoren. Ved vektorbårne parasitoser er denne tid ca. 1-3 uger.
Definer intern inkubationstid.
Den tid, der går fra infektionstidspunktet til de første symptomer registreres.
Redegør for parasitters direkte patogene effekt.
Kan være toxisk effekt af ekskreter eller sekretioner, interferens med vitale enzymfunktioner, blokering af immunsystemet, invasion i og destruktion af værtens væv eller forbrug af essentielle stoffer.
Redegør for parasitters indirekte patogene effekt.
Fremkaldt af værtens immunreaktion på parasittens tilstedeværelse.
Redegør for naturlig og erhvervet resistens over for parasitære infektioner.
Både humoral og cellulær immunitet spiller en rolle i værtens forsvar mod parasitterne. Foruden IgM, IgG og IgA spiller IgE en væsentlig rolle. Hertil kommer den naturlige immunitet, som her specielt varetages af makrofager og eosinofile granulocytter.
Redegør for måder, hvorpå parasitter kan undgå eller overvinde værtens resistens (immune evasion).
Der er flere forskellige måder, hvorpå parasitter kan undgå eller overvinde værtens resistensmekanismer. Der er flere forskellige måder, hvorpå parasitter kan undgå eller overvinde værtens resistensmekanismer. En af dem er internalisering af overfladeantigener straks efter penetration. En anden måde er overfladecamouflage med værtsantigener. Desuden producerer nogle parasitter antistofødelæggende enzymer.
Angiv forskellige prøvekategorier til diagnostik af parasitter.
Hud: Skrab, biopsier, knuder.
Tarm: Fæces, biopsi, analaftryk.
Blod: Blodudstrygninger, knoglemarv.
CNS: Cerebrospinalvæske, hjernebiopsi.
Lunger: Sputum, induceret sputum, bronchial skylning,
Muskulatur: Biopsi.
Urinveje: 24-timer urin, fluor vaginalis, urethralflåd.
Øjne: Corneaafskrab, cilier.
Lever: Biopsi, aspiration fra “amøbeabsces”.
Angiv væsentlige medikamina til behandling af parasitoser hos mennesker.
Malaria: Proguanil, doksycyclin, primakin, klorokin, meflokin, kinin. Amøber/protozoer: Metronidazol. Ormeinfektioner: Mebendazol, niklosamid. Ektoparasitter: Permetrin, malation, pyretrin.
Angiv generelle karakteristika for protozoer.
Protozoer er encellede organismer. De består af en eller to cellekerner og et protoplasma. Formeringen kan være kønnet eller ukønnet. Amøbens bevægelige stadium kaldes trophozoitten, mens de ubevægelige stadium, der oftest er det transmissive stadium, kaldes en cyste.
Entamoeba histolytica - Morfologi?
Trophozoitterne er 12-60 µm lang, indeholder ofte fagocyterede erythrocytter. Cysterne er 10-20 µm, runde eller ovale. Der ses op til 4 kerner.
Entamoeba histolytica - Lokalisation hos mennesker?
Typisk i colon, evt. i lever.
Entamoeba histolytica - Smittekilder?
Inficerede personer.
Entamoeba histolytica - Smitteveje?
Hyppigt fæko-oral med kontamineret føde eller ved seksuel kontakt (homoseksuelle mænd).
Entamoeba histolytica - Karakteristiske kliniske sygdomsbilleder?
Akut intestinal amøbiasis: Mavesmerter, 3-15 grødede, ildelugtende afføringer pr. dag. Amøbe colitis: Mavesmerter, periodevise ublodige diaréer, forstoppelse og vægttab.
Entamoeba histolytica - Komplikationer?
Tarmperforation kan forekomme, hvilket kan føre til peritonitis. Desuden kan der ske spredning af amøberne til lever og sjældent lunger og hjerte.
Entamoeba histolytica - Diagnostik?
Mikroskopi af fæces eller skrab fra rectumslimhinde. Ved amøbeabces (hyppigst lever): Antistoffer kan påvises, UL af abdomen samt aspirat af karakteristisk udseende abcesmateriale ("Bailey's/chokoladesovs")
Entamoeba histolytica - Behandling?
Metronidazol, diloxanid furoat. Drænage af evt. abces.
Entamoeba histolytica - Profylakse?
God levnedsmiddelhygiejne og opvarmning af madvarer.
Entamoeba histolytica - Geografisk forekomst?
Over hele kloden men især i tropiske og subtropiske områder med dårlig hygiejne (Mexico, Sydøstasien, Sydafrika).
Pneumocystisk carinii - Morfologi?
