Paraklinik1

Front 1

På hvilke måder kan lægemidler virke på ANS?

Back 1

1) Ganglieblokkere
2) Syntesehæmmere
3) Release-hæmmere
4) Release-fremmere
5) Interaktion med depoter i neuronet
6) Uptake hæmmere
7) Hæmmere af nedbrydning af stoffer(transmittere)
8) Receptorblokkere
9) Receptorstimulanter

Front 2

Hvilke er de vigtigste sympatiske agonister og hvilke receptorer virker de på?

Back 2

Adrenalin: alfa1, alfa2, beta1 og beta2
Noradrenalin: alfa1, alfa2, beta1 og beta3
Dopamin: alfa1 og beta1

Front 3

Hvilke er de vigtigste sympatiske antagonister?

Back 3

Yohimbin: alfa2
Propranolol: beta1 og beta2

Front 4

Hvad virker receptorerne på?

Back 4

alfa1: Vaskulære system
alfa2: Presynaptisk
beta1: Hjertemuskulatur
beta2: Glat muskulatur
beta3: Fedtvæv

Front 5

Hvilke sygdomme anvendes sympatomimetika til?

Back 5

Hjerteinsufficiens
Kardiogent shock
Anafylaktisk og septisk shock

Front 6

Hvordan er adrenalin, noradrenalin og isoprenalin (isoproterenol)s affinitet for alfa- og betareceptorer?

Back 6

Adrenalin har lige meget affinitet for begge
Noradrenalin har mere affinitet for alfa end for beta
Isoprenalin har meget mere affinitet for beta end for alfa

Front 7

Hvordan virker alfa- og betareceptorerne?

Back 7

alfa1: noradrenalin og adrenalin kan binde sig og så sker der vasokonstriktion
alfa2: noradrenalin kan enten lave feedback kontrol og sætte sig på alfa2 og hæmme sekretion af mere NE eller det kan stimulere vasokonstriktion. Adrenalin kan sætte sig på alfa2 og stimulere vasokonstriktion og hæmme tarm- og blæremuskulatur.
beta1: Både adrenalin og noradrenalin kan sætte sig på beta1 i hjertet og øge kontraktiliteten, hjerterytmen og øge automaticiteten. Adrenalin hæmmer blære- og tarmmuskulatur
beta2: noradrenalin kan lave feedback og øge NE-sekretion. Adrenalin kan stimulere brochiedilatation og vasodilatation i muskelkar.

Front 8

Hvordan anvendes adrenalin?

Back 8

Sammen med anæstetika, som lokalbedøvelse eller narkose til lokalt at nedsætte blodgennemstrømningen vha. kontraktion af blodkar, så bedøvelsesstoffet bliver længere tid i området og systemisk (narkose) til at forhindre hjertestop og hypotension ved anafylaktisk shock, så adrenalinen øger blodtrykket (vasokonstriktion) og virker bronchiedilaterende og derved letter vejrtrækningen. Herved kommer ilten bedre rundt i kroppen.

Front 9

Hvordan virker alfa2 agonister, som er de vigtigste indenfor lægemidler?
Giv nogle eksempler på alfa2 agonister

Back 9

De sætter sig på alfa2 og hæmmer frisættelsen af NE og dyrene bliver derved sløve, da NE ellers hjælper med at få energi/signal ud til targetcellerne.
Bruges som beroligende eller som smertelindring.
Ex: Xylazin, Detomitin og Medetomidin.

Front 10

Hvordan virker beta2 agonister? Giv nogle eksempler på beta2 agonister

Back 10

Clenbuterol: COPD virker brochiedilaterende
Bruges ved abort eller forkert fosterlejring
da den hæmmer uteruskontraktioner
Terbutalin: bruges også til COPD (chronic obstructive pulmonary disease)

Front 11

Hvordan virker beta3 agonister? Giv et eksempel på en beta3 agonist

Back 11

Ractopamin: bruges til lipolyse og som muskelopbyggende, da beta3 sidder på fedtceller, sætter ractopamin sig her og medfører lipolyse og større muskelmasse, da fedtsyrene, som frigives fra lipolysen, bruges til muskelopbygning.

Front 12

Hvornår anvendes yohimbin (alfablokker) og propranolol (betablokker)?

Back 12

Yohimbin bruges hvis der er givet for meget alfa2 agonist til at inhibere dette.
Propranolol bruges som beta1 antagonist ifm. hjertesygdomme, da den så sænker hjerterytmen, hjertekontraktiliteten og irritabiliteten af hjertet.

Front 13

Hvilke stoffer virker på hvilke cholinerge receptorer (parasympatomimetika)?

Back 13

Acetyl Cholin: både på muscarin- og nicotin-receptorer
Nicotin: Kun på nicotin-receptorer
Atropin: Kun på muscarin-receptorer

Front 14

Hvor sidder de cholinerge receptorer?

Back 14

M1: Ganglier
M2: Hjertet
M3: Kirtler og glat muskulatur
Nn: Ganglier
Nm: Neuromuskulære junctions

Front 15

Hvad skal parasympatomimetika indeholde for at virke? Nævn nogle eksempler

Back 15

De skal have en ladet kvælstofgruppe (N)
ex: acetylcholin, pilocarpin og muscarin

Front 16

Hvad bruges den muscarinerge agonist, pilocarpin, til?

Back 16

Til at lette væsketrykket i øjet ved at åbne den schlemmske kanal, som er lukket pga. inflammation af iris ved grøn stær.

Front 17

Hvad bruges den nicotinerge og muscarinerge agonist, carbachol, til?

Back 17

-Kolik hos heste (mavesmerter), men må ikke anvendes ved forstoppelse, da det kan give ruptur og invagination (tarmslyng)
-Tømning af uterus hos svin
-Vomatoni (vom uden muskelkontraktioner)
-Trommesyge hos kvæg

Front 18

Hvilke cholinesterasehæmmere findes der?

Back 18

Edrophonium: kortvarig virkning
Neostigmin og physostigmin: Mellemvarig virkning
Organophosphater: Irreversible

Front 19

Hvad gør cholinesterasehæmmere?

Back 19

Øger cholinerg transmission
Virker på den neuromuskulære endeplade
Virker på autonome synapser
physostigmin og organophosphater krydser BBB og virker på CNS

Front 20

Nævn en muscarin antagonist og dens virkninger

Back 20

Atropin bruges ved kirurgiske indgreb, hvor det cholinerge nervesystem aktiveres, da det giver bradykardi og afslapper mave-tarm-kanalen og dilaterer bronchierne.
Det øger derudover cardiac output, udvider pupillen (så er god til at undersøge øjet ved diagnostik)

Front 21

Hvornår bruges atropin?

Back 21

Anæstesi: hæmmer salivation, brochiekonstriktion og brochiesekretion.
Ophthalmoskopi: diagnostik af øjensygdomme eller for at se om øjet virker som det skal, da det medfører mydriasis (udvidelse af pupil).
Spasmolyse af glat muskulatur i hele kroppen, da det er muskelafslappende