Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
61 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Hvad er de syv aspekter af sensemaking ifølge Weick? |
Identitet, social, igangværende, tegn, plausible, enaktet og retrospekt |
|
|
Hvordan beskrives identitet set i forhold til sensemaking? |
"Identiteter konstitueres ud af interaktionsprocessen. At skifte fra en interaktion til en anden er at skifte mellem (forskellige) definitioner af (os) selv." (Weick 1995, s. 20).
"Kausaliteten flyder ligeså ofte fra situationen til en definition af selv, som det flyder den anden vej" (Weick 1995, s. 20). "Det vil sige, at den jeg er bl.a. bestemmes af, hvem jeg bliver i den situation, jeg befinder mig i - lige så vel som, at den situation jeg befinder mig i bl.a. Bestemmes af, hvem jeg er." (Murphy, 2015) "Hvad situationen betyder, er defineret ved, hvem jeg bliver, når jeg håndterer den, og hvad og hvem jeg repræsenterer." (Weick 1995, s. 24) |
|
|
Forklar sensemaking i organisationer |
Når man analyserer sensemaking som en del af organiseringsprocesser, vil en del af sensemaking processen kunne forstås som en konstruktionsproces af en kollektiv identitet.
|
|
|
Hvordan adskiller sensemaking sig fra fortolkning? |
Sensemaking adskiller sig fra fortolkning, ved at være en proces. Meningsskaberen er med til at skabe det, de skaber mening om. Meningsskaberen gør dette ved at handle, som om noget er sandt - og derved gøre det sandt i sin konsekvens (Thomas & Thomas, 1928).
|
|
|
Hvordan bliver sensemaking påvirket af når der bliver dannet en plausibel mening? |
Sensemaking har en tendens til at stabilisere sig, når vi har skabt plausibel mening snarere end præcis mening.
|
|
|
Forklar det sociale kontekst i sensemaking |
Weick: "Sensemaking er aldrig isoleret, fordi hvad en person gør indeni afhænger af andre. Selvom monologer og en-vejs kommunikation antager et publikum. Og monologen forandres, når publikum forandres." (Weick 1995, s. 40).
"Opførsel er betinget af andres opførsel, hvad enten disse andre er imaginære eller fysisk til stede." (Weick 1995, s. 39) |
|
|
Hvordan kan sensemaking forklares som igangværende?
|
"… sensemaking er igangværende, og det hverken starter helt frisk eller stopper rent."
|
|
|
I hvilken rækkefølge forgår sensemaking? |
Sensemakingteori ligger vægt på at vi handler og derefter skaber mening om vores handlinger retrospekt. "Hvordan kan jeg vide, hvad jeg tænker før jeg ser, hvad jeg siger?" (Weick 1995, s. 61) Så vi handler/taler ofte først og derudfra opdager, hvad vi tænker. |
|
|
Hvordan genstandsgøre Weick organisationen (sensemaking) |
Weick(1995) genstandsgør organisering som en bevægelse mellem inter-subjektivitet og generisk subjektivitet. Skaber mening om, hvad du og jeg konkret skal gøre nu (=inter-subjektivitet) Referere til nogle generelle forestillinger, som angiver hvad vi bør gøre (roller, rutiner osv.)(=generiske subjektivitet) Generisk subjektivitet er parallel til det, som Schmidt kalder "arbejdsorganisationen" (Schmidt 2012) |
|
|
Hvilke tre perspektiver har Martin på organisationskultur? |
Integrations-perspektivet: det aktørerne i organisationen er enige om (Schein, 1993). Ift. Sensemaking kan man få øje på at der i organisatoriske kontekster kan være elementer af betydning, som mange aktører ofte enakter og referer til, som gældende generelt, og som derfor er en del af organisationskulturen. Differentierings-perspektivet: opmærksom på der kan eksistere flere kulturer indenfor den samme formelle organisation. Fragmenterings-perspektivet: Dannelsen af kulturelle forestillinger. Stiller skarpt på det uforløste. Kan fx undersøge hvilke kulturelle temaer, der optager organisationens medlemmer på et givent tidspunkt, og om det afhænger af, hvor i den formelle organisation de er placeret. Mere konkret om de temaer, som ledelsen gerne vil skabe fælles mening om på organisationsniveau, også slår igennem hos medarbejderne. |
|
|
Hvordan forklares organisering og sensemaking |
De forklares som gensidigt konstituerende |
|
|