Trophozoit er 0,5-12 µm store med en tynd cellevæg og 1 kerne. Cysterne er 4-7 µm, runde eller ovale med en tyk cellevæg.
Pneumocystisk carinii - Lokalisation hos mennesket?
I lungerne - enten lokalt eller diffust.
Pneumocystisk carinii - Smittekilder og -veje?
Indtil nu kendes kun aerogen smitte mellem mennesker. Noget tyder dog på, at der eksisterer et zoonotisk reservoir.
Pneumocystisk carinii - Karakteristika ved pnumocystisk pneumoni?
Kliniske symptomer ved pneumocystisk pneumoni: Dyspnø, tør uproduktiv hoste, let feber. Der kan evt. opstå lungeødem. Faktorer med betydning for udvikling af pneumocystisk pneumoni: B- eller T-celledefekter. Ses f.eks. ofte hos AIDS-patienter.
Pneumocystisk carinii - Diagnostik?
Mikroskopi af sputum eller lungebiopsi, evt. ELISA eller PCR.
Pneumocystisk carinii - Behandling?
Kombination af trimetoprin og sulfametizol.
Giardia lamblia - Morfologi?
Trophozoit er 13 x 7 µm, har 2 kerner, 6-8 flageller og form som en overskåret pære. Cyster er 11 x 8 µm og har 2-4 kerner.
Giardia lamblia - Lokalisation hos mennesker?
Øvre del af tarmkanal, evt. galdeveje.
Giardia lamblia - Smitteveje?
Fæko-oral smitte ved optagelse af cyster enten direkte eller ved indtagelse af cystekontaminerede fødevarer eller vand.
Giardia lamblia - Kliniske symptomer?
Lyse, fedtede diaréer, abdominalsmerter, evt. flatulens og obstipation.
Giardia lamblia - Diagnostik?
Mikroskopi af fæces.
Giardia lamblia - Behandling?
Metronidazol.
Giardia lamblia - Profylakse?
God levnedsmiddelhygiejne og opvarmning af mad.
Giardia lamblia - Geografisk forekomst?
Over hele kloden men med varierende prævalens (særligt i områder med dårlige hygiejniske forhold). Det er den hyppigst forekommende parasit i tarmkanalen hos mennesker.
Pneumocystisk carinii - Geografisk forekomst?
Over hele kloden.
Trichomonas vaginalis - Morfologi?
Trophozoitten er 5-30 µm lang. Den har 3-5 fremadrettede og en bagudrettet flagel.
Trichomonas vaginalis - Lokalisation?
Hos kvinder findes trophozoitten i vagina, mens den hos mænd findes i urethra, prostata, præputium og i vesiculae seminales.
Trichomonas vaginalis - Smitteveje?
Trophozoitten overføres ved seksuel kontakt.
Trichomonas vaginalis - Klinisk symptomer?
Fluor vaginalis, kløe, ømhed, rødme af slimhinde. Hos mænd er infektionen ofte subklinisk, men udflåd kan forekomme.
Trichomonas vaginalis - Diagnostik?
Mikroskopi af frisk materiale fra vagina eller urethra.
Trichomonas vaginalis - Behandling?
Metronidazol.
Trichomonas vaginalis - Profylakse?
Behandling af seksualpartner.
Trichomonas vaginalis - Geografisk forekomst?
Over hele kloden.
Leishmania - Vigtigste arter og fremkaldte sygdomsbilleder?
L. donovani, årsag til visceral leishmaniasis, kala-azar.
L. tropica, L. major, årsag til kutan leishmaniasis.
L. aetiopica, årsag til kutan leishmaniasis.
L. mexicana, årsag til kutan leishmaniasis.
L. braziliensis, årsag til mukokutan leishmaniasis, espundia.
Leishmania - Morfologi?
Hos mennesket ses 1,5-4 µm store ovale amastigoter altid lejret intracellulært i makrofager. Hos sandfluen ses ekstracellulære promastigoter, der er større end amastigoterne og bevægelige.
Leishmania - Udviklingscyklus?
I sandfluens tarmkanal transformeres optagne amastigoter til promastigoter, der formere sig ekstracellulært i sandfluens tarm. De migrerer så til sandfluens spytkirtel, hvorfra de kan overføres til mennesker ved blodsugning. I mennesket bliver promastigoterne til amastigoter, som lejrer sig intracellulært.
Leishmania - Kutan leishmaniasis?
Efter stik fremkommer stærkt kløende papel, og der dannes et sår med central vævsdestruktion (ligner månekrater). Samtidig ses hævede regionale lymfeknuder. Såret forsvinder ofte spontant under ardannelse.
