Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
47 Cards in this Set
- Front
- Back
Stomadeum? a)Hvodan dannes det? b) Hvad er det beklædt med? c) Hvad dækker det? |
= Primitive mundhule
a) Dannes ved foldningen af fosteret i to planer (dag 26-28)
b) Beklædt med ectoderm (2-3 cellelag tykt; stort indhold af glycogen)
c) Dækker ectomesenchym (embryonalt bindevæv stammende fra crista neuralis)
|
|
Primære epitelbånd? |
= Et kontinuerligt bånd af fortykket epitel |
|
Primære epitelbånd |
Efter 37 af fosterets udviklingsdag |
|
Primære epitelbånd |
Langs den frie kant af den fremtidige over- og underkæbe. |
|
Primære epitelbånd |
Ved sammensmeltning af seperate plader af fortykket epitel. |
|
Primære epitelbånd Hvilke form har hvert af epitelbåndene? |
Groft hesteskoformet |
|
Hvad deles primære epitelbånd i hurtigt? |
Vestubularlisten Tandlisten (dental lamina) |
|
Vestibularlisten Hvordan dannes vestibulum oris? |
Ved at vestibularlisten profilerer ind i ektomesenchymet. Cellerne forstørres og falder hen (degenererer) under dannelsen af en spalte, som bliver til vestibulum oris. |
|
Tandlisten Hvad medfører det lokale proliferative aktivitet? |
Epitheliale indvækster i ectomesenchymet svarende til positionen af de fremtidlige mælketænder.
Tandudviklingen fortsætter kontinuerligt i 3 morfologiske stadier: - Knop-, kappe- og klokkestadiet.
|
|
Tandudviklingens igangsættelse Hvordan igangsættes tandudviklingen? |
Først af faktorer, der er til stede i 1. branchialbues epitel, og som påvirker ectomesenchymet.
Men med tiden overtages dette potentiale af ectomesenchymet, hvor denne evne opretholdes af tandpapillens celler. |
|
Knopstadiet (bud stage) - proliferation Hvad repræsenterer knopstadiet? |
Første epitheliale indtrængning i ectomesenchym
- Epithelcellerne viser ingen ændring i form og funktion.
- Ectomesenchymcellerne er tæt pakket under epitelknoppen. |
|
Kappestadiet (cap stage) - proliferation Hvad sker der i kappestadiet? |
Kondensering af ectomesenchymet/øget celletæthed ses i relation til den epiteliale indvækst. |
|
Kappestadiet (cap stage) - proliferation Hvad skyldes kondensering af ectomesenchymet i dette stadie? |
Manglende lokal produktion af intercellular substans. |
|
Kappestadiet (cap stage) -proliferation Det er muligt at identificere tandens formative elementer og støttevæv, hvilke? |
Emaljeorgan (dental organ)
Tandpapil (dental papilla)
Tandsæk (dental follicle)
|
|
Kappestadiet (cap stage) - proliferation Hvad ligner emaljeorganet? |
En kappe, der sidder på en bold af kondenseret ectomesenchym. |
|
Kappestadiet (cap stage) - proliferation Hvilke funktioner har emaljeorganet? |
- Bestemmer kroneformen - Initierer dentindannelsen - Danner emalje - Etablerer dentogingivale forbindelse |
|
Kappestadiet (cap stage) - proliferation Hvad danner tandpil? |
Dentin og pulpa |
|
Kappestadiet (cap stage) - proliferation Beskriv tandsækken? |
Kondenseret ectomesenchym, der begrænser tandpapil og indkapsler emaljeorganet |
|
Kappestadiet (cap stage) - proliferation Hvad dannes ud fra tandsækken? |
Tandens støttevæv: cement, rodhinde, alveoleknogle. |
|
Kappestadiet (cap stage) - proliferation Hvad omfatter tandkim? |
Emaljeorgan, tandpapil og tandsæk. |
|
Klokkestadiet (bell stage)
Morfodifferentiering? |
Morfodifferentiering: |
|
Klokkestadiet Histodifferentiering: Hvornår begynder det? Hvad sker der? |
Begynder sent i kappestadiet og fortsætter i klokkestadiet.
En gruppe ens epitelceller omdannes til morforlogisk og funktionelt forskellige komponenter:
- Str reticulare - Ydre emaljeepitel - Indre emaljeepitel - Str intermedium
|
|
Klokkestadiet
Stratum reticulare: Placering? Celleform? Cellekontakter?
|
- Centralt i emaljeorganet - Stjerneformede celler - Cellerne sammenholdt af desmosomer (producerer glycosaminoglycaner, der optager vand) |
|
Klokkestadiet
Ydre emaljeepitel: Placering? Celleform? |
- Ved periferien af emaljeorganet - Kubiske celler |
|
Klokkestadiet
Indre emaljeepitel: Placering? Celleform? |
- Mod tandpapillen - Lavt prismatiske celler med højt glycogenindhold |
|
Klokkestadiet
Stratum intermedium: Placering? Celleform? Celler med hvilke aktivitet?