Forklar Hirschmans tre perspektiver på hvordan man som forbruger kan påvirke en virksomhed |
Exit, Voice og loyalty |
|
|
Hvilke tre aspekter er der gennem fortælling? |
Det tematiske Det strukturalistiske Det performative |
|
|
Hvordan ses organisationen i den tematiske analyse? |
Organisationen bliver her gjort til et kulturelt fællesskab med en identitet, som man kan se sig selv som en del af eller distancere sig fra. |
|
|
Hvilke 4 kategorier kan benyttes til at illustrere hvordan identifikation med en organisation er dynamiske eller forandrerlige processer? |
Identifikation Dis-identifikation: uoverensstemmelse mellem selvfortællingerne og ledelsens organisationens identitetsfortælling. Skitzo-identifikation: individet på en og samme tid identificerer og dis-identificerer sig med forskellige aspekter af ledelsens fortælling. Neutral identifikation: man forholder sig upartisk eller indifferent til de kollektive organisationsfortællinger omkring mangfoldighed. Sammenhæng mellem hvordan individer opfatter sammenhæng mellem deres individuelle og organisatoriske identitet. |
|
|
Hvordan opbygges den strukturelle analyse? |
Undersøges opbygningen af historien med øje for fortællerens intentioner. Organisationen fremstår som et sted, hvor forskellige interesser kan fremføres, konflikte og forhandles. |
|
|
Forklar den performative analyse |
I den performative analyse undersøges fortællerens selviscenesættelse. Organisationen bliver til en scene, hvor aktører påføres og påtager sig forskellige roller. |
|
|
Hvordan forklare Aubert rolle? |
En rolle er summen af de normer, der knytter sig til en bestemt opgave eller stilling. Rollen ligger som en ring af forventninger omkring den enkelte. Forventninger kan udtrykkes i love, reglementer, forskrifter, instrukser, administrationsplaner og lignende. Rollen kan også være uformel og bestå af det social tryk. |
|
|
Hvad er forskellen mellem stilling og rolle? |
Stilling: sigtes til den ydre, ofte formelle identifikation af at en person er noget bestemt. Eksempelvis en kvinde, mand, buschauffør, statsminister osv. Rollen: alle de for forventninger som personens stillingsidentifikation udløser både i omgivelserne og i personen selv. Eksempelvis når en kvinde i supermarkedet har butiksuniform på, så forventer vi at hun kan besvare spørgsmål omkring varernes placering mm. Samtidig har hun også forventninger til at vi betaler for varerne ved kassen. Roller er ofte komplementære: det der er den ene fælles rettigheder, optræder i den anden rolle som pligter. Fx mand-kone, forældre-børn. |
|
|
Hvad er princippet i 'Unity of command'? - Gulick |
Forvirring opstår under flere forskellige kommandoer "A man cannot serve two masters". Dette er princippet i ”unity of command”. En medarbejder som modtager ordre fra to forskellige ledere vil blive forvirret, ineffektiv og uansvarlig. Derimod vil en medarbejder som modtager ordrer fra én leder blive effektiv, ansvarlig og strategisk. |
|
|
Hvad mener Mintzberg er lederens rigtige handlinger? |
Lederens handlinger kan beskrives som: - korte tidshorisonter - uformel implicit planlægning - ufuldstændige ønske tænkende planer - strategiske beslutninger tages intuitivt - hektisk fragmenteret arbejdsdag - foretrækker mundtlig information - beslutninger på baggrund af uklare præferencer |
|
|
Hvordan beskriver Mintzberg en leders job? |
“various roles or organized sets of behaviours identified with a position" |
|
|
Hvordan opdeler Mintzberg lederens rolle? |
- Interpersonal roles (fromtfigur, anfører, forbindelsesled) - Informational roles (Informationssøger og modtager, informations spreder og talsmand) - Decisional roles (initiativtager, løse konflikter og forhandler) |
|
|
Hvilke tre områder mener Mintzberg, at lederen typisk har behov for at kunne håndtere dilemmaer? |
Finde systematiske måder at dele information Træffe beslutninger på baggrund af grundigere analyse Bruge sin tid på det der er vigtigst versus pligterne - gør pligterne til noget som er vigtigt |
|
|
Hvordan mener Schein at organisationer begynder at skabe kultur? |