Leishmania - Mukokutan leishmaniasis?
Der ses ofte flere og større sår end ved kutan leishmaniasis. Desuden ses spredning til mukøse membraner i mund og næsehule, der kan medføre borterosion af den bløde gane og det nasale septum.
Leishmania - Visceral leishmaniasis?
Der ses feber, hepatomegali, anoreksi og udtalt cachexia med tab af både muskulatur og fedtvæv. Sygdommen er fremadskridende med tiltagende afmagring, anæmi og stadig mere opsvulmet abdomen. Parasitterne forekommer intracellulært i RES-celler i hele organismen men især i lever, milt og knoglemarv.
Leishmania - Diagnostik?
Mikroskopi, dyrkning, serologisk.
Leishmania - Profylakse?
Sandflueprofylakse.
Leishmania - Geografisk forekomst?
Omkring middelhavet, Sydamerika, Afrika, Asien.
Trypanosoma - Vigtigste arter og sygdomme?
T. brucei gambiense, årsag til vestafrikansk sovesyge.
T. brucei rhodesiense, årsag til østafrikansk sovesyge.
T. cruzi, årsag til sydamerikansk trypanosomiasis (Chagas’ sygdom).
Trypanosoma - Morfologi?
I mennesker ses trypanosomerne som trypomastigoter, der er 20-30 µm lange og har én flagel. I vektorerne ses trypanosomerne som epimastigoter, der kan skelnes fra trypomastigoterne.
Trypanosoma - Udviklingscyklus?
T. brucei gambiense og T. brucei rhodesiense overføres fra inficeret menneske til blodsugende flue. I fluernes tarmkanal sker både kønnet og ukønnet formering. Parasitterne vandrer ud i fluernes spytkirtler og overføres ved blodsugning til et nyt menneske. T. cruzi har sydamerikanske tæger som vektor. De afsættes med fæces efter et blodmåltid.
Trypanosoma - Lokalisation hos mennesker?
Alle trypanosomer er lokaliseret i blodet hos mennesker.
Trypanosoma - Vigtigste symptomer?
Vestafrikansk sovesyge: Øm hævelse omkring stiksted, generel lymfadenit, feber af 2-3 dages varighed med en uges mellemrum, depression, træthed, afmagring, sløvhed, efter måneders forløb død.
Østafrikansk sovesyge: Som vestafrikansk sovesyge men mere akut. Typisk død pga. myocarditis.
Chagas’ sygdom: På bidsteddet betændelsesreaktion, hævede og ømme regionale lymfeknuder, feber, muskelsmerter, senere universer lymfadenit samt svulst af lever og milt, evt. meningoencephalitis.
Trypanosoma - Diagnostik?
Mikroskopi og undersøgelse for specifikke antistoffer.
Trypanosoma - Vigtigste Behandling?
Afrikansk sovesyge: suramin (tidligt), melarsoprol (fremskreden)
Chagas’ sygdom: Nifurtimox eller Benznidazol
Trypanosoma - Profylakse?
Vektorbekæmpelse
Toxoplasma gondii - Morfologi?
Parasitterne ses intracellulært og er 5 x 3 µm store. De kan være lokaliseret i alle kerneholdige celler i organismen.
Toxoplasma gondii - Udviklingscyklus?
I katte foregår både kønnet og ukønnet formering, og katten er således schizogonial-sporogonial vært. Mennesker inficeres ved indtagelse af fødevarer kontamineret med det kønnede stadium. Vævscysterne opløses i tarmkanalen og vandrer ud i blodbanen og optages nu i mange kerneholdige celler rundt omkring i organismen. I mennesket foregår kun ukønnet formering, og mennesket er derfor sporogonialvært.
Toxoplasma gondii - Smittekilder og -veje?
Indtagelse af inficeret kød eller drikkevand eller ved direkte kontakt med katte og deres fæces. Desuden forekommer transplacentær smitte.
Toxoplasma gondii - Vigtigste kliniske symptomer?
Akkvisit toxoplasmose: Generel lymfadenopati med eller uden feber, muskelsmerter, træthedsfølelse. I sjældne tilfælde symptomer på meningoencephalitis, pneumoni, hepatitis og myocarditis.
Kongenit: Encephalomyelitis, hydrocephalus, microcephali, microophthalmi og cerebrale forkalkninger.
Ved reaktiveret toxoplasmose hos AIDS-patienter ses encephalitis.
Toxoplasma gondii - Diagnostik?