|
- Mellem stratum retuculare og indre emaljeepitel - Få lag affladede celler - Cellerne har alkaliske fosfatase aktivitet (betydning for dannelsen af knoglestruktr) |
|
Cervikale loop? |
= Kanten af emaljeorganet, hvor indre og ydre emaljepitel mødes. |
|
Transiente (overgangs-) strukturere i emaljeorganet (kappestadiet)
Emaljeknude? |
Centralt lokaliseret fortykkelse ydgående fra det indre emaljeepitel. |
|
Transient (overgangs) strukturere i emaljeorganet (kappesadiet)
Emaljestreng/emaljeseptum?
|
Streng/septum af celle, der løber fra emaljeknuden mod ydre emaljepeitel. |
|
Transiente strukturer i emaljeorganet (kappestadiet) Emaljenavle? |
En plet af celler i det ydre emaljeepitel på den labiale side af tandkim, hvor emaljestrengen eventuelt ender. |
|
Transiente strukturer i emaljeorganet (kappestadiet) Hvilke funktion har strukturerne: Emaljestreng og emaljenavle?
|
Uklart hvilket funktion de har, men måske har de betydning fro den initiale cuspisplacering under dannelsen af kronemønsteret. |
|
Finstruktur - emaljeorgan - klokkestadie
Hvilke finstruktur er emaljeorganet omgivet af? |
Basalmembran ( basal lamina) langs dets periferi. |
|
Finstruktur - emaljeorgan - klokkestadie
Hvilke finstrukturer er der mht. det indre emaljeepitel? |
Indre emaljeepitelets lavt prismatoske celler - Har cellekontakter i form af junctionale komplekser - Har centralt placerede kerner. - Har følgende strukturer i cytoplasmaet: *frie ribosomer *få spredte cisterner af RER, *jævnt fordelte mitokondrier *Golgikompleks lokaliseret mod str. intermedium *få tonofilamenter (mht. cytoskelettet) *et højt indhold af glykogen.
|
|
Finstruktur - emaljeorgan - klokkestadie
Hvilke strukturer er der mht. ydre emaljeepitel? |
- Almindelige cytoplasmatiske organeller inklusive tonofilamenter, der er sparsomt fordelt
- Cellekontakter i form af junctionale komplekser |
|
Finstruktur - emaljeorgan - klokkestadie
Hvilke strukturer er der mht. str reticulare og str. intermedium? |
Desmosomer mellem de enkelte celler og nabocellelagene (henholdsvis ydre/indre emaljeepitel) |
|
Tandpapil - Klokkestadiet Hvordan er tandpapillen adskilt fra emaljeorganet?
|
Af en basalmembran hvorfra aperiodiske fibriller hænger ned i en acellulær zone (cellefri zone) |
|
Tandpapil - klokkestadiet Hvad består tandpapillen af? |
Udifferentierede ectomesenchymceller og få, fine, spredte kollagene fibriller. |
|
Tandsækken - klokkestadiet Hvad indeholder det? |
Flere kollagene fibriller, der er orienteret rund om emaljeorganet og tandpapillen. |
|
Emaljeknudens betydning for tandformen? Hvornår dannes den primære emaljeknude? |
I den sene knopstadie |
|
Emaljeknudens betydning for tandformen
Hvor dannes den primære emaljeknude? |
I centrum af tandskimsepitelet |
|
Emaljeknudens betydning for tandformen
Hvad markerer dannelsen af emaljeknuden? |
Begyndelsen på udviklingen af tandformen. |
|
Emaljeknudens betydning for tandformen
Hvordan dannes kappen? |
Emaljeknudens celler ophører med at profilere (dele sig) og tandkimsepitelet vokser lateralt på hver side af emaljeknuden.
På hver sin side af emaljeknude foldes det indre emaljeepitel indad i emaljeorganet.
Foldningen giver anledning til 2 epiteliale furer, emaljefurerne, en på den linguale og en på den labiale side af tandkimen.
Emaljefurerne sammen med det tilknyttede mesenchym er de primære strukturer, der senere tjener til dannelsen af de linguale og labiale cuspides.
|
|
Emaljeknudens betydning for tandformen
|
Langs midtlinjen af emaljeorganet i mesial-distal retning således, at den har en stavformet udstrækning. |
|
Emaljeknudens betydning for tandformen
Hvor længe er den primære emaljeknude eksisterende? |
Er kun tilstede under dannelsen af kappestadiet, hvorefter den forsvinder ved apoptose, og hvor cellerne i iee genoptager proliferationen. |
|
Emaljeknudens betydning for tandformen
|
Ved begyndelsen af eller lidt før den synlige udvikling af cuspides |
|
Emaljeknudens betydning for tandformen
Hvilke form har den sekundære emaljeknude i modsætning til den langstrakte stav-lignende primære emaljeknude ? |
Er en celleslynge, der markerer en cuspis. |
|
Emaljeknudens betydning for tandformen
Hvor længe eksisterer den sekundære emaljeknude? |
Når cuspisudviklingen én gang er initieret, forsvinder det den som den primære ved apoptose. |