Organisationer begynder at skabe kulturer gennem grundlæggernes indsats. Kultur fralæres og indlæres gennem en lang række eksplicitte og implicitte mekanismer. |
|
|
Forklar kulturs dannelsesproces (Schein) |
Grundlæggeren får en ny idé til en ny virksomhed Grundlæggeren samler en eller flere personer som deler den fælles vision og tror på idéen Gruppen starter organisationen, skaffer midler osv. Andre medlemmer kommer til og de opbygger en fælles historie. |
|
|
Forklar de primære indlejringsmekanismer |
De mest magtfulde måder hvorpå en leder kan indpode grundlæggende antagelser. - Det ledere lægger mærke til, måler og styrer -Lederes reaktioner på kritiske begivenheder og organisatoriske kriser -Lederes bevidste rolledannelse, uddannelse og træning -Kriteriet for tildeling af belønninger og status -Kriterier for rekruttering, udvælgelse, forfremmelse, fratrædelse og afskedigelse |
|
|
Forklar sekundære indlejringsmekanismer |
Virker kun hvis de er i overensstemmelse med de primære. Hvis de ikke er i overenstemmelse, så vil de enten blive ignoreret eller blive en kilde til intern konflikt. - Organisationens udformning og struktur -Organisatoriske systemer og procedurer - Udformning af fysisk rum, facader og bygninger -Historier om vigtige begivenheder og folk - Formelle bekendtgørelser af organisationens filosofi, tro og formå |
|
|
Hvordan mener Mintzberg at ledere kan påvirke? |
Mintzberg siger at ledere påvirker gennem deres personlighed, lederstil og kompetencer såvel som deres kommunikationsmåde og adfærd.Der kan skelnes mellem en Formel og uformel leder. En Formel leder har en position i organisationen. Med dette menes den placering, som en leder og dennes ansvarsområde har i organisationens hierarki. Den formelle autoritet ligge i hierarkiet. Den uformelle autoritet får lederen af medarbejderne, netop derfor har personlighed, kompetencer og lederstil en så vigtig rolle. |
|
|
Hvilke 3 grupper inddeler Mintzberg de 10 lederoller i? |
Interpersonelle roller: omfatter rollen som galionsfigur, roller som anfører og rolle som forbindelsesled. Informationsroller: omfatter rollen som overvåger, rolle som informationsformidler og rollen som talsmand. Beslutningsroller: omfatter rolle som entreprenør, rollen som kriseløser, rollen som ressourcefordeler og rolle som forhandler |
|
|
Hvad handler Lewins teori om (organisationsforandring)? |
Lewins teori handler om organisationsforandring som en planlagt proces. Organisationsudviklingen sker gennem deltagelse. Ved deltagelse kan det menes at medarbejderne fx bliver aktivt involveret i den udviklingsproces som føre til en ændret tilstand.- Organisationsforandring sker ved at ledelsen laver et opgør med traditioner for en topstyret virksomhed gennem formelle beslutninger om fx organisationens struktur. |
|
|
Hvilke tre forandrings faser taler Lewin om? |
1) I den første fase optøs den aktuelle tilstand. Denne optøning foregår ved, at der etableres en forståelse blandt medarbejderne for behovet for forandring, hvorfor medarbejderdeltagelse bliver central. 2) I 2. fase gennemføres den planlagte forandring, fx i form af, at en strukturel ændring, der vedrører organisationens arbejdsprocesser, implementeres. 3) I den sidste fase nedfryses forandringen i organisationens (nye) praksis – den institutionaliseret |
|
|
Forklar ANT (Aktør - netværksteorien) |
ANT kendetegnes ved den ide, at den sociale virkelighed skabes gennem relationer af netværk mellem aktører. Hverken netværkene eller aktørerne anses i udgangspunktet som stabile. Det er den indflydelse aktørerne har på hinanden, der skaber det vi kender som organisationens liv og virke. I ANT betegnes aktører ikke kun som mennesker, men også som materielle ting. Det er sammenspillet mellem mennesker og materielle ting og den virke de har på hinanden som i fællesskab skaber handlinger i organisationen. |
|
|
Hvad er forskellen på ANT og Lewis teori? |
En af væsentligste forskelle i de to teorier er, at man i Lewins teori fokusere på medarbejderne, mens man i ANT teorien fokusere på mange forskellige slags aktører i organisationen. I ANT modellen har vi heller ikke samme fokus på ledelsen som i Lewins teori.Ledelsen bliver først et fokus hvis den spiller en rolle i ANT modellen. |