Direkte påvisning ved mikroskopi, evt. påvisning af antistoffer.
Toxoplasma gondii - Profylakse?
Provokeret abort hos seronegative kvinder, der er blevet inficeret efter konceptionen.
Toxoplasma gondii - Geografiske forekomst?
Over hele kloden.
Cryptosporidium parvum - Morfologi?
Forekommer enten som oocyster eller sporozoitter.
Cryptosporidium parvum - Lokalisation hos mennesker?
Intracellulært i tarmceller lige under plasmamembranen.
Cryptosporidium parvum - Udviklingscyklus i mennesker?
Ved excystering af ovcycten fremkommer 4 sporozoitter, der adhærerer og penetrerer enterocytter. Fertilisering finder sted i tarmen. De fleste zygoter omgives med en tyk kapsel og udskilles med fæces. De resterende omgives med en tynd kapsel og kan excystere og dermed fortsætte infektionen.
Cryptosporidium parvum - Vigtigste symptomer?
Langvarig, voldsom diarré (op til 25 L/døgn), mavesmerter, opkastninger, varende op til måneder eller år.
Cryptosporidium parvum - Diagnostik?
Ziehl-Neelsen-farvning farver bruges til diagnostik af Cryptosporidium parvum i fæcesprøver.
Plasmodium - Vigtigste arter og sygdomme?
P. falciparum, årsag til falciparum malaria, malign 3. dags feber.
P. vivax, årsag til vivax malaria, benign 3. dags feber.
P. ovale, årsag til ovale malaria, benign 3. dags feber.
P. malariae, årsag til malariae malaria, 4. dags feber.
Plasmodium - Morfologi?
Parasittens tidlige stadium kan mikroskopisk ved Giemsafarvning ses intracellulært i erythrocytterne hos en inficeret person. Den ligner en signetring, en rødlig kerne med blåligt cytoplasma omkring en ufarvet central vakuole.
Plasmodium - Lokalisation i mennesker?
Sporozoitter ses i leverceller, merozoitter ses i erythrocytter og frit i blodet.
Plasmodium - Udviklingscyklus?
Hunmyg suger blod fra inficerede personer med cirkulerende gametocytter i blodet. I myggens tarmkanal sker fertilisering, og zygoter dannes. De bevægelige zygoter, ookineterne, penetrerer mavevæggen og lejrer sig udenpå mavevæggen under serosa, og sporogonien begynder (ukønnet formering). Der dannes i løbet af 8-35 dage mange hundrede sporozoitter, der vandrer ud overalt i myggens krop, bl.a. til spytkirtlerne, hvorfra de kan blive overført til en ny vært, når myggen suger blod næste gang. De under blodsugning overførte sporozoitter føres til leveren og invaderer aktivt leverparenchymceller. Mens nogle sporozoitter straks begynder ukønnet opformering intracellulært i levercellerne, kan andre have en længere hvilefase (hypnozoitter). Sådanne kan uger eller måneder senere starte et nyt anfald. Leverfasen er helt uden kliniske symptomer og varer 1-6 uger, hvorefter tusinder af nydannede merozoitter frigøres til blodet, hvor de invaderer erythrocytterne. De begynder omgående at konsumere erythrocytternes indhold. Der dannes fra hver inficeret erythrocyt 8-36 nye merozoitter i løbet af 24-72 timer. Symptomer begynder i reglen efter 2-3 døgn. Et malaria-anfald starter hver gang, der frigøres merozoitter til blodet, og de frigjorte merozoitter kan inficere nye erythrocytter. Efter nogen tid bliver infektionen i erythrocytterne synkron, og der fremkommer de karakteristiske feberkurver (3. dags feber eller 4. dags feber).
Plasmodium - Inkubationstid?
Ekstern inkubationstid: 8-35 dage.
Intern inkubationstid: 8-40 dage.
Plasmodium - Vigtigste kliniske symptomer på malaria?
Et typisk malaria-anfald viser sig ved pludselige kulderystelser, patienten ”fryser”, og temperaturen stiger. Dette varer 2-6 timer, hvorefter patienten begynder at svede voldsomt og får det bedre. Sådanne anfald kommer igen og igen de næste 2-10 uger. Ved vivax malaria kan der komme gentagne tilbagefald de næste 5-10 år.
Plasmodium - Komplikationer ved falciparum malaria?
Cerebrale, renale (akut glomerulonefritis), enterale, vaskulære og evt. immunologiske (Blackwater fever og hæmolytisk anæmi).
Plasmodium - Sene symptomer ved malariae malaria?
Akut glomerulonefritis.
Plasmodium - Diagnostik?
Mikroskopi af Giemsafarvet blodudstrygning.
Plasmodium - Behandlingsmuligheder?
Suppressiv behandling: Klorokin, proguanil, meflokin, kinin.
Kurativ behandling: Primakin.
Plasmodium - Profylakse?
Kemoprofylakse (klorokin evt. suppleret med proguanil), personlig profylakse mod myggestik samt myggebekæmpelse.
Plasmodium - Geografisk udbredelse?
Sygdommen ses i tropiske og subtropiske områder.
Schistosoma - Vigtigste arter og sygdomme?
S. haematobium - vesikal bilharziose
S. mansoni - intestinal bilharziose
s. japonicum oriental bilharziose
Schistosoma - Morfologi?
De kønsmodne ikter er 22-25 x 0,3-6 mm, hunnen mindre end hannen. Æggene er 70-150 x 50-60 mm og har en apolær torn.
Schistosoma - Lokalisation hos mennesker?
Store veneplekser omkring blære (haematobium) eller omkring tarmvenerne (mansoni og japonicum).
Schistosoma - Udviklingscyklus?
Hunikte afsætter æg i venoler, der trænger gemmen blære- eller tarmvæg og afgår med urin eller fæces. Æggene klækkes i ferskvand og opsøger en passende mellemværtsnegl. I sneglene udvikler miraciderne sig til en sporocyster, og fra disse dannes mange cercarier i løbet af de næste 5-7 uger. Cercarierne er ca. 1 mm lange og kan kun overleve i op til 48 timer. De kan penetrere hud eller slimhinder og kaldes efter penetrationen schistosomuler. Disse når med lymfe- og blodbanen til lungerne, hvor de opholder sig 1-2 uger. Herefter migrerer de til leveren, hvor den sidste del af udviklingen sker. Efter parring bevæger ormene sig ned til veneplekserne omkring blærer eller tarm.
Schistosoma - Smitteveje?
Badning, leg eller arbejde i ferskvand.
Schistosoma - Vigtigste kliniske symptomer?
De fleste infektioner er subkliniske. Under migrationsfasen kan ses hoste, feber og urticaria. Efter ægdeponeringen kan ses betændelse og ulcerationer i tarm eller blære, hvilket fører til blodig diaré eller hæmaturi. Desuden kan ses hydronefrose, hepatomegali, pulmonal hypertension og cor pulmonale.
Schistosoma - Diagnostik?
Påvisning af æg i fæces, urin eller biopsier.
Schistosoma - Behandling?
Praziquantel.
Schistosoma - Profylakse?
Bedre sanitære forhold, biologisk bekæmpelse af mellemværtsnegle.
Schistosoma - Geografisk forekomst?
Subtropiske og tropiske områder i Afrika (haematobium, mansoni), Mellem- og Sydamerika (mansoni) og Asien (japonicum).
Cestoda (bændelorm) - Vigtigste arter og humane værtsforhold?
Diphyllobothrium latum, menneskets brede bændelorm, fiskebændelormen, mennesket hovedvært.
Taenia saginata, oksebændelormen, mennesket hovedvært.
Taenia solium, svinebændelormen, mennesket hoved- og mellemvært.
Echinococcus grannulosis, Echinococcus multilocularis, ekinokokker, årsag til cestodiasis og mesocestodiasis, mennesket mellemvært.
Cestoda (bændelorm) - Morfologi?
En bændelorm består forrest af et hoved (scolex), hvorpå der sidder fasthæftningsredskaber. Efter hovedet følger strobila, der udgøres af mange segmenter (proglottider), af hvilke der kan være fra tre til flere tusinde. Ormenes længde kan variere fra mm til flere meter. Hele ormen kan opfattes som en koloni af individer. Larvestadiet af ormen er 0,5-1,5 cm lange og massive eller blæreagtige.
Cestoda (bændelorm) - Lokalisation i mennesker?
Tyndtarmen.
Cestoda (bændelorm) - Lokalisation i mellemværter?
I særlige væv, f.eks. tarm, muskelvæv, lever, hjerne eller lunger.
Cestoda (bændelorm) - Udviklingscyklus?
Æg optages i mellemvært. Der frigøres i tarmen et embryon, der vandrer via blodbanen til særlige væv, hvor den videre udvikling finder sted. Larven indkapsler sig i vævet og videreudvikler sig først i hovedværten, når den er blevet fordøjet fri i tarmen hos denne. I hovedværtens tarm udvikler larven sig til den kønsmodne bændelorm.