|
|
Hvilke fordele mener Powell der er ved netværk |
· Risikoreduktion · Hurtig adgang til information · Pålidelighed · Mere strukturel fleksibilitet · Hurtigere responstid · Højere medarbejdertilfredshed (Tidligere var der fokus på disse fordele ved et hierarki): - Stordriftsfordele - Risikoreduktion |
|
|
Hvilke dele af organisationen går netværk igennem? |
Netværk går både gennem den formelle og uformelle organisation. Netværk er ikke nødvendigvis dem man arbejder sammen med. Det kan være nogen man har arbejdet sammen med tidligere – eller bare nogen man har kontakt eller laver noget i sin fritid med. |
|
|
Hvordan bliver den formelle organisation karakteriseret qua Ahrne og Brunssons teori? |
Formelle organisationer er kendetegnet ved at have adgang til alle følgende organisatoriske elementer:· Medlemskab : - Det er klart afgrænset, hvem der er med i organisationen.· Hierarki : - Organisationen har ret til at forpligte andre til at følge centrale beslutninger.· Regler: - Organisationen kan udstede ordrer og beslutte regler. · Overvåge om regler følges· Sanktioner : - Har ret til at beslutte sanktioner hvis reglerne ikke følges. |
|
|
Hvorfor opstår en partiel organisation (Ahrne og Brunsson) |
Ahrne og Brunsson siger at partielle organisationer opstår på grund af organisationers manglende evne til at bruge nogle af de organisatoriske elementer. Altså kun nogen af dem bruges og ikke alle. Kan dannes af individer eller organisationer, og kan dannes uden for den formelle organisation. |
|
|
Hvordan bliver et netværk karakteriseret (Ahrne og Brunsson) |
”Et netværk består af uformelle strukturer af forhold mellem sociale aktører, der kan være personer, teams eller organisationer”· Et Netværk karakteriseret ved: - Personlige relationer - Ikke- hierarkisk - Opretholdt igennem tillid, gensidighed og social kapital - Uklare grænser |
|
|
Hvordan bliver en institution karakteriseret (Ahrne og Brunsson) |
Defineres som:”…Behaviour based on beliefs and norms..” (Ahrne og Brunsson, 2010)(Adfærd baseret på overbevisninger og normer) Altså handlemønstre som er ureflekterede/taget for givet. |
|
|
Hvad er forskellen på organisationer / partielle organisationer og institutioner/ Netværk |
Organisationer / partielle organisationer: er baseret på beslutninger og er strategisk planlagt. Institutioner/ Netværk: Emergerende (opstået af nye egenskaber), organisk udviklet. |
|
|
Hvilke tre definitioner er der på teknologi? |
- Hulin og Roznowski (“Organizational Behaviour”): fysiske processer kombineret med vidensprocesser, hvorved materialer ændres til output ikke statisk med processer, fokus inden for grænserne af formel organisation. - John Law (ANT):Implementeret teknologi inkluderer både de ikke- humane materialer men også mennesker som tror på og støtter den nye teknologi. - Berniker: Teknologien som en process hvor der er mange deltagere, frem for en problem, der er tildelt teknikerne. Et godt eksempel er linket mellem en specifik teknologi og et bereder teknologisk system som fx ens computer og internettet. |
|
|
Forklar Technical determinism (Orlikowski) |
Teknologien ses som en stabil faktor, med iboende essens og iboende formål. Implementering af teknologi har i vid udstrækning forudsigelse effekter: øget effektivisering, bedre kvalitet osv. Implementeringen af teknologi kan i sig selv være et organisatorisk forandringsredskab. |
|
|
Forklar "The human - centred perspective" |
Teknologien er forskellig alt efter dens kontekst. Folks kulturelle forståelse, fx, er afgørende. Udgangspunkt tages i brugerne af teknologi. ‘Samme’ teknologi bliver noget forskelligt i forskellige organisatoriske sammenhænge. Fokus på kontekst, kultur, fortolkning osv. |
|
|
Forklar "Sociomaterial practices" (Orlikowski) |