Cestoda (bændelorm) - Smitteveje?
Indtagelse af kød (fisk-, okse- eller svinekød) eller optagelse af æg via inficeret materiale.
Cestoda (bændelorm) - Kliniske symptomer?
Der ses sjældent kliniske symptomer, når mennesket er hovedvært, evt. anæmi og eosinofili. Mennesket kan imidlertid også være mellemvært for nogle af ormene, og her afhænger symptomerne af larvernes placering, f.eks. ses muskelsmerter, myositis, epilepsi og blindhed.
Cestoda (bændelorm) - Diagnostik?
Direkte påvisning af æg eller proglottider i fæces, når mennesket er hovedvært. Røntgen, ultralyd, serologisk undersøgelse eller biopsi, når mennesket er mellemvært.
Cestoda (bændelorm) - Behandling?
Ekinokokker: mebendazol eller albendazol
Øvrige: praziquantel eller niclosamid
Cestoda (bændelorm) - Profylakse?
Gennemstegning af kød, bedre madhygiejne, levnedsmiddelkontrol.
Cestoda (bændelorm) - Geografisk forekomst?
Bændelorme forekommer over hele kloden men er dog relativt sjældne i Danmark.
Trichuris trichiura - Morfologi?
Ligner en pisk og er 3-5 cm lang.
Trichuris trichiura - Lokalisation hos mennesker?
Caecum
Trichuris trichiura - Udviklingscyklus?
Æg afgår med fæces og embryoneres i det fri. Mennesker inficeres ved at spise mad kontamineret med æg. Æggene klækkes i tyndtarmen og lejres i villi. Senere vandrer de kønsmodne orme til caecum.
Trichuris trichiura - Smitteveje?
Fæko-oral.
Trichuris trichiura - Kliniske symptomer?
Ved massive infektioner kan ses dysenteri med blod og slim i afføringen.
Trichuris trichiura - Behandling?
Mebendazol
Trichuris trichiura - Geografisk forekomst?
Over hele kloden, især i troperne, hvor 800-900 mio. mennesker menes at være inficeret.
Trichinella spiralis - Morfologi?
Lille orm, der måler 1-4 x 0,005 mm.
Trichinella spiralis - Lokalisation hos mennesker?
Mennesker kan både være hovedværter og mellemværter. Hos hovedværter ses trikiner i mukosa i tarmen. Hos mellemværter ses trikiner i den tværstribede muskulatur.
Trichinella spiralis - Udviklingscyklus?
Efter spisning af trikinholdigt kød, frigøres larverne i tarmen. De penetrerer mukosa og udvikler sig her til voksne trikiner. Parring sker i tarmlumen. Hunnerne afsætter herefter larver i mukosa. Disse penetrerer til blodbanen og cirkulerer, indtil de når tværstribet muskulatur, hvor de udvikles til infektiøse larver, der indkapsles.
Trichinella spiralis - Smitteveje?
Mennesket inficeres ved at spise råt, saltet eller røget kød indeholdende trikinlarver.
Trichinella spiralis - Kliniske symptomer?
Under tarminvasionen kan ses feber, kvalme, opkastning, mavesmerter, diaré. I migrationsfasen kan ses muskelsmerter og vasculitis.
Trichinella spiralis - Behandling?
Mebendazol og evt. corticosteroider.
Trichinella spiralis - Geografisk forekomst?
I store dele af verden, særligt hyppigt i USA, visse Østeuropæiske lande, i Afrika og i arktiske områder.
Ascaris lumbricoides - Morfologi?
Ormene er 20-35 cm lange og 3-6 mm tykke.
Ascaris lumbricoides - Lokalisation hos mennesker?
Tyndtarm
Ascaris lumbricoides - UDviklingscyklus?
Æg afgår med fæces og embryoneres i det fri. Mennesker inficeres ved at spise embryonerede æg. Disse klækkes i tyndtarmen, penetrerer tarmvæggen, vandrer til lungerne og herfra til svælget, hvor de synkes og således når frem til tarmen igen.
Ascaris lumbricoides - Kliniske symptomer?
Lette infektioner forløber subklinisk. Evt. ses abdominale smerter, hepatitis, ikterus og fokal pneumoni.
Ascaris lumbricoides - Behandling?
Mebendazol.
Ascaris lumbricoides - Geografisk forekomst?
I mange lande med dårlig hygiejne især i Afrika, Sydøstasien og tropisk Amerika.
Enterobius vermicularis - Morfologi?
Lille orm (0,2-0,5 x 8-15 mm).
Enterobius vermicularis - Lokalisation hos mennesker?
I appendix, colon og rectum.
Enterobius vermicularis - Udviklingscyklus?
Gravide hunner afsætter deres æg i analregionens hudfolder. De lagte æg embryoneres og kan ved oral optagelse frigøre larver til tarmlumen.
Enterobius vermicularis - Smitteveje?
Fæko-oral.
Enterobius vermicularis - Kliniske symptomer?
Fleste infektioner er asymptomatiske. Analkløe og små ulcerationer kan forekomme.
Enterobius vermicularis - Behandling?
Mebendazol.
Enterobius vermicularis - Geografisk forekomst?
Overalt i verden, hyppigst hos børn.
Ancylostoma duedenale og Necator americanus - Morfologi?
Små, blodsugende orme, der måler 5-20 x 0,5 mm. Hovedet er bøjet næsten vinkelret på kroppens længdeakse.
Ancylostoma duedenale og Necator americanus - Lokalisation hos mennesker?
Tyndtarm.
Ancylostoma duedenale og Necator americanus - Udviklingscyklus?
Æg afgår med fæces, og klækkes i det fri. Larverne udvikles i jorden og kan så penetrere huden, som regel på fødderne. De går herefter med lymfe-blodbanen til lungerne, hvor de penetrerer alveolerne, synkes, og herefter befinder sig i tarmen, hvor de udvikles til voksne orme.
Ancylostoma duedenale og Necator americanus - Kliniske symptomer?
Penetration gennem huden giver anledning til intens kløe. Ved massive invasioner kan der optræde hoste, feber og pneumoni, og mange orm i tarmen kan give anledning til diaré.
Ancylostoma duedenale og Necator americanus - Mebendazol?
Mebendazol.
Ancylostoma duedenale og Necator americanus - Geografisk forekomst?
Udbredt i tropiske og subtropiske områder.
Wuchereria bancrofti - Morfologi?
De voksne orme er 6-10 cm lange. Hunnerne er vivipara (føder levende unger).
Wuchereria bancrofti - Lokalisation hos mennesker?
De voksne orme forekommer i lymfekar og lymfekirtler. Mikrofilarierne cirkulerer i blodbanen.
Wuchereria bancrofti - Udviklingscyklus?
Hunfilarierne føder larver, der cirkulerer i blodbanen. Disse kan optages af myg ved blodsugning. I myggen udvikles larverne til infektiøse filiaforme larver, der migrerer til myggens spytkirtel, hvorfra de ved blodsugning kan komme ind i et menneskes blodbane. Fra blodbanen når de over i lymfebanen, hvor de færdigudvikles.
Wuchereria bancrofti - Smitteveje?
Med myg som vektor.
Wuchereria bancrofti - Kliniske symptomer?
Der kan ses remitterende feber samt filariasis med kroniske manifestationer (elefantiasis). Forandringerne menes at være fremkaldt af en allergisk reaktion. Lymfekirtlerne bliver hævede og ømme, og bristning af lymfekar giver anledning til lymphocoeler, der kan medføre forstørrelse af scrotum, labia, ben eller arme. Kronisk lymfødem vil med tiden føre til hyperplasi af bindevævet, og hævelserne bliver hårde og permanente.
Wuchereria bancrofti - Behandling?
DEC (diethylcarbamazin)
Wuchereria bancrofti - Profylakse?
Myggebekæmpelse.
Wuchereria bancrofti - Geografisk forekomst?
I tropiske og subtropiske områder i Afrika, Asien, Syd- og Mellemamerika.
Strongyloides stercoralis - Morfologi?
Små orme (2 x 0,04 mm).
Strongyloides stercoralis - Lokalisation hos mennesker?
De voksne orme findes i jejunum.
Strongyloides stercoralis - Udviklingscyklus?
I tarmen penetrerer gravide hunner mukosa og lægger æg i eller under slimhinden. Larverne klækkes her, søger ud i tarmlumen og afgår med fæces. I det fri forvandles larverne til infektiøse larver, der kan penetrere intakt hud og via lymfe-blodbane, lunger, luftrør og spiserør kan nå tyndtarmen, hvor de udvikler sig til kønsmodne orme. Larver, der ikke afgår med fæces, kan imidlertid også blive infektiøse i tarmkanalen. Disse penetrerer tarmvæggen og starter en somatisk vandring, der kan persistere i 20-30 år hos normale.
Strongyloides stercoralis - Kliniske symptomer?
Kløe under penetrationen, hoste og pneumoni. Massive infektioner giver anledning til abdominalsmerter, opkastninger og diaré.