Teknologi og vores sociale verden og væren kan ikke beskrives hver for sig. Vi påvirker hele tiden hinanden. (Det er også her ANT hører til osv).Sociale (mennesker) og materielle (ting/maskiner) verdener er ikke adskilt- de bør analysere i sammenhæng med hinanden. Ikke lave analyser af kun det sociale som f analyser af organisationsstruktur, man er nødt til også at analysere det materielle og dets rolle. Orlikowskis egen position. |
|
|
Forklar Woodward |
Joan Woodward: organisationssociolog og pioner inden for contingency teorien. Stiller spørgsmålet om hvorfor og hvordan organisationer har forskellige størrelser, og hvorfor nogle strukturer ser ud til at blive associeret med success. Mintzberg var inspireret af Woodward da han sagde, at teknologi er en situationsfaktor. De tekniske variable Woodward undersøgte var - Tætheden af organisationen - Fleksibiliteten af produktionsfaciliteterne - Diversiteten af produkterne, og tidsperioden af operationerne - Hvilke måde produktions programmerne var indled og kontrolleret Woodward beskrev relationen mellem den organisatoriske karakter og teknologien som påvirket af bl.a. længden af ‘line of command’ og ‘span of control’. Woodward konkludere endvidere også at der ikke var en optimal organisationsform, men at den var påvirket af hvilke teknologi organisationen brugte. |
|
|
Hvilke tre grupper af produktionssystemer skelner Woodward imellem? |
- Unit og small batch (Håndarbejde) - Large batch og mass fx transportbånd - Process fx laboratorier |
|
|
Hvilke tre typer af teknologi skelner Thompson imellem? |
- Lang seriekoblet repetitiv produktion - Mediating teknologi - aktiviteter der bringer folk sammen - Intensive teknologi - ofte mange ad gangen for at løse et bestemt problem |
|
|
Hvilke former for intern afhængighed skelner Thompson imellem? |
Pooled interdependence: hver del af organisationen er afhængig af organisationen som helhed, og organisationen som helhed er afhængig af hvert enkel. Interdependence kan også tage en seriel form. Sequential interdependence: En del af organisationen er afhængig af leverancer fra en anden del af organisationen, men ikke omvendt. Hvor A først kan agere når B har, og medmindre B gør noget kan A ikke agerer og dermed ikke løse sit problem. Reciprocal (Gensidig afhængighed): To dele af organisationen leverer og modtager delkomponenter fra hinanden og er dermed gensidigt afhængige. Hvor hverts output, bliver output for den anden, fx i flyselskab der både har operationer og opretholdelse. Skaber contingency for hinanden. |
|
|
Hvilke former for koordinering er der qua March og Simon og hvilke slags afhængighed opstår der. |
- Standardisering - Koordinering via plan fx vha. skema. - Koordinering vha. gensidig tilpasning fx kommunikation på tværs af hierakiske linjer. Pooled interdependence & Standardisering og er billigst mht. kommunikation og beslutninger Sequential interdependence & koordination vha. plan og er medium krævende i indsats. Reciprocal & koordinering vha. gensidig tilpasning og er mest krævende mht. kommunikation og beslutninger. |
|
|
Hvorfor opstår kooperative arbejdsarrangementer (Schmidt og Bannon)? |
Kooperativt arbejdsarrangement opstår fordi der ikke er en alvidende eller almægtig agent (Schmidt). Dog kan kooperative arbejdsarrangementer opstå som svar på forskellige behov: - Forøge den mekaniske og informations processernes kapacitet af menneskelige individer ved at muliggøre samarbejde for at udføre en opgave der ellers ikke kunne have været udført alene. - Kombinere specialiseret aktivitet af flere medarbejder. - Strategier og heuristisk for et givent problem hvilke balancere de individuelle afvigelser. - Flere perspektiver og forestillinger for et givent problem. |
|
|
Hvilke former for virksomheder definere Frankel & Schmidt? |