Strongyloides stercoralis - Behandling?
Mebendazol.
Strongyloides stercoralis - Geografisk forekomst?
Udbredt i tropiske og subtropiske områder i Sydamerika, og i Sydøstasien.
Anoplura (lus) - Arter der snylter hos mennesket?
Pediculus capitis, hovedlus, årsag til pediculiasis.
Pediculus humanus, kropslus, årsag til pediculiasis.
Phritus pubis, fladlus, årsag til phthiriasis.
Anoplura (lus) - Morfologi?
Lus er 1-4 mm lange, dorsoventralt fladtrykte, vingeløse insekter. De er obligate ektoparasitter.
Anoplura (lus) - Udviklingscyklus?
Hunnen lægger æg, der klækkes, og nymfer undergår 3 forvandlinger og er herefter kønsmodne. Både voksne og nymfer suger blod 2-5 gange dagligt.
Anoplura (lus) - Smiteveje?
Hovedlus og kropslus smitter ved tæt kontakt med smittet person, fladlus ved tæt kontakt (typisk venerisk).
Anoplura (lus) - Kliniske symptomer?
Hovedlus og kropslus giver kløe, mens fladlus foruden kløe giver blålige pletter i huden.
Anoplura (lus) - Behandling?
Shampoo eller creme med malation eller pyretrin.. Tøjvask ved over 60°C.
Anoplura (lus) - Geografisk forekomst?
Over hele kloden. Kropslus og fladlus er sjældne i Danmark.
Anoplura (lus) - Lusenes rolle som vektorer?
Kun kropslus er i stand til at overføre sygdomme; Rickettsia og Borrelia.
Pulex irritans - Morfologi?
Lopper er generelt 1-2 mm lange, sortbrune, vingeløse insekter med en lateralt sammentrykt krop og kraftigt udviklede bagben. De er obligate ektoparasitter.
Pulex irritans - Lokalisation hos mennesker?
Over hele kroppen, især på benene.
Pulex irritans - Udviklingscyklus?
Hunnen lægger 300-500 æg i værtens omgivelser. Larver udklækkes, forvandler sig og forpuppes. Herefter er de kønsmodne.
Pulex irritans - Symptomer?
Kløe samt allergiske reaktioner.
Pulex irritans - Behandling?
Loppespray, der bruges på omgivelserne.
Pulex irritans - Geografisk forekomst?
Over hele kloden.
Pulex irritans - Loppers rolle som vektorer?
Lopper er vektorer for bakterien Yersenia pestis (giver pest) og rickettsier.
Ixodes ricinus (europæisk skovflåt) - Morfologi?
Flåterne har 4 par ben, er vingeløse, og hoved bryst og krop er sammenvokset.
Ixodes ricinus (europæisk skovflåt) - Udviklingscyklus?
Hunnen lægger æg og dør. Larver udklækkes, suger blod, forvandles til nymfer, suger blod og forvandles så til kønsmodne flåter. Udviklingen tager ialt 1-3 år.
Ixodes ricinus (europæisk skovflåt) - Symptomer ved bid?
Typisk ømhed og hævelse omkring stiksted. Desuden kan der komme tick paralysis, idet der fra flåtens spytkirtel frigøres et toxin, som interferer med acetylcholin-syntesen i muskelfibrenes endeplader, hvilket medfører paralyse af de pågældende muskler.
Ixodes ricinus (europæisk skovflåt) - Flåters rolle som vektor?
Flåter kan overføre både virus og bakterier (f.eks. Francisella tuberensis, Borrelia Burgdorferi og rickettsier).
Sarcoptes scabiei - Morfologi?
Miderne er 0,2-0,4 mm store, små, ovale og uden øjne.
Sarcoptes scabiei - Lokalisation hos mennesker?
I gange i den forhornede del af epidermis.
Sarcoptes scabiei - Udviklingscyklus?
Hun lægger æg i gravegang, der udklækkes til larver. Larverne forvandles flere gange, før de til slut er kønsmodne.
Sarcoptes scabiei - Smitteveje?
Hun lægger æg i gravegang, der udklækkes til larver. Larverne forvandles flere gange, før de til slut er kønsmodne.
Sarcoptes scabiei - Symptomer ved fnat?
Primærinfektionen er symptomløs, og først efter 4-6 uger sker en sensibilisering, der medfører kløe og erythem i huden.
Sarcoptes scabiei - Diagnostik?
Påvisning af gravegange og mider.
Sarcoptes scabiei - Behandling?
Creme.
Sarcoptes scabiei - Geografisk forekomst?
Over hele kloden.