- Husholdningsvirksomhed (Håndværksmæssige færdigheder organiseret som husholdninger, dvs. som produktions- og bofællesskaber af mennesker af begge køn og alle aldre. Arbejdet er håndværksmæssigt, men specialiseringsgraden er ganske lav.) - Forlagsvirksomhed (Handelsfolk begyndte at organisere dette arbejde på en mere kompleks måde. Begyndte at organisere relationen som en stabil kontraktlig relation og indenfor denne ramme gennemføre en systematisk specialisering.) - Manufakturvirksomhed (Produktionskæden samles på samme lokalitet med det formål at mindske transporttid og -omkostninger samt forbedre opsynet med arbejdet. Gøre alle disse arbejdere til lønarbejdere, dvs. etablere en ny form for økonomisk enhed: “manufakturen”) - Privat, liberal virksomhed (Næringsfriheden: Virksomheder er ikke længere et privilegium, tildelt gennem politiske instanser og kontakter. Alle fik principielt ret til at grundlægge og udføre enhver form for virksomhed uden først at skulle have tilladelse hertil. Etablering af virksomheder som selvstændige juridiske personer) - Store, professionelle ledede virksomheder (For at samle kapital til større projekter kan selskaber have en relativt stor og spredt kreds af ejere. Dermed er ejeren (eller: ejerne) ikke den, som leder virksomheden. (aktie-) ejerne i denne selskabsform har i stedet en indirekte kontrol med virksomheden.) |
|
|
Hvad er U- form? |
U-form, Unitary form: betegnelsen for virksomheder, hvor alle aktiviteter er samlet i et hierarki: “The modern industrial firm… can be defined as a collection of operating units, each with its own specific facilities and personnel, whose combined resources and activities are coordinated, monitored, and allocated by a hierarchy of middle and top managers. It is the existence of this hierarchy that makes the activities and operations of the whole enterprise more than the sum of its operating units. (Chandler 1990, s. 15) |
|
|
Forklar koalitionsperspektivet |
Koalitionsperspektivet er givetvis inspireret af konflikter mellem aktionærer og ejere, men tilbyder et langt mere omfattende forståelse af, hvem der skal regnes med til virksomhedens enhed. I princippet er alle, der har indflydelse på en virksomheds beslutnigner, en del af virksomheden. |
|
|
Hvilke former for interviews er der ifølge Justesen og Mik- Meyer? |
- Ustruktureret interview - Semistruktureret interview - Struktureret Interview Adskiller sig fra en almindelig samtale ved: 1) der er et formål med ordvekslingen, som er skabt af undersøgelsens problemstilling 2) der er en mere eller mindre struktureret interviewguide 3) at der er en bestemt rollefordeling, som giver intervieweren rollen som den, der primært spørger og lytter, og interviewpersonen rollen som den, der primært svarer og fortæller. |
|
|
Hvilke faser gennemløber en undersøgelse ifølge Bailey? |
ølge Bailey gennemløber undersøgelsen følgende faser: - afklaring af målet med undersøgelsen - afklaring af, hvilken gruppe som skal observeres - få adgang til feltet - etablere et forhold til feltet - observere, notere og interview - forlade feltet - analysere data - rapportere |
|
|
Forklar de forskellige former for dokumenter |
Primære: et dokument cirkuleret blandt afgrænset aktører på et tidspunkt umiddelbar i nærhed af den begivenhed. fx personlige breve eller mødereferater Sekundær: i princippet tilgængeligt for alle som måtte ønske det på et tidspunkt i umiddelbar nærhed af den begivenhed fx avisartikler eller regeringsrapporter. Tertiære: tilgængeligt for alle der måtte ønske det, men karakteriseret ved at være produceret på et tidspunkt efter den begivenhed dokumentet referere til. fx baggrund avisartikler eller akademiske bøger. |
|
|
Forklar den samfundsvidenskabelige metode |
Er fremgangsmåder man benytter til at producere viden om samfundets institutioner, organisationer, virksomheder, grupper og individer. - Metode er en systematisk måde at undersøge virkeligheden på .- Metodelæren er normativt – giver retningslinjer for hvad man bør og kan gøre. |
|
|
Hvad er metodelærens begreber ordnet efter niveau? |
Videnskabsteori Metodologi Metode Undersøgelseteknik Undersøgelseinstrument fx indsamling kvantitativ data |
|
|
Hvilke former for formål skelner man imellem? |
- Beskrivende - Eksplorativ / problemidentificerende / diagnosticerende - Forstående - Forklarende - Problemløsende / normative - Interventionsorienteret |
|
|
Hvad er vidensproduktionens 4 grundelementer |
Problemformulering Empiri Konklusioner Teori |
